At vælge en restaurant, der passer til gruppen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Een restaurant kiezen is lastig omdat we met een paar beperkingen rekening moeten houden.

   Det er svært at vælge en restaurant, fordi vi har nogle få begrænsninger.

   restaurant

   restaurant

   kiezen

   vælge

   lastig

   svær

   omdat

   fordi

   we

   vi

   met

   med

   een paar

   nogle få

   beperkingen

   begrænsninger

   moeten

   skal / må

   rekening … houden

   tage hensyn til

   Uddybende forklaring

   restaurant betyder her “restaurant”. Det er et låneord, der bruges som et selvstændigt navneord. Som eksempel: We zoeken een restaurant. — “Vi leder efter en restaurant.” kiezen betyder “at vælge”. Formen er infinitiv; i nutid hedder det for eksempel ik kies — “jeg vælger” — mens perfektumformen er gekozen — “valgt”. I Een restaurant kiezen fungerer infinitiven som det, hele udsagnet handler om: “at vælge en restaurant”. lastig betyder her “svært” eller “besværligt”. I is lastig beskriver adjektivet situationen med verbet is (“er”). Det er ikke en bøjet form efter restaurant; lastig har samme form her, fordi det står som prædikativt adjektiv. omdat betyder “fordi” og indleder en årsagssætning. Efter omdat står de finitte og infinitte verballed typisk samlet sidst i den nederlandske ledsætning. Her kommer moeten houden efter resten af ledsætningen. we er pronomenet “vi” og fungerer som subjekt for moeten houden. Det angiver taleren sammen med mindst én anden, men teksten specificerer ikke, hvem de andre er. met betyder “med”. Her indleder det den del, der angiver, hvad man tager hensyn til: met een paar beperkingen — “med nogle få begrænsninger”. een paar betyder “nogle få” og angiver et lille antal uden at specificere det præcise antal. een skal derfor ikke i sig selv forklares som tallet én i dette udtryk. beperkingen betyder “begrænsninger”. Entalsformen er beperking; flertalsendelsen -en viser, at der er tale om mere end én. Eksempel: Er zijn beperkingen. — “Der er begrænsninger.” moeten betyder her “skal” eller “er nødt til” og udtrykker nødvendighed. Grundformen er også moeten; i nutid ses for eksempel ik moet, we moeten. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, her houden. rekening houden er en fast konstruktion med betydningen “tage hensyn til” eller “tage i betragtning”. Den bruges sammen med met: rekening houden met iets — “tage hensyn til noget”. I denne sætning er rekening og houden adskilt af den øvrige sætningsdel, men de hører stadig sammen som konstruktion. Eksempel: We houden rekening met de afstand. — “Vi tager hensyn til afstanden.” Samlet er Een restaurant kiezen is lastig “At vælge en restaurant er svært”. omdat indleder begrundelsen: we met een paar beperkingen rekening moeten houden betyder “fordi vi skal tage hensyn til nogle få begrænsninger”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er svært at vælge en restaurant, fordi vi har nogle få begrænsninger.”

2. Laten we eerst de behoeften op een rij zetten: mogelijkheden voor eten, geluidsniveau, afstand en comfort.

   Lad os først skrive behovene op: madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort.

   Laten we

   lad os

   eerst

   først

   de behoeften

   behovene

   op een rij zetten

   sætte i rækkefølge

   mogelijkheden

   muligheder

   eten

   mad

   geluidsniveau

   støjniveau

   afstand

   afstand

   comfort

   komfort

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der bruges til at foreslå noget, som taleren og mindst én anden skal gøre sammen: “lad os …”. Den efterfølges normalt af et infinitiv, her zetten. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Det er ikke det samme som blot at oversætte et almindeligt udsagn med “vi lader”. eerst betyder “først” og markerer rækkefølgen. Det kan stå foran den handling, der skal udføres: Laten we eerst kijken. — “Lad os først se.” de behoeften betyder “behovene” i denne sammenhæng. Entalsformen er behoefte, flertalsformen er behoeften, og de viser her bestemt flertal. Ordet bruges om det, man har brug for, for eksempel de behoeften van de klant — “kundens behov”. op een rij zetten er et fast udtryk, bogstaveligt “sætte på en række”, med betydningen “ordne eller opstille systematisk”. I konstruktionen er zetten infinitiven, og op een rij angiver den ordnede placering. Eksempel: We zetten de opties op een rij. — “Vi opstiller mulighederne systematisk.” mogelijkheden betyder “muligheder”. Entalsformen er mogelijkheid, og flertalsformen mogelijkheden bruges, fordi der er tale om flere mulige valg. I mogelijkheden voor eten forbinder voor mulighederne med det område, de gælder: muligheder for mad eller for at spise. Eksempel: Er zijn verschillende mogelijkheden. — “Der er forskellige muligheder.” eten betyder her “mad” i forbindelsen mogelijkheden voor eten. Den samme form kan også være verbet “at spise”, men i denne forbindelse fungerer den som et substantiv og betegner mad eller spisemuligheder. Eksempel med verbet: We willen eten. — “Vi vil spise.” geluidsniveau er et sammensat substantiv: geluid betyder “lyd”, og niveau betyder “niveau”. Sammen betyder det “lydniveau” eller “støjniveau”. Flertalsformen er geluidsniveaus. Sammensætningen viser, at det er niveauet for lyden, ikke blot lyd generelt. afstand betyder “afstand”, altså hvor langt der er mellem steder eller personer. Eksempel: De afstand is groot. — “Afstanden er stor.” Ordet kan bruges både om fysisk afstand og om en målt strækning. comfort betyder “komfort” eller “bekvemmelighed”. Det er et substantiv, der bruges om, hvor behagelige forholdene er. Eksempel: Comfort is belangrijk. — “Komfort er vigtig.” Hele sætningen bygges sådan op: Laten we foreslår en fælles handling, eerst placerer den som det første trin, og de behoeften op een rij zetten betyder at ordne behovene systematisk. Kolonet introducerer derefter de områder, der skal overvejes: mogelijkheden voor eten, geluidsniveau, afstand og comfort. Samlet betyder den: “Lad os først skrive behovene op: madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort.”

3. Eén persoon heeft vegetarische opties nodig, en een ander wil graag een rustige plek.

   Én person har brug for vegetariske muligheder, og en anden vil gerne have et roligt sted.

   Eén

   én

   persoon

   person

   heeft … nodig

   har brug for

   vegetarische

   vegetarisk

   opties

   muligheder

   ander

   anden

   wil

   vil

   graag

   gerne

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   Uddybende forklaring

   Eén angiver tallet én og bærer her den konkrete betydning “én”, ikke blot en ubestemt artikel. Det står foran persoon, som er substantivet “person”. Sammen betyder Eén persoon derfor “én person”. Eksempel: Eén persoon wacht. — “Én person venter.” heeft ... nodig er den adskilte nederlandske konstruktion nodig hebben = “at have brug for”. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental; nodig er den del, der udtrykker behovet. Objektet kan stå mellem de to dele, som i denne sætning: heeft vegetarische opties nodig. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” vegetarische kommer af vegetarisch og beskriver opties. Endelsen -e er den form, der bruges her foran substantivet i flertal. opties er flertal af optie og betyder “muligheder” i denne sammenhæng. Eksempel: We bespreken twee opties. — “Vi drøfter to muligheder.” een ander betyder her “en anden [person]”. ander bruges som selvstændigt beskrivende ord med en underforstået person, så der står ikke et eksplicit substantiv efter det. Det er ikke det samme som een andere persoon, hvor andere står direkte foran substantivet. Eksempel: De een kiest thee, de ander koffie. — “Den ene vælger te, den anden kaffe.” wil er nutidsformen af willen for tredje person ental. Her udtrykker den, hvad den anden person ønsker. graag står sammen med wil og gør ønsket til “vil gerne”. Eksempel: Zij wil graag komen. — “Hun vil gerne komme.” rustige kommer af rustig = “rolig” eller “stille”. Endelsen -e bruges her foran plek. plek betyder “sted” eller “plads”; een rustige plek er altså “et roligt sted”. Eksempel: We zoeken een rustige kamer. — “Vi leder efter et roligt værelse.” Hele sætningen forbinder to behov med en = “og”: Eén persoon heeft vegetarische opties nodig siger, at én person har brug for vegetariske muligheder, mens een ander wil graag een rustige plek siger, at en anden person gerne vil have et roligt sted. Den samlede betydning er: “Én person har brug for vegetariske muligheder, og en anden vil gerne have et roligt sted.”

4. Dan zou een luidruchtige hamburgerzaak geen goed compromis zijn.

   Så ville et larmende burgersted ikke være et godt kompromis.

   Dan

   så

   zou

   ville

   luidruchtige

   larmende

   hamburgerzaak

   burgersted

   geen

   ikke nogen/ikke et

   goed

   godt

   compromis

   kompromis

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer en konsekvens: “så ville …”. Det kan også betyde “dengang” eller “derefter” i andre sammenhænge, men betydningen her er den konsekutive. zou er en form af zullen. Sammen med infinitiven zijn danner det her en hypotetisk eller betinget betydning: “ville være”. Mønsteret zou + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Dat zou handig zijn. — “Det ville være praktisk.” luidruchtige betyder “larmende” her. Grundformen er luidruchtig; luidruchtige er den attributive form foran dette substantiv. Adjektivet kan også gradbøjes: luidruchtiger — “mere larmende”, de luidruchtigste — “den mest larmende”. hamburgerzaak er et sammensat substantiv: “burgersted” eller “hamburgerrestaurant”. Den sidste del, zaak, er kernen i sammensætningen. Et andet eksempel er boekhandel — “boghandel”; det er et eksempel på en ny sammensætning, ikke et ord fra den faste sætning. geen nægter en ubestemt nominalgruppe. I geen goed compromis betyder det “ikke et godt kompromis” eller mere direkte “intet godt kompromis”. Det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Til sammenligning bruges niet typisk til at nægte et verbum, et adjektiv eller en bestemt nominalgruppe: Het compromis is niet goed. — “Kompromiset er ikke godt.” goed betyder “godt” i denne nominalgruppe. Grundformen er goed; den uregelmæssige komparation er beter — “bedre”, best — “bedst”. I een goed compromis står adjektivet uden -e, fordi compromis er et intetkønsord, og konstruktionen har den ubestemte artikel een. Det er goed, ikke compromis, der er adjektivet. compromis betyder “kompromis”. Flertalsformen er compromissen. Et eksempel er: We zoeken een compromis. — “Vi leder efter et kompromis.” zijn betyder “være” og er infinitiven efter zou. Det er kopulaverbet, som forbinder emnet med beskrivelsen een goed compromis: noget “ville være et godt kompromis”. Samlet følger sætningen mønsteret Dan zou + nominalgruppe + zijn: Dan angiver konsekvensen, zou gør udsagnet hypotetisk, og een luidruchtige hamburgerzaak er det, der vurderes. geen goed compromis er den nægtede vurdering. Hele betydningen er derfor: “Så ville et larmende burgersted ikke være et godt kompromis.”

5. Dit restaurant in de buurt heeft vegetarische gerechten en een rustiger zitgedeelte.

   Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et roligere siddeområde.

   Dit

   denne

   restaurant

   restaurant

   in de buurt

   i nærheden

   heeft

   har

   vegetarische

   vegetarisk

   gerechten

   retter

   rustiger

   roligere

   zitgedeelte

   siddeområde

   Uddybende forklaring

   Dit betyder her “denne” og står foran restaurant. Formen bruges med et entalsord, der er et het-ord: dit restaurant; med et de-ord i ental bruges normalt deze, og i flertal også deze. Det er altså substantivets grammatiske køn og tal, der bestemmer formen. restaurant betyder “restaurant”. Ordet er et het-ord i ental: het restaurant. I en ubestemt formulering får man for eksempel een restaurant — “en restaurant”. in de buurt er en fast, genanvendelig stedangivelse, der betyder “i nærheden” eller “i området”. Den beskriver restaurantens beliggenhed; in står her sammen med de buurt i dette faste udtryk. heeft betyder “har” her. Det er nutidsformen af hebben i tredje person ental: ik heb, jij hebt, hij/zij/het heeft, wij hebben. I sætningen er Dit restaurant subjektet, så formen er heeft. Eksempel: De winkel heeft verse broodjes. — “Butikken har friske boller.” vegetarische betyder “vegetariske”. Grundformen er vegetarisch. Her står adjektivet foran flertalsordet gerechten, og den attributive form får -e: vegetarische gerechten. Det siger, hvilken type retter der er tale om; det siger ikke i sig selv noget om antallet ud over, at substantivet står i flertal. gerechten betyder “retter”. Entalsformen er gerecht, og flertalsformen er gerechten. Ordet kan bruges om madretter på en menu. Eksempel: We bestellen twee gerechten. — “Vi bestiller to retter.” rustiger betyder “roligere” eller “mere roligt”. Det er komparativ af rustig: rustig — “rolig”, rustiger — “roligere”, het rustigst — “det roligste”. Her beskriver rustiger zitgedeelte, så siddeområdet fremstilles som roligere end et relevant sammenligningspunkt, uden at sætningen angiver præcis, hvad sammenligningen er med. Efter een står komparativen her uden ekstra -e: een rustiger zitgedeelte. zitgedeelte betyder “siddeområde”. Det er et sammensat substantiv med het som artikel: het zitgedeelte. Flertallet er zitgedeelten. Eksempel: We zitten in het rustige zitgedeelte. — “Vi sidder i det rolige siddeområde.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dit restaurant in de buurt er subjektet, altså “denne restaurant i nærheden”. heeft angiver, at restauranten har noget. Først nævnes vegetarische gerechten, “vegetariske retter”, og derefter een rustiger zitgedeelte, “et roligere siddeområde”. Hele betydningen er derfor: “Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et roligere siddeområde.”

6. Zou het menu geschikt zijn voor de hele groep?

   Ville menuen fungere for hele gruppen?

   Zou

   ville …?

   menu

   menu

   geschikt

   egnet

   zijn

   være

   hele

   hele

   groep

   gruppe

   Uddybende forklaring

   Zou står først og er datidsformen af zullen. Sammen med infinitiven zijn danner den her en forsigtig eller hypotetisk formulering, som svarer til “ville …?”. Het er i het menu ikke et upersonligt pronomen, men den bestemte artikel for et het-woord; hele subjektet er altså het menu. menu betyder her “menu”. Det er et navneord, der normalt bruges som et het-woord: het menu. I denne sætning står det i ental, og navneordets form ændres ikke på grund af ental. Eksempel: Het menu is kort. — “Menuen er kort.” geschikt betyder “egnet” eller “passende”. Det beskriver, at noget passer til et bestemt formål eller en bestemt gruppe. Et nyttigt mønster er geschikt voor ...: “egnet til/for …”. Eksempel: Deze tafel is geschikt voor vier personen. — “Dette bord er egnet til fire personer.” zijn betyder “være”. Her står det i infinitiv efter zou: zou ... zijn, “ville … være”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. I nutid hedder det for eksempel: Het menu is geschikt. — “Menuen er egnet.” hele betyder “hele” eller “den samlede”. Her står det foran groep og viser, at vurderingen gælder gruppen som helhed. Formen hele er den bøjede attributive form af heel; heel bruges blandt andet foran et entals-het-ord uden bestemt artikel, mens hele bruges i dette bestemte udtryk: de hele groep. Eksempel: De hele groep wacht. — “Hele gruppen venter.” groep betyder “gruppe”. I de groep er det et bestemt navneord i ental. Flertalsformen er groepen, for eksempel de groepen — “grupperne”. Voor angiver her, hvem eller hvad noget er egnet til, og de er den bestemte artikel foran groep. Delene samles således: Zou het menu geschikt zijn = “Ville menuen være egnet”, og voor de hele groep = “for hele gruppen”. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Ville menuen fungere for hele gruppen?”

7. Het menu ziet er eenvoudig genoeg uit en de zitplaatsen lijken comfortabel.

   Menuen ser enkel nok ud, og siddepladserne virker behagelige.

   menu

   menu

   ziet … er … uit

   ser ud

   eenvoudig

   enkel

   genoeg

   nok

   zitplaatsen

   siddepladser

   lijken

   virke

   comfortabel

   behagelig

   Uddybende forklaring

   menu betyder her “menu”. Flertalsformen er menu's; i den faste sætning er menu ental, og het viser, at dette navneord hører til het-typen. Eksempel: Het menu is lang. — “Menuen er lang.” ziet er uit er den adskilte form af eruitzien, “at se ud”. ziet er nutidsformen af zien med subjektet het menu (3. person ental). I en hovedsætning står den adskilte del uit senere i sætningen: Het menu ziet er goed uit. — “Menuen ser godt ud.” Her er er en fast del af udtrykket og betyder ikke “der” alene. eenvoudig betyder her “enkel”. Det er et beskrivende tillægsord, som beskriver menuens fremtræden. Det står i grundform efter ziet er ... uit; i andre konstruktioner kan formen afhænge af placeringen, for eksempel een eenvoudig menu — “en enkel menu”. genoeg betyder “nok” og står efter eenvoudig: eenvoudig genoeg betyder “enkel nok”. Det angiver en tilstrækkelig grad, ikke et bestemt antal. Mønstret kan genbruges med andre tillægsord: groot genoeg — “stor nok”. zitplaatsen betyder “siddepladser”. Det er flertal; entalsformen er zitplaats. I den faste sætning er de zitplaatsen subjektet for den næste del. Eksempel: De zitplaats is vrij. — “Siddepladsen er ledig.” lijken betyder “virker” eller “ser ud til” i betydningen “forekommer at være”. Det er nutidsformen af lijken med et flertalssubjekt, her de zitplaatsen. Sammenlign De stoel lijkt comfortabel. — “Stolen virker behagelig” — med De stoelen lijken comfortabel. — “Stolene virker behagelige.” Formen skifter her mellem ental lijkt og flertal lijken. comfortabel betyder “behagelig” og beskriver siddepladsernes tilsyneladende egenskab. Efter lijken står tillægsordet i denne grundform: De stoel lijkt comfortabel. I den danske oversættelse bliver betydningen flertalstilpasset som “behagelige”, men den nederlandske form comfortabel viser ikke flertal i denne placering. Først siger Het menu ziet er eenvoudig genoeg uit, at menuen ser tilstrækkeligt enkel ud. Derefter føjer en de zitplaatsen lijken comfortabel en anden vurdering til: siddepladserne virker behagelige. Hele ytringen betyder derfor: “Menuen ser enkel nok ud, og siddepladserne virker behagelige.”

8. Leg dan uit waarom deze plek bij de groep past voordat je die bevestigt.

   Så forklar, hvorfor dette sted passer til gruppen, før du bekræfter det.

   Leg … uit

   forklar

   dan

   så

   waarom

   hvorfor

   deze

   denne

   plek

   sted

   bij

   til / i forhold til

   de groep

   gruppen

   past

   passer

   voordat

   før

   die

   det

   bevestigt

   bekræfter

   Uddybende forklaring

   Leg ... uit er imperativ af det adskillelige verbum uitleggen og betyder her “forklar”. I en imperativ står subjektet normalt ikke udtrykt. Verbet deles i denne konstruktion: leg står først, mens uit står senere. I en hel sætning kan man også se former som ik leg het uit (“jeg forklarer det”) og zij legt het uit (“hun forklarer det”); legt har altså -t i 3. person ental, mens imperativen er leg. dan betyder her “så” eller “derefter” og placerer forklaringen som det næste trin. Det er ikke selve verbet uitleggen, men et tidsligt eller tekstligt forbindelsesord, der knytter opfordringen til den foregående situation. waarom spørger efter en grund eller årsag: “hvorfor”. Mønstret uitleggen waarom ... kan genbruges, når man beder nogen forklare årsagen, for eksempel: Leg uit waarom je wacht. — “Forklar, hvorfor du venter.” Efter waarom følger her en underordnet sætning. deze betyder “denne” og peger på noget, der behandles som ental i den konkrete situation. Formen står sammen med plek; demonstrativer i nederlandsk har andre former i andre grammatiske omgivelser, for eksempel dit med neutrum-ental: dit boek — “denne bog”. plek betyder “sted” eller “plads”. Det er et fælles køn-ord, hvilket blandt andet ses i kombinationen deze plek; flertallet er plekken. I denne sætning er deze plek subjektet for past. bij angiver her tilknytning eller passende forhold til noget og kan gengives med “til” eller “i forhold til”. Mønstret passen bij ... bruges om, at noget passer sammen med eller hører sammen med en person, gruppe eller ting. Det er derfor bij de groep, der angiver, hvad stedet vurderes i forhold til. de groep betyder “gruppen”. groep er et substantiv med bestemt artikel de; flertallet er groepen. Her er gruppen den reference, som stedet sammenholdes med, ikke subjektet for verbet. past er nutidsformen i 3. person ental af passen, “at passe”. I konstruktionen iets past bij iets er iets typisk det, der passer, og bij-leddet angiver, hvad det passer til: Deze kleur past bij de kamer. — “Denne farve passer til værelset.” Her er deze plek subjektet, så past følger ental. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Mønstret er voordat + sætning, for eksempel: Lees dit voordat je begint. — “Læs dette, før du begynder.” Den handling, der indledes af voordat, ligger her efter forklaringen i den beskrevne rækkefølge. die betyder her “det” og fungerer som objekt for bevestigt. Som selvstændigt pronomen kan die blandt andet henvise til et fælleskønsord i ental eller til flertal, men den faste oversættelse støtter her den korte reference “det”; den identificerer ikke yderligere, hvad der bekræftes. Det er ikke det samme som die i et mønster som die plek, hvor ordet står foran et substantiv. bevestigt er nutidsformen i 2. person ental af bevestigen, “at bekræfte”. Subjektet er je, som står inde i den underordnede sætning: je bevestigt — “du bekræfter”. Til sammenligning er ik bevestig — “jeg bekræfter”, mens hij bevestigt — “han bekræfter”. Samlet bygges ytringen sådan op: Imperativen Leg ... uit beder modtageren om at forklare noget; dan angiver næste trin; waarom deze plek bij de groep past er det, der skal forklares, nemlig hvorfor dette sted passer til gruppen. voordat je die bevestigt tilføjer tidsbetingelsen: forklaringen skal komme, før modtageren bekræfter det, som die henviser til. Hele betydningen er derfor: “Så forklar, hvorfor dette sted passer til gruppen, før du bekræfter det.”

9. Ik zal de reden delen en vragen of iemand bezwaren heeft.

   Jeg vil dele grunden og spørge, om nogen har en bekymring.

   Ik zal

   jeg vil

   delen

   dele

   reden

   grunden

   vragen

   spørge

   of iemand

   om nogen

   bezwaren

   bekymringer

   heeft

   har

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her “jeg vil” og danner sammen med et efterfølgende infinitiv en fremtids- eller hensigtkonstruktion. zal er en form af zullen; infinitiven ændres ikke efter personen. Sammenlign: Ik zal komen = “Jeg vil komme”, mens Ik kom normalt blot er nutid: “Jeg kommer”. delen betyder her at dele eller fremlægge noget. Det er infinitiven af delen, så formen er den samme efter zal: Ik zal de reden delen = “Jeg vil dele grunden”. reden er substantivet “grund” eller “årsag”. I den faste sætning står det med bestemt artikel: de reden = “grunden”. Flertal er redenen = “grunde”; flertalsendelsen står på substantivet, ikke på artiklen. vragen er infinitiven “at spørge”. Her koordineres den med delen, så Ik zal ... delen en vragen ... betyder “Jeg vil dele ... og spørge ...”. Et nyttigt mønster er vragen of ... = “spørge, om ...”, hvor of indleder et ja/nej-indhold. of iemand betyder “om nogen”. iemand er et ubestemt pronomen for en person uden nærmere angivelse. I en anden sætning kan det stå som subjekt, for eksempel: Iemand belt. = “Nogen ringer.” bezwaren betyder her “bekymringer” eller mere præcist “indsigelser”. Det er flertal af bezwaar (“indsigelse” eller “betænkelighed”). Singularis er altså een bezwaar, mens flertallet er bezwaren. heeft betyder “har”. Det er nutidsformen af hebben for tredjeperson ental. Selvom bezwaren står i flertal, er subjektet i denne del iemand, og derfor står verbet i ental: iemand heeft. Sammenlign: Mensen hebben bezwaren = “Mennesker har indsigelser.” Hele sætningen bygges sådan op: Ik zal + delen angiver, hvad taleren vil gøre først; en vragen tilføjer den anden handling. of iemand bezwaren heeft er indholdet af spørgsmålet: om nogen har bekymringer eller indsigelser. Den samlede betydning er: “Jeg vil dele grunden og spørge, om nogen har en bekymring.”

10. Duidelijke redenen maken het later minder ongemakkelijk.

    Klare grunde gør det mindre akavet senere.

    Duidelijke

    klare; tydelige

    redenen

    grunde

    maken

    gør; skaber

    het

    det

    later

    senere

    minder

    mindre

    ongemakkelijk

    akavet

    Uddybende forklaring

    Duidelijke betyder her “klare” eller “tydelige”. Det er en adjektivform, der står foran flertalsordet redenen; i nederlandsk får adjektivet her endelsen -e. Det skyldes flertalssammenhængen, ikke at redenen nødvendigvis er bestemt. Sammenlign: duidelijk — klar/tydelig, duidelijke redenen — klare grunde. Eksempel: Een duidelijke uitleg helpt. — En tydelig forklaring hjælper. redenen betyder “grunde” her. Entalsformen er reden, og flertalsformen er redenen. Den foregående sætning nævner også de reden i ental, mens denne sætning bruger flertal. Eksempel: Ik heb twee redenen. — Jeg har to grunde. maken betyder “gør” i denne sætning. Det er nutidsformen til det flertallige subjekt Duidelijke redenen; entalsformen er maakt. Mønstret X maakt/maken iets + adjektiv kan bruges om, at noget gør en ting eller situation på en bestemt måde. Eksempel: Goede voorbereiding maakt het makkelijker. — God forberedelse gør det lettere. het er her et selvstændigt pronomen med betydningen “det”. Den faste tekst identificerer ikke nærmere, hvad pronomenet henviser til. Det står som objekt for maken, mens ongemakkelijk beskriver den tilstand, som objektet får. Het kan også være kendeord foran et neutralt navneord, men det er ikke funktionen i dette eksempel. later betyder “senere” og placerer virkningen på et senere tidspunkt. Her står det efter det finitte verbum maken og før beskrivelsen minder ongemakkelijk. Eksempel: We bespreken het later. — Vi taler om det senere. minder betyder “mindre” eller “i mindre grad”. Det er sammenligningsformen af weinig: weinig — lidt/få, minder — mindre/færre, minst — mindst. Her modificerer minder adjektivet ongemakkelijk, så betydningen bliver “mindre akavet”, ikke blot “akavet”. ongemakkelijk betyder “akavet” i denne sammenhæng. Det er et adjektiv, der beskriver den tilstand, som het får gennem maken. Med minder dannes sammenligningen “mindre akavet”. Eksempel: De stilte was ongemakkelijk. — Stilheden var akavet. Samlet er opbygningen Duidelijke redenen maken het later minder ongemakkelijk: “Klare grunde gør det senere mindre akavet.” Det flertallige subjekt Duidelijke redenen giver nutidsformen maken; het er det, der gøres mindre akavet, minder ongemakkelijk angiver graden, og later angiver tidspunktet.