Rygsmerter efter en dag ved skrivebordet | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: At home after a desk-heavy day, two adults discuss back pain, screen position, gentle stretching, and when to seek professional help..

DA → NL / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Rygsmerter efter en dag ved skrivebordet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Mijn onderrug doet pijn nadat ik de hele dag aan mijn bureau heb gezeten.

Mæjn onderruch doot pæjn naadat ik de heele dach aan mæjn byroo hep ghezeeten. Min lænd gør ondt efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.
B

Je stoel geeft je misschien niet genoeg steun.

Je stul gheeft je mesjien niet ghenoech støøn. Din stol giver dig måske ikke nok støtte.
A

Ik leun ook naar voren, omdat mijn monitor te ver weg staat.

Ik løøn ook naar vooren, omdat mæjn monitoor te ver vech staat. Jeg læner mig også frem, fordi min skærm står for langt væk.
B

Als je het scherm dichterbij zet, kan dat misschien wat druk van je rug wegnemen.

Als je et schærm dichterbæj zet, kan dat mesjien vat druk van je ruch wegheneemen. Hvis du flytter skærmen tættere på, kan det måske tage noget af presset fra din ryg.
A

Ik dacht eraan om tijdens korte pauzes te rekken.

Ik dacht eraan om tæjdens korte pauzes te rekken. Jeg tænkte på at strække ud i korte pauser.
B

Rustig rekken kan helpen, maar stop als de pijn erger wordt.

Røstech rekken kan helpen, maar stop als de pæjn ergher wordt. Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det gør smerterne værre.
A

Als het aanhoudt, zou ik waarschijnlijk met een deskundige moeten praten.

Als et aanhaut, sau ik waarschijnlijk met een deskyndeche moeten praten. Hvis det fortsætter, bør jeg nok tale med en fagperson.
B

Vooral als de pijn zich verspreidt of je slaap begint te beïnvloeden.

Vooraal als de pæjn sich verspræjt of je slaap beghint te beïnvloeden. Især hvis smerterne breder sig eller begynder at påvirke din søvn.
A

Deze week kan ik kleine aanpassingen maken en bijhouden of ze helpen.

Deeze week kan ik klæjne aanpassingen maaken en bæjhauden of se helpen. I denne uge kan jeg lave små justeringer og holde øje med, om de hjælper.
B

Veranderingen die je consequent volhoudt, zijn meestal makkelijker te beoordelen dan één grote verandering.

Veranderingen die je konsekwent volhaut, sæjn meestal makkeleker te beoordelen dan een ghroote verandering. Det er som regel lettere at vurdere ændringer, man holder fast i, end én stor ændring.

Ord for ord

Mijn «Mijn» betyder min eller mit og står foran «onderrug» for at vise, hvem kroppen tilhører. Mønstret er «Mijn» + navneord, for eksempel når man taler om sin egen krop eller sine egne ting.
onderrug «onderrug» betyder lænderyggen, altså den nederste del af ryggen. I «Mijn onderrug doet pijn» er det den kropsdel, der gør ondt; ordet kan bruges, når man beskriver smerter eller spændinger i lænden.
doet I «Mijn onderrug doet pijn» står «doet» sammen med «pijn» i udtrykket for, at lænden gør ondt. Mønstret «iets doet pijn» bruges til at fortælle, at en kropsdel eller skade gør ondt.
pijn «pijn» betyder smerte eller ondt og indgår her i «doet pijn». Mønstret «de pijn» bruges, når man taler om en bestemt smerte, for eksempel en smerte, der bliver værre eller spreder sig.
nadat «nadat» betyder efter at og indleder den del, der fortæller, hvornår smerten opstod. Mønstret er «nadat» + en sætning, som i «nadat ik de hele dag aan mijn bureau heb gezeten».
ik «ik» betyder jeg og er den, der har siddet ved skrivebordet. Mønstret «ik» + verballed bruges, når man fortæller om sine egne handlinger eller oplevelser.
de «de» er det bestemte kendeord i «de hele dag» og gør «dag» bestemt. Mønstret «de» + navneord bruges blandt andet om en bestemt tidsperiode eller ting.
hele «hele» betyder hele i tidsudtrykket «de hele dag». Mønstret «de hele» + tidsangivelse bruges, når en handling varer gennem hele perioden.
dag «dag» betyder dag og er tidsperioden i «de hele dag». Mønstret «de hele dag» bruges til at sige, at noget foregår hele dagen, for eksempel ved et skrivebord.
aan «aan» betyder ved i «aan mijn bureau» og angiver, hvor personen har siddet. Mønstret «aan» + et sted eller en arbejdsplads bruges til at beskrive, hvor man arbejder eller opholder sig.
bureau «bureau» betyder skrivebord i «aan mijn bureau». Udtrykket «aan mijn bureau» bruges, når man taler om at sidde eller arbejde ved sit skrivebord.
heb «heb» er formen af have i «heb gezeten» og hjælper med at beskrive, at personen har siddet der tidligere. Mønstret «heb» + en perfektumform bruges til at fortælle om en afsluttet eller tidligere aktivitet.
gezeten «gezeten» betyder siddet og står sammen med «heb» i «heb gezeten». Mønstret «heb ... gezeten» bruges, når man fortæller, hvor længe eller hvor man har siddet.
Je «Je» betyder din i «Je stoel» og viser, at stolen tilhører den person, man taler til. Mønstret «Je» + navneord bruges til at tale om noget, der hører til hos samtalepartneren.
stoel «stoel» betyder stol og er den stol, der måske ikke giver tilstrækkelig støtte. Mønstret «Je stoel» bruges, når man taler om den anden persons stol.
geeft «geeft» betyder giver i «Je stoel geeft je misschien niet genoeg steun». Her beskrives stolen som den, der giver støtte til en person; mønstret er «iets geeft iemand steun».
misschien «misschien» betyder måske og viser, at udsagnet er en mulighed og ikke en sikker påstand. Det kan placeres i en sætning for forsigtigt at foreslå en forklaring eller løsning.
niet «niet» nægter her, at stolen giver nok støtte, i «niet genoeg steun». Mønstret «niet genoeg» bruges, når en mængde eller kvalitet ikke er tilstrækkelig.
genoeg «genoeg» betyder nok og beskriver, hvor meget støtte der er behov for. Mønstret «genoeg» + navneord, som i «genoeg steun», bruges til at tale om en tilstrækkelig mængde.
steun «steun» betyder støtte og er det, stolen måske ikke giver nok af. Udtrykket «genoeg steun» kan bruges, når man taler om støtte fra en stol, pude eller anden hjælp.
leun «leun» betyder læner i «Ik leun ook naar voren». Mønstret «ik leun naar voren» bruges til at beskrive, at kroppen bevæger sig eller holdes fremad.
ook «ook» betyder også og føjer denne kropsstilling til noget, der allerede er nævnt. I «Ik leun ook» står det efter subjektet og før verbet, et almindeligt mønster for «også».
naar «naar» angiver retningen i «naar voren», altså i retning fremad. Mønstret «naar» + en retning eller et sted bruges til at beskrive, hvor en bevægelse går hen.
voren «voren» bidrager sammen med «naar» til udtrykket «naar voren», som betyder fremad eller frem. Udtrykket bruges om kropsholdning eller bevægelse i retning mod fronten.
omdat «omdat» betyder fordi og indleder forklaringen på, hvorfor personen læner sig frem. Mønstret «omdat» + en ledsætning bruges til at angive årsagen til noget.
monitor «monitor» betyder skærm eller monitor og er subjektet i «mijn monitor te ver weg staat». Mønstret «mijn monitor staat» bruges til at beskrive skærmens placering.
te I «te ver weg» betyder «te» for og viser, at afstanden er større end ønsket. Mønstret «te» + et gradsord eller tillægsord bruges til at udtrykke en overdreven grad.
ver «ver» betyder langt og beskriver afstanden i «te ver weg». Mønstret «ver weg» bruges om noget, der er placeret langt fra personen eller et bestemt sted.
weg «weg» betyder væk og indgår sammen med «ver» i «ver weg» for at beskrive afstand. Udtrykket bruges, når noget ikke er tæt på den person eller placering, man taler om.
staat «staat» betyder står eller er placeret og beskriver monitorens position i «mijn monitor te ver weg staat». Mønstret «iets staat» + en placeringsangivelse bruges om, hvor en genstand er placeret.
Als «Als» betyder hvis og indleder betingelsen «Als je het scherm dichterbij zet». Mønstret «Als» + en sætning bruges, når en handling eller følge afhænger af en betingelse.
het «het» er det bestemte kendeord i «het scherm». Mønstret «het» + navneord bruges her om den bestemte skærm, som allerede er relevant i samtalen.
scherm «scherm» betyder skærm og er genstanden, der skal flyttes tættere på. Udtrykket «het scherm» bruges, når man taler om en bestemt computerskærm eller anden skærm.
dichterbij «dichterbij» betyder tættere på og beskriver den ønskede nye placering af skærmen. Mønstret «iets dichterbij zetten» bruges, når man flytter en genstand nærmere.
zet «zet» betyder stiller eller placerer i «het scherm dichterbij zet». Mønstret «iets dichterbij zetten» bruges om at placere noget nærmere sig selv eller et bestemt punkt.
kan «kan» udtrykker her en mulighed: flytningen kan måske tage noget af presset væk. Mønstret «kan» + infinitiv, som i «kan ... wegnemen», bruges til at tale om, hvad der er muligt eller kan ske.
dat «dat» henviser her til den foreslåede handling med at flytte skærmen og fungerer som det, der måske kan hjælpe. Et sådant pronomen bruges til at henvise tilbage til en allerede nævnt idé eller situation.
wat «wat» betyder her noget eller lidt og angiver en mindre mængde af «druk». Mønstret «wat» + et stof- eller mængdeord bruges til at tale om en ubestemt mængde.
druk «druk» betyder pres og handler her om fysisk belastning på ryggen. Udtrykket «wat druk van je rug» bruges i sammenhængen med at fjerne noget pres fra ryggen.
van «van» betyder fra eller af og angiver i «druk van je rug», hvor presset fjernes fra. Mønstret «iets van iets wegnemen» bruges til at beskrive, at noget fjernes fra en person eller kropsdel.
rug «rug» betyder ryg og er den kropsdel, som presset fjernes fra i «je rug». Ordet bruges i samtaler om kropsholdning, belastning og smerter i ryggen.
wegnemen «wegnemen» betyder fjerne eller tage væk og står som infinitiv efter «kan». Mønstret «iets van iets wegnemen» bruges, når man vil beskrive, at man reducerer eller fjerner en belastning.
dacht «dacht» betyder tænkte og bruges i «Ik dacht eraan» til at præsentere en idé eller overvejelse. Mønstret «ik dacht eraan om ... te ...» bruges, når man fortæller om noget, man overvejede at gøre.
eraan «eraan» henviser til den aktivitet, som personen tænkte på, nemlig at strække ud. I mønstret «dacht eraan om ... te rekken» forbinder «eraan» tanken med den efterfølgende handling.
om «om» indleder sammen med «te» infinitivkonstruktionen «om tijdens korte pauzes te rekken». Mønstret «om» + «te» + infinitiv bruges her til at angive den handling, man overvejer.
tijdens «tijdens» betyder under eller i løbet af og angiver tidspunktet for udstrækningen. Mønstret «tijdens» + en tidsperiode eller aktivitet bruges til at sige, hvornår noget foregår.
korte «korte» betyder korte og beskriver pausernes længde i «korte pauzes». Mønstret «korte pauzes» bruges, når man taler om korte afbrydelser i en arbejdsdag.
pauzes «pauzes» betyder pauser og står i «tijdens korte pauzes». Mønstret bruges om korte ophold fra arbejdet, hvor man for eksempel kan bevæge sig eller strække ud.
rekken «rekken» betyder strække ud og er den aktivitet, personen overvejer at lave i pauserne. Mønstret «om ... te rekken» bruges til at tale om at strække kroppen som en planlagt aktivitet.
Rustig «Rustig» betyder her roligt eller forsigtigt og beskriver, hvordan man skal strække ud. Udtrykket «Rustig rekken» kan bruges som råd om at udføre en fysisk aktivitet uden pludselige eller hårde bevægelser.
helpen «helpen» betyder hjælpe og står efter «kan» i «kan helpen». Mønstret «iets kan helpen» bruges, når man vurderer, at en handling eller løsning måske kan have en positiv virkning.
maar «maar» betyder men og forbinder et muligt råd med en vigtig begrænsning: udstrækning kan hjælpe, men man skal stoppe ved mere smerte. Mønstret «..., maar ...» bruges til at skabe denne type kontrast.
stop «stop» er en direkte opfordring til at standse aktiviteten. Mønstret «stop als ...» bruges, når man giver en sikkerhedsanvisning om, hvornår en person skal holde op.
erger «erger» betyder værre i «de pijn erger wordt». Mønstret «iets wordt erger» bruges til at beskrive, at en smerte eller anden tilstand forværres.
wordt «wordt» betyder bliver eller bliver til og står i «de pijn erger wordt». Mønstret «iets wordt» + et beskrivende ord bruges til at beskrive en ændring i tilstand.
aanhoudt «aanhoudt» betyder fortsætter eller varer ved og henviser her til, at smerten ikke går over. Mønstret «als het aanhoudt» bruges, når man taler om, hvad man gør, hvis et symptom bliver ved.
zou «zou» betyder ville og indgår i «zou ik waarschijnlijk ... moeten praten» som en forsigtig anbefaling eller overvejelse. Mønstret «zou» + subjekt + «moeten» + infinitiv bruges til at sige, hvad man sandsynligvis bør gøre.
waarschijnlijk «waarschijnlijk» betyder sandsynligvis og gør anbefalingen mindre kategorisk i «zou ik waarschijnlijk ... moeten praten». Det bruges til at markere, at noget vurderes som sandsynligt, men ikke sikkert.
met «met» betyder med og bruges i «met een deskundige praten» til at angive, hvem man taler med. Mønstret «met» + person bruges ved samtaler og andre handlinger, man udfører sammen med eller over for nogen.
een «een» er den ubestemte artikel i «een deskundige» og betyder en eller et. Mønstret «een» + et entalsnavneord bruges, når personen eller tingen ikke er nærmere bestemt.
deskundige «deskundige» betyder fagperson eller ekspert og er den person, man bør tale med, hvis problemet fortsætter. Udtrykket «met een deskundige praten» bruges, når man vil søge råd hos en person med relevant viden.
moeten «moeten» betyder skulle eller være nødt til og står i «zou ik waarschijnlijk ... moeten praten» som en anbefaling. Mønstret «zou ... moeten» bruges til forsigtigt at sige, hvad der bør gøres.
praten «praten» betyder tale eller snakke og står efter «moeten» i «met een deskundige moeten praten». Mønstret «met iemand praten» bruges, når man vil tale med en bestemt person om et problem eller en bekymring.
Vooral «Vooral» betyder især og fremhæver de symptomer, der gør det ekstra vigtigt at reagere. Mønstret «Vooral als ...» bruges til at fremhæve en særlig betingelse eller situation.
zich «zich» er det refleksive pronomen i «de pijn zich verspreidt» og hører sammen med verbet «verspreidt». Mønstret «iets verspreidt zich» bruges, når noget breder sig fra ét område til et større område.
verspreidt «verspreidt» betyder spreder sig i «de pijn zich verspreidt». Mønstret «de pijn verspreidt zich» bruges, når man beskriver, at smerter bevæger sig til flere eller andre områder.
of «of» betyder eller og forbinder to mulige tegn: at smerten spreder sig, eller at søvnen påvirkes. Mønstret «X of Y» bruges til at opstille alternativer.
slaap «slaap» betyder søvn og står i «je slaap» som det område, der bliver påvirket i sætningen. Udtrykket «je slaap» bruges, når man taler om den søvn, en person får.
begint «begint» betyder begynder og viser i «begint te beïnvloeden», at påvirkningen starter. Mønstret «begint te» + infinitiv bruges, når en handling eller virkning begynder.
beïnvloeden «beïnvloeden» betyder påvirke og står efter «te» i «begint te beïnvloeden». Mønstret «iets beïnvloedt iets» bruges til at beskrive, at én ting har en virkning på en anden.
Deze «Deze» betyder denne og står foran «week» i tidsudtrykket «Deze week». Mønstret «Deze» + navneord bruges til at pege på en bestemt, nærværende periode eller ting.
week «week» betyder uge og angiver den periode, hvor personen vil afprøve små ændringer. Udtrykket «Deze week» bruges til at tale om den aktuelle uge.
kleine «kleine» betyder små og beskriver «aanpassingen». Udtrykket «kleine aanpassingen» bruges, når man taler om begrænsede ændringer i en vane, arbejdsplads eller rutine.
aanpassingen «aanpassingen» betyder justeringer og henviser her til små ændringer, for eksempel i arbejdsstillingen eller skærmens placering. Mønstret «kleine aanpassingen maken» bruges til at tale om praktiske ændringer.
maken «maken» betyder lave eller foretage og står i udtrykket «kleine aanpassingen maken». Mønstret «aanpassingen maken» bruges, når man ændrer noget for at forbedre en situation.
en «en» betyder og og forbinder de to handlinger «maken» og «bijhouden». Mønstret «X en Y» bruges til at føje to handlinger eller oplysninger sammen.
bijhouden «bijhouden» betyder holde øje med eller følge og står i «bijhouden of ze helpen». Mønstret «bijhouden of ...» bruges, når man følger udviklingen for at se, om noget virker.
ze «ze» betyder de og henviser her til de tidligere nævnte «aanpassingen». I «of ze helpen» bruges «ze» til at undgå at gentage det samme navneord.
Veranderingen «Veranderingen» betyder ændringer og er emnet for den generelle vurdering i sætningen. Mønstret «Veranderingen die ...» bruges til at beskrive bestemte ændringer nærmere.
die «die» betyder som eller der og indleder den del, der beskriver, hvilke ændringer der menes. Mønstret «navneord + die + sætning» bruges til at tilføje en beskrivelse af navneordet.
consequent «consequent» betyder konsekvent og beskriver, at ændringerne bliver fulgt regelmæssigt. Mønstret «iets consequent volhouden» bruges om en vane eller ændring, man fastholder over tid.
volhoudt «volhoudt» betyder holder fast i eller fastholder i «die je consequent volhoudt». Mønstret «iets consequent volhouden» bruges, når man fortsætter med en vane eller ændring i stedet for kun at prøve den én gang.
zijn «zijn» betyder er og forbinder «Veranderingen die je consequent volhoudt» med beskrivelsen «makkelijker». Mønstret «X zijn» + et beskrivende ord bruges til at karakterisere noget.
meestal «meestal» betyder som regel eller for det meste og viser, at udsagnet gælder typisk, men ikke nødvendigvis altid. Det kan bruges til at beskrive en almindelig vurdering eller tendens.
makkelijker «makkelijker» betyder lettere og sammenligner konsekvente ændringer med én stor ændring. Mønstret «makkelijker te beoordelen dan ...» bruges, når noget er lettere at vurdere end noget andet.
beoordelen «beoordelen» betyder vurdere eller bedømme og står efter «te» i «makkelijker te beoordelen». Mønstret «iets beoordelen» bruges, når man undersøger virkningen eller kvaliteten af noget.
dan «dan» betyder end og indleder den anden del af sammenligningen i «makkelijker te beoordelen dan één grote verandering». Mønstret «makkelijker ... dan ...» bruges til at sammenligne to muligheder eller handlinger.
grote «grote» betyder stor og beskriver den ene ændring i «één grote verandering». Udtrykket bruges her som kontrast til flere små ændringer, der fastholdes over tid.
verandering «verandering» betyder ændring og står i «één grote verandering» som den enkelte store ændring, der sammenlignes med konsekvente ændringer. Ordet bruges, når man taler om at ændre en vane, arbejdsstilling eller anden situation.

Grammatikpunkter

nadat + bijzin

Nadat ik aan het bureau heb gezeten, leun ik naar voren.

Naadat ik aan et byroo hep ghezeeten, løøn ik naar vooren.

Efter at jeg har siddet ved skrivebordet, læner jeg mig fremad.

Efter nadat står verbet sidst i ledsætningen. I hovedsætningen kommer verbet før subjektet efter kommaet.

omdat + bijzin

Omdat ik naar voren leun, beïnvloedt dat misschien mijn slaap.

Omdat ik naar vooren løøn, be-in-vloedt dat mesjien mæjn slaap.

Fordi jeg læner mig fremad, påvirker det måske min søvn.

Efter omdat står verbet sidst i ledsætningen. Omdat forklarer årsagen til noget.

Nederlandsk Ordforråd

bureau Substantiv
byroo skrivebord
doet Verbum
doot gør ondt
geeft Verbum
gheeft giver
gezeten Verbum
ghezeeten siddet
leun Verbum
løøn læner
misschien Adverbium
mesjien måske
naar voren Frase
naar vooren fremad
nadat Konjunktion
naadat efter at
onderrug Substantiv
onderruch lænd
pijn Substantiv
pæjn smerte
steun Substantiv
støøn støtte
stoel Substantiv
stul stol

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

lænd

Vis Svaronderrug

smerte

Vis Svarpijn

siddet

Vis Svargezeten

skrivebord

Vis Svarbureau