Tjek tonen i en e-mail | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je de toon van deze e-mail controleren voordat ik hem verstuur?

   Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?

   Kun je

   kan du

   toon

   tone

   deze

   denne

   e-mail

   e-mail

   controleren

   tjekke

   voordat

   før

   hem

   den

   verstuur

   sender

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. kunnen er grundformen for modalverbet “at kunne”; je er 2. persons entalsform “du”. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Kun je ...? svarer til Je kunt ... i en konstatering. Efter denne konstruktion står det andet verbum normalt i infinitiv. toon er substantivet “tone” og henviser her til e-mailens sproglige eller kommunikative tone. Det er et de-ord: de toon. Et nyttigt eksempel er De toon is vriendelijk. — “Tonen er venlig.” deze betyder “denne” og bruges her med et entalsord af de-typen: deze e-mail. Formen står i kontrast til die, som typisk peger på noget længere væk eller allerede mere distanceret i samtalen. Den præcise afstand afhænger af situationen. I deze e-mail er deze den bestemte påpegende bestemmer; der står ikke en separat artikel foran e-mail. e-mail er substantivet “e-mail”. Her står det efter den påpegende bestemmer i udtrykket deze e-mail, altså “denne e-mail”. controleren er infinitiven “at kontrollere” eller i denne sammenhæng “at tjekke”. Den står efter modalverbet kun uden et særskilt infinitivmærke. Eksempel: Kun je dit controleren? — “Kan du tjekke dette?” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I ledsætningen kommer subjektet ik før verbet: voordat ik .... Det adskiller sig fra hovedspørgsmålets ordrækkefølge, hvor verbet står først. hem er objektsformen “ham” eller, som i den faste oversættelse her, “den”. I denne sætning henviser den til e-mailen, som skal sendes. Den står som genstand for handlingen og ikke som subjekt. Formen hem bruges ikke som en neutral selvstændig form for alle slags referenter; valget følger nederlandsk pronomenbrug og den referent, der forstås her. verstuur er 1. persons entalsform i nutid af versturen, “at sende”. ik verstuur betyder “jeg sender”. Det er altså verstuur, ikke hem, der viser, at afsenderen er ik. Eksempel: Ik verstuur de brief morgen. — “Jeg sender brevet i morgen.” Samlet består spørgsmålet af anmodningen Kun je ... controleren? — “Kan du tjekke ...?” — efterfulgt af det, der skal tjekkes, de toon van deze e-mail, “tonen i denne e-mail”. voordat ik hem verstuur angiver fristen: “før jeg sender den”. Hele betydningen er derfor: “Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?” Konstruktionen er en almindelig, høflig måde at bede nogen om at udføre en handling på.

2. Hij is professioneel, maar de opening komt een beetje scherp over.

   Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.

   Hij is

   han er

   professioneel

   professionel

   opening

   indledning

   komt … over

   virker

   een beetje

   lidt

   scherp

   skarp

   Uddybende forklaring

   Hij is er en kort konstruktion med et tredjepersons-personligt pronomen i ental og verbet is, nutidsformen af zijn. Her fungerer Hij som subjekt for vurderingen i første del. Pronomenet angiver grammatisk person og tal, men den faste tekst identificerer ikke med sikkerhed, hvilken konkret ting eller person det henviser til. Et genbrugeligt mønster er X is ... = “X er ...”. professioneel betyder her, at subjektet har et professionelt eller kompetent præg. Det er et adjektiv. Som prædikativ efter zijn står det i denne form; foran et substantiv får det ofte endelsen -e, for eksempel een professionele toon = “en professionel tone”. opening er substantivet “indledning” eller “åbning”. I de opening står det med artiklen de; de er ikke i sig selv et taludtryk. Ordet kan bruges om begyndelsen på eksempelvis en tekst eller e-mail. Eksempel: De opening is duidelijk. = “Indledningen er tydelig.” komt ... over er den adskilte verbalkonstruktion overkomen, som her betyder “virke” eller “fremstå” for den, der oplever noget. I nutid, tredje person ental, står den bøjede del som komt, mens over står senere i sætningen. Det er derfor ikke det samme som blot komen (“komme”). Mønstret iets komt ... over kan bruges om det indtryk, noget giver: De boodschap komt vriendelijk over. = “Budskabet virker venligt.” een beetje dæmper graden og betyder “lidt” eller “en smule”. I denne brug angiver det ikke et bestemt antal; det gør vurderingen mindre stærk. Eksempel: Dat klinkt een beetje vreemd. = “Det lyder lidt mærkeligt.” scherp betyder her “skarp” i overført, vurderende forstand: indledningen kan virke hård, kontant eller mindre blød i tonen. Det er ikke nødvendigvis en fysisk skarphed. Som adjektiv står det her efter komen ... over uden -e, fordi det beskriver det indtryk, indledningen giver. Eksempel: Zijn antwoord komt scherp over. = “Hans svar virker skarpt.” Hele sætningen består af to dele, der forbindes med maar (“men”): først en positiv vurdering, Hij is professioneel, og derefter en begrænsende eller kontrasterende vurdering, de opening komt een beetje scherp over. Samlet betyder den: “Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.”

3. Ik wil hen aan het verzoek herinneren zonder ongeduldig te klinken.

   Jeg vil gerne minde dem om anmodningen uden at lyde utålmodig.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   hen

   dem

   herinneren

   minde om

   verzoek

   anmodning

   ongeduldig

   utålmodig

   zonder … te klinken

   uden at lyde

   Uddybende forklaring

   Ik wil: Her betyder det, at taleren har til hensigt at gøre noget: “jeg vil gerne”. wil er den bøjede form af willen for ik; efter wil står hovedverbet normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik wil bellen. = “Jeg vil gerne ringe.” Den nederlandske sætning har ikke ordet graag; den faste oversættelse gengiver her den venlige betydning med “gerne”. hen: Dette er et nederlandsk pronomen for tredje person flertal som objekt, her med betydningen “dem”. Det er altså ikke subjektet, der udfører handlingen. Eksempel: Ik zie hen. = “Jeg ser dem.” herinneren: Formen er infinitiven af herinneren, “at minde”. Konstruktionen iemand aan iets herinneren betyder “at minde nogen om noget”: personen står som objekt, og det, man minder om, indledes med aan. I den faste sætning er hen den, der skal mindes, mens aan het verzoek angiver det, de skal mindes om. Eksempel: Ik herinner haar aan de afspraak. = “Jeg minder hende om aftalen.” verzoek: Dette substantiv betyder “anmodning” eller “forespørgsel”. I het verzoek viser artiklen het, at dette substantiv hører til het-gruppen; artiklen er ikke i sig selv en angivelse af antal. Eksempel: Ik lees het verzoek. = “Jeg læser anmodningen.” ongeduldig: Dette adjektiv betyder “utålmodig”. Det beskriver her, hvordan taleren kunne komme til at lyde, ikke hvem der udfører handlingen. Den relevante modsætning er geduldig, “tålmodig”. Eksempel: Zij klinkt ongeduldig. = “Hun lyder utålmodig.” zonder te klinken: zonder betyder “uden”, og te klinken betyder “at lyde”. Mønstret zonder te + infinitiv udtrykker, at en handling eller virkning undgås: “uden at …”. Verbet klinken betyder her “lyde” i betydningen fremstå auditivt eller i tonen; det betyder ikke “ringe” i denne sammenhæng. Eksempel: Hij antwoordt zonder boos te klinken. = “Han svarer uden at lyde vred.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik wil angiver talerens hensigt, hen aan het verzoek herinneren betyder “minde dem om anmodningen”, og zonder ongeduldig te klinken tilføjer betingelsen “uden at lyde utålmodig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne minde dem om anmodningen uden at lyde utålmodig.”

4. Probeer een zachtere opening waarin je zegt dat je er nog eens op terugkomt.

   Prøv med en blødere indledning, hvor du skriver, at du følger op.

   Probeer

   prøv

   zachtere

   blødere

   opening

   indledning

   waarin

   hvor

   je zegt

   du siger

   nog eens

   igen

   er … op terugkomt

   følger op på det

   Uddybende forklaring

   Probeer står først og er imperativ af proberen (“at prøve”). Formen bruges her som en direkte opfordring til én person: “Prøv …”. I en venligere formulering kan man fx sige Probeer dit eens. — “Prøv dette.” zachtere er komparativformen af adjektivet zacht (“blød” eller her “mild”). Sammenligningsendelsen er -er: zacht → zachter. I een zachtere opening får komparativen også -e, fordi den står attributivt foran et substantiv, og opening er et fælleskønssubstantiv i ental; i denne kombination kræver nederlandsk den attributive -e-form. Det er adjektivet zachter, ikke substantivet, der udtrykker sammenligningen. opening er et substantiv for en indledning eller åbning. I denne sætning handler det om begyndelsen på en formulering, ikke nødvendigvis om en fysisk åbning. Et genanvendeligt mønster er een + adjektiv + substantiv, som i een korte opening — “en kort indledning”. waarin er et relativt adverbium med betydningen “hvori” eller mere naturligt “hvor” i denne type sætning. Det knytter den efterfølgende beskrivelse til opening: en indledning, hvori man siger noget. Det er ikke selve ordet, der betyder “du”; den handlende person kommer i den følgende del. je zegt betyder “du siger”. zegt er nutidsformen af zeggen for je; grundformen er zeggen. I denne ledsætning står verbet efter subjektet: waarin je zegt ... — “hvori du siger …”. nog eens betyder “igen” eller “endnu en gang”. Kombinationen markerer, at handlingen gentages, uden at den nødvendigvis betyder et bestemt antal gentagelser. Zeg het nog eens. betyder “Sig det igen.” er ... op terugkomt er en delt konstruktion fra terugkomen op iets, “at vende tilbage til noget” eller “at følge op på noget”. terugkomt er nutidsformen af det adskillelige verbum terugkomen i en ledsætning; grundformen er terugkomen. op hører sammen med konstruktionen, selv om det står adskilt fra verbet. er fungerer her som et henvisende element for det emne, man vender tilbage til, uden at emnet specificeres i selve sætningen. I je komt er later op terug får man samme mønster: “du vender senere tilbage til det.” Hele sætningen bygges sådan: Probeer giver opfordringen, een zachtere opening angiver, hvad der skal prøves, og waarin je zegt ... beskriver indledningen. I den sidste del siger nog eens “igen”, mens er ... op terugkomt udtrykker, at man følger op på eller vender tilbage til det relevante emne. Samlet betyder sætningen: “Prøv med en blødere indledning, hvor du skriver, at du følger op.”

5. Dat klinkt beter. Is mijn verzoek duidelijk genoeg?

   Det lyder bedre. Er min anmodning tydelig nok?

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   beter

   bedre

   verzoek

   anmodning

   duidelijk

   tydelig

   genoeg

   nok

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger på det, der netop er blevet foreslået; den præcise referent behøver ikke at blive gentaget. I nederlandsk kan dat både være et selvstændigt pronomen og stå foran en ledsætning, men her står det som subjekt. klinkt er nutidsformen af klinken for tredje person ental. Grundbetydningen er at lyde, og den bruges også om, hvordan noget virker eller opfattes: Dat klinkt goed. betyder “Det lyder godt.” beter er komparativ af goed: goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). Her sammenlignes den aktuelle formulering med en tidligere eller anden mulighed. Det er beter, ikke et efterfølgende navneord, der bærer sammenligningen. I spørgsmålet betyder verzoek “anmodning” eller “forespørgsel”. Det er et intetkønsord: het verzoek. Et nyttigt eksempel er Ik heb een verzoek. – “Jeg har en anmodning.” duidelijk betyder “tydelig” eller “klar”. Som tillægsord står det her efter is, fordi spørgsmålet beskriver anmodningen: Het verzoek is duidelijk. – “Anmodningen er tydelig.” genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Efter et tillægsord angiver det, om graden er tilstrækkelig: duidelijk genoeg betyder “tydelig nok”. Mønstret kan genbruges i groot genoeg – “stor nok”. I den anden sætning er mijn et ejestedord, der knytter verzoek til taleren, og is er nutidsformen af zijn (“at være”). Spørgsmålsordstillingen placerer verbet før subjektet: Is mijn verzoek ...? Her spørges der altså, om talerens anmodning er duidelijk genoeg. Samlet betyder Dat klinkt beter. “Det lyder bedre.” Is mijn verzoek duidelijk genoeg? betyder “Er min anmodning tydelig nok?” Den første sætning vurderer en mulighed som bedre end en anden; den næste undersøger, om anmodningen har tilstrækkelig klarhed.

6. Leg de volgende stap in dezelfde alinea uit.

   Forklar det næste skridt i det samme afsnit.

   Leg … uit

   forklar

   volgende

   næste

   stap

   skridt; trin

   dezelfde

   samme

   alinea

   afsnit

   Uddybende forklaring

   Leg ... uit er imperativen af det separable verbum uitleggen = forklare. I denne sætning står leg først, mens partiklen uit står til sidst; i infinitiv samles de igen: uitleggen. Eksempel: Leg de regel uit. — Forklar reglen. volgende betyder her “næste” og står foran substantivet. Grundformen er volgend; foran et de-ord i denne bestemte nominalgruppe får adjektivet endelsen -e: de volgende stap. Eksempel: de volgende vraag — det næste spørgsmål. stap er et de-substantiv, der her betyder et skridt eller trin i en rækkefølge. Flertal er stappen. Eksempel: Deze stap is belangrijk. — Dette trin er vigtigt. dezelfde betyder “den samme” og angiver identitet med noget, som der sammenlignes med. Det står her foran et de-substantiv: dezelfde alinea. Det skal ikke forveksles med diezelfde, som også kan betyde “den selvsamme” og ofte fremhæver identiteten stærkere. Eksempel: We gebruiken dezelfde regel. — Vi bruger den samme regel. alinea er et de-substantiv for et afsnit. Flertal er alinea's. Kombinationen dezelfde alinea betyder derfor “det samme afsnit”; de er bestemt artikel, mens dezelfde tilføjer betydningen “samme”. Sætningen samles sådan: imperativen Leg ... uit beder modtageren om at forklare noget. Det, der skal forklares, er de volgende stap, altså det næste skridt, og in dezelfde alinea angiver, at forklaringen skal placeres i det samme afsnit. Hele betydningen er: “Forklar det næste skridt i det samme afsnit.”

7. Ik heb aan het einde ook extra context toegevoegd.

   Jeg har også tilføjet ekstra kontekst nær slutningen.

   Ik heb

   jeg har

   aan het einde

   nær slutningen

   ook

   også

   extra

   ekstra

   context

   kontekst

   toegevoegd

   tilføjet

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af subjektet ik («jeg») og hjælpeverbet heb («har»). heb er nutidsformen af hebben sammen med ik. Her bruges det til at danne perfektum sammen med det efterfølgende perfektum participium. Eksempel: Ik heb gebeld. — «Jeg har ringet.» aan het einde betyder her «nær slutningen». Det er et tidsudtryk, som placerer handlingen ved slutningen af det relevante forløb eller den relevante tekst. Mønstret aan het einde van ... kan angive, hvad slutningen hører til, for eksempel aan het einde van de zin — «i slutningen af sætningen». ook betyder «også» og føjer udsagnet til noget andet i sammenhængen. Eksempel: Ik heb ook een voorbeeld toegevoegd. — «Jeg har også tilføjet et eksempel.» extra beskriver context som yderligere kontekst. I denne brug er extra ubøjeligt: formen ændres ikke efter det navneord, det beskriver, heller ikke når navneordets tal ændres. Eksempel: extra informatie — «ekstra information». context er navneordet «kontekst». Det betegner oplysninger eller den sammenhæng, der hjælper med at forstå noget. I den faste sætning er det den ekstra kontekst, der er blevet tilføjet. Eksempel: De context is nuttig. — «Konteksten er nyttig.» toegevoegd er perfektum participium af verbet toevoegen («at tilføje»). Sammen med heb danner det heb toegevoegd («har tilføjet»). Formen toegevoegd angiver ikke her, hvem der udførte handlingen; det fremgår af ik. Eksempel: Zij heeft een zin toegevoegd. — «Hun har tilføjet en sætning.» Samlet har vi mønstret Ik heb ... toegevoegd: «Jeg har tilføjet ...». Mellem hjælpeverbet og participiet står tidsudtrykket aan het einde, ook og objektet extra context. Derfor betyder hele udsagnet: «Jeg har også tilføjet ekstra kontekst nær slutningen.»

8. De context is nuttig. Controleer de lijst met ontvangers voordat je hem verstuurt.

   Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.

   context

   kontekst

   is

   er

   nuttig

   nyttig

   Controleer

   kontrollér

   lijst

   liste

   ontvangers

   modtagere

   voordat

   før

   je

   du

   hem

   den

   verstuurt

   sender

   Uddybende forklaring

   context betyder “kontekst”. Det er et navneord; den bestemte form er de context, mens flertal er contexten. I den faste sætning handler det om den kontekst, der omtales. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den subjektet De context med en egenskab. Eksempel: De lijst is kort. — “Listen er kort.” nuttig betyder “nyttig”. Adjektivet står her prædikativt efter is, så det beskriver konteksten. I prædikativ position har det denne form: De context is nuttig. — “Konteksten er nyttig.” Controleer er imperativ af controleren (“at kontrollere/tjekke”). Imperativen bruger her verbets stamme og henvender sig til én person: “Kontrollér”. Eksempel: Controleer de naam. — “Kontrollér navnet.” lijst betyder “liste”. Det er et navneord med fælleskøn og får bestemt artikel de: de lijst. I sætningen er det den liste, der skal kontrolleres. ontvangers er flertal af ontvanger (“modtager”). Endelsen -s markerer her flertal. Udtrykket de lijst met ontvangers betyder “listen med modtagere” eller mere naturligt “modtagerlisten”. met betyder “med” og viser, hvad listen indeholder. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum typisk sidst i sådan en ledsætning: voordat je hem verstuurt — “før du sender den”. je betyder “du” og er her subjekt i anden person ental. Formen bruges både som tryksvagt subjektpronomen og som almindeligt uformelt “du”. Den bestemmer, at verstuurt står i anden person ental. hem er objektformen “den” for et ental-ord af fælleskøn. Her henviser den, i overensstemmelse med den faste oversættelse, til de lijst: listen bliver sendt. Som subjekt bruges hij, mens objektformen er hem; eksemplerne er Hij leest de lijst. — “Han læser listen.” og Hij verstuurt hem. — “Han sender den.” verstuurt er anden person ental i nutid af versturen (“at sende”). Stammen er verstuur, og endelsen -t markerer her je som subjekt: je verstuurt. Verbet står sidst, fordi det er den finitte verbform i ledsætningen efter voordat. Samlet består utterancen af en konstatering og en instruktion: De context is nuttig. betyder “Konteksten er nyttig.” Derefter siger imperativen Controleer de lijst met ontvangers “Kontrollér listen med modtagere”, og tidsledsætningen voordat je hem verstuurt præciserer, at kontrollen skal ske før du sender listen. Hele betydningen er derfor: “Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.”

9. Dat was gemakkelijk over het hoofd te zien. De verkeerde persoon stond er per ongeluk bij.

   Det var nemt at overse. Den forkerte person var med på listen ved en fejl.

   Dat

   det

   was

   var

   gemakkelijk

   nemt

   over het hoofd te zien

   at overse

   De

   den/det

   verkeerde

   forkerte

   persoon

   person

   stond … er … bij

   var med/var inkluderet

   per ongeluk

   ved en fejl

   Uddybende forklaring

   Dat er her et hollandsk demonstrativt pronomen med betydningen »det«. Det peger på en situation eller kendsgerning, uden at selve ordet i denne sætning navngiver den nærmere. Det er ikke den bestemte artikel de. was er datid, ental, af zijn »at være«: zijn – was – geweest. Her fungerer det som forbindelsen mellem »det« og den efterfølgende beskrivelse. Et kort eksempel er: Dat was duidelijk. — »Det var tydeligt.« gemakkelijk betyder her »nemt« eller »let«. Det står som beskrivende ord efter was og beskriver, hvor let handlingen var. En nyttig sammenligning er gemakkelijk – gemakkelijker – gemakkelijkst (»nem – nemmere – nemmest«). I daglig hollandsk findes også makkelijk med omtrent samme betydning. over het hoofd te zien er en fast vending, der betyder »at overse« eller »ikke at lægge mærke til«. te zien er infinitiven »at se«, men hele vendingen skal læres samlet; den betyder ikke bogstaveligt kun »at se over hovedet«. Mønstret kan genbruges sådan: Je kunt een fout gemakkelijk over het hoofd zien. — »Man kan nemt overse en fejl.« De er den bestemte artikel, her foran persoon. I hollandsk bruges de med såkaldte de-ord og med flertal; persoon er her et entalsord af de-typen. verkeerde betyder »forkerte« i betydningen »ikke den rigtige«. Grundformen er verkeerd. Her står adjektivet foran et bestemt substantiv og får endelsen -e: de verkeerde persoon. Et nyttigt modsætningspar er de verkeerde persoon — »den forkerte person« og de juiste persoon — »den rigtige person«. persoon betyder »person«. Flertalsformen er personen: één persoon, twee personen — »én person«, »to personer«. I denne ytring betegner verkeerde persoon den person, der omtales som den forkerte; teksten siger samtidig, at personen var med. stond ... er ... bij er en adskilt konstruktion. stond er entalsdatid af staan »at stå« (staan – stond – gestaan), mens er ... bij i denne sammenhæng gør betydningen »være med« eller »være inkluderet« snarere end blot fysisk »stå der«. Den faste oversættelse og konteksten med en liste viser, at personen var med på listen. Et eksempel er: Haar naam stond erbij. — »Hendes navn var med på listen.« per ongeluk betyder »ved en fejl«. Det er en fast adverbial vending, som angiver, at noget ikke var tilsigtet. Eksempel: Ik deed het per ongeluk. — »Jeg gjorde det ved en fejl.« Samlet siger ytringen, at det var nemt at overse noget, og at den forkerte person ved en fejl var med på listen. Den første sætning vurderer, hvor let noget var at overse; den anden angiver, hvem der var med, og at det skete utilsigtet.

10. Haal die persoon uit de lijst.

    Fjern den person fra listen.

    Haal

    fjern

    die

    den

    persoon

    person

    uit

    fra/ud af

    lijst

    liste

    Uddybende forklaring

    Haal er imperativ af halen. I denne sætning betyder verbet ikke “hente”, men “fjerne”: den underforståede modtager skal fjerne noget. Infinitiv: halen; imperativens form er her haal. Eksempel: Haal de foto van de muur. — “Fjern billedet fra væggen.” die er et påpegende ord, der her står foran et bestemt, entaligt de-ord. Det gør personen identificerbar i situationen; den foregående kontekst peger på personen, der ved en fejl står på listen. die kan også bruges foran flertalsord, men formen ændres ikke på den måde i dette eksempel. persoon betyder “person” og er et substantiv. Det er dette ord, som die bestemmer; persoon har bestemt artikel de: de persoon. Eksempel: Die persoon werkt hier. — “Den person arbejder her.” uit angiver bevægelse eller fjernelse fra noget, altså “ud af” eller “fra”. Her forbindes det med de lijst: noget skal fjernes fra listen. Det er ikke selve listen, der fjernes. lijst betyder “liste”. Det er et de-ord, så den bestemte form er de lijst. Eksempel: Haal zijn naam uit de lijst. — “Fjern hans navn fra listen.” Samlet følger sætningen mønstret Haal [die persoon] uit [de lijst]: en direkte opfordring til at fjerne den identificerede person fra listen. Den faste danske betydning er derfor “Fjern den person fra listen.”

11. Dan is de e-mail klaar om te versturen.

    Så er e-mailen klar til at blive sendt.

    Dan

    så

    is

    er

    de e-mail

    e-mailen

    klaar

    klar eller parat

    versturen

    sende

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der knytter denne tilstand til det, der allerede er sagt eller sker. Det kan også betyde “da” eller “derefter” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke nødvendig her. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Den passer til et entalssubjekt, som i De e-mail is klaar = “E-mailen er klar”. Ved et flertal bruges zijn: De e-mails zijn klaar = “E-mailsene er klare”. de e-mail betyder “e-mailen”. e-mail er et låneord, og de er den bestemte artikel, der bruges med dette ord på nederlandsk. de bruges også med mange entalsord og angiver derfor ikke i sig selv et bestemt antal. Her er de e-mail sætningens subjekt. klaar betyder her “klar” eller “parat” og beskriver e-mailens tilstand. Et nyttigt mønster er klaar om te + infinitiv: Ik ben klaar om te vertrekken = “Jeg er klar til at tage af sted.” versturen er infinitiven af “sende” eller “sende af sted”. I om te versturen står te foran infinitiven; versturen er ikke bøjet. Efter klaar angiver denne konstruktion, hvad e-mailen er parat til: De brief is klaar om te versturen = “Brevet er klar til at blive sendt.” Den nederlandske infinitiv udtrykker her den handling, som e-mailen skal udsættes for. Samlet betyder Dan is de e-mail klaar om te versturen: “Så er e-mailen klar til at blive sendt.”