Mijn
“Mijn” betyder “min” og viser, hvem søvnkvaliteten tilhører i “Mijn slaapkwaliteit”. Det står foran et navneord og bruges her om noget, taleren selv har. Mønstret “Mijn + navneord” kan bruges, når du taler om dine egne ting eller forhold.
slaapkwaliteit
“Slaapkwaliteit” betyder søvnkvalitet og er det, der beskrives som dårligt i “Mijn slaapkwaliteit is slecht geweest”. Det er sammensat af ord for søvn og kvalitet. Du kan bruge det til at tale om, hvor god eller dårlig din søvn føles.
is
“Is” forbinder “Mijn slaapkwaliteit” med beskrivelsen “slecht geweest” i sætningen. Sammen med “geweest” viser det, at søvnkvaliteten har været dårlig. Mønstret “iets is slecht” bruges til at beskrive en tilstand.
slecht
“Slecht” betyder dårlig og beskriver søvnkvaliteten i “slaapkwaliteit is slecht geweest”. Det står efter “is” som en beskrivelse af tilstanden. Du kan bruge “slecht” efter “is” om noget, der ikke fungerer godt.
geweest
“Geweest” betyder været og indgår i “is slecht geweest” for at beskrive en tidligere tilstand. Det er en form af “zijn”, som betyder at være. Mønstret “is ... geweest” kan bruges om noget, der har været på en bestemt måde.
zelfs
“Zelfs” betyder selv eller endda og understreger, at den dårlige søvn gælder, selv når taleren går tidligt i seng. I “zelfs als ik vroeg naar bed ga” forstærker det betingelsen. Brug “zelfs” til at fremhæve noget overraskende eller ekstra.
als
“Als” indleder betingelsen “als ik vroeg naar bed ga”, som her betyder når eller hvis jeg går tidligt i seng. Det forbinder betingelsen med resten af sætningen. Mønstret “als + sætning” bruges til at beskrive, hvad der sker under en bestemt betingelse.
ik
“Ik” betyder jeg og er den, der går i seng i “als ik vroeg naar bed ga”. Det viser, hvem handlingen gælder for. Brug “ik” som subjekt, når du fortæller om dine egne handlinger.
vroeg
“Vroeg” betyder tidligt og beskriver tidspunktet i “vroeg naar bed ga”. Det står foran udtrykket for at gå i seng og viser, at det sker tidligt. Du kan bruge “vroeg” til at placere en handling tidligt på dagen eller aftenen.
naar
“Naar” betyder til i det faste udtryk “naar bed gaan”, altså at gå i seng. Her forbinder det bevægelsen med destinationen “bed”. Brug mønstret “naar bed gaan”, når du taler om at gå i seng.
bed
“Bed” betyder seng og er destinationen i “naar bed ga”. Sammen med “naar” indgår det i udtrykket for at gå i seng. Du kan bruge “bed” i samtaler om søvn, sengetid og at gå i seng.
ga
“Ga” betyder går i “ik vroeg naar bed ga” og beskriver handlingen at gå i seng. Det er en form af “gaan” og står sammen med “naar bed”. Mønstret “ik ga naar ...” bruges til at fortælle, hvor du går hen.
Hoe
“Hoe” betyder hvordan og indleder spørgsmålet “Hoe ziet jouw avondroutine eruit?”. Det spørger til, hvordan noget ser ud eller foregår. Brug “Hoe” i spørgsmål om måde, udseende eller forløb.
ziet
“Ziet” indgår i spørgsmålet “Hoe ziet jouw avondroutine eruit?” og hjælper med at spørge, hvordan rutinen ser ud. Det er en form af “zien”, men her bruges det sammen med “eruit”. Mønstret “Hoe ziet ... eruit?” bruges til at spørge, hvordan noget ser ud eller fungerer.
jouw
“Jouw” betyder din og viser, at aftenrutinen tilhører den person, der bliver spurgt. Det står foran “avondroutine” i “jouw avondroutine”. Mønstret “jouw + navneord” bruges, når du taler om noget, der hører til den person, du henvender dig til.
avondroutine
“Avondroutine” betyder aftenrutine og er det, der bliver spurgt til i “jouw avondroutine”. Det betegner de vaner eller handlinger, man normalt har om aftenen. Du kan bruge ordet til at tale om, hvad en person plejer at gøre før sengetid.
eruit
“Eruit” hører sammen med “ziet” i “Hoe ziet jouw avondroutine eruit?” og bidrager til betydningen hvordan noget ser ud eller foregår. Udtrykket skal forstås samlet, ikke som et spørgsmål om fysisk at komme ud. Brug hele mønstret “Hoe ziet ... eruit?” om at spørge til en rutine eller situation.
drink
“Drink” betyder drikker i “Ik drink koffie na het avondeten”. Det er talerens handling og står efter “Ik”. Mønstret “Ik drink + drik” bruges til at fortælle, hvad du drikker.
koffie
“Koffie” betyder kaffe og er det, taleren drikker i “Ik drink koffie”. Det fungerer som det, handlingen retter sig mod. Du kan bruge “koffie” i samtaler om drikkevaner og tidspunktet for at drikke kaffe.
na
“Na” betyder efter og angiver tidspunktet i “na het avondeten”. Det placerer kaffedrikningen efter aftensmaden. Mønstret “na + tidspunkt eller aktivitet” bruges til at sige, hvad der sker bagefter.
het
“Het” står foran “avondeten” i “na het avondeten” og markerer det bestemte måltid, som der tales om. Her bidrager det til den faste tidsangivelse efter aftensmaden. Brug “het” foran et navneord, når den bestemte artikel kræves.
avondeten
“Avondeten” betyder aftensmad og er det tidspunkt, som kaffeindtagelsen placeres efter i “na het avondeten”. Det betegner aftenens måltid. Du kan bruge ordet til at tale om, hvad der sker før eller efter aftensmaden.
en
“En” betyder og og forbinder de to handlinger i “Ik drink koffie ... en kijk ...”. Det viser, at taleren både drikker kaffe og ser på telefonen. Brug “en” til at forbinde to handlinger eller oplysninger.
kijk
“Kijk” betyder kigger eller ser på i “kijk in bed op mijn telefoon”. Her beskriver det, at taleren bruger eller ser på telefonen i sengen. Mønstret “kijk op mijn telefoon” kan bruges til at fortælle, at du ser noget på din telefon.
in
“In” betyder i og angiver stedet i “in bed”. Det viser, at telefonbrugen sker, mens personen er i sengen. Mønstret “in bed” bruges til at tale om noget, der sker i sengen.
op
“Op” indgår i “op mijn telefoon” og viser, at taleren ser eller kigger på telefonen. Sammen med “kijk” beskriver det, hvad telefonen bruges til. Mønstret “kijken op je telefoon” kan bruges om at tjekke eller se noget på sin telefon.
telefoon
“Telefoon” betyder telefon og er det, taleren kigger på i “op mijn telefoon”. Det er den genstand, der forbindes med handlingen “kijk”. Du kan bruge ordet til at tale om telefonbrug, beskeder eller skærmtid.
Zowel
“Zowel” betyder både og bruges sammen med “als” i “Zowel cafeïne als schermtijd”. Det viser, at to ting begge har den nævnte virkning. Mønstret “Zowel X als Y” bruges til at fremhæve to elementer på samme tid.
cafeïne
“Cafeïne” betyder koffein og er en af de to ting, der kan gøre det sværere at falde til ro. Det står i konstruktionen “Zowel cafeïne als schermtijd”. Du kan bruge ordet i samtaler om kaffe, energidrikke og søvnvaner.
schermtijd
“Schermtijd” betyder skærmtid og er den anden ting, der nævnes i “Zowel cafeïne als schermtijd”. Det betegner den tid, man bruger foran en skærm. Du kan bruge ordet, når du taler om telefon-, computer- eller anden skærmbrug.
kunnen
“Kunnen” betyder kan og viser mulighed eller potentiel virkning i “kunnen het moeilijker maken”. Det står før infinitiven “maken”. Mønstret “kunnen + infinitiv” bruges til at sige, hvad noget kan gøre eller føre til.
moeilijker
“Moeilijker” betyder sværere og sammenligner den beskrevne situation med en lettere situation. I “het moeilijker maken” siger det, at koffein og skærmtid gør det mindre let at falde til ro. Mønstret “iets moeilijker maken” bruges om noget, der gør en handling eller situation mere krævende.
maken
“Maken” betyder gøre eller gøre til og indgår i “het moeilijker maken”. Her beskriver det, at koffein og skærmtid gør det sværere at falde til ro. Mønstret “iets + adjektiv + maken” bruges til at sige, at noget ændrer, hvordan en situation opleves.
om
“Om” indleder infinitivskonstruktionen “om tot rust te komen”, som forklarer, hvad det er, der bliver sværere. Det forbinder “moeilijker maken” med den handling, man skal udføre. Brug “om ... te + infinitiv” til at knytte en handling eller et formål til resten af sætningen.
tot rust te komen
“Tot rust te komen” betyder at falde til ro i “het moeilijker maken om tot rust te komen”. “Tot” peger mod en tilstand af ro, “rust” er selve roen, “te” markerer infinitiven, og “komen” udtrykker at komme ind i denne tilstand. Brug hele udtrykket, når du taler om at slappe af eller blive rolig.
kan
“Kan” betyder kan og viser, hvad taleren har mulighed for i “Ik kan niet alles tegelijk veranderen”. Det står før infinitiven “veranderen”. Mønstret “Ik kan + infinitiv” bruges til at fortælle, hvad du er i stand til eller har mulighed for.
niet
“Niet” betyder ikke og nægter udsagnet i “kan niet alles tegelijk veranderen”. Det gør klart, at taleren ikke kan ændre alt på én gang. Brug “niet” til at nægte en handling eller mulighed.
alles
“Alles” betyder alt eller det hele og er det, taleren ikke kan ændre på én gang i “niet alles tegelijk veranderen”. Det samler alle de mulige ændringer i én betegnelse. Du kan bruge “alles” til at tale om en hel mængde uden at nævne hvert element.
tegelijk
“Tegelijk” betyder samtidig eller på én gang og beskriver, hvordan ændringerne skulle ske i “alles tegelijk veranderen”. Her siger taleren, at alle ændringer ikke kan ske på samme tid. Brug “tegelijk” til at tale om handlinger, der sker på samme tidspunkt.
veranderen
“Veranderen” betyder ændre og er infinitiven efter “kan” i “alles tegelijk veranderen”. Det beskriver den handling, som taleren ikke kan udføre på én gang. Mønstret “kan ... veranderen” bruges om at ændre vaner, planer eller forhold.
Begin
“Begin” betyder begynd og giver et direkte råd i “Begin met één realistische verandering”. Det opfordrer personen til at starte med én ændring. Mønstret “Begin met + navneord eller handling” bruges, når du foreslår et første skridt.
met
“Met” betyder med og viser, hvad personen skal starte med i “Begin met één realistische verandering”. Det introducerer det første valgte element. Mønstret “beginnen met + noget” bruges til at sige, hvad en aktivitet eller forandring starter med.
realistische
“Realistische” betyder realistisk og beskriver “verandering” i “één realistische verandering”. Formen står foran navneordet og passer til den konkrete formulering her. Du kan bruge ordet om et mål eller en ændring, som virker mulig at gennemføre.
verandering
“Verandering” betyder ændring og er det første konkrete skridt i “één realistische verandering”. Det betegner noget, der skal gøres anderledes end før. Du kan bruge ordet, når du taler om at ændre vaner eller planer.
bijvoorbeeld
“Bijvoorbeeld” betyder for eksempel og introducerer det konkrete forslag om ikke at drikke kaffe efter aftensmaden. Det viser, at det følgende er ét muligt eksempel på ændringen. Brug “bijvoorbeeld” til at give et eksempel uden at sige, at det er den eneste mulighed.
door
“Door” indleder “door na het avondeten geen koffie te drinken” og forklarer, hvordan ændringen kan gennemføres. Det forbinder en handling med den måde, man opnår eller udfører noget på. Mønstret “door ... te + infinitiv” bruges til at beskrive en metode.
geen
“Geen” betyder ingen eller ikke nogen og nægter “koffie” i “geen koffie te drinken”. Her betyder det, at personen slet ikke skal drikke kaffe efter aftensmaden. Brug “geen” foran et navneord, når du nægter, at noget findes eller indgår.
te
“Te” markerer infinitiven i “te drinken” efter “door”. Det forbinder “drinken” med den foregående konstruktion og viser den handling, der beskriver metoden. Brug “te” i mønstret “door ... te + infinitiv”, som i “door ... te drinken”.
drinken
“Drinken” betyder drikke og er infinitiven i “geen koffie te drinken”. Det beskriver den handling, som personen skal undlade efter aftensmaden. Mønstret “te drinken” bruges efter konstruktioner, der kræver en infinitiv.
Dan
“Dan” betyder så eller derefter og forbinder den foreslåede ændring med næste mulighed i “Dan kan ik ...”. Det viser, hvad taleren kan gøre som næste skridt. Brug “Dan” i begyndelsen af en sætning for at vise en følge eller rækkefølge.
de
“De” står foran “tijd” i “de tijd op mijn telefoon” og markerer den bestemte tid, der allerede er identificeret som telefonbrug. Det hjælper med at gøre “tijd” til et bestemt led i sætningen. Brug “de” foran navneord, når den bestemte artikel kræves.
tijd
“Tijd” betyder tid og henviser her til den tid, taleren bruger på telefonen i “de tijd op mijn telefoon”. Den tid skal erstattes af læsning. Du kan bruge “tijd” til at tale om, hvor længe eller hvornår noget foregår.
vervangen
“Vervangen” betyder erstatte og beskriver, at telefoniden skal skiftes ud med læsning i “de tijd op mijn telefoon vervangen door lezen”. Mønstret “iets vervangen door iets anders” viser både det, der fjernes, og det, der kommer i stedet. Brug det til at tale om at skifte en vane, genstand eller aktivitet ud.
lezen
“Lezen” betyder læse og er det, der skal komme i stedet for telefoniden i “vervangen door lezen”. Det fungerer som navnet på den nye aktivitet. Du kan bruge “door + aktivitet” til at sige, hvad noget erstattes med.
voor
“Voor” betyder før og placerer læsningen i tiden i “voor het slapengaan”. Det viser, at aktiviteten sker inden sengetid. Mønstret “voor + tidspunkt eller aktivitet” bruges til at angive, hvad der sker først.
slapengaan
“Slapengaan” betyder sengetid og står i tidsudtrykket “voor het slapengaan”. Det betegner tidspunktet, hvor man går i seng, ikke selve læseaktiviteten. Du kan bruge ordet til at tale om vaner før sengetid.
Een
“Een” betyder en og introducerer “routine” som et enkelt eksempel i “Een routine die je kunt volhouden”. Det viser, at der tales om en rutine uden at gøre den bestemt. Brug “een” foran et navneord, når du nævner én ubestemt ting.
routine
“Routine” betyder rutine og er det, der beskrives som vigtigt, hvis man kan holde fast i den. I “Een routine die je kunt volhouden” henviser det til en gentagen vane eller fremgangsmåde. Du kan bruge ordet om daglige eller ugentlige vaner.
die
“Die” betyder som og forbinder “routine” med beskrivelsen “je kunt volhouden”. Det peger tilbage på rutinen og indleder den del, der fortæller, hvilken rutine der menes. Mønstret “een ... die ...” bruges til at beskrive et navneord med en ledsætning.
je
“Je” betyder du og er den person, der kan holde fast i rutinen i “die je kunt volhouden”. Det viser, hvem handlingen gælder for. Brug “je” som subjekt eller objekt, når du taler uformelt til én person.
kunt
“Kunt” betyder kan og viser mulighed i “je kunt volhouden”. Det står foran infinitiven “volhouden”. Mønstret “je kunt + infinitiv” bruges til at sige, hvad du er i stand til eller kan gennemføre.
volhouden
“Volhouden” betyder holde fast i eller fortsætte med og beskriver en rutine, man kan fortsætte med over tid. I “die je kunt volhouden” siger det, at rutinen skal være mulig at følge. Du kan bruge “iets volhouden” om en vane, plan eller indsats, du fortsætter med.
belangrijker
“Belangrijker” betyder vigtigere og sammenligner en holdbar rutine med en perfekt rutine i “belangrijker dan een perfecte routine”. Det viser, at det første vurderes som mere værdifuldt. Mønstret “belangrijker dan” bruges til direkte sammenligninger.
perfecte
“Perfecte” betyder perfekt og beskriver den rutine, som den holdbare rutine sammenlignes med i “een perfecte routine”. Det betegner en rutine uden fejl eller mangler. Du kan bruge ordet til at beskrive noget, der opfylder en meget høj standard.
dat
“Dat” betyder det og henviser til den foreslåede ændring i “Ik kan dat korte tijd uitproberen”. Det fungerer som det, taleren vil afprøve. Brug “dat” til at henvise til noget, der allerede er nævnt.
korte
“Korte” betyder kort og beskriver tidsrummet i “korte tijd”. Det viser, at afprøvningen kun varer en begrænset periode. Du kan bruge “korte” foran et tidsord, når du taler om en kort varighed.
uitproberen
“Uitproberen” betyder afprøve eller prøve og beskriver, at taleren vil teste ændringen i “dat korte tijd uitproberen”. Det handler om at se, hvordan en idé eller vane fungerer i praksis. Mønstret “iets uitproberen” bruges, når du tester en metode, plan eller løsning.
voordat
“Voordat” betyder før og indleder tidspunktet for vurderingen i “voordat ik het resultaat beoordeel”. Det viser, at resultatet først skal vurderes efter afprøvningen. Brug “voordat + sætning” til at sige, hvad der sker senere end en anden handling.
resultaat
“Resultaat” betyder resultat og er det, taleren vil vurdere i “het resultaat beoordeel”. Det henviser til virkningen af den afprøvede ændring. Du kan bruge ordet, når du taler om, hvad en indsats eller test fører til.
beoordeel
“Beoordeel” betyder vurderer og beskriver, hvad taleren vil gøre med resultatet i “ik het resultaat beoordeel”. Det handler om at bedømme virkningen efter afprøvningen. Mønstret “iets beoordelen” bruges, når du vurderer en idé, indsats eller et resultat.
geeft
“Geeft” betyder giver og beskriver virkningen i “Dat geeft je lichaam genoeg tijd”. Det viser, at den foreslåede periode giver kroppen den nødvendige tid. Mønstret “iets geeft iemand tijd” bruges til at sige, at noget giver en person tid til en handling eller tilpasning.
lichaam
“Lichaam” betyder krop og er den, der får tid til at tilpasse sig i “je lichaam”. Det henviser til kroppens gradvise reaktion på den nye vane. Du kan bruge ordet i samtaler om søvn, sundhed og fysisk tilpasning.
genoeg
“Genoeg” betyder nok eller tilstrækkelig og beskriver mængden af tid i “genoeg tijd”. Det siger, at perioden er lang nok til formålet. Brug “genoeg + navneord” til at tale om en tilstrækkelig mængde.
zich
“Zich” betyder sig og indgår i “zich aan te passen”, hvor kroppen tilpasser sig en ændring. Det viser, at kroppen selv er den, der gennemgår tilpasningen. Brug “zich” i refleksive udtryk, hvor handlingen vender tilbage til personen eller kroppen.
aan
“Aan” er den første del af verbet “aanpassen” i “zich aan te passen”. Sammen med “passen” bidrager det til betydningen tilpasse, og “te” står mellem delene i infinitivskonstruktionen. Brug hele mønstret “zich aan te passen”, når du taler om at vænne sig til en ændring.
passen
“Passen” er den anden del af verbet “aanpassen” i “zich aan te passen”. Sammen med “aan” betyder det her at tilpasse sig, ikke blot at passe i størrelse. Mønstret “zich aan te passen” bruges om en person eller krop, der gradvist vænner sig til nye forhold.