We
«We» betyder her «vi» og er subjektet i «We zijn enkele dagen weg». Formen skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen, og bruges som subjekt for en gruppe.
zijn
«zijn» betyder her «er» og beskriver, at talerne er væk i «We zijn enkele dagen weg». Det bruges sammen med en tilstandsbeskrivelse eller et sted; her angiver «weg» tilstanden.
enkele
«enkele» betyder «flere» i «enkele dagen». Det står foran flertalsordet «dagen» og bruges til at angive et lille, ubestemt antal.
dagen
«dagen» betyder «dage» i «enkele dagen». Grundformen er dag, og flertalsformen bruges her efter «enkele» til at angive rejsens varighed.
weg
«weg» betyder «væk» i «We zijn enkele dagen weg». Sammen med «zijn» beskriver det, at nogen ikke er hjemme; udtrykket «weg zijn» bruges om fravær.
dus
«dus» betyder «så» og forbinder fraværet med forslaget om at kontrollere lejligheden. Det bruges til at introducere en følge eller konklusion, som i «dus laten we het appartement nog eens goed controleren».
laten
«laten» indgår i forslaget «laten we het appartement nog eens goed controleren» og betyder her «lade os». Konstruktionen «laten we» bruges til at foreslå en fælles handling.
het
«het» er det bestemte kendeord foran «appartement» i «het appartement». Det gør substantivet bestemt og bruges her, fordi samtalen handler om den konkrete lejlighed.
appartement
«appartement» betyder «lejlighed» i «het appartement». Det er det konkrete sted, som de vil kontrollere, og ordet kan bruges som substantiv for en bolig.
nog
«nog» betyder her «endnu» og bidrager sammen med «eens» til betydningen «igen» i «nog eens goed controleren». Det bruges i denne konstruktion, når en handling skal gentages.
eens
«eens» betyder bogstaveligt «en gang», men i «nog eens» betyder det «igen». Sammen med «nog» markerer det, at kontrollen skal udføres endnu en gang.
goed
«goed» betyder her «grundigt» eller «godt» og beskriver måden, lejligheden skal kontrolleres på i «nog eens goed controleren». Det står foran infinitiven «controleren» som en beskrivelse af handlingens udførelse.
controleren
«controleren» betyder «kontrollere» og er handlingen i «laten we het appartement nog eens goed controleren». Det står som infinitiv efter forslagskonstruktionen «laten we» og bruges om at undersøge, om noget er i orden.
Ik
«Ik» betyder «jeg» og er subjektet i «Ik heb de kleine apparaten uit het stopcontact gehaald». Det er første person ental og bruges til at angive den person, der udførte handlingen.
heb
«heb» betyder her «har» og fungerer som hjælpeverbum i «Ik heb de kleine apparaten uit het stopcontact gehaald». Det står sammen med handlingens participium «gehaald» og bruges i denne fortidskonstruktion.
de
«de» er det bestemte kendeord i «de kleine apparaten» og «de» i andre nominalgrupper. Her står det foran flertalsordet «apparaten» og markerer de specifikke apparater og komfuret, som omtales i sammenhængen.
kleine
«kleine» betyder «små» og beskriver «apparaten» i «de kleine apparaten». Grundformen er klein, men denne form står foran substantivet og passer til den bestemte nominalgruppe.
apparaten
«apparaten» betyder «apparater» i «de kleine apparaten». Grundformen er apparaat, og flertalsformen bruges om de små elektriske apparater, der blev taget ud af stikkontakten.
uit
«uit» betyder her «ud af» i «uit het stopcontact gehaald» og indgår også i «uitgezet», hvor betydningen er «slukket». Det kan derfor markere, at noget fjernes fra en kilde eller indgår i en sammensat handling med betydningen slukke.
stopcontact
«stopcontact» betyder «stikkontakt» i «uit het stopcontact gehaald». Det angiver det sted, som apparaterne blev taget ud af, og bruges som substantiv efter «uit het».
gehaald
«gehaald» betyder «taget ud» i «uit het stopcontact gehaald». Grundformen er halen, og formen står sammen med «heb»; konstruktionen bruges om at få noget ud af et sted.
en
«en» betyder «og» og forbinder de to handlinger «uit het stopcontact gehaald» og «uitgezet». Det bruges til at føje en anden handling eller oplysning til den første.
fornuis
«fornuis» betyder «komfur» og er objektet i «het fornuis uitgezet». Det bruges som substantiv om det køkkenapparat, der blev slukket.
uitgezet
«uitgezet» betyder «slukket» i «het fornuis uitgezet». Det hænger sammen med verbet uitzetten og bruges efter «heb» om at slukke et apparat eller en anden funktion.
Zitten
«Zitten» betyder her «er» eller «befinder sig i en bestemt tilstand» i spørgsmålet «Zitten de balkondeur en de ramen van de slaapkamer op slot?». Det beskriver ikke fysisk siddende, men bruges sammen med «op slot» om låste døre eller vinduer.
balkondeur
«balkondeur» betyder «altandør» og er et af de elementer, der kontrolleres i «de balkondeur». Ordet bruges som sammensat substantiv for døren ud til en balkon.
ramen
«ramen» betyder «vinduerne» i «de ramen van de slaapkamer». Grundformen er raam, og flertalsformen bruges om flere vinduer i soveværelset.
van
«van» betyder her «fra» eller «i forbindelse med» og forbinder «ramen» med «slaapkamer» i «de ramen van de slaapkamer». Konstruktionen bruges til at angive, hvilket rum vinduerne hører til.
slaapkamer
«slaapkamer» betyder «soveværelse» i «de slaapkamer». Det er det rum, som bruges til at identificere vinduerne, og ordet fungerer som substantiv efter «van de».
op slot
«op slot» betyder samlet «låst» i «Zitten de balkondeur en de ramen van de slaapkamer op slot?». «op» indgår i udtrykket, mens «slot» henviser til låsetilstanden; sammen beskriver de, at en dør eller et vindue er låst.
zit
«zit» betyder her «er» i «De balkondeur zit op slot» og beskriver, at døren er i en låst tilstand. Grundformen er zitten, og udtrykket «zit op slot» bruges om en enkelt dør eller et enkelt vindue.
ga
«ga» betyder her «går til» eller «skal til at» i «ik ga nu de ramen van de slaapkamer controleren». Grundformen er gaan, og formen bruges sammen med en infinitiv for at udtrykke en handling, der skal til at ske.
nu
«nu» betyder «nu» i «ik ga nu de ramen van de slaapkamer controleren». Det angiver tidspunktet for den handling, taleren vil udføre med det samme.
Zullen
«Zullen» indgår i «Zullen we de thermostaat lager zetten?» og betyder her «skal vi». Konstruktionen bruges til at fremsætte et forslag eller spørge, om man skal gøre noget sammen.
thermostaat
«thermostaat» betyder «termostat» og er objektet i «de thermostaat lager zetten». Det er den enhed, som temperaturen skal indstilles på.
lager
«lager» betyder «lavere» i «de thermostaat lager zetten». Grundformen er laag, og formen bruges til at angive en lavere indstilling end den nuværende.
zetten
«zetten» betyder her «sætte» eller «indstille» i «de thermostaat lager zetten». Det står efter «zullen» som infinitiv og bruges om at ændre en indstilling til et bestemt niveau.
terwijl
«terwijl» betyder «mens» og indleder ledsætningen «terwijl we weg zijn». Det forbinder to forhold, der gælder samtidig, og i denne ledsætning står verbet «zijn» til sidst.
Zet
«Zet» betyder «sæt» eller «indstil» i «Zet hem lager». Det er en direkte opfordring til at ændre termostatens indstilling og står foran objektet «hem».
hem
«hem» betyder «den» og henviser her til termostaten i «Zet hem lager». Det fungerer som objektpronomen efter verbet «Zet» og erstatter gentagelsen af «de thermostaat».
maar
«maar» betyder «men» og markerer en begrænsning i «Zet hem lager, maar niet zo laag». Det forbinder forslaget med advarslen om ikke at sænke temperaturen for meget.
niet
«niet» betyder «ikke» og nægter graden i «niet zo laag». Det bruges her foran graden «zo laag» for at begrænse, hvor lav indstillingen må være.
zo
«zo» betyder her «så» og angiver graden i «zo laag dat het appartement te koud wordt». Det bruges sammen med et adjektiv og en «dat»-sætning til at beskrive en mulig følge.
laag
«laag» betyder «lav» eller «lavt» i «zo laag». Det beskriver termostatens indstilling, og sammen med «zo» angiver det, at indstillingen ikke må være på et for lavt niveau.
dat
«dat» betyder her «at» eller «sådan at» og indleder følgen «dat het appartement te koud wordt». Det forbinder den lave indstilling med det mulige resultat.
te
«te» betyder «for» i «te koud». Det markerer, at temperaturen ville blive mere kold, end det er ønskeligt, og står foran adjektivet «koud».
koud
«koud» betyder «kold» og beskriver lejlighedens tilstand i «het appartement te koud wordt». Det står efter «te» for at udtrykke, at lejligheden bliver for kold.
wordt
«wordt» betyder «bliver» i «het appartement te koud wordt». Grundformen er worden, og formen beskriver en overgang til en ny tilstand; her står den sidst i «dat»-sætningen.
onze
«onze» betyder «vores» i «onze buur». Det står foran substantivet og viser, at naboen hører til eller er kendt af talerne som deres nabo.
buur
«buur» betyder «nabo» i «onze buur». Det er personen, som taleren har bedt om at tage imod pakker, og ordet bruges som substantiv efter «onze».
ook
«ook» betyder «også» i «Ik heb onze buur ook gevraagd». Det føjer denne handling til de andre forberedelser, der allerede er nævnt.
gevraagd
«gevraagd» betyder «bedt» i «onze buur ook gevraagd om eventuele pakketten aan te nemen». Grundformen er vragen, og formen står sammen med «heb» i konstruktionen for at fortælle, at taleren har bedt naboen om noget.
om
«om» indgår i konstruktionen «gevraagd om eventuele pakketten aan te nemen» og introducerer den handling, som naboen bliver bedt om at udføre. Her betyder det ikke et sted eller en bevægelse rundt om noget.
eventuele
«eventuele» betyder «eventuelle» i «eventuele pakketten». Det beskriver pakker, som måske kommer, og står foran flertalsordet «pakketten».
pakketten
«pakketten» betyder «pakker» i «eventuele pakketten». Det er de forsendelser, som naboen skal tage imod, og flertalsformen bruges, fordi der kan være flere pakker.
aan
«aan» er en partikel i «aan te nemen» og bidrager sammen med «nemen» til betydningen «tage imod». Den skal forstås som del af den samlede verbalkonstruktion, ikke som et selvstændigt «til» her.
nemen
«nemen» betyder her «tage» i konstruktionen «aan te nemen», som samlet betyder «tage imod». Det står efter «te» og får sammen med partiklen «aan» betydningen at modtage pakker.
Daardoor
«Daardoor» betyder «derved» eller «som følge deraf» og henviser til naboens hjælp i «Daardoor lijkt het appartement bewoond». Det står først i sætningen og forbinder en årsag med dens resultat.
lijkt
«lijkt» betyder «ser ud til» eller «virker» i «lijkt het appartement bewoond». Grundformen er lijken, og formen bruges til at beskrive, hvordan lejligheden fremstår for andre.
bewoond
«bewoond» betyder «beboet» i «het appartement bewoond». Det beskriver lejligheden som et sted, hvor nogen ser ud til at bo, og fungerer som beskrivelse efter «lijkt».
voel
«voel» betyder «føler» i «Nu voel ik me meer op mijn gemak». Grundformen er voelen, og formen bruges her til at beskrive talerens følelsesmæssige tilstand.
me
«me» betyder «mig» i «voel ik me» og viser, at følelsen gælder taleren selv. Det bruges sammen med «voel» i en konstruktion, hvor personen beskriver sin egen tilstand.
meer
«meer» betyder «mere» i «meer op mijn gemak». Det sammenligner den aktuelle følelse med den tidligere situation og viser, at taleren nu føler sig mere afslappet.
op mijn gemak
«op mijn gemak» betyder samlet «afslappet» eller «tilpas» i «Nu voel ik me meer op mijn gemak». «op» indgår i udtrykket, «mijn» betyder «min», og «gemak» bidrager med betydningen komfort eller ro; sammen beskriver de en følelse af at være tilpas.
gaan
«gaan» betyder «gå» eller «tage af sted» i «om weg te gaan». Det står efter «te» som infinitiv og fuldender udtrykket for at forlade stedet.
Deze
«Deze» betyder «denne» i «Deze checklist». Det står foran substantivet og peger på den konkrete tjekliste, som netop er blevet brugt.
checklist
«checklist» betyder «tjekliste» og er subjektet i «Deze checklist kostte wat tijd». Det betegner en liste over de ting, der skulle kontrolleres i lejligheden.
kostte
«kostte» betyder her «tog» i «Deze checklist kostte wat tijd», altså at tjeklisten krævede en vis mængde tid. Grundformen er kosten, og formen bruges om den tid, en aktivitet krævede, ikke nødvendigvis om penge.
wat
«wat» betyder her «lidt» eller «noget» i «wat tijd». Det angiver en ubestemt, mindre mængde og står foran substantivet «tijd».
tijd
«tijd» betyder «tid» i «wat tijd». Det er den ressource, som tjeklisten krævede, og ordet bruges her efter mængdeordet «wat».
was
«was» betyder «var» i «het was de moeite waard». Grundformen er zijn, og formen forbinder «het» med vurderingen «de moeite waard» om at sige, at indsatsen var værdifuld.
de moeite waard
«de moeite waard» betyder samlet «det værd» eller «umagen værd» i «het was de moeite waard». «de» er kendeordet, «moeite» betyder den indsats eller ulejlighed, man har gjort, og «waard» betyder værd; sammen bruges udtrykket til at vurdere, at noget var indsatsen værd.