At vælge et onlinekursus efter dine prioriteter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik vergelijk onlinecursussen, en ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen.

   Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.

   Ik

   jeg

   vergelijk

   sammenligner

   onlinecursussen

   onlinekurser

   ze

   de

   lijken

   ser ud til

   verschillende

   forskellige

   leerstijlen

   læringsstile

   te passen

   passe til

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er subjektet i den første del. Et eksempel er: Ik leer Nederlands. — “Jeg lærer nederlandsk.” vergelijk betyder her “sammenligner”. Grundformen er vergelijken; vergelijk er nutidsformen med ik. Formen ændres efter subjektet, så ik vergelijk betyder “jeg sammenligner”, mens ze vergelijken betyder “de sammenligner”. onlinecursussen betyder “onlinekurser”. Det er flertal af onlinecursus; i flertal får cursus formen cursussen. Sammensætningen skrives som ét nederlandsk ord. Et eksempel er: Ik volg twee onlinecursussen. — “Jeg følger to onlinekurser.” ze betyder her “de” og er et pronomen i tredje person flertal. Den faste oversættelse identificerer det som henvisningen til onlinekurserne. I denne funktion står ze som subjekt for den næste del, og verbet lijken står derfor i flertal. lijken betyder her “ser ud til”. Grundformen er også lijken, og nutidsformen er flertal i ze lijken. Konstruktionen lijken te + infinitiv bruges til at sige, at noget ser ud til at have en bestemt egenskab eller passe på en bestemt måde. Et eksempel er: Ze lijken moe te zijn. — “De ser ud til at være trætte.” verschillende betyder “forskellige”. Det står her foran flertalsordet leerstijlen og beskriver, at læringsstilene ikke er ens. I et andet mønster kan verschillende også stå foran et ubestemt entalsord, som i een verschillende leerstijl — “en anderledes læringsstil”; det er ikke den struktur, der bruges her. leerstijlen betyder “læringsstile”. Det er flertal af leerstijl; leer og stijl danner her et sammensat ord, og flertalsformen har endelsen -en: leerstijl → leerstijlen. Et eksempel er: Mensen hebben verschillende leerstijlen. — “Mennesker har forskellige læringsstile.” te passen betyder “at passe til”. passen er infinitiven, og te markerer infinitivskonstruktionen efter lijken: lijken te passen. I denne betydning tager passen præpositionen bij, når man siger, hvad noget passer til: Deze cursus past bij mij. — “Dette kursus passer til mig.” I den faste sætning står bij foran verschillende leerstijlen i konstruktionen bij verschillende leerstijlen te passen. Hele sætningen består af Ik vergelijk onlinecursussen — “Jeg sammenligner onlinekurser” — og ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen — “de ser ud til at passe til forskellige læringsstile”. en forbinder de to dele. Samlet siger taleren, at vedkommende sammenligner onlinekurser, og at kurserne ser ud til at passe til forskellige læringsstile.

2. Wat is voor jou het belangrijkst: feedback, flexibiliteit of oefenen met spreken?

   Hvad er vigtigst for dig: feedback, fleksibilitet eller at øve dig i at tale?

   Wat is

   Hvad er

   voor jou

   for dig

   het belangrijkst

   det vigtigste

   feedback

   feedback

   flexibiliteit

   fleksibilitet

   oefenen

   at øve

   spreken

   at tale

   Uddybende forklaring

   Wat is indleder et spørgsmål om, hvad noget er eller hvilken mulighed der gælder. Wat betyder her “hvad”, og is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: Wat is dat? = “Hvad er det?” voor jou betyder “for dig”. jou er den betonede form af det uformelle pronomen “du” efter præpositionen voor; den ub betonede form er normalt je. Eksempel: Dit is voor jou. = “Dette er til dig.” het belangrijkst betyder “det vigtigste” eller “det, der er vigtigst”. belangrijkst er superlativformen af adjektivet belangrijk: belangrijk – belangrijker – belangrijkst (“vigtig” – “vigtigere” – “vigtigst”). Her står superlativet uden et efterfølgende navneord og får het i den faste nominale formulering. Før et navneord bruges ofte formen belangrijkste, for eksempel de belangrijkste keuze = “det vigtigste valg”. feedback er et navneord for tilbagemeldinger eller vurderende kommentarer. I denne sætning er det én af de muligheder, som personen kan prioritere. Eksempel: Ik heb feedback nodig. = “Jeg har brug for feedback.” flexibiliteit er navneordet “fleksibilitet”, altså mulighed for at tilpasse tid, måde eller plan. Det er dannet med endelsen -iteit, som også ses i blandt andet activiteit (“aktivitet”), men ordets grundform her er netop flexibiliteit. Eksempel: Flexibiliteit is belangrijk. = “Fleksibilitet er vigtig.” oefenen er infinitiven “at øve” eller “at træne”. Den kan bruges om gentagen træning af en færdighed. Eksempel: Ik wil oefenen. = “Jeg vil øve mig.” spreken er infinitiven “at tale” eller “at snakke”. I oefenen met spreken handler den om at øve selve talefærdigheden; met forbinder her øvelsen med det, man øver. Eksempel: Zij oefent met spreken. = “Hun øver sig i at tale.” Hele spørgsmålet er bygget sådan: Wat is voor jou het belangrijkst = “Hvad er vigtigst for dig?” Efter kolon følger tre parallelle valgmuligheder: feedback, flexibiliteit og oefenen met spreken (“at øve sig i at tale”). of betyder “eller” og forbinder den sidste mulighed med de to første. Den samlede betydning er derfor: “Hvad er vigtigst for dig: feedback, fleksibilitet eller at øve dig i at tale?”

3. Ik heb feedback nodig, maar mijn planning verandert vaak.

   Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig meget.

   Ik heb … nodig

   jeg har brug for

   feedback

   feedback

   maar

   men

   planning

   tidsplan

   verandert

   ændrer sig

   vaak

   ofte

   Uddybende forklaring

   Ik heb ... nodig er en fast hollandsk konstruktion, der betyder, at man har brug for noget. heb er 1. person ental i nutid af hebben (”at have”), mens nodig betyder ”nødvendig” i denne konstruktion. Det direkte objekt står mellem heb og nodig: Ik heb tijd nodig. — ”Jeg har brug for tid.” Ved et pronomen kan man sige Ik heb het nodig. — ”Jeg har brug for det.” feedback er et lånord, der her bruges som et substantiv for tilbagemeldinger eller vurderinger. Det kan bruges på samme måde i andre sammenhænge: Ik heb feedback nodig. — ”Jeg har brug for feedback.” maar forbinder to udsagn med en modsætning og svarer til ”men”. Det ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den følgende hovedsætning: Ik wil komen, maar ik ben ziek. — ”Jeg vil gerne komme, men jeg er syg.” planning betyder ”planlægning” eller ”tidsplan” og er her det, der ændrer sig. I hollandsk kan planning betegne både selve planlægningen og en konkret tidsplan; den faste oversættelse angiver her betydningen ”tidsplan”. verandert er nutidsformen af veranderen (”at ændre sig” eller ”at ændre noget”) for 3. person ental. Her er planning subjektet, så formen er verandert; endelsen -t markerer denne form. Hollandsk bruger ikke nødvendigvis et særskilt refleksivt pronomen i den intransitive betydning ”ændre sig”: De planning verandert. — ”Tidsplanen ændrer sig.” Den transitive brug har et objekt: Zij verandert de planning. — ”Hun ændrer tidsplanen.” vaak betyder ”ofte” og angiver hyppighed. Det står her efter verbet og beskriver, hvor ofte ændringen sker: De planning verandert vaak. — ”Tidsplanen ændrer sig ofte.” Samlet betyder Ik heb feedback nodig, maar mijn planning verandert vaak.: ”Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig ofte.” Første del bruger konstruktionen Ik heb [noget] nodig; anden del sætter mijn planning som subjekt, verandert som nutidsverbum og vaak som hyppighedsangivelse. mijn betyder ”min” og knytter tidsplanen til taleren.

4. Dan past een flexibele cursus met optionele livesessies misschien het best.

   Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.

   Dan

   så

   past

   passer

   flexibele

   fleksibel

   cursus

   kursus

   optionele

   valgfri

   livesessies

   liveundervisning

   misschien

   måske

   het best

   bedst

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående overvejelse. Det er ikke nødvendigvis en tidsangivelse som “dengang”. Når Dan står først, kommer verbet ofte før subjektet: Dan past een cursus .... past er nutidsformen af passen i betydningen “at passe” eller “at være egnet”. Her står den i ental, fordi subjektet er een flexibele cursus, selv om subjektet kommer efter verbet. Eksempel: Deze optie past goed. — “Denne mulighed passer godt.” flexibele er den bøjede form af adjektivet flexibel og beskriver cursus. Endelsen -e bruges her foran substantivet i denne nominalgruppe. Eksempel: een flexibele planning — “en fleksibel planlægning.” cursus betyder “kursus”. Flertalsformen er cursussen. I den faste sætning er cursus subjektet for past. optionele kommer af optioneel og betyder, at noget kan vælges til, men ikke er nødvendigt. Formen med -e står foran livesessies. Eksempel: optionele opdrachten — “valgfri opgaver.” livesessies er flertal af livesessie, altså live-sessioner eller liveundervisning. Det står efter met og angiver, hvilken type kursus der omtales: et kursus med valgfri liveundervisning. Entalsformen er livesessie. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det siger ikke, at kurset med sikkerhed passer bedst. Eksempel: Misschien werkt deze methode. — “Måske fungerer denne metode.” het best er den adverbiale superlativ af goed: goed — “godt”, beter — “bedre”, het best — “bedst”. Her beskriver den, hvor godt kurset passer, ikke et navneord. I konstruktionen iets past het best betyder den, at noget er den mest passende mulighed. Samlet består udsagnet af Dan (“så”) + past (“passer”) + subjektet een flexibele cursus met optionele livesessies (“et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning”) + misschien (“måske”) + het best (“bedst”). Den samlede betydning er derfor: “Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.”

5. Eén cursus heeft zeer goede beoordelingen, maar er is heel weinig oefening met spreken.

   Det ene kursus har meget gode anmeldelser, men der er meget lidt øvelse i at tale.

   Eén

   ét

   cursus

   kursus

   heeft

   har

   zeer

   meget

   goede

   gode

   beoordelingen

   anmeldelser

   maar

   men

   er is

   der er

   heel weinig

   meget lidt

   oefening

   øvelse

   spreken

   at tale

   Uddybende forklaring

   Eén betyder her “én” og fremhæver antallet af kurser. Det er talordet, ikke den ubestemte artikel een; i skrift adskilles de med accent: één = én, mens een normalt er artikel. Eksempel: Ik kies één cursus. = Jeg vælger ét kursus. cursus betyder “kursus”. Flertal er cursussen: De cursussen zijn kort. = Kurserne er korte. Det er dette navneord, som Eén angiver antallet af. heeft er nutidsformen af hebben ved tredje person ental: hij/zij/het heeft, men wij hebben. Her udtrykker det, at kurset har bestemte egenskaber. zeer betyder “meget” og fungerer som en stærkhedsmarkør foran et adjektiv. Det er mere formelt end det almindelige heel i mange sammenhænge: zeer belangrijk = meget vigtigt. goede er formen af adjektivet goed foran beoordelingen, som står i flertal. Sammenlign goed = god, beter = bedre, best = bedst. Eksempel: Dit is een goede cursus. = Dette er et godt kursus. beoordelingen betyder “anmeldelser” eller “vurderinger”. Ental er beoordeling: een beoordeling → beoordelingen. Her er det anmeldelserne, der beskrives som gode. maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning: først de gode anmeldelser, derefter den manglende taletræning. er is er en fast måde at præsentere eksistensen eller tilstedeværelsen af noget på: “der er”. is er nutidsformen af zijn ved tredje person ental. Eksempel: Er is een probleem. = Der er et problem. er er her et formelt eksistensled; det identificerer ikke i sig selv et bestemt sted. heel weinig betyder “meget lidt”. heel forstærker weinig, som angiver en lille mængde. Ved tællelige flertal bruges ofte heel weinig om “meget få”, mens weinig her står sammen med det ikke-tællelige eller aktivitetsagtige oefening. oefening betyder “øvelse” eller “træning”. Flertal er oefeningen. I denne sætning handler ordet om praktisk træning, ikke nødvendigvis om én bestemt opgave. spreken er infinitiven af spreken og betyder “at tale”. Den samme form fungerer både som opslagsform og som infinitiv; den ændres ikke efter person i denne brug. Efter met kan en infinitiv bruges til at angive aktiviteten: oefening met spreken = øvelse i at tale. Samlet er strukturen Eén cursus heeft ... , maar er is ...: Én kursus har meget gode anmeldelser, men der er meget lidt øvelse i at tale. maar markerer kontrasten mellem vurderingerne og mængden af taletræning.

6. Als spreken je doel is, doet dat gemis ertoe.

   Hvis dit mål er at tale, betyder den mangel noget.

   Als

   hvis

   spreken

   at tale

   doel

   mål

   dat

   det/den dér

   gemis

   mangel

   doet … ertoe

   betyder noget

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. Det står først, og resten af denne del siger, hvad betingelsen er. Eksempel: Als je tijd hebt, spreken we verder. — “Hvis du har tid, taler vi videre.” spreken er infinitiven “at tale”. Den bruges her som handlingen eller aktiviteten, der fungerer som subjekt i den første del: “at tale”. Infinitiven har samme form som opslagformen. Eksempel: Spreken is moeilijk. — “Det er svært at tale.” doel er substantivet “mål”; den bestemte form er het doel, og flertallet er doelen. I den faste sætning står doel efter det possessive je, så je doel betyder “dit mål”. Eksempel: Wat is je doel? — “Hvad er dit mål?” dat står foran gemis og er her et demonstrativt bestemmelsesord: “det” eller “den”. Fordi gemis er et het-ord i ental (het gemis), bruges dat, ikke die. Som selvstændigt pronomen kan dat også betyde “det”, men den konkrete form her bestemmer substantivet gemis. gemis betyder “mangel” eller “fravær af noget”. Det er et het-substantiv: het gemis. Her betegner dat gemis den mangel, som den faste oversættelse gengiver som “den mangel”. Eksempel: Het gemis aan oefening is duidelijk. — “Manglen på øvelse er tydelig.” doet ertoe er en fast konstruktion med betydningen “betyder noget” eller “er vigtig”. Den bygger på infinitiven ertoe doen; doet er nutidsformen af doen med et entalssubjekt, her dat gemis. ertoe hører sammen med doet i denne betydning og skal ikke forstås som en almindelig ordret oversættelse af “gør til det”. Eksempel: Dat doet ertoe. — “Det betyder noget.” Samlet er Als spreken je doel is betingelsen “Hvis dit mål er at tale”. I hovedsætningen er dat gemis subjektet, og doet ... ertoe betyder “betyder ... noget”. Fordi betingelsesleddet står først, kommer verbet doet før subjektet i hovedsætningen: Als spreken je doel is, doet dat gemis ertoe. — “Hvis dit mål er at tale, betyder den mangel noget.”

7. De andere cursus biedt interactieve lessen en opmerkingen van de docent.

   Det andet kursus indeholder interaktive lektioner og kommentarer fra læreren.

   andere

   anden

   cursus

   kursus

   biedt

   tilbyder

   interactieve

   interaktive

   lessen

   lektioner

   opmerkingen

   kommentarer

   docent

   lærer

   Uddybende forklaring

   andere betyder her “anden” i betydningen en anden mulighed end den allerede omtalte. Grundformen er ander. I de andere cursus får adjektivet formen andere, fordi det står foran et navneord med den bestemte artikel de; sammenlign een andere cursus (“et andet kursus”) og dezelfde cursus (“det samme kursus”). cursus er et navneord for et kursus. Her står det i ental, hvilket stemmer med formen cursus og konstruktionen de cursus. Flertalsformen er cursussen, for eksempel: Ik volg twee cursussen. — “Jeg følger to kurser.” biedt betyder her “tilbyder”; i den faste danske oversættelse gengives tilbuddet som “indeholder”. Det er nutidsformen af verbet bieden og passer til tredje person ental: de cursus biedt. Andre nutidsformer er ik bied og wij bieden. Eksempel: De school biedt avondlessen. — “Skolen tilbyder aftenundervisning.” interactieve beskriver lessen som interaktive. Grundformen er interactief. Her får adjektivet formen interactieve, fordi det står foran flertalsordet lessen; samme -e-form ses også foran et bestemt entalsord, for eksempel de interactieve les (“den interaktive lektion”). Eksempel: We gebruiken interactieve oefeningen. — “Vi bruger interaktive øvelser.” lessen betyder “lektioner”. Entalsformen er les, og lessen er flertalsformen. Eksempel: De les begint om negen uur. — “Lektionen begynder klokken ni.” opmerkingen betyder “kommentarer” eller “bemærkninger”. Det er flertal af opmerking. Eksempel: De docent schrijft opmerkingen. — “Læreren skriver kommentarer.” docent betyder “lærer” eller “underviser”. I de docent står navneordet i ental med den bestemte artikel. van de docent betyder “fra læreren” og angiver, hvem kommentarerne kommer fra. Sætningen bygges sådan op: De andere cursus — “det andet kursus” — er subjektet. biedt er dets verbal. Det, kurset tilbyder, er først interactieve lessen (“interaktive lektioner”) og derefter opmerkingen van de docent (“kommentarer fra læreren”). Hele sætningen betyder derfor: “Det andet kursus indeholder interaktive lektioner og kommentarer fra læreren.”

8. Kies de cursus die past bij de manier waarop je echt wilt leren.

   Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.

   Kies

   vælg

   cursus

   kursus

   past bij

   passer til

   manier

   måde

   waarop

   på hvilken måde

   echt

   faktisk

   wilt

   vil gerne

   leren

   lære

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativformen af kiezen — “at vælge”. Imperativ bruges her til en direkte opfordring: Kies ... = “Vælg ...”. Subjektet er underforstået; formen viser ikke i sig selv, hvem der skal vælge. cursus betyder “kursus”. Det står med de, så de cursus er den bestemte nominalgruppe “kurset”. Artiklen angiver bestemthed, ikke et bestemt antal. past bij kommer af passen bij, “at passe til” eller “at være passende i forhold til”. past er nutidsformen i 3. person ental, fordi den relaterede størrelse de cursus er ental. bij hører med til forbindelsen: iets past bij iets = “noget passer til noget”. Eksempel: Deze kleur past bij de kamer. — “Denne farve passer til værelset.” die er et relativt pronomen, som indleder den beskrivende del om kurset: de cursus die ... = “kurset, der ...”. I nederlandsk bruges die med entalsord af de-typen og med flertal; dat bruges blandt andet med et-ord i ental. Her er die derfor knyttet til cursus, som er et entalsord med de, ikke til bestemthed alene. Pronomenet identificerer ikke alene, hvilket konkret kursus der er tale om. manier betyder “måde” eller “fremgangsmåde”. I de manier waarop ... bruges det i en genanvendelig konstruktion om, hvordan noget foregår. Eksempel: Ik begrijp de manier waarop zij werkt. — “Jeg forstår den måde, hun arbejder på.” waarop betyder her “på hvilken måde” og består funktionelt af waar + op. Det knytter den følgende beskrivelse til manier; det skal ikke forstås som et selvstændigt spørgsmål i denne sætning. waarop står før je og den øvrige verballedsdel i den relative ledsætning. echt betyder her “virkelig” eller “faktisk”. Det præciserer, at ønsket om at lære er det, der faktisk gælder for personen. Eksempel: Ik wil echt oefenen. — “Jeg vil virkelig øve mig.” wilt er en nutidsform af willen med je: je wilt = “du vil” eller “du ønsker”. Her udtrykker den en intention eller et ønske om at lære. Efter willen står infinitiven leren; i denne ledsætning står den til sidst: je echt wilt leren. I uformelt nederlandsk bruges også je wil. leren er infinitiven “at lære”. Den kan bruges efter willen: Ik wil leren. — “Jeg vil lære.” I den faste sætning beskriver leren, hvad personen ønsker at gøre; det er ikke wilt, der betyder “lære”. Samlet er strukturen Kies [de cursus [die past bij [de manier waarop je echt wilt leren]]]. Først gives opfordringen “Vælg kurset”. Relativsætningen præciserer, at kurset skal passe til den måde, personen faktisk ønsker at lære på. Hele betydningen er derfor: “Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.”