At vælge en aktivitet efter vejret | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het weer kan veranderen, dus het voelt lastig om een activiteit te kiezen.

   Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.

   weer

   vejret

   kan

   kan

   veranderen

   ændre sig

   dus

   så

   voelt

   føles

   lastig

   svær

   activiteit

   aktivitet

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   weer betyder her “vejr”. Det er et intetkønssubstantiv: het weer. I andre sammenhænge kan vejret beskrives med adjektiver, for eksempel slecht weer = “dårligt vejr”. kan er nutidsformen af hjælpeverbet kunnen i blandt andet første person ental og tredje person ental; ved anden person ental bruges både kan og kunt afhængigt af konstruktionen. Flertalsformen er kunnen. Her udtrykker kan mulighed: vejret kan ændre sig. Efter kan står det andet verbum i infinitiv: kan veranderen. Sammenlign kan veranderen = “kan ændre sig” med moet veranderen = “skal/må ændre sig”, hvor moeten udtrykker nødvendighed. veranderen betyder “at ændre sig” i denne sætning. Infinitiven står efter kan; med et subjekt, der ændrer noget, kan verbet også bruges transitivt, for eksempel Zij verandert het plan. = “Hun ændrer planen.” Her er betydningen intransitiv: vejret bliver anderledes. dus forbinder en grund eller situation med dens følge og betyder “så” eller “derfor”. Her kommer følgen efter kommaet: vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet. voelt er nutidsformen af voelen i tredje person ental. I mønstret het voelt ... er het et foreløbigt subjekt, og voelt beskriver, hvordan situationen opleves. Formen er altså ikke en form af lastig; voelen er verbets egen grundform. Eksempel: Het voelt goed. = “Det føles godt.” lastig er et adjektiv, der her betyder “svært” eller “besværligt”. Det beskriver, hvordan det føles at vælge. Adjektivet ændrer ikke form her efter het i konstruktionen het voelt lastig; det er ikke et bøjet verbum. Et nyttigt modsætningsord er makkelijk = “let/nemt”. activiteit er et substantiv og betyder “aktivitet”. Det er et de-ord: de activiteit. Flertallet er activiteiten. I een activiteit markerer een, at aktiviteten er ubestemt og ikke nærmere identificeret; artiklen fremhæver ikke i sig selv et bestemt antal. kiezen betyder “at vælge”. Det står i infinitiv i mønstret om ... te kiezen, som bruges til at angive formålet eller den handling, der er vanskelig: “at vælge”. Grundformen er kiezen; nutidsformen er for eksempel ik kies = “jeg vælger”. Eksempel: Het is moeilijk om een film te kiezen. = “Det er svært at vælge en film.” Samlet består Het weer kan veranderen af “vejret kan ændre sig”. dus markerer følgen. I het voelt lastig om een activiteit te kiezen beskrives det som svært at vælge en aktivitet. Hele ytringen betyder derfor: “Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.”

2. Kies iets dat binnen ook werkt als het regent.

   Vælg noget, der også fungerer indenfor, hvis det regner.

   Kies

   vælg

   iets

   noget

   dat

   der/som (om noget)

   binnen

   indenfor

   ook

   også

   werkt

   fungerer

   als

   hvis

   het regent

   det regner

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativ af kiezen og betyder her en opfordring til at vælge. I nutid hedder formen kies med ik (“jeg vælger”), mens kiest bruges med jij eller hij/zij/het (“du eller han/hun/det vælger”). Eksempel: Kies een boek. — Vælg en bog. iets betyder “noget” og bruges om en uspecificeret ting eller mulighed. Det står her som det, der skal vælges. Til personer bruges normalt iemand (“nogen”), ikke iets. dat indleder her en relativsætning om iets og betyder “der” eller “som”. Denne form bruges blandt andet efter et intetkønsord eller et intetkønspronomen som iets. Eksempel: Ik zoek iets dat werkt. — Jeg leder efter noget, der fungerer. binnen betyder “indenfor” og angiver sted. Det kan stå alene som stedsadverbium, som her, eller indgå i naar binnen, der angiver bevægelse ind i et sted. Her beskriver det, hvor den valgte mulighed også skal fungere. ook betyder “også” og føjer denne indendørs situation til. Det står her før werkt og knytter sig til, at noget fungerer. werkt er nutidsformen af werken, “at fungere” eller “at arbejde”. Her betyder det “fungerer”. Formen er 3. person ental; flertalsformen er werken. Eksempel: Deze oplossing werkt. — Denne løsning fungerer. als betyder her “hvis” og indleder en betingelse: regnen er betingelsen for den situation, der beskrives. I andre sammenhænge kan als også betyde “som” eller “når”, men her er den betingende betydning relevant. het regent er et almindeligt vejrudtryk. regent er nutidsformen af regenen, “at regne”, og het fungerer som det formelle subjekt i udtrykket. Det betyder “det regner”, ikke at en bestemt genstand regner. Eksempel: Het regent vandaag. — Det regner i dag. Samlet er opbygningen: Kies iets (“Vælg noget”) + dat binnen ook werkt (“der også fungerer indenfor”) + als het regent (“hvis det regner”). Hele ytringen betyder derfor: “Vælg noget, der også fungerer indenfor, hvis det regner.”

3. De buitenmarkt klinkt leuk, maar door de regen kan het er onaangenaam worden.

   Det udendørs marked lyder sjovt, men regn kan gøre det ubehageligt.

   buitenmarkt

   udendørs marked

   klinkt

   lyder

   leuk

   sjovt

   door

   på grund af

   regen

   regn

   kan

   kan

   er

   der

   onaangenaam

   ubehagelig

   worden

   blive

   Uddybende forklaring

   buitenmarkt er et sammensat navneord af buiten og markt; her betyder det “udendørs marked”. Eksempel: De markt is open. — Markedet er åbent. klinkt er nutidsformen af klinken, “at lyde”. Her beskriver det markedet ud fra den foreliggende vurdering. Eksempel: Dat klinkt goed. — Det lyder godt. leuk er et beskrivende adjektiv, her “sjovt”. Efter klinken beskriver det subjektet: Dat klinkt leuk. — Det lyder sjovt. Adjektivet bøjes ikke på grund af klinkt. door indleder her en årsagsforbindelse: door + navneordsgruppe betyder “på grund af ...”. Eksempel: Door de wind wordt het koud. — På grund af vinden bliver det koldt. regen betyder “regn”. I de regen står navneordet med det bestemte kendeord de, så hele gruppen betyder “regnen”. Eksempel: De regen begint. — Regnen begynder. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen og angiver mulighed. Det står sammen med infinitiven worden: Het kan veranderen. — Det kan ændre sig. er betyder her “der” og angiver stedet, hvor den mulige ændring finder sted. Det er et separat stedled; det er ikke het er, der som en fast enhed betyder “der er”. Eksempel: Het is er rustig. — Der er roligt der. onaangenaam er et beskrivende adjektiv, her “ubehagelig”. Det er modstykket til aangenaam, “behagelig”. Eksempel: De geur is onaangenaam. — Lugten er ubehagelig. worden er infinitiven af worden, “at blive”. Den viser en overgang til en ny tilstand. Efter modalverbet kan står den i infinitiv: Het wordt koud. — Det bliver koldt; Het kan koud worden. — Det kan blive koldt. Samlet er De buitenmarkt klinkt leuk en vurdering af det udendørs marked: “Det udendørs marked lyder sjovt”. maar betyder “men” og indleder kontrasten. door de regen angiver årsagen, og kan ... worden udtrykker mulighed plus overgang til en ny tilstand. I kan het er onaangenaam worden er het subjektet for “blive”, mens er angiver stedet: situationen kan blive ubehagelig der. Hele sætningen betyder derfor: “Det udendørs marked lyder sjovt, men regn kan gøre det ubehageligt.”

4. Een museum zou makkelijker zijn als het weer slecht wordt.

   Et museum ville være nemmere, hvis vejret bliver dårligt.

   museum

   museum

   zou

   ville

   makkelijker

   nemmere

   zijn

   være

   weer

   vejr

   slecht

   dårligt

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   museum betyder her et museum. Det er et substantiv; flertal er musea. Eksempel: Het museum is open. — Museet er åbent. zou er en form af zullen, som her bruges til en tænkt eller betinget mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven zijn danner det zou ... zijn, altså “ville være”. Det er ikke nutidsformen zal (“vil” i en anden brug). Eksempel: Dat zou handig zijn. — Det ville være praktisk. makkelijker er komparativ af adjektivet makkelijk: makkelijk — makkelijker — het makkelijkst (“nem”, “nemmere”, “nemmest”). Her beskriver det, at museumsvalget ville være nemmere; komparativen udtrykker en sammenligning med et andet muligt valg, som ikke behøver at blive nævnt. zijn er infinitiven af zijn (“at være”). Efter zou står verbet i infinitiv: zou zijn, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Het zou rustig zijn. — Det ville være roligt. weer betyder her “vejr”. Det er et andet ord end weer i betydningen “igen”; den konkrete betydning fremgår her af forbindelsen med slecht og af oversættelsen. Eksempel: Het weer is goed. — Vejret er godt. slecht betyder her “dårligt” og beskriver weer. Som adjektiv står det i grundform efter worden i denne konstruktion. Det modsatte adjektiv er goed (“godt”): Het weer wordt goed. — Vejret bliver godt. wordt er 3. person ental i nutid af worden (“blive”). Subjektet er het weer, så formen er wordt; infinitiven er worden. I slecht wordt beskriver slecht, hvad vejret bliver til. Eksempel: Het wordt koud. — Det bliver koldt. Hele sætningen har mønstret Een museum zou ... zijn als ... wordt: zou ... zijn giver den betingede mulighed, og als indleder betingelsen. Een museum betyder “et museum”; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. het weer slecht wordt betyder “vejret bliver dårligt”. Tilsammen betyder sætningen: “Et museum ville være nemmere, hvis vejret bliver dårligt.”

5. Zo blijven we flexibel zonder onze dag af te zeggen.

   Det giver os fleksibilitet uden at aflyse dagen.

   Zo

   således; på den måde

   blijven

   forblive

   flexibel

   fleksibel

   zonder

   uden

   onze

   vores

   dag

   dag

   af te zeggen

   at aflyse

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” eller “således” og knytter sætningen til den løsning, der allerede er nævnt. Det peger altså på resultatet af den løsning, ikke på en ny handling. blijven er infinitiven af blijven og betyder “forblive” eller “blive ved med at være”. Her står den i nutid som we blijven: “vi forbliver”. Sammen med et adjektiv bruges mønstret blijven + adjektiv om en tilstand, der fortsætter: We blijven rustig. — “Vi forbliver rolige.” flexibel beskriver den fortsatte tilstand: “fleksible”. Formen er den samme efter we; det er verbet blijven, der viser nutid og personen we, ikke adjektivet. flexibel kan også bruges om en plan eller løsning, for eksempel een flexibel plan — “en fleksibel plan”. zonder betyder “uden” og indleder her en handling, som ikke udføres. Mønstret zonder + te + infinitiv svarer til “uden at …”. I denne sætning står den infinitivale handling som af te zeggen. onze betyder “vores” og angiver, at taleren eller talergruppen er den besiddende part. Her står onze foran dag; det er ikke en angivelse af et bestemt antal. dag betyder “dag”. Det er objektet for handlingen af te zeggen: i den faste sætning er det vores dag, man ikke aflyser. Som eksempel: Onze dag begint vroeg. — “Vores dag begynder tidligt.” af te zeggen kommer fra det adskillelige verbum afzeggen, “at aflyse”. I en zonder ... te-konstruktion placeres te mellem forleddet af og verbets øvrige del: af te zeggen. Eksempel: Ze vertrekt zonder de afspraak af te zeggen. — “Hun tager af sted uden at aflyse aftalen.” Samlet bliver strukturen Zo blijven we flexibel — “På den måde forbliver vi fleksible” — efterfulgt af zonder onze dag af te zeggen — “uden at aflyse vores dag”. Hele udsagnet betyder derfor, at denne løsning gør det muligt for os at bevare fleksibiliteten uden at aflyse vores dag.

6. Vertel iedereen wat het belangrijkste plan is en wat de optie voor binnen is voordat ze vertrekken.

   Fortæl alle om den primære plan og den indendørs mulighed, før de tager af sted.

   Vertel

   fortæl

   iedereen

   alle

   wat

   hvad

   belangrijkste

   vigtigste

   plan

   plan

   optie

   mulighed

   voor binnen

   til indendørs brug

   voordat

   før

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Vertel er imperativ af vertellen (at fortælle). Formen bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer. I en almindelig hovedsætning har verbet andre former, f.eks. ik vertel = "jeg fortæller" og zij vertellen = "de fortæller". Iedereen betyder "alle" forstået som alle personer samlet. Det er et ubestemt pronomen og fungerer her som den gruppe, der skal modtage informationen. Et nyttigt kontrastord er iemand = "nogen/en person". Wat indleder her et indlejret spørgsmål om indholdet: hvad planen er. Det er ikke et selvstændigt spørgsmål i formen Wat is ...?; efter wat står verbet is til sidst i den indlejrede del. Eksempel: Ik weet wat het plan is. = "Jeg ved, hvad planen er." Belangrijkste betyder "vigtigste" i denne sammenhæng. Det er superlativformen af adjektivet belangrijk = "vigtig": belangrijk → belangrijker → belangrijkste. Formen beskriver plan, ikke et andet ord. Eksempel: Dit is de belangrijkste keuze. = "Dette er det vigtigste valg." Plan betyder "plan". Flertalsformen er plannen = "planer". Her står ordet efter het, fordi plan er et het-ord; het belangrijkste plan er den bestemte nominalgruppe "den vigtigste plan". Optie betyder "mulighed" eller "alternativ". Flertalsformen er opties = "muligheder". I den anden wat-del er optie centrum for spørgsmålet om, hvilken mulighed der menes. Voor binnen betyder her "til indendørs brug" eller "til indenfor". Voor betyder i denne anvendelse "til/for", mens binnen angiver det indendørs område. Sammen fungerer de som en kort bestemmelse af, hvilken slags mulighed optie er. Eksempel: Deze schoenen zijn voor binnen. = "Disse sko er til indendørs brug." Voordat betyder "før" og indleder en underordnet tidsledsætning. I denne sætning kommer handlingen i den underordnede del til sidst som ze vertrekken. Et eksempel er Bel me voordat je vertrekt. = "Ring til mig, før du tager af sted." Vertrekken betyder "at tage af sted" eller "at forlade et sted". Det er infinitiven af verbet; i sætningen står den bøjede form vertrekken efter ze som ze vertrekken = "de tager af sted". Formen vertrek kan bruges i første person ental, som i Ik vertrek nu. = "Jeg tager af sted nu." Hele strukturen er en opfordring: Vertel iedereen = "Fortæl alle", efterfulgt af to parallelle indlejrede spørgsmål med wat: hvad den vigtigste plan er, og hvad den indendørs mulighed er. voordat ze vertrekken tilføjer tidsbetingelsen "før de tager af sted". Samlet betyder sætningen derfor: "Fortæl alle om den primære plan og den indendørs mulighed, før de tager af sted."

7. Ik stuur beide opties voordat we elkaar ontmoeten.

   Jeg sender begge muligheder, før vi mødes.

   Ik

   jeg

   stuur

   sender

   beide

   begge

   opties

   muligheder

   voordat

   før

   we

   vi

   elkaar ontmoeten

   mødes med hinanden

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er et førstepersons entalspronomen. Det angiver den person, der udfører handlingen i hovedsætningen; we er den tilsvarende form for førstepersons flertal. stuur betyder her “sender”. Det er nutidsformen af sturen (“at sende”) med ik. I denne form er det især verbets form sammen med ik, ikke en særskilt endelse, der viser førstepersons ental. Eksempel: Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” beide betyder “begge” og bruges om to enheder. Her står det foran flertalsordet opties og viser, at begge muligheder er omfattet. Det er ikke det samme som alle, som også kan omfatte flere end to. opties betyder “muligheder”. Det er flertal af optie (“mulighed”); dette ord danner flertal med -s. Eksempel: We bespreken twee opties. — “Vi drøfter to muligheder.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det forbinder afsendelsen med en begivenhed, der sker senere: mødet. I denne type nederlandsk ledsætning står verbet til sidst. we betyder “vi” og er et førstepersons flertalspronomen. Her er we den gruppe, der mødes; formen angiver personer og tal, men identificerer ikke yderligere, hvem gruppen består af. elkaar ontmoeten er en gensidig konstruktion: elkaar betyder “hinanden”, og ontmoeten betyder “møde”. I we elkaar ontmoeten er ontmoeten den finitte nutidsform til we; den har samme udseende som infinitiven ontmoeten, så formen alene viser ikke forskellen. I ledsætningen står den finitte verbform til sidst. Den gensidige betydning kommer fra elkaar: we ontmoeten elkaar betyder “vi møder hinanden”. Eksempel: Ze helpen elkaar. — “De hjælper hinanden.” Samlet består sætningen af Ik stuur beide opties (“Jeg sender begge muligheder”) og tidsleddet voordat we elkaar ontmoeten (“før vi mødes”). Hele udsagnet betyder: “Jeg sender begge muligheder, før vi mødes.”

8. Mensen kunnen beter met veranderingen omgaan als ze het alternatief op tijd kennen.

   Folk håndterer ændringer bedre, når de kender alternativet på forhånd.

   Mensen

   mennesker; folk

   kunnen

   kan; kunne

   beter

   bedre

   veranderingen

   ændringer

   omgaan

   håndtere

   als ze

   når de

   alternatief

   alternativ

   op tijd

   i tide; på forhånd

   kennen

   kende

   Uddybende forklaring

   Mensen betyder her “folk/mennesker” og er flertal af mens (“menneske”). Det er subjektet i sætningen. Ental er mens, flertal mensen. kunnen er her en finit nutidsform af verbet kunnen (“kunne”), ikke infinitiven, selv om infinitiven også hedder kunnen. Formen passer til det flertallige subjekt Mensen. Sammen med infinitiven omgaan udtrykker den mulighed eller evne: “kan håndtere”. En nyttig nutidsrække er ik kan, jij kunt/kan, hij kan, wij kunnen. Eksempel: Mensen kunnen leren. — “Folk kan lære.” beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”). Den sammenligner den beskrevne håndtering med en mindre god måde: goed → beter → best (“god” → “bedre” → “bedst”). Her siger den, at håndteringen er bedre, ikke at veranderingen er bedre. veranderingen betyder “ændringer”. Det er flertal af verandering (“ændring”); endelsen -en markerer her flertal. Efter met står det i udtrykket met veranderingen omgaan, “at håndtere ændringer”. omgaan betyder her “håndtere”. Det bruges normalt med met: omgaan met iets — “håndtere noget”. Fordi kunnen står foran, bliver omgaan stående som infinitiv. I en hovedsætning uden modalverbum kan verbet deles: Ik ga met veranderingen om. — “Jeg håndterer ændringer.” als ze betyder i denne sætning “når de”. als indleder her en tidsledsætning, og den faste oversættelse angiver tidsbetydningen “når”. ze er et ubetonet pronomen, der her fungerer som subjekt i ledsætningen; teksten identificerer ikke en mere specifik referent. I en ledsætning står verbet normalt til sidst, som i als ze ... kennen. alternatief betyder “alternativ”. I den fulde formulering står det som het alternatief, altså “alternativet”; het er ikke med i den valgte quote. Entalsformen er alternatief, og flertalsformen er alternatieven. Eksempel: We kiezen het alternatief. — “Vi vælger alternativet.” op tijd betyder her “i tide”; den faste oversættelse gengiver den konkrete tidslige betydning som “på forhånd”. Udtrykket siger, at kendskabet kommer tidligt nok i forhold til den relevante situation. Det kan også bruges om at gøre eller nå noget inden en frist; det er ikke i sig selv det samme som “på forhånd” i alle sammenhænge. kennen betyder “kende” eller “have kendskab til”. Her er det en finit nutidsform i flertal efter subjektet ze; formen er identisk med infinitiven kennen. Det handler her om at kende alternativet, ikke om at lære det at kende i selve øjeblikket. Nutidsformer er blandt andet ik ken, hij kent, wij kennen; infinitiven er kennen. Eksempel: Ze kennen de regel. — “De kender reglen.” Samlet er strukturen Mensen kunnen beter met veranderingen omgaan — “Folk kan håndtere ændringer bedre” — efterfulgt af tidsledsætningen als ze het alternatief op tijd kennen — “når de kender alternativet på forhånd”. Hele udsagnet betyder derfor: “Folk håndterer ændringer bedre, når de kender alternativet på forhånd.”