Ik
Ik betyder her jeg og er den, der skal ringe og skrive punkterne ned. Som subjekt står ik normalt foran verbet, som i Ik moet og Ik zal.
moet
Moet betyder her er nødt til og viser, at personen har brug for at ringe. Det er en bøjet form af moeten; efter moet står infinitiven bellen, som i dialogens første sætning.
de
De er det bestemte kendeord foran kliniek i de kliniek, altså den bestemte klinik, der skal kontaktes. Det bruges her sammen med substantivet kliniek.
kliniek
Kliniek betyder klinik og er stedet, som personen vil ringe til om hosten. I en praktisk samtale kan ordet bruges efter ringe til, som i de kliniek bellen.
bellen
Bellen betyder at ringe og står som infinitiv efter moet i Ik moet de kliniek bellen. Formen er også citationformen; mønsteret moet + infinitiv bruges til at fortælle, hvad man er nødt til at gøre.
omdat
Omdat betyder fordi og indleder grunden til, at personen skal ringe: hosten bliver ikke bedre. Efter omdat kommer en ledsætning, hvor verbet står til sidst, som i omdat mijn hoest niet beter wordt.
mijn
Mijn betyder min og viser, at hosten tilhører den person, der taler. Det står foran substantivet mijn hoest og kan bruges på samme måde, når man beskriver sine egne symptomer.
hoest
Hoest betyder hoste og er det symptom, samtalen handler om. Det står både efter mijn og som subjekt i Mijn hoest is erger geworden.
niet
Niet betyder ikke og afviser her, at hosten bliver bedre. Det står foran beter i niet beter wordt og bruges til at nægte en egenskab eller udvikling.
beter
Beter betyder bedre og er sammenligningsformen af goed. I niet beter wordt beskriver det, at hosten ikke bliver bedre; udtrykket beter worden bruges om at få det bedre.
wordt
Wordt betyder bliver og beskriver en ændring i hostens tilstand i niet beter wordt. Det er en bøjet form af worden, og efter omdat står det til sidst i ledsætningen.
Vertel
Vertel betyder fortæl og er en opfordring til at give klinikken oplysninger. Det er bydeformen af vertellen; mønsteret Vertel hun ... bruges til at bede nogen fortælle noget til dem.
hun
Hun betyder dem og er modtageren for det, der skal fortælles i Vertel hun. Det bruges her som indirekte objekt efter fortælle og henviser til klinikkens personale.
wat
Wat betyder hvad og indleder det indhold, som personen skal fortælle om i wat er veranderd is. Det bruges til at spørge efter eller omtale en ukendt ting eller oplysning.
er
Er hjælper i wat er veranderd is med at formulere, hvad der er sket eller har ændret sig. Her oversættes det ikke nødvendigvis med et selvstændigt dansk ord; det hører sammen med sætningen om, hvad der er ændret.
veranderd
Veranderd betyder ændret og beskriver de ændringer, som skal fortælles til klinikken. Det er en form af veranderen og står sammen med is i wat er veranderd is.
is
Is betyder er og fungerer her som hjælpeverb i wat er veranderd is. Det er en form af zijn, og konstruktionen bruges til at beskrive noget, der er blevet ændret.
en
En betyder og og forbinder to oplysninger, der skal fortælles: hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer personen mest. Det bruges til at sætte to ord eller sætninger sammen.
waar
Waar betyder her hvad eller hvilket punkt i den længere konstruktion waar je je het meest zorgen over maakt. Sammen med over spørger det, hvad bekymringen drejer sig om; hele konstruktionen bruges, når man beskriver sin største bekymring.
je
Je betyder du og bruges om den person, som B taler til. I waar je heen moet er je subjektet, og i waar je je het meest zorgen over maakt indgår je i udtrykket om at være bekymret.
het
Het er det bestemte kendeord i het meest og het gesprek. I het gesprek står det foran det bestemte substantiv samtale og hjælper med at henvise til den konkrete samtale.
meest
Meest betyder mest og er superlativformen af veel i udtrykket het meest. I je je het meest zorgen over maakt fremhæver det den bekymring, der fylder mest.
zorgen
Zorgen betyder her bekymringer og er en del af den faste konstruktion, hvor man fortæller, hvad man er bekymret for. I je je het meest zorgen over maakt beskriver delen zorgen selve bekymringerne; hele konstruktionen bruges i samtaler om uro eller bekymring.
over
Over betyder om og viser i waar je je het meest zorgen over maakt, hvad bekymringen handler om. Det står efter zorgen i denne konstruktion og bruges til at angive emnet for en bekymring.
maakt
Maakt bidrager i waar je je het meest zorgen over maakt til betydningen er bekymret for. Det er en bøjet form af maken, og mønsteret je ... zorgen over maakt bruges til at beskrive, hvad nogen bekymrer sig om.
erger
Erger betyder værre og er sammenligningsformen af erg. I erger geworden beskriver det, at hosten har udviklet sig i en mere alvorlig retning; mønsteret erger worden bruges om forværring.
geworden
Geworden betyder blevet og viser sammen med is, at hosten er gået over i en værre tilstand. Det er en form af worden og står i is erger geworden.
voel
Voel betyder føler og beskriver talerens egen kropslige oplevelse i ik voel me koortsig en moe. Det er en bøjet form af voelen; mønsteret ik voel me + beskrivelse bruges til at fortælle, hvordan man har det.
me
Me betyder mig i ik voel me koortsig en moe og viser, hvem følelsen gælder. Det er den korte, ubetonede form af mij og bruges efter voel i mønsteret voel me + en beskrivelse.
koortsig
Koortsig betyder febril og beskriver, hvordan personen føler sig. Det står efter ik voel me og kan bruges sammen med denne konstruktion, når man beskriver et sygdomssymptom.
moe
Moe betyder træt og er den anden beskrivelse efter ik voel me. Sammen med koortsig giver det klinikken to oplysninger om personens tilstand.
Noem
Noem betyder nævn og er en opfordring til at oplyse et bestemt punkt, for eksempel hvornår hosten begyndte. Det er bydeformen af noemen; mønsteret Noem + information bruges, når man beder nogen angive en oplysning.
wanneer
Wanneer betyder hvornår og spørger her efter tidspunktet for symptomernes begyndelse. Det indleder den indirekte oplysning wanneer het begon efter Noem.
begon
Begon betyder begyndte og fortæller, hvornår hosten startede. Det er en tidligere form af beginnen og står som verbet i wanneer het begon.
of
Of betyder om eller hvorvidt og indleder spørgsmålet om, noget har hjulpet. I of iets heeft geholpen spørges der efter, om dette er tilfældet, ikke efter et valg mellem to ting.
iets
Iets betyder noget og henviser til en ubestemt behandling eller handling, der måske har hjulpet. Det er subjektet i iets heeft geholpen og bruges, når den præcise ting ikke er angivet.
heeft
Heeft betyder har og fungerer sammen med geholpen i heeft geholpen. Det er en bøjet form af hebben; konstruktionen bruges til at spørge, om noget har haft en hjælpsom virkning.
geholpen
Geholpen betyder hjulpet og beskriver virkningen af iets i iets heeft geholpen. Det er en form af helpen og står sammen med heeft i den samme konstruktion.
ook
Ook betyder også og tilføjer et ekstra behov i Ik moet ook weten. Det står efter moet og før weten og bruges, når man føjer endnu en oplysning eller handling til.
weten
Weten betyder vide og står som infinitiv efter moet i Ik moet ook weten. Det bruges her sammen med wat ik moet doen til at angive, hvilken information personen har brug for.
doen
Doen betyder gøre og står i wat ik moet doen om at beskrive den handling, personen skal udføre. Det er infinitiven af doen og bruges efter moet i den indirekte spørgekonstruktion.
als
Als betyder hvis i als het vanavond erger wordt og indleder betingelsen for spørgsmålet om hjælp. Det kan bruges foran en situation, som skal være opfyldt, før den næste handling bliver relevant.
vanavond
Vanavond betyder i aften og angiver, hvornår en mulig forværring kan ske. Det fungerer som tidsangivelse i als het vanavond erger wordt og kan bruges til at placere en hændelse senere samme dag.
Vraag
Vraag betyder spørg og er en opfordring til at bede klinikken om information. Det er bydeformen af vragen; mønsteret Vraag waar ... bruges til at bede om at få et sted eller en destination oplyst.
heen
Heen angiver retning hen imod et sted i waar je heen moet. Sammen med waar og moet bruges det til at spørge, hvor man skal tage hen, hvis man hurtigt har brug for hjælp.
snel
Snel betyder hurtigt og beskriver, hvor hurtigt behovet for hjælp kan opstå. I als je snel hulp nodig hebt står det foran udtrykket om at have brug for hjælp.
hulp
Hulp betyder hjælp og er det, personen kan få brug for hurtigt. Det står i hulp nodig hebt, hvor ordet indgår i konstruktionen for at have brug for hjælp.
nodig
Nodig betyder nødvendig eller noget, man har brug for, i hulp nodig hebt. Det er en del af konstruktionen hulp nodig hebben, som bruges til at fortælle, at man har brug for hjælp.
hebt
Hebt betyder har i hulp nodig hebt og viser, at du har brug for hjælp. Det er en bøjet form af hebben, der står med je i als je snel hulp nodig hebt.
zal
Zal betyder vil og viser her talerens plan om at skrive punkterne ned før opkaldet. Det er en form af zullen; mønsteret Ik zal + infinitiv bruges til at fortælle om en plan eller kommende handling.
bel
Bel betyder ringer i voordat ik bel og fortæller, hvornår taleren foretager opkaldet. Det er en bøjet form af bellen og står efter ik i ledsætningen, der begynder med voordat.
belangrijkste
Belangrijkste betyder vigtigste og er superlativformen af belangrijk. I de belangrijkste punten udpeger det de punkter, der har størst betydning for samtalen med klinikken.
punten
Punten betyder punkter og henviser til de vigtigste oplysninger, som skal skrives ned. Det er flertalsformen af punt og står efter de belangrijkste i de belangrijkste punten.
opschrijven
Opschrijven betyder skrive ned og er infinitiven efter zal i Ik zal de belangrijkste punten opschrijven. Det bruges her om at notere information, så den kan bruges under et vigtigt opkald.
voordat
Voordat betyder før og indleder tidspunktet for opkaldet i voordat ik bel. Det forbinder handlingen med det, der skal ske tidligere, nemlig at skrive punkterne ned.
Dat
Dat betyder det og henviser her til handlingen med at skrive hovedpunkterne ned. Som subjekt står Dat foran zou i Dat zou het gesprek ... moeten maken.
zou
Zou udtrykker her en forventning om, at noterne vil gøre samtalen tydeligere. Det er en form af zullen og indgår i Dat zou ... moeten maken, hvor virkningen præsenteres forsigtigt snarere end som en sikker kendsgerning.
gesprek
Gesprek betyder samtale og henviser her til telefonsamtalen med klinikken. Det står med det bestemte kendeord i het gesprek og kan bruges om den konkrete samtale, man forbereder sig på.
voor
Voor betyder for og angiver, hvem samtalen bliver tydeligere for i voor jullie allebei. Det står foran personangivelsen jullie allebei og bruges til at vise, hvem der får fordel af noget.
jullie
Jullie betyder jer og henviser her til de to personer, der deltager eller har glæde af samtalen. I voor jullie allebei bruges det sammen med allebei for tydeligt at omtale begge personer.
allebei
Allebei betyder begge og understreger, at det gælder de to personer i jullie allebei. Kombinationen voor jullie allebei bruges, når en virkning eller fordel gælder to personer.
duidelijker
Duidelijker betyder klarere og er sammenligningsformen af duidelijk. I duidelijker moeten maken beskriver det, at noterne skal gøre samtalen lettere at forstå.
moeten
Moeten betyder skulle eller burde i Dat zou het gesprek ... duidelijker moeten maken. Her står infinitiven efter zou og bidrager sammen med maken til den forventede virkning: at samtalen bør blive klarere.
maken
Maken betyder gøre eller få til at blive og står som infinitiv i duidelijker moeten maken. I het gesprek voor jullie allebei duidelijker moeten maken handler det om at gøre samtalen klarere for begge personer.