At vælge en fællesgave trods forskellige meninger | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Iedereen heeft een andere mening over het groepscadeau.

   Alle har en anden mening om fællesgaven.

   Iedereen

   alle

   heeft

   har

   andere

   anden

   mening

   mening

   over

   om

   groepscadeau

   fællesgave

   Uddybende forklaring

   Iedereen betyder her “alle”. Det er et ubestemt pronomen, men grammatisk behandles det som ental; derfor står verbet bagefter i ental. Eksempel: Iedereen is welkom. – “Alle er velkomne.” heeft er nutidsformen i 3. person ental af hebben (“at have”): ik heb, jij hebt, hij/zij/het heeft, wij/jullie/zij hebben. Her bruges det i betydningen at have en mening. Eksempel: Zij heeft een idee. – “Hun har en idé.” andere betyder her “anden” og beskriver mening. Grundformen er ander; andere er den attributive form i denne nominalgruppe. I nederlandsk får adjektivet normalt -e foran et de-ord som mening, også efter een: een andere mening. Derimod hedder det een ander idee, fordi idee er et het-ord i ental efter det ubestemte een. mening betyder “mening” eller “opfattelse”. Det er et navneord, som ofte bruges i mønsteret een mening hebben – “at have en mening”. Eksempel: Ik heb een mening over dit plan. – “Jeg har en mening om denne plan.” over betyder her “om” i betydningen det emne, som en mening handler om. Det er en præposition, der forbinder mening med emnet bagefter. Eksempel: We praten over de film. – “Vi taler om filmen.” groepscadeau betyder “fællesgave” eller “gruppegave”. Det er et sammensat navneord af groep (“gruppe”) og cadeau (“gave”); det sidste led er grundbetydningen, så ordet betegner en gave knyttet til en gruppe. Eksempel: We kopen een groepscadeau. – “Vi køber en fællesgave.” Hele strukturen er Iedereen heeft een andere mening over het groepscadeau.: Iedereen er subjektet, heeft er det entalsbøjede verbum, og een andere mening er det, som alle har. over het groepscadeau angiver emnet for meningen. Derfor betyder hele ytringen: “Alle har en anden mening om fællesgaven.”

2. Laten we een praktische manier vinden om te beslissen.

   Lad os finde en praktisk måde at beslutte det på.

   Laten we

   lad os

   praktische

   praktisk

   manier

   måde

   vinden

   finde

   om te beslissen

   for at beslutte

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges til et forslag, der omfatter taleren og mindst én anden: “lad os …”. Det er en fast konstruktion med laten og pronomenet we; den efterfølges her af infinitiven vinden. Den angiver ikke i sig selv, hvor mange andre der deltager. praktische betyder her, at måden er anvendelig eller realistisk. Grundformen er praktisch. Adjektivet får her endelsen -e, fordi det står foran det singulariske fælleskønsnavneord manier; det er ikke selve ordet een, der alene bestemmer endelsen. Sammenlign det neutrale eksempel een praktisch plan — “en praktisk plan”. Eksempel: een praktische oplossing — “en praktisk løsning”. manier er navneordet “måde” eller “fremgangsmåde”. Det er et de-ord; flertalsformen er manieren. Mønstret een ... manier kan genbruges, fx een andere manier — “en anden måde”. vinden er infinitiven af vinden, “at finde”. I denne sætning betyder det at finde eller nå frem til en passende fremgangsmåde. Eksempel: We vinden een oplossing. — “Vi finder en løsning.” om te beslissen er konstruktionen om te plus infinitiv. Den angiver formålet med den praktiske måde: den skal bruges til at beslutte. beslissen er infinitiven “at beslutte”; den har ikke et udtrykt objekt i den nederlandske sætning, mens den danske oversættelse gør det implicitte indhold eksplicit med det. Samlet består sætningen af forslaget Laten we + handlingen een praktische manier vinden + formålet om te beslissen: “Lad os finde en praktisk måde at beslutte det på.”

3. Sommige mensen willen iets persoonlijks, terwijl anderen liever iets nuttigs hebben.

   Nogle vil gerne have noget personligt, mens andre foretrækker noget nyttigt.

   Sommige

   nogle

   mensen

   mennesker

   willen

   vil gerne

   iets

   noget

   persoonlijks

   personligt

   terwijl

   mens

   anderen

   andre

   liever

   hellere

   iets

   noget

   nuttigs

   nyttigt

   hebben

   have

   Uddybende forklaring

   Sommige betyder her “nogle” og står foran flertalsordet mensen. Det er en ubestemt mængdeangivelse; det siger ikke præcist, hvor mange personer der er. mensen er flertal af mens (“menneske”). Formen bruges om mennesker som en gruppe; ental er mens, flertal mensen. willen betyder her “vil gerne” eller “ønsker”. Det er nutidsformen for flertal af willen; sammenlign ik wil (“jeg vil”) med wij willen (“vi vil”). I willen ... hebben står willen som det finitte verbum, mens hebben kommer senere som den handling, man ønsker. Det første iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. persoonlijks betyder “personligt” i betydningen “noget personligt”. Grundformen er adjektivet persoonlijk. Efter iets får et adjektiv, der bruges selvstændigt om noget, ofte endelsen -s: iets persoonlijks. Det er den konkrete form, der gør betydningen til “noget personligt”, ikke en form af iets. terwijl forbinder de to dele med betydningen “mens” eller “hvorimod”. Her markerer det en kontrast mellem to grupper: den ene gruppe vil have én slags ting, den anden foretrækker en anden slags. anderen betyder “andre” og er den selvstændigt brugte flertalsform af ander (“anden”). Den fungerer her som betegnelsen for den anden gruppe uden at gentage et navneord. Formen siger, at der er tale om flere andre personer, men sætningen identificerer dem ikke nærmere. liever betyder “hellere” eller “foretrækker”. Det er sammenligningsformen i kæden graag – liever – liefst: “gerne” – “hellere” – “helst”. I liever ... hebben udtrykker det, at denne mulighed foretrækkes. Det andet iets betyder også “noget”. Gentagelsen introducerer det, som anderen foretrækker; det er stadig ubestemt og behøver ikke være det samme konkrete objekt som i den første del. nuttigs betyder “nyttigt” i betydningen “noget nyttigt”. Grundformen er adjektivet nuttig. Ligesom i persoonlijks får den selvstændigt brugte form efter iets endelsen -s: iets nuttigs. hebben betyder “have”. Her er det nutidsformen for flertal med subjektet anderen; den har samme form som infinitiven hebben. Det er derfor ikke willen, der styrer denne del: i den anden del er hebben det finitte verbum, og liever viser præferencen. Samlet bliver mønstret Sommige mensen willen iets persoonlijks til “Nogle mennesker vil gerne have noget personligt”. terwijl sætter kontrasten ind, og anderen liever iets nuttigs hebben betyder “mens andre foretrækker noget nyttigt”. Hele ytringen betyder derfor: “Nogle vil gerne have noget personligt, mens andre foretrækker noget nyttigt.”

4. Wat weten we over wat ze eigenlijk leuk vinden?

   Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?

   Wat

   hvad

   weten

   vide

   we

   vi

   over

   om

   wat

   hvad

   ze

   de

   eigenlijk

   faktisk

   leuk vinden

   kunne lide

   Uddybende forklaring

   Wat står først som spørgeord og spørger efter det, man vil vide: “hvad”. Det kan bruges i mønsteret Wat + verballed ...?, for eksempel: Wat lees je? — “Hvad læser du?” weten betyder her “vide” eller “have viden om”. Det er grundformen. Med subjektet we er nutidsformen we weten: ik weet — “jeg ved”, men we weten — “vi ved”. we er den korte, almindelige form af det personlige pronomen “vi”. Det er subjektet for weten, så betydningen er “vi ved”, ikke “de ved”. over er præpositionen “om” i betydningen “om et emne”. Den indleder her det, som viden handler om. Mønstret weten ... over ... kan bruges i: Ik weet veel over muziek. — “Jeg ved meget om musik.” Det andet wat betyder også “hvad”, men det står efter over og indleder den underordnede del, som angiver emnet: “om hvad ...”. På dansk bliver hele forbindelsen naturligt til “om, hvad ...”. Det første Wat spørger altså om svaret, mens det andet wat indleder indholdet af det, man vil vide. ze er her ifølge oversættelsen det flertallige pronomen “de”. Formen ze kan i andre sammenhænge også være en ubetonet entalsform, men den betydning er ikke den relevante her. I den underordnede del er ze subjektet for vinden. eigenlijk betyder “faktisk” her og nuancerer spørgsmålet: hvad de reelt eller egentlig kan lide. Det ændrer ikke, hvem der kan lide noget, eller at spørgsmålet står i nutid. leuk vinden er et almindeligt nederlandsk udtryk for “kunne lide” eller “synes er sjovt/rart”. vinden har formen vinden både som infinitiv og som nutidsform i flertal; her er det den finitte nutidsform, fordi subjektet er ze. I dette udtryk får vinden sammen med leuk betydningen “synes er rart” og bruges idiomatisk om at kunne lide noget. I den underordnede del står det finitte verballed til sidst. Eksempel: Ze vinden de film leuk. — “De kan lide filmen.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wat weten we — “Hvad ved vi?”; over forbinder spørgsmålet med emnet; og wat ze eigenlijk leuk vinden — “hvad de faktisk kan lide”. Den samlede betydning er derfor: “Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?”

5. Ze houden van koffie en werken vaak in cafés.

   De kan lide kaffe og arbejder ofte på caféer.

   Ze

   de

   houden van

   holde af

   koffie

   kaffe

   werken

   arbejde

   vaak

   ofte

   cafés

   cafeer

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” og er et personligt pronomen i flertal. Formen angiver ikke alene, hvem personerne er; den henviser til de personer, som samtalen allerede handler om. I nutid får et flertals-subjekt som ze den pluralisform, der ses i houden og werken. houden van er den faste nederlandske konstruktion for at kunne lide eller holde af noget. I denne sætning er houden den bøjede verbform, mens van hører til konstruktionen. Mønsteret kan genbruges som ze houden van + substantiv: “de kan lide + noget”. Ved ental ændres verbet, for eksempel ik houd van koffie = “jeg kan lide kaffe”; houden er grundformen. koffie er substantivet “kaffe”. Det bruges her uden artikel som en generel eller ikke-nærmere afgrænset drik. Et eksempel er Ik drink koffie. — “Jeg drikker kaffe.” werken betyder “arbejde”. Det er grundformen og også nutidsformen efter et flertals-subjekt som ze. Sammenlign ik werk — “jeg arbejder” — med ze werken — “de arbejder”. vaak betyder “ofte” og angiver hyppighed. Det står her foran den anden verbale del werken og fortæller, at arbejdet sker ofte. Et genbrugeligt eksempel er We werken vaak samen. — “Vi arbejder ofte sammen.” cafés betyder “cafeer”. Det er flertal af café; accenttegnet bevares i den skrevne form. Præpositionen in viser i helheden, at arbejdet foregår på eller i cafeer, men cafés alene er blot substantivet “cafeer”. Hele sætningen bygges sådan: Ze houden van koffie = “De kan lide kaffe”, og en werken vaak in cafés føjer en anden handling til med samme subjekt: “og arbejder ofte på cafeer”. Den samlede betydning er derfor: “De kan lide kaffe og arbejder ofte på cafeer.”

6. Een thermosbeker kan nuttig zijn en toch persoonlijk aanvoelen.

   Et termokrus kunne være nyttigt og stadig føles personligt.

   thermosbeker

   termokrus

   kan

   kan

   nuttig

   nyttig

   zijn

   være

   toch

   stadig

   persoonlijk

   personligt

   aanvoelen

   føles

   Uddybende forklaring

   thermosbeker betyder her et termokrus. Det er et sammensat navneord: thermos angiver beholderens varmebevarende funktion, og beker betyder kop/krus. Som andre nederlandske navneord skrives sammensætningen som ét ord. kan er formen af modalverbet kunnen i 3. person ental i denne sætning. Det udtrykker mulighed eller egnethed: noget kan være nyttigt. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: kan ... zijn og kan ... aanvoelen. Kunnen kan også bruges om evne, men her er betydningen mulighed eller potentiel anvendelighed. nuttig er et beskrivende tillægsord med betydningen nyttig eller praktisk. Her beskriver det thermosbeker. Det har ingen særlig bøjningsendelse i denne prædikative position efter zijn. Eksempel: Dit advies is nuttig. — Dette råd er nyttigt. zijn er infinitiven af zijn, at være. Her fungerer det som det første infinitiv efter kan og forbinder koppen med egenskaben nuttig: kan nuttig zijn betyder “kan være nyttig”. toch markerer en kontrast eller noget, der gælder på trods af det foregående: “alligevel” eller “stadig”. Her sættes det at føles personligt op over for den praktiske egenskab. Det betyder ikke i sig selv “igen” i denne sætning. persoonlijk er et tillægsord, der her betyder personlig eller individuelt præget. Det beskriver, hvordan noget opleves, snarere end hvem der ejer det. I prædikativ brug står formen her uden en bøjningsendelse. Eksempel: Het cadeau voelt persoonlijk aan. — Gaven føles personlig. aanvoelen er et sammensat verbum med betydningen at føles eller opleves på en bestemt måde. Det står her som infinitiv efter kan; det er ikke persoonlijk, der bøjes. Verbet kan også optræde med adskillelse i en hovedsætning uden modalverbum, for eksempel: Het voelt persoonlijk aan. — Det føles personligt. Efter kan bliver infinitiven samlet: kan ... persoonlijk aanvoelen. Samlet består udsagnet af Een thermosbeker — et termokrus — kan nuttig zijn — kan være nyttigt — og toch persoonlijk aanvoelen — og alligevel føles personligt. Een introducerer et termokrus uden at fastslå et bestemt antal; hele sætningen siger, at et sådant krus både kan have praktisk nytte og opleves som en personlig gave eller gestus. Forbindelsen kan ... en toch ... holder de to egenskaber sammen, mens toch fremhæver kontrasten.

7. We kunnen er een gezamenlijke kaart bij doen, zodat iedereen een boodschap kan schrijven.

   Vi kan lægge et fælles kort ved, så alle kan skrive en besked.

   We kunnen

   vi kan

   gezamenlijke

   fælles

   kaart

   kort

   bij … doen

   lægge ved

   zodat

   så at

   iedereen

   alle

   boodschap

   besked

   kan

   kan

   schrijven

   skrive

   Uddybende forklaring

   We kunnen kombinerer pronomenet we med modalverbet kunnen. Her angiver det en mulighed: “vi kan”. Kunnen bruges sammen med et andet verbum i infinitiv: We kunnen schrijven = “Vi kan skrive”. I hovedsætningen står modalverbet på anden plads, mens infinitiven normalt står senere i sætningen. gezamenlijke beskriver kaart som fælles eller beregnet til flere personer. Grundformen er gezamenlijk. Endelsen -e står her, fordi adjektivet står foran kaart, som er et de-ord: een gezamenlijke kaart. Sammenlign ental een gezamenlijke kaart og flertal gezamenlijke kaarten. kaart betyder her et kort, som man kan skrive en besked på. I andre sammenhænge kan ordet også betyde et kort over et område eller et menukort. Substantivet har bestemt form de kaart og ubestemt form een kaart. Eksempel: Ik schrijf op een kaart. — “Jeg skriver på et kort.” bij doen hører sammen med den adskillelige verbalkonstruktion erbij doen, “lægge ved” eller “føje til”. I denne sætning står er før objektet, mens bij står foran infinitiven doen: er een gezamenlijke kaart bij doen. Eksempel: We doen een briefje erbij. — “Vi lægger en lille seddel ved.” zodat indleder en ledsætning, der angiver et formål eller en tilsigtet følge: “så at”. Her indleder det forklaringen på, hvad der skal være muligt, når kortet lægges ved. I en ledsætning med zodat står det bøjede verbum normalt senere i verbalkæden end i en hovedsætning. iedereen betyder “alle” i betydningen hver person eller alle personer samlet. Det behandles grammatisk som ental, så man siger iedereen kan, ikke en flertalsform af verbet. Eksempel: Iedereen komt. — “Alle kommer.” Pronomenet angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer. boodschap betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et de-ord: de boodschap; den ubestemte form er een boodschap, og flertallet er boodschappen. Eksempel: Zij schrijft een boodschap. — “Hun skriver en besked.” kan er en bøjet form af kunnen. Her står den sammen med subjektet iedereen og betyder “kan”. Formen kan bruges blandt andet med ik, hij, zij i ental og iedereen; med flertalssubjekter som we, jullie og zij bruges kunnen: we kunnen, men iedereen kan. schrijven er infinitiven “skrive”. Efter modalverbet kan står den i infinitiv og kommer her til sidst i ledsætningen: iedereen kan schrijven — “alle kan skrive”. Eksempel: Iedereen kan een kaart schrijven. — “Alle kan skrive et kort.” Samlet bygges sætningen sådan op: We kunnen angiver muligheden, er een gezamenlijke kaart bij doen angiver, hvad der kan lægges ved, og zodat iedereen een boodschap kan schrijven angiver formålet eller følgen: “Vi kan lægge et fælles kort ved, så alle kan skrive en besked.”

8. Zo blijft het cadeau doordacht, zonder de keuze ingewikkeld te maken.

   Så bliver gaven gennemtænkt, uden at valget bliver kompliceret.

   Zo

   således; dermed

   blijft

   bliver ved med at være; forbliver

   cadeau

   gave

   doordacht

   gennemtænkt

   zonder

   uden

   keuze

   valg

   ingewikkeld

   kompliceret

   te maken

   at gøre

   Uddybende forklaring

   Zo står først og betyder her “således” eller “dermed”: det knytter sætningen til den foreslåede måde at gøre det på og angiver resultatet. blijft er 3. person ental i nutid af blijven. Med et adjektiv betyder blijven “forblive” eller “blive ved med at være”: Het cadeau blijft mooi. — “Gaven bliver ved med at være flot.” Formen blijft passer til entalsgrundleddet het cadeau. cadeau er et intetkønsord og betyder “gave”. Den bestemte form er het cadeau; i flertal bruges cadeaus. doordacht beskriver her gaven som gennemtænkt. Det er et adjektiv, der også bruges om planer, løsninger og idéer, når de er omhyggeligt overvejet. Een doordacht plan betyder “en gennemtænkt plan”. Sammen med blijft beskriver det en egenskab, som fortsat gælder for gaven. zonder betyder “uden” og indleder her en konstruktion, hvor en handling ikke udføres. I mønstret zonder ... te + infinitiv svarer det ofte til “uden at ...”. keuze betyder “valg” eller “valgmulighed”. de keuze er den bestemte form i denne sætning. Flertallet er keuzes. Her er keuze genstand for den handling, der kommer bagefter. ingewikkeld er et adjektiv med betydningen “kompliceret”. Det beskriver her valget, ikke gaven. Som eksempel: De uitleg is niet ingewikkeld. — “Forklaringen er ikke kompliceret.” te maken består af infinitivmarkøren te og infinitiven maken, “at gøre” eller “at lave”. I kombinationen iets ingewikkeld maken betyder det “at gøre noget kompliceret”. maken er et regelmæssigt verbum; nutidsformen i 1. person ental er maak. Hele konstruktionen zonder de keuze ingewikkeld te maken betyder “uden at gøre valget kompliceret”. de keuze er objektet for maken, og ingewikkeld angiver resultatet eller den egenskab, valget får. Sætningen samles derfor som Zo + blijft het cadeau doordacht + zonder de keuze ingewikkeld te maken: “Så bliver gaven ved med at være gennemtænkt, uden at valget bliver kompliceret.”