At vælge det bedste sted at studere | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet de beste plek om te studeren kiezen.

   Jeg er nødt til at vælge det bedste sted at studere.

   Ik moet

   jeg er nødt til

   beste

   bedste

   plek

   sted

   om te

   for at

   studeren

   studere

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Ik moet består af pronomenet ik («jeg») og modalverbet moet, som er nutidsformen af moeten («at skulle / være nødt til»). Her udtrykker det nødvendighed. Efter moet står normalt et infinitivverbum uden te. Eksempel: Ik moet werken. — «Jeg er nødt til at arbejde.» beste betyder her «bedste» og står foran navneordet plek. Adjektivet goed («god») har sammenligningsformerne beter («bedre») og best («bedst»). Når superlativformen står attributivt foran dette bestemte navneord, får den formen beste: de beste plek — «det bedste sted». plek er et tælleligt navneord, «sted» eller «plads». Flertalsformen er plekken («steder / pladser»). Her betegner det stedet, hvor taleren vil studere. om te indleder sammen med det følgende infinitivverbum en infinitivkonstruktion. I om te studeren knytter konstruktionen studieaktiviteten til stedet og svarer her til dansk at studere. Eksempel: een rustige plek om te lezen — «et roligt sted at læse». studeren er infinitiven «at studere». Efter om te bruges denne form, mens et modalverbum som moet normalt tager infinitiven uden te. Derfor hedder det moet ... kiezen, men om te studeren. kiezen betyder «at vælge» og står her som den handling, der er nødvendig. Eksempel: Zij moet kiezen. — «Hun er nødt til at vælge.» Samlet er strukturen Ik moet + de beste plek + om te studeren + kiezen: «Jeg er nødt til at vælge det bedste sted at studere.» om te studeren beskriver, hvad stedet skal bruges til, og hele sætningen siger, at taleren nødvendigvis skal foretage dette valg.

2. Denk aan lawaai, licht, comfort en afleiding.

   Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.

   Denk aan

   tænk på

   lawaai

   støj

   licht

   lys

   comfort

   komfort

   afleiding

   forstyrrelse

   Uddybende forklaring

   Denk aan er en fast og genbrugelig måde at sige “tænk på” eller “hav ... i tankerne” på. Denk er imperativ af denken (“at tænke”). Den samme imperativform kan bruges i direkte tiltale, når man henvender sig til én eller flere personer; sætningen angiver ikke selv antallet. aan hører sammen med denken i denne betydning: denken aan iets = “tænke på noget”. Eksempel: Denk aan je afspraak. — “Husk din aftale.” lawaai betyder her støj eller larm. Det bruges normalt som et masseord: het lawaai, så ordet angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Er is veel lawaai. — “Der er meget støj.” licht betyder her lys, altså belysning eller den mængde lys, der kan påvirke stedet. Her er licht substantivet het licht. Det kan også være et adjektiv i andre sammenhænge, men i denne opremsning er det et selvstændigt navneord. Eksempel: Er is weinig licht. — “Der er ikke meget lys.” comfort betyder komfort eller bekvemmelighed. Det bruges typisk som et masseord, het comfort, og betegner, hvor behagelige forholdene er, snarere end et bestemt tælleligt objekt. Eksempel: Comfort is belangrijk tijdens het studeren. — “Komfort er vigtig, når man studerer.” afleiding betyder her forstyrrelse eller noget, der afleder ens opmærksomhed. Formen er ental, men den kan betegne afledning som et generelt forhold; den siger ikke i sig selv, hvor mange konkrete forstyrrelser der er. Den hænger sammen med verbet afleiden (“at aflede”). Eksempel: Muziek kan een afleiding zijn. — “Musik kan være en forstyrrelse.” Hele opbygningen er Denk aan efterfulgt af en opremsning: lawaai, licht, comfort og afleiding. Kommaerne adskiller punkterne, og en betyder “og” før det sidste punkt. Samlet er betydningen: “Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.” Det fungerer som en direkte anbefaling om at tage disse forhold med i overvejelserne.

3. Het café is licht, maar mensen lopen steeds langs mijn tafel.

   Caféen er lys, men folk går hele tiden forbi mit bord.

   café

   café

   licht

   lys

   maar

   men

   mensen

   mennesker

   lopen

   går

   steeds

   hele tiden

   langs

   forbi

   mijn

   min

   tafel

   bord

   Uddybende forklaring

   café er et intetkønssubstantiv; det ses her med artiklen het: het café. Flertal er normalt cafés. Et eksempel: Het café is open. – “Caféen er åben.” licht betyder her “lys” i betydningen godt oplyst. Det er et tillægsord, som står efter is og beskriver caféen: Het café is licht. Samme ord kan i andre sammenhænge betyde “let” i vægt, så betydningen afhænger af sammenhængen. maar forbinder to dele med kontrast og svarer til “men”: først beskrives caféen, derefter kommer den modsatte eller begrænsende oplysning. Eksempel: Ik wil komen, maar ik heb geen tijd. – “Jeg vil gerne komme, men jeg har ikke tid.” mensen betyder “mennesker” og er flertal af mens (“menneske”). Det er altså dette substantiv, der står i flertal; mensen er ikke den almindelige regelmæssige form med endelsen -en føjet til mens, men en fast pluralform, som man skal lære. lopen betyder her “går”. Formen er infinitiven lopen, men i nutid er den også formen for flertal: mensen lopen – “mennesker går”. Ental har andre former, for eksempel ik loop – “jeg går” og hij loopt – “han går”. steeds betyder “hele tiden” eller “igen og igen” og viser, at bevægelsen gentager sig eller fortsætter. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Eksempel: Zij komt steeds terug. – “Hun kommer hele tiden tilbage.” langs betyder her “forbi” og angiver en bevægelse forbi eller langs noget. Det er ikke selve gå-verbet; lopen fortæller, at mennesker går, mens langs angiver deres rute i forhold til noget andet. Eksempel: We lopen langs de rivier. – “Vi går langs floden.” mijn betyder “min” og viser, at bordet hører til eller er knyttet til taleren. Formen mijn bruges foran både entals- og flertalsord og ændres ikke efter substantivets køn eller tal. Eksempel: mijn boeken – “mine bøger”. tafel betyder “bord”. Det er et fælleskønssubstantiv, så man siger de tafel i bestemt form. I den faste sætning står det efter mijn, hvor possessivformen allerede gør ejerskabet tydeligt. Samlet er strukturen Het café is licht, maar mensen lopen steeds langs mijn tafel. Første del siger, at caféen er lys. maar indleder kontrasten; derefter siger mensen lopen, at mennesker går, steeds at det sker hele tiden, og langs mijn tafel at de bevæger sig forbi talerens bord. Hele betydningen er: “Caféen er lys, men folk går hele tiden forbi mit bord.”

4. Die beweging kan het moeilijk maken om me te concentreren.

   Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.

   Die

   den

   beweging

   bevægelse

   kan

   kan

   moeilijk

   svær

   maken

   gøre

   concentreren

   koncentrere

   Uddybende forklaring

   Die står her foran beweging og betyder “den” i den faste betydning fra oversættelsen. I nederlandsk bruges die med et entalsord af typen de; her er beweging et sådant ord. Et eksempel: Die stoel is vrij. — “Den stol er ledig.” beweging betyder “bevægelse” her. Grundformen er beweging, og en almindelig flertalsform er bewegingen. Ordet kan beskrive fysisk bevægelse eller mere abstrakt en bevægelse, men i denne sætning er den konkrete betydning den bevægelse, som gør koncentration vanskelig. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i denne konstruktion og udtrykker her mulighed eller virkning: noget kan gøre noget andet vanskeligt. Efter et nederlandsk modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv uden te, som i kan helpen — “kan hjælpe”. Formen kan bruges blandt andet ved ental; flertal har kunnen, som i De oefeningen kunnen helpen. — “Øvelserne kan hjælpe.” moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et beskrivende tillægsord og står her efter het i konstruktionen het moeilijk maken: “gøre det vanskeligt”. Det ændrer ikke form efter dette ord. Et eksempel: Deze taak is moeilijk. — “Denne opgave er svær.” maken betyder “gøre” i betydningen “få noget til at være på en bestemt måde”. Sammen med het og et tillægsord danner det mønsteret het + tillægsord + maken: Het lawaai maakt het moeilijk ... — “Støjen gør det svært ...”. Efter kan står maken i infinitiv, så man får kan ... maken. concentreren er infinitiven af concentreren, “koncentrere”. I den observerede konstruktion bruges den sammen med det refleksive pronomen me og te: me te concentreren — “at koncentrere mig”. om ... te indleder her det, som bliver gjort vanskeligt: het moeilijk maken om me te concentreren. Et eksempel: Ik probeer me te concentreren. — “Jeg prøver at koncentrere mig.” Pronomenet me passer til den første person, der koncentrerer sig; det er ikke et selvstændigt tegn på, hvem die henviser til. Samlet bliver strukturen Die beweging kan het moeilijk maken om me te concentreren: Die beweging er det, der virker; kan ... maken angiver mulig virkning; og het moeilijk maken om me te concentreren betyder “gøre det svært at koncentrere mig”. Hele ytringen betyder derfor: “Den bevægelse kan gøre det svært for mig at koncentrere mig.”

5. De bibliotheek is stiller, maar ik kan daar niet oefenen met spreken.

   Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.

   De bibliotheek

   biblioteket

   stiller

   mere stille

   maar

   men

   ik kan

   jeg kan

   niet

   ikke

   oefenen

   øve sig

   spreken

   tale

   daar

   der

   Uddybende forklaring

   De bibliotheek betyder her “biblioteket”. bibliotheek er et entalssubstantiv, og de er den bestemte artikel, som bruges med dette de-ord. Eksempel: De school is open. — “Skolen er åben.” stiller betyder “mere stille” i denne sætning. Det er komparativ af stil: stil — “stille”, stiller — “mere stille”, stilst — “stille­st”. Her står komparativen som prædikativ efter is, så den beskriver biblioteket som mere stille end et underforstået sammenligningsgrundlag. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Her sættes bibliotekets større stilhed over for, at taletræning ikke er mulig dér. ik kan betyder “jeg kan”. kan er nutidsformen af kunnen for første person ental; det er altså kan, der bærer person og tid. Efter et modalverb står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan lezen. — “Jeg kan læse.” niet betyder “ikke”. Sammen med kan og det følgende oefenen nægter det muligheden for at øve sig: betydningen er “kan ikke øve sig”, ikke blot “er ikke et sted”. oefenen betyder “øve sig” eller “træne”. Det er infinitivformen, som følger efter kan. I oefenen met kan met introducere den aktivitet, man træner; her er aktiviteten spreken. spreken betyder “tale” eller “at tale”. Det er infinitivformen af spreken, og i oefenen met spreken betegner det tale som den færdighed, der trænes. Eksempel: Ik oefen met spreken. — “Jeg øver mig i at tale.” daar betyder “der”. Det er et stedadverbium uden bøjning. Her henviser det til det relevante sted i situationen; den faste oversættelse angiver kun “der” og navngiver ikke stedet igen. Samlet bygges sætningen sådan op: De bibliotheek is stiller — “Biblioteket er mere stille”, maar — “men”, og ik kan daar niet oefenen met spreken — “jeg kan ikke øve mig i at tale der”. Hele betydningen er derfor: “Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.”

6. Gebruik de bibliotheek om te lezen en oefen daarna thuis met spreken.

   Brug biblioteket til at læse, og øv dig derefter i at tale derhjemme.

   Gebruik

   brug

   de bibliotheek

   biblioteket

   lezen

   læse

   oefen

   øv dig

   daarna

   derefter

   thuis

   derhjemme

   spreken

   tale

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (at bruge). Formen bruges til en direkte opfordring, og subjektet udelades normalt; imperativen angiver ikke i sig selv, om der tales til én eller flere personer. Eksempel: Gebruik deze pen. — Brug denne pen. de bibliotheek betyder biblioteket. bibliotheek er et substantiv med den bestemte artikel de; de viser ikke i sig selv, om der er tale om én eller flere biblioteker. Her gør den bestemte form stedet identificerbart i situationen. Eksempel: De bibliotheek is open. — Biblioteket er åbent. lezen er infinitiven af lezen og betyder at læse. I mønstret om te lezen angiver om ... te formålet med handlingen: Gebruik de bibliotheek om te lezen betyder, at biblioteket skal bruges med det formål at læse. Eksempel: Ik ga naar de bibliotheek om te lezen. — Jeg går på biblioteket for at læse. oefen er imperativ af oefenen (at øve sig). Den står som en ny opfordring efter en: først gives rådet at bruge biblioteket, og derefter gives rådet at øve sig. Eksempel: Oefen elke dag. — Øv dig hver dag. daarna er et tidsadverbium, der betyder derefter eller bagefter. Det placerer den følgende handling efter den handling, der allerede er nævnt. Eksempel: Lees eerst en schrijf daarna. — Læs først, og skriv derefter. thuis betyder derhjemme eller hjemme og angiver stedet for handlingen. Det er ikke en form af et substantiv, men et selvstændigt stedsadverbium. Eksempel: Ik werk thuis. — Jeg arbejder hjemme. spreken er infinitiven af spreken og betyder at tale. I oefenen met spreken fungerer infinitiven som navnet på den aktivitet, man øver sig i; met betyder her med eller i forbindelse med. Eksempel: Zij oefent met spreken. — Hun øver sig i at tale. Hele mønstret er Gebruik ... om te lezen + en oefen daarna ...: en imperativ med formålet om te lezen, efterfulgt af en anden imperativ. de bibliotheek er stedet for den første aktivitet, mens thuis angiver stedet for den senere aktivitet. Derfor betyder sætningen: Brug biblioteket til at læse, og øv dig derefter i at tale derhjemme. De to imperativer giver to sammenhængende opfordringer til samme tiltale modtager i denne sætning.

7. Zo kan ik voor elke taak een geschikte plek kiezen.

   Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.

   Zo

   sådan; på den måde

   kan ik

   kan jeg

   voor

   til; for

   elke

   hver

   taak

   opgave

   geschikte

   passende; egnet

   plek

   sted; plads

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” eller “således” og knytter måden at gøre noget på til resten af sætningen. Det er ikke det samme som tidsordet toen (“dengang/da”). Et genbrugeligt mønster er Zo kan ik ...: “På den måde kan jeg ...”. kan ik betyder “kan jeg”. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for både ik og flere andre subjekter; person og tal ses derfor ikke altid direkte i formen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan kiezen betyder “Jeg kan vælge”. I et hovedsætningseksempel står det finitte verbum på anden plads, mens infinitiven kommer til sidst: Ik kan een plek kiezen — “Jeg kan vælge et sted.” voor betyder her “til” i betydningen “beregnet til” eller “gældende for”. Det indleder udtrykket voor elke taak, altså “til hver opgave”. Det er ikke det samme som van, der typisk betyder “fra” eller “af”. elke betyder “hver” og står foran et entalssubstantiv: elke taak — “hver opgave”. Formen elke bruges foran de-ord; taak er et de-ord. Et nært beslægtet mønster er elk foran et het-ord, for eksempel elk moment — “hvert øjeblik”. taak betyder “opgave”. Flertalsformen er taken: een taak — “en opgave”, twee taken — “to opgaver”. I den faste sætning står ordet i ental, fordi elke udtrykker “hver enkelt” og derfor følges af ental. geschikte betyder her “passende” eller “egnet”. Grundformen er adjektivet geschikt; foran dette de-ord får adjektivet endelsen -e: een geschikte taak — “en passende opgave”. Endelsen skyldes her placeringen foran et de-ord, ikke en ændring af selve betydningen. plek betyder “sted” eller “plads”. Det er et de-ord, og flertalsformen er plekken: een plek — “et sted”, twee plekken — “to steder”. I denne sætning er det det sted, som vælges til opgaven; sætningen angiver ikke, hvilket konkret sted det er. kiezen betyder “vælge”. Det er infinitiven efter kan; grundformen og den observerede form er derfor begge kiezen i denne konstruktion. Nutidens første person er ik kies: Ik kies een plek — “Jeg vælger et sted.” Fortidsformen er koos: Ik koos een plek — “Jeg valgte et sted.” Hele sætningen bygges sådan op: Zo (“på den måde”) + kan ik (“kan jeg”) + voor elke taak (“til hver opgave”) + een geschikte plek (“et passende sted”) + kiezen (“vælge”). Den samlede betydning er derfor: “Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.”

8. Een duidelijke keuze zou studeren minder stressvol moeten maken.

   Et tydeligt valg bør gøre det mindre stressende at studere.

   duidelijke

   tydelig

   keuze

   valg

   zou … moeten

   bør skulle; ville skulle

   studeren

   studere

   minder

   mindre

   stressvol

   stressende

   maken

   gøre; skabe

   Uddybende forklaring

   duidelijke betyder her “tydelig” og beskriver keuze. Grundformen er duidelijk; foran et navneord får tillægsordet her endelsen -e: een duidelijke keuze. Det skyldes kombinationen af et attributivt tillægsord med keuze, som er et fælles-kønnet de-ord; een angiver ikke i sig selv et bestemt antal. keuze betyder “valg”. Det er et navneord; flertalsformen er keuzes. Eksempel: Een goede keuze helpt. — “Et godt valg hjælper.” zou ... moeten er en adskilt verbal konstruktion. zou er entalsformen i datid af zullen, mens moeten står i infinitiv. Sammen udtrykker de her, i overensstemmelse med oversættelsen, en forventning eller anbefaling svarende til “bør”. I en hovedsætning står de to dele på hver sin plads, mens det andet verbum kommer til sidst i infinitiv: zou ... moeten maken. Flertalsformen af zou er zouden. studeren er infinitivformen “at studere”. Her bruges infinitiven som betegnelse for studieaktiviteten og er det, der bliver gjort mindre stressende. Eksempel: Studeren kost tijd. — “Det tager tid at studere.” minder betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Det er sammenligningsformen af weinig (“lidt/få” i relevante sammenhænge): weinig → minder → het minst. Her står minder foran stressvol og betyder “mindre stressende”, ikke “færre” konkrete ting. stressvol er et tillægsord, “stressende” eller “fyldt med stress”. Det beskriver graden af stress ved at studere i konstruktionen studeren minder stressvol maken. Her står det uden -e, fordi det er et prædikativt tillægsord efter maken, ikke et tillægsord direkte foran et navneord. Eksempel: De taak is stressvol. — “Opgaven er stressende.” maken er infinitiven “at gøre” eller “at skabe”. I mønsteret iets + bijvoeglijk naamwoord + maken betyder det “gøre noget [på en bestemt måde]”: De keuze maakt studeren makkelijker. — “Valget gør det lettere at studere.” Formen maken bruges her, fordi den følger modalverbet moeten; den bærer ikke selv nutidsendelsen. Samlet er Een duidelijke keuze subjektet: “et tydeligt valg”. Modal-konstruktionen zou ... moeten maken siger, at dette valg bør “gøre” noget. Objektet for maken er aktiviteten studeren, og minder stressvol angiver resultatet. Hele sætningen betyder derfor: “Et tydeligt valg bør gøre det mindre stressende at studere.”