At beskrive hostesymptomer før et opkald til klinikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet de kliniek bellen, omdat mijn hoest niet beter wordt.

   Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

   Ik moet

   jeg er nødt til at

   kliniek

   klinik

   bellen

   ringe

   omdat

   fordi

   mijn

   min

   hoest

   hoste

   niet

   ikke

   beter

   bedre

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Ik moet består af pronomenet ik og den bøjede form moet af modalverbet moeten. Her udtrykker det nødvendighed: “jeg er nødt til at …”. Ved ik hedder formen moet; infinitiven bellen står senere i konstruktionen. Eksempel: Ik moet werken. — “Jeg er nødt til at arbejde.” kliniek betyder “klinik”. Det er et navneord med bestemt artikel de: de kliniek; flertallet er klinieken. I den faste sætning er det klinikken, der ringes til. bellen er infinitiven “at ringe” eller “at ringe telefonisk”. Efter moeten bruges infinitiv: Ik moet de kliniek bellen. — “Jeg er nødt til at ringe til klinikken.” Den bøjede form i nutid er for eksempel ik bel — “jeg ringer”. omdat indleder en ledsætning med betydningen “fordi”. I en nederlandsk ledsætning står det bøjede verbum ofte til sidst; derfor kommer wordt efter beter i omdat mijn hoest niet beter wordt. mijn er et possessivt ord, der betyder “min” foran et navneord. Det angiver ejerskab eller tilknytning, som i mijn boek — “min bog”. Formen mijn bruges også foran flertal, for eksempel mijn boeken — “mine bøger”. hoest er her navneordet “hoste”, fordi det står efter mijn. Som verbalt ord findes den beslægtede infinitiv hoesten, “at hoste”, men det er ikke den form, der står i den faste sætning. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den, at hosten bliver bedre: niet beter betyder “ikke bedre”. Den siger ikke i sig selv, at hosten nødvendigvis bliver værre. beter er komparativformen af goed: goed — “god”, beter — “bedre”, best — “bedst”. Her beskriver den en forbedring i hostens tilstand. Eksempel: Het gaat beter. — “Det går bedre.” wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. I denne sammenhæng betyder worden “at blive” eller “at komme til at være”: De pijn wordt minder. — “Smerten bliver mindre.” Formen wordt hører til verbet worden, ikke til beter. Samlet består sætningen af nødvendighedskonstruktionen Ik moet ... bellen — “Jeg er nødt til at ringe ...” — og ledsætningen omdat mijn hoest niet beter wordt — “fordi min hoste ikke bliver bedre”. Hele betydningen er: “Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.”

2. Vertel hun wat er veranderd is en waar je je het meest zorgen over maakt.

   Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

   Vertel

   fortæl

   hun

   dem

   wat

   hvad

   veranderd

   ændret

   waar … over

   hvad ... om

   het meest

   mest

   je … je … zorgen over maakt

   bekymrer dig om

   Uddybende forklaring

   Vertel er imperativ af vertellen («at fortælle»). Formen bruges her som en direkte opfordring til én person: «Fortæl …». I en almindelig opfordring står verbet ofte først, fx Bel hem! – «Ring til ham!». Det er ikke den samme form som infinitiven vertellen. hun betyder her «dem» og er det indirekte objekt for Vertel: den eller de personer, som noget skal fortælles til. Formen hun bruges som objektsform; den skal ikke forveksles med hen, som også er en objektsform for «dem» i nederlandsk, men bruges i andre syntaktiske funktioner. wat betyder «hvad» og indleder her det indhold, der skal fortælles. I wat er veranderd is svarer det til «hvad der har ændret sig». Som spørgeord kan wat også stå i et direkte spørgsmål, fx Wat is er veranderd? – «Hvad har ændret sig?». veranderd er perfektum participium af veranderen («at ændre sig/ændre»). Sammen med is danner det her en perfektumform: veranderd is betyder «har ændret sig». I den underordnede sætning står det finitte hjælpeverb is til sidst, som det ofte gør i nederlandsk. I andre sammenhænge kan veranderen også have et objekt: Zij verandert het plan – «Hun ændrer planen». waar ... over er en todelt spørgeordskonstruktion, som her betyder «hvad ... om» i betydningen «hvad man bekymrer sig om». Den tilsvarende præposition står til sidst i konstruktionen: waar je je zorgen over maakt. waar alene betyder normalt «hvor», men sammen med over spørges der her til det, som bekymringen handler om. het meest betyder «mest» og er superlativformen af veel i denne betydning: veel – «meget/mange», meer – «mere/flere», het meest – «mest». Her sammenligner det graden af bekymring: det, som bekymrer personen mest. I konstruktionen zich zorgen maken over betyder je je zorgen over maakt «du bekymrer dig om». Det første je er subjektet («du»), og det andet je er det refleksive pronomen, som hører til konstruktionen; maakt er formen af maken for dette subjekt. het meest indsættes i konstruktionen for at angive graden. Eksempel: Ik maak me zorgen over mijn hoest. – «Jeg er bekymret for min hoste.» Hele opbygningen er Vertel hun («Fortæl dem») + wat er veranderd is («hvad der har ændret sig») + en («og») + waar je je het meest zorgen over maakt («hvad der bekymrer dig mest»). Derfor betyder hele ytringen: «Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.»

3. Mijn hoest is erger geworden en ik voel me koortsig en moe.

   Den er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.

   hoest

   hoste

   erger

   værre

   geworden

   blevet

   ik voel me

   jeg føler mig

   koortsig

   febril

   moe

   træt

   Uddybende forklaring

   hoest betyder her “hoste” og er et navneord. I Mijn hoest betyder Mijn “min”; sammen bliver det “min hoste”. Som navneord kan hoest bruges i andre enkle mønstre, for eksempel een hoest — “en hoste”. erger betyder “værre” her. Det er komparativformen af erg — “slem” eller “dårlig” i denne betydning. Rækken er erg → erger → het ergst: “slem/dårlig” → “værre” → “værst”. I denne sætning sammenlignes hostens tilstand med dens tidligere tilstand; der nævnes ikke en bestemt sammenligning med en anden persons hoste. geworden er perfektum participium af worden, “blive”. Sammen med is i is erger geworden betyder det “er blevet værre”. Formen beskriver en ændring, der har ført frem til den nuværende tilstand. Et genbrugeligt mønster er is + komparativ + geworden, for eksempel Het is kouder geworden — “Det er blevet koldere”. ik voel me betyder “jeg føler mig”. ik er “jeg”, voel er nutidsformen af voelen, “føle”, og me er den refleksive form, der knytter følelsen til taleren. Konstruktionen zich voelen bruges om, hvordan man har det: Ik voel me beter — “Jeg føler mig bedre.” koortsig betyder “febril” eller “med feberfornemmelse”. Det er et beskrivende ord, som her står efter voel me og beskriver talerens tilstand. Et tilsvarende eksempel er Ik voel me koortsig — “Jeg føler mig febril.” moe betyder “træt”. Det er et beskrivende ord for talerens tilstand og står parallelt med koortsig efter ik voel me. Eksempel: Na het werk voel ik me moe — “Efter arbejdet føler jeg mig træt.” Forbindelsen en betyder “og” og knytter de to dele sammen: først ændringen i Mijn hoest is erger geworden, derefter talerens oplevelse ik voel me koortsig en moe. Hele ytringen betyder derfor: “Min hoste er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.”

4. Noem wanneer het begon en of iets heeft geholpen.

   Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

   Noem

   nævn

   wanneer

   hvornår

   het

   det

   begon

   begyndte

   en

   og

   of

   om hvorvidt

   iets

   noget

   heeft geholpen

   har hjulpet

   Uddybende forklaring

   Noem er imperativformen af noemen (“at nævne”). Den bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt i en nederlandsk imperativ. Eksempel: Noem je naam. — “Nævn dit navn.” wanneer betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål om tidspunkt. Mønstret er wanneer + sætning, som i Ik weet wanneer hij komt. — “Jeg ved, hvornår han kommer.” het er et nederlandsk pronomen i neutrum, her brugt som subjekt for det, der begyndte. Den konkrete referent er ikke navngivet i denne sætning, så formen viser den grammatiske rolle og klasse, ikke en bestemt navngiven ting. begon er præteritum af beginnen (“at begynde”). Det beskriver, at begyndelsen ligger i fortiden; formen er ental. Vigtige former er beginnen — begon — begonnen. Eksempel: De les begon om negen uur. — “Timen begyndte klokken ni.” en betyder “og” og forbinder her spørgsmålet om tidspunkt med et andet indirekte spørgsmål. of indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder her “om hvorvidt”. Det skal ikke forveksles med wanneer, som spørger til tidspunkt. Eksempel: Ik weet niet of hij komt. — “Jeg ved ikke, om han kommer.” iets er det ubestemte pronomen “noget”. Det henviser til en uspecificeret ting eller faktor og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Heb je iets nodig? — “Har du brug for noget?” heeft geholpen er perfektum: hjælpeverbet heeft af hebben står sammen med perfektum participiet geholpen af helpen (“at hjælpe”). Udtrykket betyder her, at noget har haft en hjælpsom effekt frem til det relevante tidspunkt. Formrækken er helpen — hielp — geholpen. Eksempel: De rust heeft geholpen. — “Hvilen har hjulpet.” Samlet er strukturen Noem [wanneer ...] en [of ...]: taleren beder om to oplysninger — hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet. Derfor betyder hele ytringen: “Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.”

5. Ik moet ook weten wat ik moet doen als het vanavond erger wordt.

   Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

   Ik moet

   jeg skal

   ook

   også

   weten

   vide

   wat

   hvad

   doen

   gøre

   als

   hvis

   vanavond

   i aften

   erger

   værre

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Ik moet: Her betyder det “jeg skal/har brug for at”. moet er nutidsformen af modalverbet moeten efter ik; det efterfølges normalt af et infinitiv, som står senere i sætningen: Ik moet werken = “Jeg skal arbejde”. I ledsætningen wat ik moet doen står verbet moet før infinitiven doen, fordi nederlandsk placerer det finitte verbum før de øvrige verber i denne type ledsætning. ook: Betyder “også” og føjer dette behov til noget andet. Eksempel: Ik kom ook = “Jeg kommer også.” weten: Betyder “vide” og er infinitiven efter moet. Det handler om at have viden, ikke om at lære eller finde ud af noget; sammenlign leren = “lære”. Eksempel: Ik wil het weten = “Jeg vil vide det.” wat: Betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål: weten wat ... = “vide, hvad ...”. Det er ikke et direkte spørgsmål med normal spørgeordstilling; i wat ik moet doen står subjektet ik før verbet moet. doen: Betyder “gøre” og er infinitiven, som hører sammen med moet: wat ik moet doen = “hvad jeg skal gøre”. Eksempel: Wat moet ik doen? = “Hvad skal jeg gøre?” Her er det et direkte spørgsmål, så moet står før ik. als: Betyder “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. Eksempel: Bel me als je hulp nodig hebt = “Ring til mig, hvis du har brug for hjælp.” vanavond: Betyder “i aften” og angiver tidspunktet for det, der sker i betingelsen. Det er ét nederlandsk ord, selv om den danske betydning skrives med flere ord. erger: Betyder “værre” og er komparativformen af erg = “slem” eller “alvorlig” afhængigt af sammenhængen. Den bruges ved en sammenligning eller en forværring: Het wordt erger = “Det bliver værre.” Den tilsvarende superlativ er het ergst = “værst”. wordt: Betyder her “bliver” og er tredje person ental i nutid af worden = “blive”. Det beskriver en ændring til en ny tilstand; het wordt erger betyder derfor “det bliver værre”. Formen wordt hører sammen med subjektet het; infinitiven er worden. Samlet betyder Ik moet ook weten “Jeg skal også vide”, og wat ik moet doen præciserer, hvad personen skal vide: “hvad jeg skal gøre”. als het vanavond erger wordt angiver betingelsen og tidspunktet: “hvis det bliver værre i aften”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.”

6. Vraag waar je heen moet als je snel hulp nodig hebt.

   Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.

   Vraag

   spørg

   waar

   hvor

   je

   du

   heen

   hen

   moet

   skal

   als

   hvis

   snel

   hurtigt

   hulp

   hjælp

   nodig hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Vraag står først som en direkte opfordring: “spørg”. Det er imperativ af vragen (“at spørge”). Infinitiven er vragen, mens vraag bruges til en opfordring til én person. Eksempel: Vraag het aan Anna. — “Spørg Anna om det.” waar betyder “hvor” og spørger her efter et sted eller en destination. Sammen med heen danner det mønsteret waar ... heen — “hvor hen”. Waar ga je heen? betyder “Hvor skal du hen?” Waar alene spørger ofte blot om placering, mens waar ... heen tydeliggør bevægelse mod et sted. je er det uformelle pronomen “du”. Det kan være subjekt i både hoved- og ledsætninger. I denne sætning er je den person, der skal tage hen et sted og har brug for hjælp. heen angiver retning væk mod et sted; her er betydningen “hen”. Det står efter waar i den adskilte konstruktion waar ... heen. Det er ikke selve verbet “tage”, men en retningsdel, der gør destinationsbetydningen tydelig. moet betyder her “skal” og kommer fra moeten, “at skulle”. I je ... moet står verbet i nutid med je; i denne ledsætning placeres det efter de øvrige sætningsled. Je moet gaan. — “Du skal gå.” Moet udtrykker her nødvendighed eller krav, ikke en fortid. als indleder betingelsen “hvis”. Mønstret als + ledsætning kan bruges til at sige, under hvilken betingelse noget gælder: Bel me als je tijd hebt. — “Ring til mig, hvis du har tid.” snel betyder “hurtigt”. Det beskriver her måden eller tempoet for at få brug for hjælp: behovet opstår hurtigt. Det er samme form, når det står som et adverbium, som i Hij loopt snel. — “Han går hurtigt.” hulp er substantivet “hjælp”. Det er et masseord, så det bruges ofte uden flertalsmarkering, når man taler om hjælp generelt. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” nodig hebt svarer samlet til “har brug for”. nodig betyder “nødvendig/nødvendigt” i denne faste konstruktion, og hebt er andenpersonsformen af hebben (“at have”). I en ledsætning står verbet til sidst: als je hulp nodig hebt — “hvis du har brug for hjælp”. I hovedsætningen kommer verbet tidligere: Je hebt hulp nodig. — “Du har brug for hjælp.” Hele mønstret er Vraag + waar je heen moet + als je snel hulp nodig hebt: “Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.” Først gives opfordringen Vraag; derefter følger det indirekte spørgsmål om destinationen, og til sidst betingelsen, der forklarer, hvornår spørgsmålet er relevant.

7. Ik zal de belangrijkste punten opschrijven voordat ik bel.

   Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

   Ik zal

   jeg vil

   belangrijkste

   vigtigste

   punten

   punkter

   opschrijven

   skrive ned

   voordat

   før

   bel

   ringer

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her “jeg vil” og består af pronomenet ik (“jeg”) og zal, første person ental af zullen. Zullen bruges blandt andet til at udtrykke en fremtidig handling eller en hensigt; i denne sætning står det sammen med infinitiven opschrijven. Eksempel: Ik zal morgen komen. — “Jeg kommer i morgen.” belangrijkste betyder her “vigtigste”. Det er superlativformen af belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → belangrijkste (“vigtigste”). Formen står foran punten og beskriver dem. punten betyder “punkter”. Det er flertal af punt (“punkt”). Her er det de punkter, som taleren vil skrive ned; selve formen viser flertal. opschrijven betyder “skrive ned”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum opschrijven. I denne sætning står infinitiven samlet til sidst, fordi den følger efter zal. I en hovedsætning uden zal kan verbet deles: Ik schrijf de punten op. — “Jeg skriver punkterne ned.” voordat betyder “før” og indleder her en underordnet tidsledsætning. I den underordnede sætning står det finitte verbum til sidst: voordat ik bel — “før jeg ringer”. Det kan bruges til at angive, at én handling sker tidligere end en anden. bel betyder her “ringer”. Det er første person ental i nutid af bellen (“at ringe”): ik bel — “jeg ringer”. Formen bel passer til subjektet ik; den skal ikke forveksles med infinitiven bellen. Samlet er strukturen Ik zal [objekt] opschrijven voordat ik bel: “Jeg vil skrive [objektet] ned, før jeg ringer.” Her er de belangrijkste punten objektet for opschrijven, mens voordat ik bel angiver, hvornår nedskrivningen finder sted. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.”

8. Dat zou het gesprek voor jullie allebei duidelijker moeten maken.

   Det burde gøre samtalen klarere for jer begge.

   Dat

   det

   zou

   ville

   het gesprek

   samtalen

   voor jullie allebei

   for jer begge

   duidelijker

   klarere

   moeten

   skulle

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat står først som subjekt og betyder her “det”. Det er den neutrale demonstrative form i ental; den præcise henvisning er ikke fastlagt af sætningen alene. Det kan også bruges om en hel tidligere nævnt handling eller situation. zou er en bøjet form af zullen. Her markerer det en forventet eller mulig følge og svarer isoleret set til “ville”. Formen zou bruges ved et entalssubjekt; flertal har normalt zouden. Sammen med moeten bliver betydningen i denne sætning “burde”. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” het gesprek betyder “samtalen”. gesprek er et intetkønsord, så den bestemte artikel er het. Sammenlign den ubestemte form een gesprek — “en samtale”. voor jullie allebei betyder “for jer begge”. jullie er pronomenet for “I/jer” i anden person flertal, og allebei tilføjer betydningen “begge”. voor viser her, hvem resultatet gælder eller er til fordel for. Eksempel: Dit is voor jullie allebei. — “Dette er for jer begge.” duidelijker betyder “klarere” og er komparativformen af adjektivet duidelijk — “klar”. Den almindelige kæde er duidelijk → duidelijker → het duidelijkst (“klar” → “klarere” → “klarest”). Her beskriver komparativen samtalen som klarere end før eller klarere end et relevant sammenligningsgrundlag. moeten er infinitiven af verbet moeten, “skulle”. Efter zou står det i infinitiv. Konstruktionen zou moeten udtrykker her, at noget forventes eller burde ske. moeten er ikke alene hovedverbet; det kombineres med maken og bidrager til den samlede betydning “burde gøre”. Eksempel: Je zou moeten wachten. — “Du burde vente.” maken er infinitiven af verbet “gøre/skabe”. Konstruktionen iets duidelijker maken betyder bogstaveligt at gøre noget klarere. Eksempel: Een voorbeeld kan de regel duidelijker maken. — “Et eksempel kan gøre reglen klarere.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat er subjektet; zou moeten angiver den forventede eller ønskede virkning; het gesprek er det, der påvirkes; voor jullie allebei angiver, hvem virkningen gælder; og duidelijker maken betyder at gøre samtalen klarere. Hele betydningen er derfor: “Det burde gøre samtalen klarere for jer begge.”