We
«We» betyder «vi» og er subjektet for det, som foreslås i dialogen. Formen står foran verballeddet og bruges, når taleren handler sammen med andre. Den passer her til en fælles plan før mødet.
zouden
«zouden» gør forslaget mindre direkte og giver betydningen «burde» i denne dialog. Sammen med «moeten controleren» udtrykker det en anbefaling om, hvad gruppen bør gøre. Det kan bruges, når man foreslår en nødvendig eller fornuftig handling på en høflig måde.
de
«de» er den bestemte artikel foran det kendte præsentationsudstyr og de kendte kunder i dialogen. Formen bruges foran flertalsord og bestemte de-ord. Her hjælper den med at vise, at der er tale om bestemt udstyr og bestemte kunder.
presentatieapparatuur
«presentatieapparatuur» betyder præsentationsudstyr, altså det udstyr der bruges til præsentationen. Det er det, som skal kontrolleres før kunderne kommer. Sammensatte navneord som dette kan bruges til at samle en bestemt type udstyr i ét ord.
moeten
«moeten» betyder «skulle» eller «være nødt til» og indgår her i anbefalingen «zouden ... moeten controleren». Efter «moeten» står handlingen «controleren». Konstruktionen bruges, når man taler om noget, der bør eller skal gøres.
controleren
«controleren» betyder at kontrollere eller tjekke og er handlingen, som udstyret skal gennemgå. Formen står efter «moeten» i «moeten controleren». Den kan bruges med en genstand, der skal undersøges, for eksempel præsentationsudstyr.
voordat
«voordat» betyder «før» og indleder tidsleddet «voordat de klanten komen». Det angiver, at kontrollen skal ske tidligere end kundernes ankomst. Efter «voordat» står en ledsætning, hvor «komen» står til sidst.
klanten
«klanten» betyder kunderne og er de personer, som forventes at komme til mødet. Formen står efter «de» i «de klanten». Den bruges her som subjekt for ankomsten i tidsleddet.
komen
«komen» betyder komme og beskriver kundernes ankomst. I «voordat de klanten komen» står det sidst i ledsætningen. Det bruges i situationer, hvor man taler om, at personer ankommer til et sted.
Ik
«Ik» betyder «jeg» og er subjektet for talerens tilbud om at udføre en teknisk opgave. Det står foran «kan» i «Ik kan ... aansluiten». Formen bruges, når man fortæller, hvad man selv kan gøre.
kan
«kan» betyder «kan» og udtrykker her, at taleren er i stand til at tilslutte computeren. Efter «kan» kommer selve handlingen «aansluiten». Konstruktionen bruges til at tilbyde eller beskrive en mulig handling.
laptop
«laptop» betyder bærbar computer og er det, der skal forbindes med projektoren. Det står som genstand for «aansluiten». Ordet kan bruges i samtaler om computerudstyr og teknisk opsætning.
eerst
«eerst» betyder «først» og viser rækkefølgen: computeren skal tilsluttes før de andre kontroller. Det står før forbindelseshandlingen i dialogen. Det bruges, når man markerer den første handling i en række.
op
«op» indgår i forbindelsen «op de projector aansluiten» og angiver den enhed, som noget tilsluttes til. Her forbindes laptoppen med projektoren. Ved tekniske forbindelser bruges «op» sammen med den enhed, der modtager forbindelsen.
projector
«projector» betyder projektor og er den enhed, som laptoppen skal tilsluttes til. Ordet står efter «op» i forbindelsen «op de projector aansluiten». Det bruges her om udstyr, der viser computerens billede.
aansluiten
«aansluiten» betyder tilslutte eller forbinde og beskriver forbindelsen mellem laptoppen og projektoren. Formen står efter «kan» og afslutter verballeddet. Den bruges sammen med en genstand og «op» efterfulgt af den enhed, der forbindes til.
Het
«Het» betyder her «det» og er den bestemte artikel foran «beeld». Det henviser til det billede, som projektoren viser. Formen bruges foran bestemte intetkønsord i ental.
beeld
«beeld» betyder billede og er det visuelle resultat fra projektoren. I dialogen bliver billedet vist, men det ser strakt ud. Ordet bruges om det, der vises på en skærm eller gennem en projektor.
wordt
«wordt» indgår sammen med «weergegeven» i «wordt weergegeven» og hjælper med at udtrykke, at billedet bliver vist. Fokus ligger på billedet som det, der vises, ikke på hvem der viser det. Konstruktionen bruges til at beskrive, at noget bliver vist eller behandlet.
weergegeven
«weergegeven» betyder vist eller gengivet og beskriver, hvad der sker med billedet i «wordt weergegeven». Sammen med «wordt» fortæller det, at billedet bliver vist på udstyret. Det kan bruges om indhold, der vises på en skærm eller projektor.
maar
«maar» betyder «men» og skaber en kontrast mellem, at billedet vises, og at det ser strakt ud. Det forbinder to oplysninger om samme situation. Formen bruges, når den anden del begrænser eller korrigerer den første.
ziet
«ziet» indgår i udtrykket «ziet er een beetje uit» og beskriver, hvordan billedet fremtræder. Her handler det ikke om at se på billedet, men om hvordan det ser ud. Udtrykket bruges, når man vurderer et objekts udseende eller tilstand.
er
«er» er her en del af udtrykket «ziet er een beetje uit», som betyder, at noget ser ud på en bestemt måde. Det har ikke betydningen «der» i denne sætning. Formen bruges sammen med «ziet ... uit», når man beskriver et indtryk eller udseende.
een
«een» betyder «en» i udtrykket «een beetje». Sammen angiver det en lille, ikke nærmere bestemt mængde. Det bruges her til at gøre vurderingen af, hvor strakt billedet ser ud, mindre stærk.
beetje
«beetje» betyder «smule» og indgår sammen med «een» i «een beetje». Udtrykket betyder, at billedet kun er strakt i en mindre grad. Det bruges til at nedtone en beskrivelse eller angive en lille mængde.
uitgerekt
«uitgerekt» betyder strakt eller forvrænget og beskriver billedets udseende. I dialogen står det i «ziet er een beetje uitgerekt uit». Ordet kan bruges, når et billede eller en form ser længere eller bredere ud end tilsigtet.
uit
«uit» afslutter udtrykket «ziet er een beetje uit» og bidrager til betydningen «ser ud». Her betyder det ikke bogstaveligt «ud». Formen bruges som del af dette udtryk til at beskrive, hvordan noget fremtræder.
scherminstellingen
«scherminstellingen» betyder skærmindstillinger og er det, der skal justeres for at forbedre billedet. Det står som genstand for «aanpassen». Ordet bruges om indstillinger, der styrer visningen på en skærm eller projektor.
aanpassen
«aanpassen» betyder justere eller tilpasse og beskriver ændringen af skærmindstillingerne. Formen står efter «kan» og koordineres med den efterfølgende test af slidesene. Den bruges, når man ændrer indstillinger, så noget passer bedre til situationen.
en
«en» betyder «og» og forbinder to handlinger: at justere indstillingerne og at teste slidesene igen. Det viser, at handlingerne hører sammen i samme arbejdsforløb. Formen bruges til at forbinde ord, led eller handlinger.
dia's
«dia's» betyder slides eller præsentationsdias og er det indhold, der skal testes igen. Formen står som genstand for «testen». Den bruges her om de enkelte visuelle sider i præsentationen.
opnieuw
«opnieuw» betyder «igen» eller «på ny» og viser, at slidesene allerede er blevet testet eller skal testes endnu en gang. Det står foran «testen» i dialogen. Formen bruges, når en handling gentages efter en ændring eller kontrol.
testen
«testen» betyder at teste og beskriver den gentagne kontrol af slidesene. Formen står efter «kan» i «de dia's opnieuw testen». Den bruges med det, der skal afprøves, for at kontrollere om det fungerer.
Kun
«Kun» betyder «kan» og indleder det høflige spørgsmål «Kun je ... controleren?». Spørgsmålet beder den anden om at kontrollere mikrofonens lydstyrke. Formen bruges i spørgsmål om, hvorvidt en person kan eller vil udføre en handling.
je
«je» betyder «du» og er den person, som bliver bedt om at kontrollere mikrofonens volumen. Det står efter «Kun» i spørgsmålet. Formen bruges til direkte, uformel henvendelse til én person.
ook
«ook» betyder «også» og føjer en ekstra opgave til de kontroller, der allerede er nævnt. Her bliver mikrofonens volumen tilføjet til kontrollen af præsentationsudstyret. Formen bruges, når man udvider en anmodning eller en liste over handlinger.
volume
«volume» betyder lydstyrke og er det, der skal kontrolleres på mikrofonen. Det står foran forbindelsen «van de microfoon». Ordet bruges, når man taler om, hvor kraftig eller lav en lyd er.
van
«van» betyder her «af» og forbinder lydstyrken med den mikrofon, den hører til i «volume van de microfoon». Det viser forholdet mellem en egenskab og den tilhørende genstand. Konstruktionen bruges til at angive, hvad noget hører til eller kommer fra.
microfoon
«microfoon» betyder mikrofon og er den genstand, hvis volumen skal kontrolleres. Ordet står efter «van» i «van de microfoon». Det bruges om udstyr, der opfanger en talers stemme eller anden lyd.
klinkt
«klinkt» betyder «lyder» og beskriver lydens kvalitet i «Het klinkt helder». Det bruges her til at vurdere, hvordan mikrofonens lyd kommer frem. Formen kan bruges, når man giver en vurdering af en lyd.
helder
«helder» betyder klart eller tydeligt og beskriver, at lyden kan høres uden uklarhed. Det står efter «klinkt» i «klinkt helder». Ordet bruges her om lyd, der er let at forstå eller høre.
voor
«voor» betyder her «for» og angiver, hvem der muligvis har brug for mere volumen: den bagerste række. Det står foran «de achterste rij». Konstruktionen bruges til at angive den person eller gruppe, som noget er nødvendigt eller nyttigt for.
achterste
«achterste» betyder «bagerste» og beskriver rækken længst tilbage i rummet. Det står foran «rij» i «de achterste rij». Formen bruges til at identificere en placering i forhold til andre rækker.
rij
«rij» betyder «række» og henviser her til en række tilhørere i mødelokalet. Sammen med «achterste» identificerer det den bagerste række. Ordet bruges om personer eller genstande, der sidder eller står på linje.
is
«is» indgår i «is misschien meer volume nodig» og forbinder situationen med behovet for mere lydstyrke. Hele konstruktionen betyder, at mere volumen muligvis er nødvendig for den bagerste række. Den bruges, når man beskriver, at noget er nødvendigt.
misschien
«misschien» betyder «måske» og viser, at behovet for mere volumen kun er en mulighed, ikke en sikker konklusion. Det står foran «meer volume nodig». Formen bruges, når man udtrykker usikkerhed eller en forsigtig vurdering.
meer
«meer» betyder «mere» og angiver en større mængde volumen end den nuværende. Det står foran «volume» i «meer volume». Formen bruges, når man sammenligner en mængde med den mængde, der allerede er til stede.
nodig
«nodig» betyder «nødvendig» og indgår i konstruktionen «meer volume nodig». Sammen med «is» beskriver det, at mere lydstyrke kan være nødvendig for den bagerste række. Det bruges til at angive et behov for noget.
heb
«heb» betyder «har» og bruges her til at fortælle, at taleren har slidesene med sig på en backupdisk. I «Ik heb ... bij me» beskriver det, at noget er til rådighed hos taleren. Formen bruges, når man angiver, hvad man har med sig.
back-upschijf
«back-upschijf» betyder backupdrev eller backupdisk og er det medium, hvor slidesene ligger. Det står efter «op» i «op een back-upschijf». Ordet bruges i situationer, hvor en ekstra kopi af filer opbevares på en disk.
bij
«bij» indgår i «bij me» og betyder her «med» eller «hos mig». Sammen viser det, at backupdisken er i talerens besiddelse eller nærhed. Konstruktionen bruges til at sige, at man har noget med sig.
me
«me» betyder «mig» og står efter «bij» i «bij me». Formen henviser til taleren og viser, hvem backupdisken er hos. Den bruges her som den korte form i en fast konstruktion for at have noget med sig.
Laten
«Laten» indleder forslaget «Laten we ...» og betyder her «lad os». Det inviterer begge talere til at udføre en fælles handling. Formen bruges til at foreslå noget, man vil gøre sammen.
korte
«korte» betyder «kort» og beskriver repetitionen som begrænset i længde eller omfang. Det står foran «repetitie» i «een korte repetitie». Formen bruges til at karakterisere en handling eller aktivitet som kortvarig.
repetitie
«repetitie» betyder prøve eller gennemgang og er den korte afprøvning af præsentationen. Det indgår i «een korte repetitie doen». Ordet bruges, når man øver eller afprøver noget før den egentlige begivenhed.
doen
«doen» betyder «gøre» og indgår i den naturlige forbindelse «een korte repetitie doen». Her betyder hele forbindelsen at gennemføre en kort prøve. Formen bruges med en aktivitet, man udfører eller gennemfører.
met
«met» betyder «med» og angiver, at repetitionen udføres med åbningssliden som fokus. Det står foran «de openingsdia». Formen bruges til at angive, hvad eller hvem en aktivitet foregår sammen med eller bruger.
openingsdia
«openingsdia» betyder åbningsslide og er den første slide, som bruges i repetitionen. Ordet er et sammensat navneord for en slide, der åbner præsentationen. Det bruges her som konkret materiale i en prøve af præsentationen.
werkte
«werkte» betyder «virkede» eller «fungerede» og fortæller, at åbningssliden fungerede under kontrollen. Formen beskriver en afsluttet kontrol i fortiden. Den bruges om udstyr, software eller andet, der fungerede som forventet.
dus
«dus» betyder «så» eller «derfor» og forbinder resultatet med konklusionen om, at alt virker klar. Her er det, at åbningssliden virkede, der fører til konklusionen. Formen bruges til at angive en følge eller konklusion.
alles
«alles» betyder «alt» og samler her alt det udstyr og materiale, der er blevet kontrolleret. Det er subjektet i konklusionen om, at alt ser klart ud. Formen bruges til at tale om en hel situation uden at nævne hver enkelt del.
lijkt
«lijkt» betyder «ser ud til» eller «virker» og indgår i «lijkt nu klaar te zijn». Taleren giver dermed en forsigtig vurdering af, at alt er klar. Konstruktionen bruges, når noget fremstår sandsynligt uden at blive fastslået helt sikkert.
nu
«nu» betyder «nu» og placerer vurderingen på tidspunktet efter kontrollen. Det står i «lijkt nu klaar te zijn». Formen bruges til at markere den aktuelle situation eller det aktuelle tidspunkt.
klaar
«klaar» betyder «klar» og beskriver her, at alt er parat til mødet. Det indgår i «klaar te zijn» efter «lijkt». Ordet bruges, når udstyr, personer eller en opgave er parat til næste trin.
te
«te» er infinitivmarkøren i «te zijn» og forbinder «zijn» med konstruktionen «lijkt ... klaar te zijn». Sammen hjælper de med at udtrykke, hvad alt ser ud til at være. Formen bruges foran en infinitiv efter visse verbalkonstruktioner.
zijn
«zijn» betyder «være» og indgår i «klaar te zijn», altså «at være klar». Efter «te» beskriver det den tilstand, som alt ser ud til at have. Konstruktionen bruges til at tale om en tilstand eller egenskab.
Deze
«Deze» betyder «denne» og peger på det tekniktjek, der netop er blevet gennemført. Det står foran «technische controle». Formen bruges til at henvise til noget bestemt, som er nærværende i samtalen eller lige er blevet nævnt.
technische
«technische» betyder «teknisk» og beskriver typen af kontrol i «technische controle». Det viser, at kontrollen handler om udstyr og tekniske funktioner. Formen bruges foran et navneord for at angive dets område eller karakter.
controle
«controle» betyder kontrol eller tjek og henviser til gennemgangen af præsentationsudstyret. Sammen med «technische» betegner det et tekniktjek. Ordet bruges om en systematisk undersøgelse af, om noget fungerer eller er i orden.
betekent
«betekent» betyder «betyder» og forbinder tekniktjekket med dets praktiske konsekvens. I «betekent dat ...» introducerer det forklaringen på, hvad kontrollen medfører. Formen bruges, når man forklarer betydningen eller konsekvensen af noget.
dat
«dat» betyder «at» og indleder ledsætningen «dat we ons over één ding minder zorgen hoeven te maken». Ledsætningen forklarer, hvad tekniktjekket betyder. Formen bruges efter verb som «betekent», når man gengiver en forklaring eller påstand.
ons
«ons» henviser til «os» og viser, at det er talerne selv, der ikke længere behøver bekymre sig om den ene ting. Det hører sammen med udtrykket «zorgen maken». Formen bruges, når handlingen eller følelsen knytter sig tilbage til gruppen «we».
over
«over» indgår i forbindelsen «over één ding» og angiver det emne, man kunne bekymre sig om. Her er emnet én ting, som nu er blevet kontrolleret. Konstruktionen bruges til at angive, hvad en bekymring eller tanke handler om.
één
«één» betyder «én» og har accent for at fremhæve det præcise antal. I «één ding minder» betyder det, at der er én ting færre at bekymre sig om. Formen bruges, når tallet én skal fremhæves tydeligt.
ding
«ding» betyder «ting» og henviser her til en enkelt bekymring eller opgave. Sammen med «één» og «minder» betyder det én ting færre. Ordet bruges om noget konkret eller abstrakt, som man ikke specificerer nærmere.
minder
«minder» betyder «mindre» eller «færre» og viser, at antallet af bekymringer er reduceret. I «één ding minder» betyder det, at der er én bekymring mindre. Formen bruges til at sammenligne en nuværende mængde med en tidligere mængde.
zorgen
«zorgen» indgår i udtrykket «zorgen maken», som betyder at bekymre sig. Sammen med «ons» beskriver det den bekymring, som tekniktjekket fjerner. Udtrykket bruges, når man taler om at være bekymret for noget.
hoeven
«hoeven» betyder «behøve» og viser her, at talerne ikke længere har behov for at bekymre sig om én ting. Det står sammen med «te maken» i «zorgen hoeven te maken». Formen bruges til at tale om nødvendighed eller fravær af nødvendighed.
maken
«maken» betyder «lave» eller «gøre», men i «zorgen maken» indgår det i udtrykket «at bekymre sig». Her står det efter «te» og afslutter handlingen, som talerne ikke længere behøver udføre. Udtrykket bruges med «over» for at angive, hvad bekymringen handler om.