At vælge et onlinekursus efter dine prioriteter | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At vælge et onlinekursus efter dine prioriteter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik vergelijk onlinecursussen, en ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen.

Ik ver-khe-læjk ån-lajn-kør-søs-se, en se læj-ke bæj fer-skhil-len-de ler-stæj-le te pas-se. Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.

Wat is voor jou het belangrijkst: feedback, flexibiliteit of oefenen met spreken?

Vat is for jau et be-lang-ræjkst: fid-bæk, fleksi-bili-tæjt of u-fe-ne me spre-ke? Hvad er vigtigst for dig: feedback, fleksibilitet eller at øve dig i at tale?

Ik heb feedback nodig, maar mijn planning verandert vaak.

Ik hep fid-bæk no-dikh, maar mæjn plan-ning fer-ån-dert vak. Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig meget.

Dan past een flexibele cursus met optionele livesessies misschien het best.

Dan past en fleksi-be-le kur-sus me op-sjo-ne-le laiv-sessi-e mis-khien et best. Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.

Eén cursus heeft zeer goede beoordelingen, maar er is heel weinig oefening met spreken.

En kur-sus heft ser khude be-vor-de-ler-ding, maar er is hel vaj-nikh u-fe-ning me spre-ke. Det ene kursus har meget gode anmeldelser, men der er meget lidt øvelse i at tale.

Als spreken je doel is, doet dat gemis ertoe.

Als spre-ke je dul is, dut dat khe-mis er-tu. Hvis dit mål er at tale, betyder den mangel noget.

De andere cursus biedt interactieve lessen en opmerkingen van de docent.

De an-de-re kur-sus bit inter-akti-ve les-se en op-mær-kinge van de du-sent. Det andet kursus indeholder interaktive lektioner og kommentarer fra læreren.

Kies de cursus die past bij de manier waarop je echt wilt leren.

Kis de kur-sus di past bæj de ma-nir va-rop je ekht vilt le-re. Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der udfører handlingen i “Ik vergelijk onlinecursussen”. Det kan genbruges foran et udsagnsord, når du fortæller, hvad du selv gør, for eksempel i samtaler om dine valg.

vergelijk “vergelijk” betyder “sammenligner” i “Ik vergelijk onlinecursussen”. Her bruges formen med det, der sammenlignes, nemlig “onlinecursussen”; den er nyttig, når du vurderer flere muligheder side om side.

onlinecursussen “onlinecursussen” betyder “onlinekurser” og er det, der sammenlignes i “Ik vergelijk onlinecursussen”. Ordet kan bruges om flere kurser, som man vurderer ud fra for eksempel indhold, pris eller fleksibilitet.

en “en” betyder “og” og forbinder “Ik vergelijk onlinecursussen” med “ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen”. Brug “en” til at føje en ny oplysning til den foregående i en samtale eller tekst.

ze “ze” betyder “de” og henviser her til “onlinecursussen” i “ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen”. Det kan genbruges som subjekt, når du allerede har nævnt, hvem eller hvad du taler om.

lijken I “ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen” betyder “lijken”, at kurserne ser ud til at passe, uden at taleren fremsætter det som en sikker kendsgerning. Mønstret “lijken ... te passen” kan bruges, når du vurderer noget ud fra det indtryk, du har.

bij “bij” betyder her “til” i forbindelsen “bij verschillende leerstijlen te passen”. Sammen med “passen” bruges “bij” foran det, som noget passer til, for eksempel en bestemt person, stil eller situation.

verschillende “verschillende” betyder “forskellige” og beskriver “leerstijlen” i “bij verschillende leerstijlen te passen”. Det bruges foran et substantiv, når du vil vise, at de nævnte ting ikke er ens.

leerstijlen “leerstijlen” betyder “læringsstile” og er de forskellige måder at lære på i “bij verschillende leerstijlen te passen”. Ordet kan bruges, når du sammenligner, hvilken type undervisning der passer til forskellige elever.

te “te” markerer infinitiven i “te passen” efter “lijken”. Mønstret “lijken ... te” bruges foran et udsagnsords infinitiv, når noget ser ud til at ske eller være tilfældet.

passen “passen” betyder “passe” i “bij verschillende leerstijlen te passen”. Det bruges her med “bij” og en målgruppe eller kategori: noget kan passe bij en bestemt person, stil eller situation.

Wat “Wat” betyder “hvad” i spørgsmålet “Wat is voor jou het belangrijkst”. Det åbner et spørgsmål om, hvilken ting eller egenskab samtalepartneren prioriterer.

is “is” betyder “er” i “Wat is voor jou het belangrijkst”. Her indgår formen i et spørgsmål om, hvad der har størst betydning for en bestemt person; mønstret “Wat is ...?” kan bruges til at spørge efter en vurdering.

voor “voor” betyder “for” i “voor jou” og viser, hvis perspektiv vurderingen gælder. Mønstret “voor iemand” kan bruges, når du spørger eller fortæller, hvad der er vigtigt for en bestemt person.

jou “jou” betyder “dig” i “Wat is voor jou het belangrijkst”. Her peger formen på den person, hvis prioritet bliver spurgt om; den kan bruges efter “voor”, når du henvender dig til én person.

het “het” indgår i “het belangrijkst” og gør udtrykket til en samlet vurdering af, hvad der er vigtigst. Det samme mønster kan bruges, når du vælger én egenskab som den vigtigste blandt flere muligheder.

belangrijkst “belangrijkst” betyder “vigtigst” i “het belangrijkst” og markerer den højeste prioritet. Her bruges det til at spørge, hvilken af “feedback, flexibiliteit” eller “oefenen met spreken” der betyder mest for personen.

feedback “feedback” betyder “feedback” og er én af de ting, der kan være vigtigst i valget af kursus. Ordet kan bruges som det, man får eller har brug for, som i “feedback nodig”.

flexibiliteit “flexibiliteit” betyder “fleksibilitet” og nævnes som et muligt kriterium for at vælge kursus. Det bruges, når man taler om, hvor let noget kan tilpasses en skiftende tidsplan eller andre behov.

of “of” betyder “eller” og forbinder alternativerne “feedback, flexibiliteit” og “oefenen met spreken”. Brug “of” til at præsentere et valg mellem muligheder i et spørgsmål eller en påstand.

oefenen “oefenen” betyder “øve” i “oefenen met spreken”, altså at træne tale. Mønstret “oefenen met” kan bruges med en færdighed eller aktivitet, som man træner.

met “met” betyder “med” i “oefenen met spreken” og forbinder øvelsen med den færdighed, der trænes. Her står det foran “spreken”; mønstret kan genbruges, når du beskriver, hvad du øver dig i.

spreken “spreken” betyder “tale” i “oefenen met spreken”. Det navngiver den færdighed, som øvelsen handler om, og kan bruges efter “oefenen met”, når taletræning er emnet.

heb “heb” betyder “har” i “Ik heb feedback nodig”, men hele forbindelsen betyder, at taleren har brug for feedback. Genbrugsmønstret er “Ik heb ... nodig”, hvor du indsætter det, du har brug for.

nodig “nodig” betyder “nødvendig” i forbindelsen “heb feedback nodig”, som på dansk betyder “har brug for feedback”. Sammen med “hebben” bruges det til at udtrykke et behov for en ting eller hjælp.

maar “maar” betyder “men” og skaber en kontrast mellem behovet for feedback og den skiftende tidsplan i “Ik heb feedback nodig, maar mijn planning verandert vaak”. Brug det til at forbinde to oplysninger, der trækker i forskellige retninger.

mijn “mijn” betyder “min” i “mijn planning” og viser, at tidsplanen tilhører taleren. Det står foran et substantiv, når du vil angive, hvem noget hører til.

planning “planning” betyder “tidsplan” i “mijn planning verandert vaak”. Ordet kan bruges om en plan for, hvornår aktiviteter skal foregå, især når man taler om at organisere sin tid.

verandert “verandert” betyder “ændrer sig” i “mijn planning verandert vaak”. Her beskriver det, at tidsplanen ikke forbliver den samme; det kan genbruges om en plan, situation eller omstændighed, der bliver anderledes.

vaak “vaak” betyder “ofte” og viser, at ændringerne i “mijn planning verandert vaak” sker mange gange eller med jævne mellemrum. Det kan placeres sammen med et udsagnsord, når du beskriver hyppigheden af en handling.

Dan “Dan” betyder “så” i “Dan past een flexibele cursus ... misschien het best” og knytter anbefalingen til den foregående oplysning om tidsplanen. Brug det i begyndelsen af en sætning, når du drager en følge eller konklusion.

past “past” betyder “passer” i “past een flexibele cursus ... het best”. Her vurderes kurset som det, der passer bedst til behovene; mønstret “iets past bij iemand” bruges til at knytte en mulighed til en person eller situation.

een “een” betyder “en” i “een flexibele cursus” og introducerer et kursus uden at gøre det til et bestemt, allerede identificeret kursus. Det bruges foran et substantiv, når du nævner en mulighed for første gang.

flexibele “flexibele” betyder “fleksibel” og beskriver “cursus” i “een flexibele cursus”. Det viser, at kurset kan passe til en skiftende tidsplan; den fulde form bruges her foran substantivet.

cursus “cursus” betyder “kursus” i “een flexibele cursus”. Ordet bruges om det undervisningsforløb, som bliver foreslået som en mulig løsning på behovet for fleksibilitet.

optionele “optionele” betyder “valgfrie” og beskriver “livesessies” i “optionele livesessies”. Det viser, at sessionerne ikke er nødvendige hver gang; ordet kan bruges om tilbud eller aktiviteter, som man selv kan vælge at deltage i.

livesessies “livesessies” betyder “live-sessioner” og er undervisningssessioner, der foregår live i “met optionele livesessies”. Ordet kan bruges, når et kursus tilbyder bestemte møder eller lektioner med direkte deltagelse.

misschien “misschien” betyder “måske” i “misschien het best” og gør anbefalingen forsigtig i stedet for helt sikker. Brug det, når du foreslår en mulighed, men stadig lader plads til usikkerhed.

best “best” betyder “bedst” i “het best” og viser, at den fleksible kursusmulighed vurderes højere end de andre muligheder i den aktuelle situation. Mønstret “het best” kan bruges, når du sammenligner løsninger og vælger den mest passende.

Eén “Eén” betyder “én” i “Eén cursus heeft zeer goede beoordelingen” og fremhæver ét kursus blandt flere. Accenten gør det tydeligt, at taleren kontrasterer dette kursus med “De andere cursus”.

heeft “heeft” betyder “har” i “Eén cursus heeft zeer goede beoordelingen”. Her bruges det til at angive, hvad kurset er kendetegnet ved; mønstret “iets heeft ...” kan bruges til at beskrive en egenskab eller et resultat.

zeer “zeer” betyder “meget” eller “særdeles” i “zeer goede beoordelingen” og forstærker vurderingen af anmeldelserne. Det kan bruges foran en beskrivelse, når du vil gøre den positiv eller negativ vurdering stærkere.

goede “goede” betyder “gode” og beskriver “beoordelingen” i “zeer goede beoordelingen”. Her bruges det til at vise, at kursets anmeldelser er positive; den fulde form står foran substantivet.

beoordelingen “beoordelingen” betyder “bedømmelser” eller “anmeldelser” og er det, kurset har i “Eén cursus heeft zeer goede beoordelingen”. Ordet kan bruges om andres vurderinger af et kursus, produkt eller en service.

er “er” betyder “der” i “er heel weinig oefening met spreken” og præsenterer, at en bestemt mængde taletræning findes. Mønstret “er is” eller “er ...” bruges, når du oplyser, at noget findes eller mangler i en situation.

heel “heel” betyder “meget” i “heel weinig oefening” og forstærker den lille mængde. Her gør det klart, at der ikke bare er lidt, men meget lidt taletræning.

weinig “weinig” betyder “lidt” i “heel weinig oefening” og angiver en lille mængde øvelse. Det kan bruges foran noget, der kan måles eller vurderes som en mængde, for eksempel tid eller øvelse.

oefening “oefening” betyder “øvelse” i “heel weinig oefening met spreken”. Her handler det om den træning i at tale, som kurset tilbyder; ordet kan bruges om en aktivitet eller mængde træning, der udvikler en færdighed.

Als “Als” betyder “hvis” og indleder betingelsen “Als spreken je doel is”. Mønstret “Als ...” kan bruges til at opstille en betingelse, som efterfølges af en konklusion eller vurdering.

je “je” betyder “dit” i “je doel” og viser, at målet tilhører den person, der bliver talt til. Her står det foran et substantiv; det kan bruges på samme måde, når du taler om samtalepartnerens behov eller planer.

doel “doel” betyder “mål” i “spreken je doel is”. Det er den færdighed eller det resultat, personen ønsker at opnå, og ordet kan bruges til at formulere, hvad man sigter mod med et kursus.

doet I “doet dat gemis ertoe” er “doet” en del af udtrykket “doet ertoe”, som betyder “betyder noget” eller “er vigtigt”. Genbrug “doet ertoe”, når du vil sige, at en mangel, forskel eller omstændighed har betydning.

dat “dat” betyder “det” i “dat gemis” og peger tilbage på den manglende taletræning. Mønstret “dat” foran et substantiv kan bruges, når du henviser til noget bestemt, som allerede er nævnt.

gemis “gemis” betyder “mangel” i “dat gemis” og henviser her til den meget lille mængde taletræning. Ordet kan bruges om noget vigtigt, der mangler i et tilbud eller en situation.

ertoe “ertoe” indgår sammen med “doet” i “doet dat gemis ertoe”, som betyder, at manglen betyder noget. Udtrykket “doet ertoe” bruges, når du vurderer, om en bestemt detalje har betydning for en beslutning.

De “De” betyder “den” eller “det bestemte” i “De andere cursus” og henviser til det andet kursus i sammenligningen. Det bruges her foran et substantiv, som taleren identificerer som den anden mulighed.

andere “andere” betyder “anden” i “De andere cursus” og skelner dette kursus fra “Eén cursus”. Det kan bruges til at pege på den øvrige mulighed eller person, når to ting sammenlignes.

biedt “biedt” betyder “tilbyder” i “De andere cursus biedt interactieve lessen en opmerkingen van de docent”. Her angiver det, hvilke elementer kurset stiller til rådighed; mønstret “iets biedt iets” kan bruges til at beskrive indholdet af et tilbud.

interactieve “interactieve” betyder “interaktive” og beskriver “lessen” i “interactieve lessen”. Det viser, at lektionerne involverer interaktion; formen bruges her som beskrivelse foran substantivet.

lessen “lessen” betyder “lektioner” eller “undervisningstimer” i “interactieve lessen”. Ordet bruges om de konkrete undervisningsdele, som det andet kursus tilbyder.

opmerkingen “opmerkingen” betyder “kommentarer” eller “bemærkninger” i “opmerkingen van de docent”. Her er det lærerens kommentarer, som kurset tilbyder, og ordet kan bruges om skriftlig eller mundtlig respons på en elevs arbejde.

van “van” betyder “fra” i “van de docent” og angiver, hvem kommentarerne kommer fra. Mønstret “van iemand” kan bruges til at angive ophav eller den person, som noget stammer fra.

docent “docent” betyder “lærer” eller “underviser” i “de docent”. Her er personen den, der giver kommentarerne; ordet kan bruges om den underviser, der står for et kursus eller en lektion.

Kies “Kies” betyder “vælg” i “Kies de cursus”. Det er en direkte opfordring til at træffe et valg; mønstret “Kies ...” kan bruges, når du råder nogen til at vælge en bestemt mulighed.

die “die” betyder “som” i “de cursus die past bij de manier ...” og knytter en beskrivelse til “de cursus”. Det kan bruges til at tilføje en bestemmende sætning om den person eller ting, man taler om.

manier “manier” betyder “måde” i “de manier waarop je echt wilt leren”. Her handler det om den måde, personen ønsker at lære på; ordet kan bruges, når du beskriver, hvordan en handling foregår.

waarop “waarop” betyder “på hvilken måde” i “de manier waarop je echt wilt leren”. Det forbinder “manier” med den efterfølgende beskrivelse og kan bruges i mønstret “de manier waarop ...” for at forklare, hvordan noget sker.

echt “echt” betyder “virkelig” eller “faktisk” i “je echt wilt leren” og fremhæver personens reelle læringsønske. Det kan bruges til at understrege, at noget svarer til det, man oprigtigt ønsker eller mener.

wilt “wilt” betyder “vil” eller “ønsker” i “je echt wilt leren”. Her udtrykker det, hvordan personen faktisk ønsker at lære; mønstret “je wilt + udsagnsord” kan bruges til at fortælle om en ønsket handling.

leren “leren” betyder “lære” i “je echt wilt leren”. Det er den handling, som personen ønsker at udføre, og ordet kan bruges efter et udsagnsord, der udtrykker et ønske om at gøre noget.

Grammatikpunkter

doet ... ertoe

Doet feedback ertoe?

Dut fid-bæk er-tu?

Betyder feedback noget?

Det faste udtryk ertoe doen deles i spørgsmålet: doet står tidligt, mens ertoe står sidst.

adjektiv med -e foran et substantiv i flertal

Flexibele onlinecursussen bieden interactieve lessen.

Fleksi-be-le ån-lajn-kør-søs-se bi-de inter-akti-ve les-se.

Fleksible onlinekurser tilbyder interaktive lektioner.

Adjektiver får ofte endelsen -e foran navneord i flertal: flexibele og interactieve.

Nederlandsk Ordforråd

feedback Substantiv

fid-bæk feedback

Wat is voor jou het belangrijkst: feedback

flexibel Adjektiv

flek-si-bel fleksibel flexibele

een flexibele cursus

flexibiliteit Substantiv

fleksi-bili-tæjt fleksibilitet

feedback, flexibiliteit of oefenen met spreken

leerstijl Substantiv

ler-stæjl læringsstil leerstijlen

bij verschillende leerstijlen

lijken Verbum

læj-ke se ud til

ze lijken bij verschillende leerstijlen te passen

oefenen Verbum

u-fe-ne øve

oefenen met spreken

onlinecursus Substantiv

ån-lajn-kør-søs onlinekursus onlinecursussen

Ik vergelijk onlinecursussen.

passen Verbum

pas-se passe

bij verschillende leerstijlen te passen

planning Substantiv

plan-ning tidsplan

mijn planning verandert vaak

spreken Verbum

spre-ke tale

oefenen met spreken

veranderen Verbum

fer-ån-de-re ændre sig verandert

mijn planning verandert vaak

vergelijken Verbum

ver-khe-læj-ke sammenligne vergelijk

Ik vergelijk onlinecursussen.

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

læringsstil

Vis Svar

leerstijlen

sammenligne

Vis Svar

vergelijk

øve

Vis Svar

oefenen

feedback

Vis Svar

feedback