Tjek af præsentationsudstyr før et møde | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We zouden de presentatieapparatuur moeten controleren voordat de klanten komen.

   Vi bør tjekke præsentationsudstyret, før kunderne kommer.

   We zouden … moeten

   vi bør

   de presentatieapparatuur

   præsentationsudstyret

   controleren

   tjekke

   voordat

   før

   de klanten

   kunderne

   komen

   kommer

   Uddybende forklaring

   We zouden betyder her “vi bør”. We er et pronomen for første person flertal. zouden er en bøjet form af zullen; sammen med moeten danner den her en anbefaling eller forventet nødvendighed. Formen siger ikke i sig selv, at noget faktisk skete. moeten er modalverbet “at skulle / måtte” og står i infinitiv efter zouden. Mønstret zou(den) moeten + infinitiv kan bruges om “burde”: Eksempel: We zouden meer moeten oefenen. — “Vi burde øve os mere.” Her står oefenen også i infinitiv efter moeten. de presentatieapparatuur betyder “præsentationsudstyret”. presentatieapparatuur er et sammensat navneord: udstyr til præsentationer. de er den bestemte artikel; den angiver ikke et bestemt antal. I nederlandsk bruges de både ved ental og flertal for ord i de-gruppen. controleren betyder “at kontrollere / tjekke”. Det er infinitiven af verbet controleren. Efter modalverbet står dette fulde udsagnsord i infinitiv: We moeten de apparatuur controleren. — “Vi skal kontrollere udstyret.” voordat betyder “før” og indleder her en ledsætning om tidspunkt. I en nederlandsk ledsætning står det finitte udsagnsord typisk sidst. Derfor kommer komen efter de klanten i denne del. de klanten betyder “kunderne”. klanten er flertal af klant (“kunde”), og de er den bestemte artikel, som bruges ved dette flertalsord. Eksempel: De klanten wachten. — “Kunderne venter.” komen betyder her “kommer”. Det er infinitiven af komen, men formen er også den samme som nutidsformen ved zij/we/jullie i flertal. I denne ledsætning er subjektet de klanten, så betydningen er “kunderne kommer”. Hele sætningen bygges sådan: We zouden moeten controleren = “vi bør kontrollere”, de presentatieapparatuur = “præsentationsudstyret”, og voordat de klanten komen = “før kunderne kommer”. Samlet bliver betydningen: “Vi bør tjekke præsentationsudstyret, før kunderne kommer.”

2. Ik kan de laptop eerst op de projector aansluiten.

   Jeg kan først slutte den bærbare computer til projektoren.

   Ik kan

   jeg kan

   laptop

   bærbar computer

   eerst

   først

   projector

   projektor

   aansluiten

   tilslutte

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af Ik, som er 1. persons entalspronomenet “jeg”, og kan, nutidsformen af kunnen for ik. Her udtrykker kan evne eller mulighed: “jeg kan”. Sammenlign Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” Det er kunnen, ikke pronomenet, der bærer verbets person- og talform. laptop er et substantiv for en bærbar computer. Det bruges her med bestemt artikel: de laptop. Flertalsformen er laptops, som i twee laptops — “to bærbare computere”. Artiklen de angiver bestemthed her, ikke et bestemt antal. eerst er et adverbium med betydningen “først”. Det markerer rækkefølgen: denne handling skal udføres før en senere handling. Ik controleer eerst de kabel. betyder “Jeg kontrollerer først kablet.” projector er substantivet “projektor”. I dette udsagn står det i den bestemte nominalgruppe de projector, og præpositionen op angiver, hvad den bærbare computer forbindes til: op de projector — “til projektoren” i denne sammenhæng. aansluiten er infinitiven “at tilslutte” eller “at forbinde”. Den bruges ofte med op: iets aansluiten op iets — “tilslutte noget til noget”. I den faste sætning er den fulde struktur de laptop op de projector aansluiten. Fordi aansluiten står efter kan, står verbet i infinitiv; kan bærer den bøjede verbform. Et eksempel er Ik sluit de kabel aan op de projector. — “Jeg tilslutter kablet til projektoren.” Her ses den adskillelige verbtype: i en hovedsætning står sluit tidligere, mens aan står sidst. Hele strukturen er Ik kan + objektet de laptop + rækkefølgeadverbiet eerst + forbindelsesleddet op de projector + infinitiven aansluiten. Den betyder derfor: “Jeg kan først slutte den bærbare computer til projektoren.”

3. Het beeld wordt weergegeven, maar het ziet er een beetje uitgerekt uit.

   Billedet vises, men det ser lidt strakt ud.

   beeld

   billede

   wordt weergegeven

   vises

   maar

   men

   het

   det

   ziet er … uit

   ser … ud

   een beetje

   lidt

   uitgerekt

   strakt

   Uddybende forklaring

   beeld er et intetkønssubstantiv og betyder “billede” her. Flertal er beelden. wordt weergegeven er en passiv form: wordt er nutidsformen af worden i ental, og weergegeven er perfektum participium af weergeven, “vise/gengive”. Mønstret iets wordt weergegeven betyder, at noget bliver vist eller gengivet. Eksempel: De foto wordt weergegeven. – “Fotoet vises.” maar betyder “men” og forbinder her de to dele af udsagnet. het er et intetkønssingularis-pronomen. I denne sætning henviser det til het beeld, altså “billedet”, som også fremgår af den faste oversættelse. Pronomenets form hænger sammen med grammatisk type og tal, mens henvisningen bestemmes af sammenhængen. ziet er ... uit er den adskilte form af konstruktionen er ... uitzien, som betyder “se ud”. ziet er nutidsformen af zien for ental, og uit hører sammen med verbet, selv om delene står adskilt. Eksempel: De kamer ziet er rustig uit. – “Værelset ser roligt ud.” een beetje angiver en lille grad og betyder her “lidt”. Eksempel: Het scherm is een beetje donker. – “Skærmen er lidt mørk.” uitgerekt er et tillægsord, der beskriver noget som strakt eller forlænget i formen. Det står i konstruktionen ziet er ... uit og beskriver, hvordan billedet ser ud. Eksempel: De cirkel ziet er uitgerekt uit. – “Cirklen ser strakt ud.” Samlet betyder Het beeld wordt weergegeven, maar het ziet er een beetje uitgerekt uit.: “Billedet vises, men det ser lidt strakt ud.” Første del bruger passiv, hvor billedet er det, der bliver vist. Anden del bruger er ... uitzien til at beskrive billedets synlige udseende.

4. Ik kan de scherminstellingen aanpassen en de dia's opnieuw testen.

   Jeg kan justere skærmindstillingerne og teste slidesene igen.

   Ik kan

   jeg kan

   scherminstellingen

   skærmindstillinger

   aanpassen

   justere

   dia's

   slides

   opnieuw

   igen

   testen

   teste

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller evne til at udføre noget. kan er nutidsformen af kunnen for ik; efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv: Ik kan aanpassen = “Jeg kan justere”. scherminstellingen betyder skærmindstillinger. Det er flertal af scherminstelling: scherm + instelling. I den fulde gruppe de scherminstellingen viser de, at der er tale om bestemte skærmindstillinger; flertal bruger de på nederlandsk. aanpassen betyder justere eller tilpasse. Det er infinitiven, som står efter kan. Verbet er separabelt i andre konstruktioner: Ik pas de instellingen aan betyder “Jeg justerer indstillingerne”. Efter kan bliver den samlede infinitiv dog stående: Ik kan de instellingen aanpassen. dia's betyder slides eller dias. Ental er dia, og den almindelige flertalsform er dia's. Apostroffen bruges her i en flertalsform efter et ord, der ender på en vokal, så ordets opbygning og udtale bliver tydelig. Her er dia's det, der bliver testet. opnieuw betyder igen eller på ny. Det viser, at testningen sker en gang til, uden i sig selv at angive præcis, hvor mange tidligere tests der har været. testen betyder teste. Det er infinitiven af testen; i denne sætning står den efter opnieuw og er forbundet med det tidligere kan: kan ... aanpassen en ... testen. Derfor omfatter kan begge handlinger. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan angiver, hvad taleren er i stand til eller har mulighed for; de scherminstellingen aanpassen er den første handling; og de dia's opnieuw testen er den anden handling, nemlig at teste slidesene igen. Hele betydningen er: “Jeg kan justere skærmindstillingerne og teste slidesene igen.”

5. Kun je ook het volume van de microfoon controleren?

   Kan du også tjekke mikrofonens lydstyrke?

   Kun je

   kan du

   ook

   også

   het volume

   lydstyrken

   de microfoon

   mikrofonen

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Kun je åbner et ja/nej-spørgsmål. kun er nutidsformen af modalverbet kunnen for je; den udtrykker her mulighed eller evne. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Kun je ...? svarer til Je kunt ... som meddelelsesform. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv. ook betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke spørgsmålets grundstruktur. het volume er substantivgruppen “lydstyrken”. volume har artiklen het; den bestemte form er derfor het volume, og flertallet er volumes. I denne sætning handler det om lydstyrken, ikke om en fysisk mængde eller størrelse. de microfoon betyder “mikrofonen”. microfoon er et de-ord, så bestemt ental bruger de. For at udtrykke ejerskab eller tilknytning bruger nederlandsk ofte mønsteret het volume van de microfoon: “mikrofonens lydstyrke”. Her er de microfoon den enhed, som lydstyrken forbindes med. controleren er infinitiven “at kontrollere” eller “at tjekke”. Efter kun bliver den stående som infinitiv: Kun je ... controleren? Sammenlign med et almindeligt nutidsudsagn: Je controleert het volume. Her er controleert den bøjede form, mens controleren bruges efter modalverbet. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmønstret Kun je ...?, tilføjelsen ook, genstanden het volume van de microfoon og infinitiven controleren. Det betyder: “Kan du også tjekke mikrofonens lydstyrke?”

6. Het klinkt helder, maar voor de achterste rij is misschien meer volume nodig.

   Lyden er klar, men den bagerste række har måske brug for mere lyd.

   klinkt

   lyder

   helder

   klart

   achterste

   bagerste

   rij

   række

   misschien

   måske

   meer

   mere

   volume

   lydstyrke

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   klinkt er nutidsformen af klinken i 3. person ental. Her betyder det, at noget lyder på en bestemt måde; den faste oversættelse identificerer det som lyden. Eksempel: Dat klinkt goed. — Det lyder godt. helder beskriver her, hvordan lyden er: klar eller tydelig. Efter klinken fungerer det som en beskrivelse af det, der høres, ikke som et selvstændigt udsagn om lys eller gennemsigtighed. Eksempel: De stem klinkt helder. — Stemmen lyder klar. I de achterste rij er achterste den bageste eller bagerste. Det er en superlativform af achter i betydningen placering længst tilbage; sammenlign achter — bag/tilbage og achterste — bageste. Eksempel: Wij zitten op de achterste rij. — Vi sidder på den bageste række. rij er et navneord for en række, blandt andet en række personer eller sæder. Her er det den række, som den faste oversættelse kalder den bagerste række. Eksempel: De kinderen zitten in één rij. — Børnene sidder på én række. misschien markerer usikkerhed: måske. Det gør ikke behovet sikkert, men angiver, at det er en mulig vurdering. Eksempel: Misschien komt hij later. — Måske kommer han senere. meer betyder mere og angiver en større mængde eller grad end den, der ellers er underforstået. Det er sammenligningsformen af veel i denne mængdebrug: veel — meget/mange, meer — mere, het meest — mest. Eksempel: We hebben meer tijd nodig. — Vi har brug for mere tid. volume er lydstyrke eller volumen. I den faste sætning handler det om lydstyrken, hvilket også støttes af den foregående ytring om mikrofonens volumen. Eksempel: Het volume staat te laag. — Lydstyrken står for lavt. nodig betyder nødvendig eller påkrævet. I mønstret iets nodig hebben betyder det, at man har brug for noget; i den faste sætning står nodig sammen med is, så meer volume nodig is betyder, at der er brug for mere lydstyrke. Eksempel: Er is extra licht nodig. — Der er brug for ekstra lys. Samlet består ytringen af Het klinkt helder — lyden lyder klar — efterfulgt af maar — men — og voor de achterste rij — for den bageste række. misschien gør vurderingen foreløbig, mens meer volume nodig is siger, at der muligvis er brug for mere lydstyrke. Hele betydningen er derfor: Lyden er klar, men den bageste række har måske brug for mere lyd.

7. Ik heb de dia's op een back-upschijf bij me.

   Jeg har slidesene med på et backupdrev.

   Ik heb

   jeg har

   dia's

   slides

   back-upschijf

   backupdrev

   bij me

   hos mig

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben i 1. person ental: ik heb, mens wij hebben betyder “vi har”. Eksempel: Ik heb een boek. — “Jeg har en bog.” Her udtrykker konstruktionen, at taleren har eller råder over noget. dia's betyder her “slides”. Det er flertal af dia; apostroffen gør flertalsformen tydelig efter den vokal, som ordet ender på. Ental: een dia; flertal: dia's. Eksempel: De dia's zijn klaar. — “Slidesene er klar.” back-upschijf betyder “backupdrev”. Det er et sammensat navneord: back-up angiver formålet eller typen, og schijf betyder “disk/drev”. Sammensatte nederlandske navneord skrives ofte som ét ord. Eksempel: De bestanden staan op de back-upschijf. — “Filerne ligger på backupdrevet.” bij me betyder her “med mig” eller “hos mig”. bij bruges sammen med den tryksvage form me af pronomenet ik; udtrykket angiver, at noget er hos taleren eller medbringes af taleren. Den betonede form er bij mij, når kontrast eller eftertryk er vigtigt. Eksempel: Mijn telefoon is bij me. — “Min telefon er hos mig.” Samlet bliver Ik heb de dia's op een back-upschijf bij me. til “Jeg har slidesene med på et backupdrev.” Ik heb angiver, at taleren har noget; de dia's er det, taleren har; op een back-upschijf angiver, at de befinder sig på et backupdrev; og bij me tilføjer, at drevet er med taleren.

8. Laten we een korte repetitie doen met de openingsdia.

   Lad os lave en hurtig prøve med den første slide.

   Laten we

   lad os

   korte

   kort

   repetitie

   prøve

   doen

   lave

   met

   med

   openingsdia

   første slide

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast måde at foreslå noget sammen på: laten er formen af laten i denne konstruktion, og we betyder “vi”. Mønstret Laten we + infinitiv svarer til “lad os + infinitiv”. Det efterfølgende doen er derfor ikke bøjet efter person. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” korte beskriver repetitie og betyder her, at prøven ikke varer længe eller har begrænset omfang. Grundformen er kort; korte er den bøjede form foran dette navneord. Eksempel: een korte pauze — “en kort pause.” repetitie er et navneord for en prøve eller gennemgang, typisk før en egentlig præsentation eller optræden. Flertal er repetities. I denne sætning er det den prøve, som gruppen foreslår at gennemføre. doen betyder “gøre” eller, som her, “lave/gennemføre”. Det er infinitiven efter Laten we. Sammen med repetitie danner det den almindelige kombination een repetitie doen: “lave en prøve”. Eksempel: We doen een repetitie. — “Vi laver en prøve.” met betyder “med” og indleder her det, som prøven gennemføres med eller ved hjælp af som materiale: de openingsdia. Det kan også bruges om ledsagelse, for eksempel met mijn collega — “med min kollega”, men den betydning er ikke den relevante her. openingsdia er et sammensat navneord: opening angiver den indledende del, og dia betyder “slide”. Ordet betegner altså den slide, der åbner præsentationen; den faste oversættelse gengiver den som “den første slide”. Det er navneordet dia, der får flertalsformen i dia's; openingsdia er ental i den givne sætning. Eksempel: De openingsdia staat klaar. — “Den første slide er klar.” Samlet betyder Laten we een korte repetitie doen met de openingsdia: “Lad os lave en hurtig prøve med den første slide.” Konstruktionen foreslår fælles handling, een korte repetitie doen angiver selve den korte prøve, og met de openingsdia angiver materialet, der bruges i prøven.

9. De openingsdia werkte, dus alles lijkt nu klaar te zijn.

   Den første slide virkede, så alt ser ud til at være klar nu.

   openingsdia

   åbningsslide

   werkte

   virkede

   dus

   så; derfor

   alles

   alt

   lijkt … te zijn

   ser ud til at være

   klaar

   klar

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   openingsdia betyder her «åbningsslide». Det er et sammensat nederlandsk substantiv: opening + dia; kerneordet er dia, så ordet betegner en slide, der hører til åbningen. Substantivet har fælleskøn og bruges derfor med de i De openingsdia. Eksempel: De laatste dia is duidelijk. — «Den sidste slide er tydelig.» werkte er datidsformen af werken («at virke; at arbejde»). I denne sætning betyder den «virkede/fungerede», ikke nødvendigvis «arbejdede». Datidsformen placerer det at fungere før talerens nuværende vurdering. Eksempel: De projector werkte. — «Projektoren virkede.» dus forbinder en konstatering med dens følge eller konklusion: «så» eller «derfor». Her kommer resultatet efter dus: fordi åbningssliden virkede, følger vurderingen af, at alt ser klar ud. Eksempel: Het regent, dus we blijven binnen. — «Det regner, så vi bliver indenfor.» alles er et ubestemt pronomen, der betyder «alt» eller «alle ting» som en samlet helhed. Det står som subjekt for den følgende vurdering; sætningen identificerer ikke, hvilke konkrete ting der indgår. Eksempel: Alles is klaar. — «Alt er klar.» lijkt ... te zijn er konstruktionen «ser ud til at være». lijkt er nutidsformen i tredje person ental af lijken («at se ud til»), mens te zijn består af te plus infinitiven zijn («at være»). I nederlandsk bruges lijken te foran en infinitiv for at udtrykke en vurdering, ikke en sikker konstatering. I den faste sætning står nu klaar mellem lijkt og te zijn, men de to dele hører stadig sammen: alles lijkt ... te zijn. Eksempel: Het lijkt te regenen. — «Det ser ud til at regne.» klaar er et adjektiv, «klar» eller «færdig». Her beskriver det den tilstand, som alles henviser til, og det står i konstruktionen klaar te zijn, hvor infinitivforbindelsen afslutter vurderingen. Adjektivet ændrer ikke form efter subjektet i denne konstruktion. Eksempel: De presentatie is klaar. — «Præsentationen er færdig.» nu betyder «nu» og placerer vurderingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke, hvornår werkte fandt sted; det viser, at den efterfølgende tilstand vurderes som gældende nu. Eksempel: Alles lijkt nu beter. — «Alt ser bedre ud nu.» Samlet består sætningen af konstateringen De openingsdia werkte («Åbningssliden virkede»), forbindelsen dus («så») og vurderingen alles lijkt nu klaar te zijn («alt ser nu ud til at være klar»). Den naturlige samlede betydning er derfor: «Den første slide virkede, så alt ser ud til at være klar nu.»

10. Deze technische controle betekent dat we ons over één ding minder zorgen hoeven te maken.

    Dette tekniktjek betyder, at vi har én ting mindre at bekymre os om.

    Deze

    denne

    technische

    teknisk

    controle

    kontrol

    betekent

    betyder

    we

    vi

    ons … zorgen … te maken

    at bekymre sig

    hoeven

    behøver

    over

    om

    één

    én

    ding

    ting

    minder

    mindre

    Uddybende forklaring

    Deze står foran technische controle og betyder “denne” i betydningen “denne kontrol”. Det er et demonstrativt pronomen/determiner, som her peger på én bestemt kontrol, men selve ordet angiver ikke alene, hvem der udfører den. technische beskriver controle: “teknisk”. Grundformen er technisch; formen får -e her, fordi adjektivet står foran dette de-ord i ental. Sammenlign for eksempel een technische controle med technisch werk, hvor adjektivformen påvirkes af den omgivende nominalgruppe. controle betyder “kontrol” eller “tjek”. Det er et substantiv med de-ord: de controle. I denne sætning er det den tekniske kontrol, der udgør subjektet for betekent. betekent er nutidsformen af betekenen, “at betyde”. Formen ender på -t, fordi subjektet deze technische controle er tredje person ental. Eksempel: Dit betekent veel. — “Dette betyder meget.” we betyder “vi” og er subjektet i den underordnede del efter dat. Det er den almindelige ubetonede form; den betonede form er wij. Her er det “vi”, der har færre ting at bekymre sig om. ons ... zorgen te maken indgår i den faste konstruktion zich zorgen maken, “at bekymre sig”. ons er den refleksive form, der passer til subjektet we; zorgen er substantivet i udtrykket og betyder her “bekymringer”, mens maken er verbet “lave/gøre”. I infinitivkonstruktionen ons zorgen maken svarer hele udtrykket til “at bekymre os”. Formen te maken er infinitiven med te, som står efter hoeven i denne konstruktion. hoeven betyder her “behøve” og bruges sammen med te + infinitiv: we hoeven ons geen zorgen te maken betyder “vi behøver ikke at bekymre os”. I den faste negative konstruktion udtrykkes manglende nødvendighed ofte med niet eller, som her semantisk, med noget der reducerer bekymringen; hoeven skal forstås sammen med resten af verbalkonstruktionen, ikke som et selvstændigt “have”. over indleder det, bekymringen retter sig mod: zich zorgen maken over iets — “at bekymre sig om noget”. Her står over før één ding, så dette er det emne, som bekymringen vedrører. één betyder “én” med tryk på tallet. Accenten skelner den betonede talangivelse fra det ubestemte kendeord een. Her angiver sætningen faktisk antallet én: der er én ting, som omtales. ding betyder “ting”. Det er et intetkønsord: het ding. I één ding er det objektet efter over og betegner den konkrete sag, som der tales om. minder betyder “mindre” eller i denne sammenhæng “én mindre”. Det er komparativformen af weinig, “lidt/få”: weinig → minder → het minst (“lidt/få” → “mindre/færre” → “det mindst/færrest”, afhængigt af brugen). Her sammenlignes den aktuelle situation med en situation med flere bekymringer: én bekymring eller sag færre. Samlet er strukturen Deze technische controle betekent dat ...: “Dette tekniske tjek betyder, at ...”. Den underordnede del er we ons over één ding minder zorgen hoeven te maken: “vi har én ting mindre at bekymre os om”. Hele ytringen betyder derfor: “Dette tekniktjek betyder, at vi har én ting mindre at bekymre os om.”