At vælge det bedste sted at studere | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: While planning study time, two adults compare a cafe, a library, and home for different learning tasks..

DA → NL / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At vælge det bedste sted at studere kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Ik moet de beste plek om te studeren kiezen.

Ik mut də bæstə plek om tə stydərə kize. Jeg er nødt til at vælge det bedste sted at studere.
B

Denk aan lawaai, licht, comfort en afleiding.

Denk aan laavaj, likht, komfoort en aflaijding. Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.
A

Het café is licht, maar mensen lopen steeds langs mijn tafel.

ət kafee is likht, maar mensən loopen steets langs main taafel. Caféen er lys, men folk går hele tiden forbi mit bord.
B

Die beweging kan het moeilijk maken om me te concentreren.

Di bəweeghing kan ət moolek maakən om mə tə konsentreerən. Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.
A

De bibliotheek is stiller, maar ik kan daar niet oefenen met spreken.

De biblioteek is stilər, maar ik kan daar nit oefənən met spreekən. Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.
B

Gebruik de bibliotheek om te lezen en oefen daarna thuis met spreken.

Ghəbruik də biblioteek om tə leezən en oefən daarnā thuis met spreekən. Brug biblioteket til at læse, og øv dig derefter i at tale derhjemme.
A

Zo kan ik voor elke taak een geschikte plek kiezen.

Zoo kan ik voor elkə taak ən ghəskikhtə plek kize. Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.
B

Een duidelijke keuze zou studeren minder stressvol moeten maken.

Ən døidələkə keuze zau stydərə mindər stressvol mutən maakən. Et tydeligt valg bør gøre det mindre stressende at studere.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der har behovet for at vælge i “Ik moet de beste plek om te studeren kiezen.” Formen bruges som subjekt foran verbet. Brug “Ik” når du fortæller, hvad du selv gør eller har brug for, for eksempel i en samtale om dine studieplaner.
moet “moet” udtrykker, at taleren er nødt til noget i “Ik moet de beste plek om te studeren kiezen.” Det står efter subjektet og sammen med infinitiven “kiezen” udtrykker det nødvendighed. Du kan bruge mønsteret “Ik moet ...” om noget, du skal gøre i en bestemt situation.
de “de” er det bestemte kendeord foran “beste plek” og gør stedet bestemt: det bedste sted. Her står det foran substantivet “plek”, som er en de-form. Brug “de” som en del af en bestemt nominalgruppe, når du henviser til et bestemt sted eller en bestemt ting.
beste “beste” betyder “bedste” i “de beste plek om te studeren”. Formen angiver det valgte sted som det bedste blandt de mulige steder. Den kan genbruges i en bestemt gruppe som “de beste ...”, når du vurderer flere muligheder.
plek “plek” betyder “sted” i “de beste plek om te studeren”. Det er det sted, hvor studiet skal foregå, og “om te studeren” beskriver stedets formål. Brug “plek” til at tale om et fysisk sted, der passer til en aktivitet.
om “om” indleder her formålet “om te studeren”: at vælge et sted med henblik på at studere. Sammen med “te” står det foran infinitiven “studeren”. Brug mønsteret “om te + infinitiv” til at udtrykke formål, som i “om te lezen” i dialogen.
te “te” er infinitivmarkøren i “om te studeren” og gør “studeren” til en infinitivkonstruktion. Her er hele konstruktionen knyttet til formålet med stedet. Brug “te” i mønsteret “om te + verb”, når du forklarer, hvad noget skal bruges til.
studeren “studeren” betyder “studere” i “om te studeren”. Formen står efter “te” og beskriver den aktivitet, som stedet er beregnet til. Brug den i en formålskonstruktion som “om te studeren”, når du taler om at studere et bestemt sted.
kiezen “kiezen” betyder “vælge” i “Ik moet de beste plek om te studeren kiezen.” Det står som infinitiv efter “moet”, mens “de beste plek” er det, der vælges. Brug mønsteret “moet ... kiezen”, når nogen er nødt til at træffe et valg.
Denk “Denk” betyder “tænk” og er en opfordring i “Denk aan lawaai, licht, comfort en afleiding.” Det bruges her til at bede den anden person tage bestemte forhold med i overvejelserne. Mønsteret “Denk aan ...” kan bruges, når du minder nogen om noget, de bør overveje.
aan “aan” betyder her “på” i den faste forbindelse “Denk aan lawaai”. Det viser, hvad man skal rette tanken eller opmærksomheden mod. Brug “Denk aan + noget”, når du vil bede nogen huske eller overveje noget.
lawaai “lawaai” betyder “støj” i listen “lawaai, licht, comfort en afleiding”. Ordet nævnes som et forhold, der kan påvirke valget af studiested. Du kan bruge det efter “Denk aan” eller sammen med andre forhold, når du vurderer, om et sted er roligt nok.
licht I “lawaai, licht, comfort en afleiding” betyder “licht” “lys”, mens det i “Het café is licht” betyder “lyst” eller “som har meget lys”. Betydningen afhænger her af, om ordet står som et punkt i en liste eller beskriver caféen. Brug “licht” til at tale om belysning eller om et lyst rum.
comfort “comfort” betyder “komfort” i listen “lawaai, licht, comfort en afleiding”. Det er et forhold, man kan tage med i vurderingen af et studiested. Brug ordet, når du taler om, hvor behageligt et sted er at opholde sig på.
en “en” betyder “og” og forbinder elementer i “lawaai, licht, comfort en afleiding”. Her forbinder det det sidste punkt med resten af listen. Brug “en” til at føje et eller flere ord eller led sammen.
afleiding “afleiding” betyder “forstyrrelse” eller “distraktion” i “lawaai, licht, comfort en afleiding”. Det betegner noget, der kan trække opmærksomheden væk fra studiet. Brug ordet, når du beskriver forhold, som gør det sværere at koncentrere sig.
Het “Het” er det bestemte kendeord i “Het café is licht”. Det står foran “café” og viser, at der tales om et bestemt cafésted. Brug “het” som bestemt kendeord foran et het-ord; her skal det huskes som en del af “het café”.
café “café” betyder “café” i “Het café is licht”. Det er det sted, som taleren vurderer som en mulig ramme for at studere. Brug “café” til at tale om et sted, hvor man for eksempel kan sidde, læse eller studere.
is “is” betyder “er” i “Het café is licht”. Det forbinder caféen med beskrivelsen “licht”. Brug “is” til at beskrive en person, ting eller et sted med et navn eller en egenskab.
maar “maar” betyder “men” i “Het café is licht, maar mensen lopen steeds langs mijn tafel.” Det markerer en modsætning mellem det gode lys og den forstyrrende bevægelse. Brug “maar” til at føje en begrænsning eller kontrast til en tidligere oplysning.
mensen “mensen” betyder “mennesker” eller “folk” i “mensen lopen steeds langs mijn tafel”. Det er de personer, hvis bevægelse gør caféen mindre egnet til at koncentrere sig. Brug “mensen” som subjekt, når du taler generelt om personer.
lopen “lopen” betyder her “går” i “mensen lopen steeds langs mijn tafel”. Sammen med “langs mijn tafel” beskriver det, at folk bevæger sig forbi bordet. Brug “lopen” med et sted eller en rute, når du fortæller, hvordan mennesker bevæger sig til fods.
steeds “steeds” betyder “hele tiden” eller “fortsat” i “lopen steeds langs mijn tafel”. Det viser, at bevægelsen gentager sig og ikke kun sker én gang. Brug “steeds” foran verballeddet, når en handling bliver ved eller gentager sig.
langs “langs” betyder “forbi” eller “langs” i “langs mijn tafel”. Det beskriver den rute, folk går ad i forhold til bordet. Brug mønsteret “langs + sted eller genstand”, når du angiver, hvad nogen bevæger sig forbi.
mijn “mijn” betyder “min” i “mijn tafel” og viser, at bordet hører til eller er knyttet til taleren. Det står direkte foran substantivet “tafel”. Brug “mijn” foran en ting, du beskriver som din i en konkret situation.
tafel “tafel” betyder “bord” i “mijn tafel”. Det er det bord, som folk går forbi i caféen. Brug “tafel” efter et ejestedord som “mijn”, når du taler om et bestemt bord.
Die “Die” betyder “den” eller “det” i “Die beweging”. Det peger tilbage på bevægelsen, som netop er beskrevet, og gør den til emnet for næste sætning. Brug “die” til at henvise til noget, der allerede er nævnt, når det passer til det efterfølgende substantiv.
beweging “beweging” betyder “bevægelse” i “Die beweging kan het moeilijk maken om me te concentreren.” Det henviser til, at mennesker går forbi bordet. Brug ordet, når du forklarer, at fysisk aktivitet eller bevægelse påvirker en situation.
kan “kan” udtrykker her en mulighed eller mulig virkning i “Die beweging kan het moeilijk maken”. Bevægelsen har mulighed for at gøre koncentrationen vanskelig. Brug “kan + infinitiv” til at sige, at noget kan ske eller kan have en bestemt virkning.
moeilijk “moeilijk” betyder “svært” i “het moeilijk maken om me te concentreren”. Det beskriver, at det ikke er let at koncentrere sig, fordi der er bevægelse. Brug “iets moeilijk maken” om noget, der gør en aktivitet vanskeligere.
maken “maken” betyder her “gøre” i konstruktionen “het moeilijk maken”. Det beskriver, at bevægelsen får koncentrationen til at blive vanskelig. Brug mønsteret “iets moeilijk maken om te + verb”, når en omstændighed gør en aktivitet svær.
me “me” betyder “mig” i “om me te concentreren”. Det viser, hvem der skal koncentrere sig, og står sammen med verbet “concentreren”. Brug “me” som den korte objektsform i en konstruktion, hvor handlingen vedrører taleren selv.
concentreren “concentreren” betyder “koncentrere sig” i “om me te concentreren”. Sammen med “me” beskriver det, at taleren forsøger at rette sin opmærksomhed mod studiet. Brug mønsteret “me te concentreren”, når du taler om selv at koncentrere dig i en bestemt situation.
bibliotheek “bibliotheek” betyder “bibliotek” i “De bibliotheek is stiller”. Det er det sted, der sammenlignes med caféen som studiested. Brug “bibliotheek” til at tale om et sted, der forbindes med læsning og roligt arbejde.
stiller “stiller” betyder “mere stille” i “De bibliotheek is stiller”. Formen sammenligner bibliotekets lydniveau med et andet sted, her caféen. Brug “stiller” efter “is”, når du sammenligner, hvor roligt to steder eller situationer er.
daar “daar” betyder “der” i “ik kan daar niet oefenen met spreken”. Det henviser tilbage til biblioteket som stedet for handlingen. Brug “daar” til at pege på et sted, der allerede er kendt fra samtalen.
niet “niet” betyder “ikke” i “ik kan daar niet oefenen met spreken”. Det nægter muligheden for at øve tale på det nævnte sted. Brug “niet” til at gøre en handling eller mulighed negativ.
oefenen “oefenen” betyder “øve” i “oefenen met spreken”. Det beskriver gentagen træning af en færdighed, her tale. Brug mønsteret “oefenen met + aktivitet eller færdighed”, når du fortæller, hvad du træner.
met “met” betyder “med” i “oefenen met spreken”. Her forbinder det øvelsen med den færdighed, der trænes. Brug “oefenen met + noget”, når du angiver, hvad øvelsen består i.
spreken “spreken” betyder “tale” i “oefenen met spreken”. Det er den aktivitet, som taleren ikke kan træne på biblioteket. Brug det efter “oefenen met”, når du taler om at øve mundtlig kommunikation.
Gebruik “Gebruik” betyder “brug” og er en opfordring i “Gebruik de bibliotheek om te lezen”. Taleren foreslår, at biblioteket anvendes til læsning. Brug “Gebruik + sted eller ting” til at anbefale, hvad noget skal bruges til.
lezen “lezen” betyder “læse” i “om te lezen”. Det beskriver formålet med at bruge biblioteket. Brug mønsteret “om te lezen”, når du forklarer, at et sted eller en handling er beregnet til læsning.
oefen “oefen” betyder “øv” og er en opfordring i “oefen daarna thuis met spreken”. Det beder den anden person træne tale på et senere tidspunkt og et andet sted. Brug “oefen met ...” til at opfordre nogen til at træne en bestemt færdighed.
daarna “daarna” betyder “derefter” i “oefen daarna thuis”. Det viser, at taleøvelsen kommer efter læsningen. Brug “daarna” til at markere næste trin i en plan eller rækkefølge.
thuis “thuis” betyder “hjemme” i “oefen daarna thuis met spreken”. Det angiver, at øvelsen skal foregå i talerens hjem. Brug “thuis” som stedangivelse, når du fortæller, at en aktivitet foregår hjemme.
Zo “Zo” betyder her “således” eller “på den måde” i “Zo kan ik voor elke taak een geschikte plek kiezen”. Det opsummerer løsningen med forskellige steder til forskellige opgaver. Brug “Zo kan ik ...” til at forklare, hvilken mulighed eller fordel en bestemt plan giver.
voor “voor” betyder “for” i “voor elke taak”. Det viser, hvilken opgave det valgte sted er beregnet til. Brug “voor + aktivitet eller formål”, når du forklarer, hvad noget passer til.
elke “elke” betyder “hver” i “elke taak”. Det fordeler vurderingen på opgaverne én for én. Brug “elke” foran et substantiv, når du taler om alle medlemmer af en gruppe enkeltvis.
taak “taak” betyder “opgave” i “voor elke taak”. Det henviser til de forskellige aktiviteter, som skal udføres, for eksempel læsning eller taleøvelse. Brug “taak” efter “elke”, når du taler om en bestemt opgave ad gangen.
een “een” betyder “en” eller “et” i “een geschikte plek”. Det introducerer et egnet sted uden at gøre det til et bestemt sted, som allerede er identificeret. Brug “een” foran et substantiv, når du nævner én mulighed eller ting på ubestemt måde.
geschikte “geschikte” betyder “egnet” eller “passende” i “een geschikte plek”. Det beskriver et sted, der passer til den konkrete opgave. Formen står foran “plek” i den nominalgruppe, der beskriver den valgte mulighed.
duidelijke “duidelijke” betyder “klar” eller “tydelig” i “Een duidelijke keuze”. Det beskriver et valg, hvor det er klart, hvilket sted der skal bruges til hvad. Brug “een duidelijke keuze” eller en tilsvarende nominalgruppe, når beslutningen er let at forstå.
keuze “keuze” betyder “valg” i “Een duidelijke keuze”. Det betegner den beslutning, der kommer efter sammenligningen af café, bibliotek og hjem. Brug “keuze” til at tale om en beslutning mellem forskellige muligheder.
zou “zou” udtrykker her en forventet eller anbefalet virkning i “zou studeren minder stressvol moeten maken”. Sammen med “moeten” gør det udsagnet mindre direkte end en sikker påstand. Brug “zou ... moeten” til at formulere, hvad noget efter planen eller forventningen bør føre til.
minder “minder” betyder “mindre” i “minder stressvol”. Det angiver, at studiet forventes at føles med mindre stress end før. Brug “minder + egenskab” til at sammenligne graden af en egenskab.
stressvol “stressvol” betyder “stressende” i “studeren minder stressvol maken”. Det beskriver den følelse, som en klar plan forventes at gøre mindre stærk. Brug “minder stressvol” til at sige, at en aktivitet eller situation bliver mindre belastende.
moeten “moeten” er infinitiven i “zou ... moeten maken” og bidrager med betydningen “burde” eller “skulle”. Den står efter “zou” og er en del af hele udsagnet om den forventede virkning. Brug mønsteret “zou ... moeten + infinitiv”, når du giver en forsigtig vurdering af, hvad noget bør gøre.

Grammatikpunkter

stiller dan

De bibliotheek is stiller dan het café.

De biblioteek is stilər dan ət kafee.

Biblioteket er mere stille end caféen.

“Stiller” er komparativ af “stil”. Brug “dan” efter komparativ, når du sammenligner to steder.

een duidelijke keuze

Dat is een duidelijke keuze.

Dat is ən døidələkə køzə.

Det er et tydeligt valg.

Et adjektiv får ofte endelsen -e foran et navneord: “duidelijke keuze” og “geschikte taak”.

Nederlandsk Ordforråd

afleiding Substantiv
aflaijding forstyrrelse
beste Adjektiv
bæstə bedste
café Substantiv
kafee café
comfort Substantiv
komfoort komfort
denk aan Frase
denk aan tænk på
kiezen Verbum
kize vælge
lawaai Substantiv
laavaj støj
licht Adjektiv
likht lys
mensen Substantiv
mensən mennesker
plek Substantiv
plek sted
steeds Adverbium
steets hele tiden
studeren Verbum
stydərə studere

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

studere

Vis Svarstuderen

komfort

Vis Svarcomfort

forstyrrelse

Vis Svarafleiding

bedste

Vis Svarbeste