Rygsmerter efter en dag ved skrivebordet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn onderrug doet pijn nadat ik de hele dag aan mijn bureau heb gezeten.

   Min lænd gør ondt efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.

   Mijn

   min, mit

   onderrug

   lænd

   doet pijn

   gør ondt

   nadat

   efter at

   ik

   jeg

   de hele dag

   hele dagen

   aan

   ved

   bureau

   skrivebord

   heb gezeten

   har siddet

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “min/mit” og står foran onderrug. Det nederlandske possessive ord mijn ændrer ikke form efter det ejede substantivs køn eller tal: mijn bureau betyder også “mit skrivebord”. onderrug betyder “lænd”. Det er et sammensat substantiv: onder henviser her til den nedre del, og rug betyder “ryg”. Sammensætningen skrives i ét ord. doet pijn er den almindelige nederlandske konstruktion for “gør ondt”. doet er tredje person ental i nutid af doen (“gøre”), fordi subjektet Mijn onderrug behandles som ental. Eksempel: Mijn knie doet pijn. — “Mit knæ gør ondt.” nadat indleder en tidsbisætning og betyder “efter at”. Her knytter det smerten til den handling, der beskrives i bisætningen. ik betyder “jeg” og er subjektet for handlingen i tidsbisætningen. Det er et andet grammatisk subjekt end Mijn onderrug i hovedsætningen. de hele dag betyder “hele dagen”. hele er her -e-formen af adjektivet heel (“hel”), brugt i en bestemt nominalgruppe med de; dag betyder “dag”. Udtrykket beskriver hele tidsrummet. Eksempel: Ik werk de hele dag. — “Jeg arbejder hele dagen.” aan betyder her “ved” og angiver placering. Sammen med mijn bureau bliver aan mijn bureau til “ved mit skrivebord”. Det behøver ikke betyde fysisk kontakt. bureau betyder “skrivebord”. Det er et intetkønssubstantiv, som har standardartiklen het: het bureau. Efter possessivet står der ingen separat artikel i mijn bureau. heb gezeten betyder her “har siddet”. heb er første person ental af hjælpeverbet hebben, og gezeten er perfektum participium af zitten (“sidde”). Sammen danner de perfektum: ik heb gezeten — “jeg har siddet”. I bisætningen står hjælpeverbet efter de øvrige led, mens participiet står sidst: nadat ik de hele dag aan mijn bureau heb gezeten. Samlet består sætningen af Mijn onderrug doet pijn — “Min lænd gør ondt” — og tidsbisætningen nadat ik de hele dag aan mijn bureau heb gezeten — “efter at jeg har siddet ved mit skrivebord hele dagen”. Hele ytringen betyder derfor: “Min lænd gør ondt efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.”

2. Je stoel geeft je misschien niet genoeg steun.

   Din stol giver dig måske ikke nok støtte.

   Je

   din (ental, uformelt)

   stoel

   stol

   geeft

   giver

   je

   dig (uformelt)

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   genoeg

   nok

   steun

   støtte

   Uddybende forklaring

   Je står foran substantivet stoel og betyder her “din”: det er et uformelt possessivt ord til én person, ikke det personlige objektpronomen “dig”. Det ændrer sig ikke efter stolen i denne konstruktion. Eksempel: Je boek is nieuw. — “Din bog er ny.” stoel betyder “stol”. Det er et substantiv; den bestemte form er de stoel, og flertallet er stoelen. Eksempel: De stoel is comfortabel. — “Stolen er behagelig.” geeft er nutidsformen af geven (“give”) med et subjekt i tredje person ental. Her er stolen subjektet: stolen giver noget. Sammenlign ik geef (“jeg giver”) med hij geeft (“han giver”). Eksempel: De stoel geeft steun. — “Stolen giver støtte.” Det andet je står efter verbet og betyder “dig”: det er det uformelle objektspronomen for én person. Det har derfor en anden funktion end det første Je, selv om formen er den samme. Eksempel: Ik geef je een boek. — “Jeg giver dig en bog.” misschien er et adverbium, der udtrykker mulighed eller usikkerhed: “måske”. Det gør ikke udsagnet sikkert; taleren siger, at den følgende situation muligvis er tilfældet. Eksempel: Misschien regent het. — “Måske regner det.” niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med genoeg steun nægter det, at støtten er tilstrækkelig: støtten når muligvis ikke det nødvendige niveau. genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står her foran substantivet steun og angiver en tilstrækkelig mængde eller grad, uden at udsagnet angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik heb genoeg tijd. — “Jeg har nok tid.” steun betyder “støtte”. I denne sætning er det fysisk støtte fra stolen, men ordet kan også bruges om støtte i andre sammenhænge. Eksempel: Deze rugleuning geeft goede steun. — “Dette ryglæn giver god støtte.” Sætningen bygges sådan op: Je stoel (“din stol”) er subjektet, geeft (“giver”) er verbet, og je (“dig”) er modtageren. misschien angiver mulighed, mens niet genoeg steun betyder “ikke nok støtte”. Den samlede betydning er derfor: “Din stol giver dig måske ikke nok støtte.”

3. Ik leun ook naar voren, omdat mijn monitor te ver weg staat.

   Jeg læner mig også frem, fordi min skærm står for langt væk.

   Ik

   jeg

   leun

   læner

   ook

   også

   naar voren

   fremad

   omdat

   fordi

   mijn

   min

   monitor

   skærm

   te ver weg

   for langt væk

   staat

   står

   Uddybende forklaring

   Ik er første person ental som subjekt: “jeg”. Formen bruges om taleren; i andre subjektpositioner kan pronomenet for eksempel være jij (“du”) eller hij (“han”), men ik ændres ikke efter det følgende substantiv. leun er nutid af leunen (“at læne”). Med ik hedder det ik leun; den almindelige nutidsendelse -t bruges ikke her. I denne sætning betyder formen, at taleren læner sig fremad. Nederlandsk har ikke et separat refleksivt pronomen i netop denne formulering, selv om den danske oversættelse har “mig”. ook betyder “også”. Det føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant: taleren læner sig også frem. naar voren er en fast retningsangivelse, “fremad” eller “frem”. Den kan genbruges med andre bevægelses- eller kropsholdningsverber, for eksempel: Kijk naar voren. — “Se fremad.” omdat indleder en begrundelse og betyder “fordi”. Det indleder her årsagen til, at taleren læner sig frem. I en nederlandsk ledsætning med omdat står det finitte verbum typisk sidst: omdat mijn monitor ... staat. mijn er et possessivt bestemmelsesord, “min”. Det angiver, at monitoren tilhører eller hører sammen med taleren. mijn bruges både foran ental og flertal; flertallet kan for eksempel være mijn monitoren — “mine skærme”. monitor er substantivet “skærm” eller “monitor”. Den observerede form er ental; en almindelig flertalsform er monitoren. Her er det denne monitor, der beskrives som placeret for langt væk. te ver weg betyder “for langt væk”. ver weg betyder “langt væk”, mens te viser, at afstanden er større, end den bør være i situationen: De stoel staat te ver weg. — “Stolen står for langt væk.” staat er tredje person ental i nutid af staan (“at stå” eller “at være placeret”). Subjektet er mijn monitor, så formen er staat; med et flertalssubjekt ville nutidsformen være staan. Ved genstande som en monitor bruges staan naturligt om dens placering, uden at udsagnet nødvendigvis fokuserer på, at den fysisk står på sin fod. Samlet bliver strukturen Ik leun ook naar voren — “Jeg læner mig også frem” — efterfulgt af omdat mijn monitor te ver weg staat — “fordi min skærm står for langt væk”. Hele udsagnet siger altså, at taleren læner sig frem, og angiver den for store afstand til monitoren som årsagen. Situationen og formuleringen er neutral og kan bruges som model for andre begrundelser med omdat.

4. Als je het scherm dichterbij zet, kan dat misschien wat druk van je rug wegnemen.

   Hvis du flytter skærmen tættere på, kan det måske tage noget af presset fra din ryg.

   Als je

   hvis du

   scherm

   skærm

   dichterbij

   tættere på

   zet

   flytter eller sætter

   kan

   kan

   dat

   det

   misschien

   måske

   wat

   noget eller lidt

   druk

   pres

   rug

   ryg

   wegnemen

   tage væk eller fjerne

   Uddybende forklaring

   Als je indleder en betingelsesled: "hvis du …". I nederlandsk står det finitte verbum normalt senere i sådan en underordnet sætning, så je er subjektet, mens zet kommer efter objektet. scherm betyder "skærm". I den faste sætning står det som het scherm; het er den bestemte artikel, og scherm er substantivet. Et nyttigt eksempel er Mijn scherm staat dichtbij. — "Min skærm står tæt på." dichterbij betyder "tættere på" og er en sammenlignende form af dichtbij ("tæt på"). Den angiver her, at skærmens placering ændres, så den er nærmere personen. Den almindelige modsætning er verder weg ("længere væk"). zet er nutidsformen af zetten ("sætte, placere") med je som subjekt. Med et objekt og en placeringsangivelse som dichterbij betyder det her at flytte eller placere noget nærmere: Je zet de stoel dichterbij. — "Du sætter stolen tættere på." kan er nutidsformen af modalverbet kunnen med dette subjekt. Det udtrykker mulighed eller evne; her siger det, at handlingen muligvis kan have den nævnte virkning. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, hvilket forklarer wegnemen til sidst. dat betyder her "det" og henviser til den samlede handling, der er nævnt foran: at flytte skærmen tættere på. Det fungerer som subjekt for den mulige virkning; det er ikke scherm, der alene er udpeget som referent. misschien betyder "måske" og gør udsagnet usikkert: virkningen fremstilles som mulig, ikke som sikker. wat står her foran det ikke-tællelige substantiv druk og betyder "noget" eller "lidt" i betydningen en uspecificeret mængde. Det angiver ikke en bestemt mængde. For eksempel betyder Ik heb wat tijd. — "Jeg har lidt tid." druk betyder her fysisk "pres". Det er et substantiv; i wat druk er det den belastning, som måske bliver mindre. Det skal her ikke læses som det beslægtede adjektiv druk i betydningen "travl". rug betyder "ryg". Udtrykket van je rug angiver, at presset tages væk fra din ryg; je er den possessive form, der her betyder "din". Et eksempel er Mijn rug doet pijn. — "Min ryg gør ondt." wegnemen er infinitiven af det adskillelige verbum wegnemen ("tage væk, fjerne"). Det består af weg ("væk") og nemen ("tage"), men i denne underordnede verbalkonstruktion står infinitiven samlet til sidst. I nutid i en hovedsætning kan det adskilles: Dat neemt de druk weg. — "Det tager presset væk." Samlet betyder Als je het scherm dichterbij zet "hvis du flytter skærmen tættere på". kan dat misschien siger "kan det måske", hvor dat henviser til denne handling. wat druk van je rug wegnemen betyder "tage noget af presset fra din ryg". Hele udsagnet er derfor: "Hvis du flytter skærmen tættere på, kan det måske tage noget af presset fra din ryg."

5. Ik dacht eraan om tijdens korte pauzes te rekken.

   Jeg tænkte på at strække ud i korte pauser.

   Ik

   jeg

   dacht eraan om

   tænkte på at

   tijdens

   under / i løbet af

   korte

   korte

   pauzes

   pauser

   te rekken

   at strække ud

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Formen bruges om taleren som den, der tænkte; den ændrer sig ikke efter køn. Et nyttigt kontrastpar er ik “jeg” og jij/je “du”. dacht eraan om betyder her “tænkte på at gøre noget”. dacht er datidsformen af denken “at tænke”; nutidsformen er denk med ik, for eksempel Ik denk eraan om morgen te komen. — “Jeg tænker på at komme i morgen.” eraan henviser i denne konstruktion til det indhold, der udfoldes efter om. Tijdens betyder “under” eller “i løbet af” og indleder tidsrammen for noget. Mønstret tijdens + substantiv kan genbruges i tijdens de les — “i løbet af lektionen”. Her angiver det, hvornår udstrækningen skulle foregå. korte betyder “korte”. Det er den bøjede form af adjektivet kort, som beskriver pauzes, et substantiv i flertal. I denne placering får adjektivet -e: een korte pauze — “en kort pause”, og korte pauzes — “korte pauser”. Det er altså korte, ikke pauzes, der bærer adjektivbøjningen. pauzes betyder “pauser”. Entalsformen er pauze, og flertalsformen er pauzes. Her omtales pauser i flertal, uden at sætningen angiver et bestemt antal. te rekken betyder “at strække ud”. rekken er infinitiven “strække”; te markerer infinitiven i mønstret om ... te + infinitiv. Et eksempel er Ik probeer rustig te rekken. — “Jeg prøver at strække ud roligt.” Her er rekken selve handlingen, mens te forbinder den med konstruktionen. Samlet følger sætningen mønstret Ik dacht eraan om ... te + infinitiv: “Jeg tænkte på at ...”. tijdens korte pauzes angiver tidspunktet, og te rekken angiver den handling, som tanken gælder. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg tænkte på at strække ud i korte pauser.”

6. Rustig rekken kan helpen, maar stop als de pijn erger wordt.

   Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det gør smerterne værre.

   Rustig

   forsigtigt

   rekken

   strække ud

   kan helpen

   kan hjælpe

   stop

   stop

   pijn

   smerte

   erger

   værre

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Rustig beskriver her, hvordan udstrækningen udføres: roligt eller forsigtigt. Det er en adverbiel form, der knytter sig til handlingen rekken, ikke til et bestemt substantiv. Eksempel: Doe het rustig. — Gør det roligt/forsigtigt. Rekken er infinitiven af rekken og betyder at strække ud. I den foregående kontekst bruges samme form efter om te: om ... te rekken — at strække ud. Efter kan står infinitiven uden te, som i kan helpen. Kan helpen består af kan, nutidsformen af modalverbet kunnen, og infinitiven helpen, “hjælpe”. Kan udtrykker her en mulighed, ikke en sikker virkning. Eksempel: Dit kan helpen. — Det kan hjælpe. Det er helpen, der er det leksikalske verbum; kan ændrer modaliteten. Stop er imperativ af stoppen: en direkte opfordring til at standse. Eksempel: Stop meteen. — Stop med det samme. Imperativen retter sig her mod den person, der udfører udstrækningen. Pijn betyder smerte eller smerter. I de pijn står substantivet med bestemt artikel, fordi der henvises til den smerte, som er relevant i situationen. Eksempel: De pijn blijft. — Smerten bliver ved. Erger er komparativformen af erg og betyder “værre” i denne brug. Formen sammenligner smertens tilstand med en tidligere eller forventet mindre alvorlig tilstand. Den relevante kæde er erg — erger — ergst: slem/alvorlig — værre — værst. Eksempel: De pijn wordt erger. — Smerten bliver værre. Wordt er nutidsformen af worden med subjektet de pijn i tredje person ental. Her betyder worden “blive” og fungerer som overgang til en ny tilstand: smerten bliver værre. Eksempel: Het wordt koud. — Det bliver koldt. Formen wordt er altså verbets bøjning, ikke en bøjning af pijn eller erger. Samlet betyder Rustig rekken kan helpen “Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe”: rolig/forsigtig udstrækning fremstilles som en mulig hjælp. maar stop indleder kontrasten og giver opfordringen til at standse. I betingelsessætningen als de pijn erger wordt betyder als “hvis/når”, de pijn “smerten”, og erger wordt “bliver værre”. Hele udsagnet bliver derfor: “Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det gør smerterne værre.”

7. Als het aanhoudt, zou ik waarschijnlijk met een deskundige moeten praten.

   Hvis det fortsætter, bør jeg nok tale med en fagperson.

   Als

   hvis

   aanhoudt

   fortsætter

   zou ik

   ville jeg

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   met

   med

   deskundige

   fagperson

   moeten

   skulle

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret Als ... kan bruges til en betingelse: Als het regent, blijf ik thuis. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” aanhoudt betyder her “fortsætter” eller “varer ved”. Grundformen er aanhouden; i het aanhoudt er verbet bøjet i nutid, 3. person ental. Fordi verbet står i en ledsætning efter Als, står den bøjede form til sidst i dette led. Aanhouden kan også bruges om noget, der bliver ved: De klachten houden aan. — “Generne fortsætter.” zou ik udtrykker en tænkt eller betinget situation med “jeg ville”. Zou er en form af zullen, og subjektet er ik. Sammen med moeten længere fremme danner det mønstret zou ik ... moeten ..., som her svarer til “bør jeg ...” eller “ville jeg være nødt til at ...”. waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” og markerer, at taleren vurderer noget som sandsynligt, ikke sikkert. Det ændrer ikke selve handlingen praten, men graden af sikkerhed i vurderingen. met er præpositionen “med”. I met een deskundige praten viser den, hvem man taler sammen med. Een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal i denne sætning. deskundige er her et substantiv for en fagperson eller ekspert. Det hænger sammen med adjektivet deskundig, “sagkyndig”; i den faste sætning bruges deskundige som navneord om personen. Eksempel: Ik vraag het aan een deskundige. — “Jeg spørger en fagperson.” moeten betyder “skulle” eller “være nødt til”. Her står det efter zou ik; efter et modalverbum står det følgende verbum i infinitiv. Sammenlign Ik moet praten — “Jeg skal tale” — med Ik zou moeten praten — “Jeg burde tale” eller “Jeg ville være nødt til at tale”. praten er infinitiven “at tale”. Den bruges efter moeten, så zou ik ... moeten praten betyder, at taleren overvejer eller vurderer, at det vil være nødvendigt eller tilrådeligt at tale med en fagperson. Hele strukturen er: Als + betingelse (het aanhoudt), efterfulgt af vurderingen zou ik waarschijnlijk ... moeten praten. Den samlede betydning er: “Hvis det fortsætter, bør jeg nok tale med en fagperson.”

8. Vooral als de pijn zich verspreidt of je slaap begint te beïnvloeden.

   Især hvis smerterne breder sig eller begynder at påvirke din søvn.

   Vooral

   især

   als

   hvis

   pijn

   smerte

   zich verspreidt

   breder sig

   of

   eller

   slaap

   søvn

   begint

   begynder

   beïnvloeden

   påvirke

   Uddybende forklaring

   Vooral betyder “især” og fremhæver betingelsen, der følger; det betyder ikke blot “hvis”. als betyder her “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. I andre sammenhænge kan ordet også betyde “når”, men her viser oversættelsen den hypotetiske betydning. pijn betyder “smerte”. I forbindelsen de pijn er de den bestemte artikel, så hele forbindelsen betyder “smerten”. zich verspreidt betyder “breder sig”. Grundformen er verspreiden, og verspreidt er nutidsformen med et entalssubjekt. zich er et refleksivt pronomen i denne faste verbforbindelse. Eksempel: De rook verspreidt zich snel. — “Røgen breder sig hurtigt.” of betyder “eller” og forbinder her to muligheder. slaap betyder “søvn”. I je slaap betyder je “din”, så forbindelsen betyder “din søvn”. begint er nutidsformen af beginnen med et entalssubjekt og betyder “begynder”. Her er det den tidligere nævnte pijn, der er subjekt for både zich verspreidt og begint: smerten breder sig eller begynder at påvirke søvnen. je slaap er ikke subjekt, men det, der påvirkes. beïnvloeden er infinitiven “påvirke”. I forbindelsen begint te beïnvloeden bærer begint bøjningen, mens te beïnvloeden betegner den handling, der begynder. Eksempel: Het lawaai begint mijn slaap te beïnvloeden. — “Støjen begynder at påvirke min søvn.” Samlet er strukturen Vooral + als de pijn zich verspreidt (“især hvis smerten breder sig”) + of + de pijn begint je slaap te beïnvloeden (“eller begynder at påvirke din søvn”). Den fulde betydning er: “Især hvis smerterne breder sig eller begynder at påvirke din søvn.”

9. Deze week kan ik kleine aanpassingen maken en bijhouden of ze helpen.

   I denne uge kan jeg lave små justeringer og holde øje med, om de hjælper.

   Deze week

   denne uge

   kan ik

   jeg kan

   kleine

   små

   aanpassingen

   justeringer

   maken

   lave

   bijhouden

   holde øje med

   ze

   de

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Deze week betyder “denne uge”. Deze er den demonstrative form, der bruges foran et de-ord i ental, som week; udtrykket placerer handlingen i den aktuelle uge. kan ik betyder her “kan jeg”. Kan er 1. person ental af kunnen (“at kunne”). Fordi tidsleddet står først, kommer verbet før subjektet: Deze week kan ik .... Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan helpen = “Jeg kan hjælpe”. kleine betyder “små” i betydningen af begrænset størrelse eller omfang. Grundformen er klein; foran et flertalsnavneord får adjektivet her endelsen -e: kleine aanpassingen. Det er kleine, ikke aanpassingen, der bærer adjektivformen. aanpassingen betyder “justeringer” eller “tilpasninger”. Entalsformen er aanpassing, og flertallet dannes med -en: aanpassingen. I denne sætning handler ordet om flere justeringer, som taleren kan foretage. maken betyder “lave” her. Det er infinitiven af maken. Sammen med aanpassingen danner det den naturlige forbindelse aanpassingen maken = “lave justeringer”. Efter kan forbliver maken i infinitiv. bijhouden betyder “holde øje med” eller “følge løbende”. Det er et separat verb i infinitiv, selv om betydningen ikke kan udledes som en almindelig kombination af bij og houden. Eksempel: Ik houd mijn klachten bij. = “Jeg holder øje med mine symptomer.” ze betyder her “de” og er subjekt i den underordnede sætning. I denne ytring henviser det til de nævnte aanpassingen; det er altså dem, der hjælper. Formen ze kan også have andre funktioner i nederlandsk, men her står den som et flertalspronomen. helpen betyder “hjælpe”. Grundformen er helpen, og i den foreliggende form står verbet i nutid med det flertallige subjekt ze: ze helpen = “de hjælper”. I nutid har flertal her ikke endelsen -t; sammenlign ik help og hij helpt. Strukturen er Deze week kan ik [kleine aanpassingen maken] en [bijhouden of ze helpen]: “Denne uge kan jeg lave små justeringer og holde øje med, om de hjælper.” En forbinder de to handlinger. Of ze helpen er en indirekte ja/nej-sætning, der angiver, hvad der holdes øje med. Hele ytringen udtrykker derfor, at taleren i denne uge kan foretage flere små justeringer og følge, om disse justeringer hjælper.

10. Veranderingen die je consequent volhoudt, zijn meestal makkelijker te beoordelen dan één grote verandering.

    Det er som regel lettere at vurdere ændringer, man holder fast i, end én stor ændring.

    Veranderingen

    ændringer

    consequent

    konsekvent

    volhoudt

    holder fast i

    meestal

    som regel

    makkelijker

    lettere

    beoordelen

    vurdere

    één

    én

    grote

    stor

    verandering

    ændring

    Uddybende forklaring

    Veranderingen betyder her “ændringer”. Det er flertal af verandering (“ændring”): verandering → veranderingen. Flertalsformen gør det muligt at tale om ændringer generelt eller om flere ændringer, uden at teksten angiver et bestemt antal. consequent beskriver måden, noget bliver gjort på: konsekvent eller vedholdende. Her lægger det sig til handlingen volhoudt, ikke til selve ændringerne. Et genanvendeligt mønster er iets consequent volhouden: at holde fast i noget konsekvent. volhoudt kommer fra verbet volhouden, “at holde fast i” eller “at fortsætte”. I denne ledsætning er je subjektet, og ændringerne er det, man holder fast i. volhoudt er nutidsformen med je; i en hovedsætning står det adskillelige verbum typisk som je houdt ... vol, mens det her står samlet til sidst i ledsætningen: die je consequent volhoudt. Eksempel: Als je dit volhoudt, werkt het misschien. — “Hvis du holder fast i dette, virker det måske.” meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det begrænser udsagnet: sammenligningen gælder typisk, ikke nødvendigvis i alle tilfælde. makkelijker er komparativ af makkelijk (“let”): makkelijk → makkelijker (“lettere”) → het makkelijkst (“lettest”). Her sammenlignes det med én stor ændring. Komparativen står sammen med te beoordelen: makkelijker te beoordelen betyder “lettere at vurdere”. beoordelen betyder “at vurdere” eller “at bedømme”. Konstruktionen te + infinitiv efter et adjektiv eller en komparativ svarer her til “at ...”: makkelijker te beoordelen — “lettere at vurdere”. één betyder tallet “én” og har accent for at fremhæve det præcise antal eller kontrasten. Det er ikke den ubestemte artikel; den almindelige artikel er een uden accent. Her sammenlignes flere veranderingen med én enkelt verandering. grote er bøjningsformen af adjektivet groot (“stor”). Det beskriver verandering, ikke één: groot bliver grote foran dette navneord i den givne nominalgruppe, één grote verandering. Eksempel: een grote stap — “et stort skridt.” verandering betyder “ændring” og er ental, modstykket til veranderingen. I slutningen betegner det én stor ændring, som står som sammenligningspunkt efter dan (“end”). Samlet er strukturen: Veranderingen [die je consequent volhoudt] — “ændringer, som man holder konsekvent fast i” — efterfulgt af zijn meestal makkelijker te beoordelen — “er som regel lettere at vurdere”. dan één grote verandering angiver sammenligningen: Disse ændringer er typisk lettere at vurdere end én stor ændring. Den relative ledsætning præciserer, hvilke ændringer der menes.