Tjek lejligheden før en lang rejse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We zijn enkele dagen weg, dus laten we het appartement nog eens goed controleren.

   Vi er væk i flere dage, så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.

   We zijn

   vi er

   enkele

   flere/nogle

   dagen

   dage

   weg

   væk

   dus

   så

   laten we

   lad os

   appartement

   lejlighed

   nog eens

   en ekstra gang

   goed

   grundigt

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   We zijn betyder her “vi er”. zijn er grundformen “at være”; zijn er nutidsformen, som bruges med we (“vi”). Eksempel: We zijn thuis. — “Vi er hjemme.” enkele angiver et lille, ikke nærmere fastsat antal: her “flere”. Det står foran dagen, som er flertalsformen af dag (“dag”). Eksempel: enkele weken — “flere uger”. weg betyder her “væk” eller “borte”. Sammen med zijn beskriver det, at “vi” ikke er på det pågældende sted. Eksempel: Zij zijn weg. — “De er væk.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder situationen med det, der følger som konsekvens. laten we er en fast konstruktion til et forslag: “lad os …”. laten er grundformen “at lade”, men i denne konstruktion bruges laten we foran et verbum i grundform. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” appartement betyder “lejlighed”. Med det bestemte kendeord het bliver het appartement “lejligheden”. het viser her, at substantivet er et het-ord; det angiver ikke i sig selv et antal. nog eens betyder “en ekstra gang” eller “igen”. Det viser, at handlingen gentages. Eksempel: Lees het nog eens. — “Læs det en gang til.” goed betyder her “grundigt”. Det fungerer som adverbium og beskriver, hvordan kontrollen skal udføres, ikke som et adjektiv der bøjes efter appartement. controleren er grundformen “at kontrollere” eller “at tjekke”. Efter laten we står verbet i grundform: laten we controleren — “lad os kontrollere”. Eksempel: Laten we de deur controleren. — “Lad os kontrollere døren.” Samlet betyder We zijn enkele dagen weg “Vi er væk i flere dage”. dus indleder konsekvensen, og laten we het appartement nog eens goed controleren betyder “så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang grundigt”. Hele ytringen er derfor: “Vi er væk i flere dage, så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.”

2. Ik heb de kleine apparaten uit het stopcontact gehaald en het fornuis uitgezet.

   Jeg trak stikkene ud af de små apparater og slukkede for komfuret.

   Ik heb

   jeg har …

   kleine

   små

   apparaten

   apparater

   uit het stopcontact

   ud af stikkontakten

   gehaald

   taget ud

   fornuis

   komfur

   uitgezet

   slukket

   Uddybende forklaring

   Ik heb indleder en nederlandsk perfektumskonstruktion. heb er her hjælpeverbum, ikke verbet »eje«, og ik markerer første person ental. Mønsteret Ik heb + perfektum participium bruges om en udført handling. kleine betyder her »små«. Grundformen er klein (»lille«); kleine er den bøjede form foran de apparaten i denne navneordsgruppe. Det er ikke en komparativform. Eksempel: een kleine hond – »en lille hund«. apparaten betyder »apparater«. Grundformen er apparaat, og apparaten er flertal. I den nederlandske sætning er apparaterne det, der tages ud af stikkontakten. Den faste danske oversættelse fremstiller den samme afbrydelse fra stikkenes perspektiv: »stikkene« trækkes ud af de små apparater. uit het stopcontact betyder »ud af stikkontakten«. uit angiver bevægelse væk fra eller ud af noget, og het stopcontact betyder »stikkontakten«. Eksempel: De stekker zit in het stopcontact – »Stikket sidder i stikkontakten«. gehaald er perfektum participium af halen, som blandt andet kan betyde »tage« eller »hente«. Sammen med heb indgår det i heb gehaald. I kombinationen uit het stopcontact gehaald får det betydningen »taget ud« eller »trukket ud«; uit angiver retningen. Eksempel: Ik heb de stekker eruit gehaald – »Jeg har taget stikket ud«. fornuis betyder »komfur«. Her står det med den bestemte artikel het: het fornuis, »komfuret«. Substantivet er et intetkønsord på nederlandsk; det er artiklen het, ikke fornuis, der viser dette. Eksempel: Het fornuis staat aan – »Komfuret er tændt«. uitgezet er perfektum participium af det adskillelige verbum uitzetten, som her betyder »slukke«. I perfektum står participiet samlet: heb ... uitgezet. Det bøjes ikke her efter kønnet på het fornuis. Det relevante modsatte verbum er aanzetten, »tænde«. Samlet er strukturen Ik heb [de kleine apparaten uit het stopcontact gehaald] en [het fornuis uitgezet]. Første del beskriver, at de små apparater blev taget ud af stikkontakten, og anden del, at komfuret blev slukket. Den faste danske oversættelse udtrykker første handling som at trække stikkene ud af de små apparater; det er den samme afbrydelse set fra stikkenes side. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg trak stikkene ud af de små apparater og slukkede for komfuret.«

3. Zitten de balkondeur en de ramen van de slaapkamer op slot?

   Er altandøren og vinduerne i soveværelset låst?

   Zitten

   være (i en tilstand)

   balkondeur

   altandør

   ramen

   vinduer

   slaapkamer

   soveværelse

   op slot

   låst

   Uddybende forklaring

   Zitten står først som det finitte verb i et ja/nej-spørgsmål. Her betyder det ikke fysisk »sidde«, men beskriver, at noget befinder sig i en bestemt tilstand. Formen er flertal, fordi det samlede subjekt er de balkondeur en de ramen; med kun de balkondeur hedder det i den følgende sætning zit. Sammenlign: De deur zit op slot. — »Døren er låst.« balkondeur betyder »altandør«. Det er et sammensat substantiv: balkon + deur; det er hele balkondeur, der er det relevante ord her. Flertal dannes med -en: balkondeuren — »altandøre«. I den faste sætning står ordet i ental, fordi der spørges til én altandør. en forbinder to dele af subjektet: de balkondeur en de ramen. Derfor gælder spørgsmålet både altandøren og vinduerne. Et sådant forbundet subjekt udløser her flertalsformen zitten. ramen betyder »vinduer«. Det er flertal af raam — »vindue«. Eksempel: De ramen zijn groot. — »Vinduerne er store.« Artiklen de bruges både foran balkondeur og foran ramen; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. van de slaapkamer betyder »i soveværelset« i denne sammenhæng: van knytter vinduerne til det rum, de hører til eller befinder sig i. slaapkamer betyder »soveværelse«; flertallet er slaapkamers — »soveværelser«. Eksempel: De ramen van de slaapkamer zijn open. — »Vinduerne i soveværelset står åbne.« op slot er en fast konstruktion, der betyder »låst« om en dør, et vindue eller lignende. Den beskriver den låste tilstand, ikke selve handlingen at låse. Eksempel: Het raam zit op slot. — »Vinduet er låst.« I et nederlandsk ja/nej-spørgsmål står det finitte verb normalt før subjektet: Zitten + de balkondeur en de ramen + .... Hele konstruktionen spørger derfor, om altandøren og vinduerne i soveværelset er låst: »Er altandøren og vinduerne i soveværelset låst?«

4. De balkondeur zit op slot en ik ga nu de ramen van de slaapkamer controleren.

   Altandøren er låst, og jeg vil tjekke vinduerne i soveværelset nu.

   balkondeur

   altandør

   zit op slot

   er låst

   ik ga

   jeg vil / jeg skal til at

   nu

   nu

   ramen

   vinduer

   slaapkamer

   soveværelse

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   balkondeur betyder her “altandør”. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: balkon + deur. Flertalsformen er balkondeuren. I den faste sætning er døren det, som tilstanden op slot gælder for. zit op slot betyder, at noget er låst. Konstruktionen bruger zitten (“sidde/være placeret”) sammen med op slot; den skal derfor læres som en fast måde at beskrive en låst eller aflåst tilstand på, ikke som en direkte oversættelse af hvert enkelt ord. I spørgsmålet i den foregående kontekst står samme konstruktion med et andet subjekt: Zitten ... op slot?. ik ga består af pronomenet ik (“jeg”) og nutidsformen ga af gaan (“gå”). Sammen med et efterfølgende infinitiv kan gaan udtrykke en plan eller noget, man vil til at gøre. Her kommer infinitiven senere i sætningen: controleren. Det er altså ikke ik ga, der alene betyder “jeg tjekker”; den kommende handling fremgår af kombinationen med infinitiven. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke selve betydningen af ik ga, men gør planen eller handlingen tidsmæssigt aktuel. ramen betyder “vinduer”. Det er flertal af raam (“vindue”): een raam → ramen. Formen ramen er det, der bliver kontrolleret i denne sætning. slaapkamer betyder “soveværelse”. Det er et sammensat substantiv af slaap (“søvn”) og kamer (“værelse”), men som helhed fungerer det som navnet på rummet. I de slaapkamer viser de, at substantivet hører til den fælles de-gruppe; de angiver ikke i sig selv et antal. controleren betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven, altså grundformen, efter ik ga. Et kort eksempel er: Ik ga de deur controleren. — “Jeg vil tjekke døren.” Samlet består sætningen af to dele: De balkondeur zit op slot siger, at altandøren er låst, og ik ga nu de ramen van de slaapkamer controleren siger, at taleren nu vil tjekke vinduerne i soveværelset. en forbinder de to dele, mens van de slaapkamer præciserer, hvilke vinduer der menes. Hele betydningen er derfor: “Altandøren er låst, og jeg vil tjekke vinduerne i soveværelset nu.”

5. Zullen we de thermostaat lager zetten terwijl we weg zijn?

   Skal vi skrue ned for termostaten, mens vi er væk?

   Zullen we

   Skal vi …?

   de thermostaat

   termostaten

   lager

   lavere

   zetten

   sætte

   terwijl

   mens

   we

   vi

   weg

   væk

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges til at foreslå noget sammen: “Skal vi …?” Zullen er en form af zullen, som her fungerer som modalverbum i et forslag. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Zullen we ...? Det er ikke det samme som en almindelig ja/nej-oplysning som We zullen ... (“Vi vil ...”). de thermostaat betyder “termostaten”. De er den bestemte artikel foran dette substantiv; selve ordet thermostaat er et fælles kønsord på nederlandsk. I en ny sætning kan man fx sige de thermostaat staat in de woonkamer — “termostaten står i stuen.” lager betyder her “lavere” og beskriver den ønskede indstilling af termostaten. Det er komparativformen af laag (“lav”): laag → lager → het laagst (“lav” → “lavere” → “lavest”). I denne konstruktion kan lager zetten bruges om at sætte en indstilling ned. Det er lager, ikke thermostaat, der bærer sammenligningen. zetten betyder grundlæggende “sætte” eller “stille”. Her står infinitiven efter zullen: zullen ... zetten. Sammen med lager får udtrykket betydningen “sætte lavere” eller naturligt på dansk “skrue ned for”. Et andet eksempel er Zet de verwarming lager — “Skru varmen ned.” terwijl indleder en ledsætning med betydningen “mens”. Det forbinder handlingen med den samtidige situation, der kommer bagefter. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum ofte til sidst, som i terwijl we weg zijn. we betyder “vi” og er subjektet i ledsætningen. Formen we bruges som subjekt for første person flertal; den er en ubetonet variant af wij. Her henviser den til de personer, der foreslår handlingen sammen. weg betyder “væk” eller “borte”. I weg zijn beskriver det, at man ikke er til stede på stedet. Det er en fast og meget almindelig kombination, ikke en betydning af zijn alene. zijn er infinitiven af verbet “at være”. I ledsætningen står den til sidst: terwijl we weg zijn — “mens vi er væk”. Her er zijn den finitte verbform i nutid for we; den samme form bruges også med zij i flertal. Sætningen We zijn thuis betyder derimod “Vi er hjemme”. Hele strukturen er Zullen we + objekt + lager zetten + terwijl + ledsætning. Den betyder derfor: “Skal vi skrue ned for termostaten, mens vi er væk?” Det er et fælles forslag om at ændre termostatens indstilling i den periode, hvor talerne ikke er til stede.

6. Zet hem lager, maar niet zo laag dat het appartement te koud wordt.

   Skru den længere ned, men ikke så langt ned, at lejligheden bliver for kold.

   Zet

   sæt

   hem

   den

   lager

   lavere

   maar

   men

   niet zo laag

   ikke så lavt

   appartement

   lejlighed

   te koud

   for kold

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativformen af zetten (“at sætte”). Her bruges verbet om at ændre termostatens indstilling, så den bliver lavere. I imperativ står verbet uden et udtrykt subjekt: Zet de thermostaat lager. = “Sæt termostaten lavere.” hem er objektspronomenet “ham/den” i nederlandsk. I denne sammenhæng peger det, i overensstemmelse med den foregående sætning, på termostaten. Formen hem er altså ikke en oversættelse af et dansk grammatisk køn, men den nederlandske pronomenform, der bruges her. Som objekt står den efter imperativverbet: Zet hem .... lager er den komparative form af laag (“lav”). Den betyder her “lavere” og angiver en ændring fra en nuværende indstilling til en lavere indstilling. En nyttig kæde er laag – lager – het laagst: lav – lavere – lavest. Zet de verwarming lager. betyder “Skru varmen lavere.” maar betyder “men” og forbinder den ønskede ændring med en begrænsning eller betingelse. niet zo laag betyder “ikke så lavt”. zo ... angiver graden, og niet zo laag begrænser, hvor langt indstillingen må sænkes. I resten af sætningen forklares grænsen med dat: den må ikke sænkes så meget, at lejligheden bliver for kold. Mønstret niet zo + adjektiv + dat ... kan genbruges: Rijd niet zo snel dat je de afslag mist. = “Kør ikke så hurtigt, at du overser afkørslen.” appartement er substantivet “lejlighed”. Det står her som subjekt for den efterfølgende ændringstilstand: det er lejligheden, der bliver koldere, ikke den person, der giver beskeden. Flertallet er appartementen. te koud betyder “for kold”. koud er adjektivet “kold”, og te foran et adjektiv betyder “for” i betydningen over den passende eller ønskede grænse. De kamer is te koud. = “Værelset er for koldt.” wordt er nutidsformen af worden (“at blive”) i tredje person ental. Den beskriver, at lejligheden kommer til at være for kold; den er ikke her en form af zijn (“at være”). Het wordt donker. = “Det bliver mørkt.” Samlet betyder Zet hem lager “Sæt den lavere” eller, naturligt om en termostat, “Skru den længere ned”. maar niet zo laag tilføjer grænsen “men ikke så lavt”, og dat het appartement te koud wordt angiver resultatet, der skal undgås: “at lejligheden bliver for kold”. Hele ytringen er derfor en instruktion om at sænke indstillingen, men ikke så meget, at lejligheden bliver for kold.

7. Ik heb onze buur ook gevraagd om eventuele pakketten aan te nemen.

   Jeg bad også vores nabo om at tage imod eventuelle pakker.

   Ik heb

   jeg har

   onze

   vores

   buur

   nabo

   ook

   også

   gevraagd

   bedt

   om … aan te nemen

   om at tage imod

   eventuele

   eventuelle

   pakketten

   pakker

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af pronomenet ik «jeg» og hjælpeverbet heb, som er nutidsformen af hebben «at have» for første person ental. Sammen med et perfektum participium danner det nederlandsk perfektum. I denne sætning kommer participiet gevraagd senere: Ik heb ... gevraagd betyder «jeg har bedt» eller på dansk naturligt «jeg bad». Mønstret kan genbruges: Ik heb hem gebeld = «Jeg har ringet til ham». Her er gebeld participiet af bellen. onze betyder «vores» og står foran buur, «nabo». I nederlandsk bruges onze foran flertalsord og foran entalsord i de-ord-klassen; ons bruges foran et entalsord i het-ord-klassen. Derfor hedder det her onze buur. Ejestedordet siger, hvem naboen står i relation til, men angiver ikke i sig selv, hvor mange naboer taleren har. buur er substantivet «nabo». Formen er ental; flertallet er buren. I den faste sætning er naboen den person, som taleren bad om at udføre handlingen. Eksempel: Onze buur helpt ons. = «Vores nabo hjælper os.» ook betyder «også» og føjer denne handling til noget andet uden selv at angive, hvad det andet er. Placeringen efter buur gør, at det naturligt læses som «bad også vores nabo». Det ændrer ikke handlingens tid eller deltagere. gevraagd er perfektum participium af vragen, «at spørge» eller «at bede». Her betyder det «bedt» i konstruktionen iemand vragen om iets te doen: «at bede nogen om at gøre noget». Verbet er uregelmæssigt i datid: vragen – vroeg – gevraagd. I perfektum står hjælpeverbet hebben på andenpladsen i hovedsætningen, mens participiet typisk står senere: Ik heb haar gevraagd. = «Jeg bad hende.» om og aan te nemen danner her en om ... te-konstruktion, som angiver den handling, naboen blev bedt om at udføre. aannemen er et separabelt verbum, der her betyder «at tage imod» eller «at modtage». I infinitiv med te indsættes te mellem forleddet og verbet: aan te nemen; det er ikke en præposition aan plus et tilfældigt verbum nemen. Mønstret iemand vragen om iets te doen kan bruges sådan: Ik vraag hem om te wachten. = «Jeg beder ham om at vente.» eventuele betyder her «eventuelle» eller «mulige». Det står foran substantivet og beskriver pakker, som måtte komme; ordet fastslår derfor ikke, at der faktisk findes pakker. Formen eventuele bruges her foran flertallet pakketten. Eksempel: eventuele wijzigingen = «eventuelle ændringer». pakketten betyder «pakker». Entalsformen er pakket, og flertalsformen er pakketten. Endelsen -en markerer her flertal. I denne sætning står flertallet uden en bestemt artikel efter eventuele, så det betyder ikke «pakkerne», men «eventuelle pakker». Eksempel: De pakketten zijn groot. = «Pakkerne er store.» Samlet har sætningen formen Ik heb [onze buur] ook gevraagd om [eventuele pakketten] aan te nemen: Taleren bad også sin nabo om at tage imod eventuelle pakker. Ik heb ... gevraagd angiver selve anmodningen, onze buur angiver den person, der blev bedt, og om ... aan te nemen angiver den ønskede handling.

8. Daardoor lijkt het appartement bewoond terwijl we weg zijn.

   Det får lejligheden til at se beboet ud, mens vi er væk.

   Daardoor

   derfor

   lijkt

   ser ud til

   appartement

   lejlighed

   bewoond

   beboet

   terwijl

   mens

   we

   vi

   weg zijn

   være væk

   Uddybende forklaring

   Daardoor viser en følge af noget, der allerede er nævnt: “derved” eller “som følge heraf”. Det peger her på den tidligere beskrevne handling, uden selv at angive handlingen igen. lijkt er nutidsformen af lijken og betyder her “ser ud til”. Formen er ental, fordi grundleddet het appartement er ental. Et nyttigt mønster er iets lijkt ... = “noget ser ud til at være ...”. Eksempel: Het lijkt eenvoudig. — “Det ser enkelt ud.” appartement betyder “lejlighed”. Det bruges med artiklen het: het appartement. Flertallet er appartementen: de appartementen. bewoond betyder her “beboet” eller “med nogen boende”. Det er participiet af bewonen (“at bebo”) og fungerer her beskrivende efter lijkt. Sammen med lijkt giver lijkt ... bewoond betydningen “ser ud til at være beboet”. Eksempel: Het huis is bewoond. — “Huset er beboet.” terwijl indleder en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder to forhold, der gælder samtidig. Eksempel: Zij leest terwijl ik kook. — “Hun læser, mens jeg laver mad.” we er det personlige pronomen “vi” og står som grundled i ledsætningen. Det er første person flertal; den tilsvarende entalsform er ik (“jeg”). weg zijn er et almindeligt mønster for “at være væk”. weg beskriver tilstanden, mens zijn er verbet “at være”. Her er zijn bøjet i nutid, flertal: we zijn weg = “vi er væk”. Eksempel: We zijn morgen weg. — “Vi er væk i morgen.” Samlet betyder Daardoor lijkt het appartement bewoond “Derfor ser lejligheden ud til at være beboet”. terwijl we weg zijn tilføjer, at dette gælder samtidig med, at vi er væk. Hele ytringen betyder derfor: “Det får lejligheden til at se beboet ud, mens vi er væk.”

9. Nu voel ik me meer op mijn gemak om weg te gaan.

   Nu føler jeg mig mere tryg ved at tage af sted.

   Nu

   nu

   voel

   føler

   meer

   mere

   op mijn gemak

   tilpas

   weg te gaan

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Nu betyder «nu» og placerer følelsen i det aktuelle tidspunkt. Det kan stå først for at gøre tidspunktet tydeligt; i denne sætning ændrer det ikke, hvem der føler noget. voel er nutidsformen af voelen («at føle») med ik: ik voel. Den beskriver her talerens aktuelle oplevelse. Et nyttigt mønster er ik voel me ... («jeg føler mig ...»), hvor me er den korte refleksive form, der henviser til taleren. meer betyder «mere» og gør graden sammenlignende: taleren føler sig i højere grad tilpas end før eller end på et tidligere udgangspunkt. Det er den almindelige komparative form af veel («meget/mange») i betydningen «mere», men her fungerer det som gradsord. op mijn gemak er et fast udtryk, der betyder «tilpas» eller «tryg». mijn er første persons possessive form («min/mit»), og gemak betyder «komfort» eller «lethed»; sammen skal udtrykket læres som en helhed. Eksempel: Ik voel me op mijn gemak hier. — «Jeg føler mig godt tilpas her.» weg te gaan kommer fra verbet weggaan («at tage af sted/gå væk»). I infinitiven med te står den adskilte del weg foran te gaan: weggaan → weg te gaan. Eksempel: Zij besluit weg te gaan. — «Hun beslutter sig for at tage af sted.» om weg te gaan angiver den handling, som taleren nu føler sig mere tryg ved at udføre. Mønstret zich op zijn gemak voelen om ... te ... kan derfor genbruges, når man vil sige, at man føler sig tryg ved at gøre noget. Samlet bliver Nu + voel ik me + meer op mijn gemak + om weg te gaan til: «Nu føler jeg mig mere tryg ved at tage af sted.»

10. Deze checklist kostte wat tijd, maar het was de moeite waard.

    Denne tjekliste tog lidt tid, men det var det værd.

    Deze

    denne

    checklist

    tjekliste

    kostte

    tog (i tid)

    wat

    lidt

    tijd

    tid

    maar

    men

    het was

    det var

    de moeite waard

    det værd

    Uddybende forklaring

    Deze betyder her “denne” og står foran checklist. Formen deze bruges ved ental med et de-ord og ved flertal; den tilsvarende form ved ental med et het-ord er dit. Her identificerer ordet den konkrete tjekliste, som sætningen taler om. checklist er et navneord og betyder “tjekliste”. Det er et låneord, som også bruges i nederlandsk sammen med det bestemte kendeord de: de checklist. kostte er datidsformen af kosten, “at koste”. I denne betydning angiver verbet, hvor meget tid noget krævede: De taak kostte veel tijd betyder “Opgaven tog meget tid”. Endelsen i kostte viser datid; subjektet her er ental, deze checklist. wat betyder her “noget” eller “lidt” i udtrykket wat tijd. Det er ikke et præcist antal, men en ubestemt mængde. Sammenlign veel tijd “meget tid” og weinig tijd “lidt tid” i betydningen en lille mængde. tijd betyder “tid”. Det bruges i mange mængdeudtryk uden et flertalsmærke, for eksempel veel tijd “meget tid” og weinig tijd “lidt tid”. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast: først nævnes den tid, tjeklisten krævede, og derefter vurderes resultatet positivt. het was er en del af konstruktionen “det var”. was er datidsformen af zijn, “at være”, og het er et pronomen, der her fungerer som subjekt i den faste vurdering. I denne sætning peger het ikke på et nyt navngivet objekt; sammen med resten udtrykker det, at det var umagen værd. de moeite waard er et fast udtryk, der betyder “umagen værd” eller “det værd”. moeite betyder i andre sammenhænge “besvær”, “indsats” eller “møje”, men i denne konstruktion skal udtrykket forstås samlet. Den genanvendelige model er iets is de moeite waard: “noget er det værd”. Eksempel: De reis is de moeite waard. — “Rejsen er det værd.” Hele sætningen bygges sådan: Deze checklist er subjektet, kostte fortæller i datid, hvad den krævede, og wat tijd angiver mængden. maar skifter til den anden vurdering, het was de moeite waard: tjeklisten tog noget tid, men indsatsen var det værd. Samlet betyder det: “Denne tjekliste tog lidt tid, men det var det værd.”