Besøg på klinikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb een afspraak bij de kliniek.

   Jeg har en tid på klinikken.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   afspraak

   aftale; tid

   bij

   på

   kliniek

   klinik

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det står her som subjekt, altså den person der har aftalen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; ik bruges af taleren uanset talerens køn. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) sammen med ik: ik heb. Sammenlign zij heeft (“hun har”), hvor verbet får formen heeft; heb er altså ikke navnet på grundformen. Eksempel: Ik heb een boek. — “Jeg har en bog.” afspraak betyder her en aftale eller en bestilt tid. Grundformen er afspraak, og flertalsformen er afspraken. I een afspraak er een den ubestemte artikel; den viser ikke i sig selv, at der er tale om tallet én, men markerer en ubestemt aftale/tid. Eksempel: Ik maak een afspraak. — “Jeg laver en aftale / bestiller en tid.” bij angiver her den stedlige relation “på”. Sammen med de kliniek angiver det, at aftalen er på klinikken. kliniek er substantivet “klinik”. I den fulde gruppe står det som de kliniek, hvor de er den bestemte artikel: “klinikken”. Substantivet er ikke den del, der udtrykker bestemthed; det er artiklen de, der gør det. Sætningen samles sådan: Ik heb = “jeg har”, een afspraak = “en aftale/en tid”, og bij de kliniek = “på klinikken”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har en tid på klinikken.”

2. Maar ik weet niet zeker wat ik eerst moet doen.

   Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.

   Maar

   men

   ik

   jeg

   weet

   ved

   niet

   ikke

   zeker

   sikker

   wat

   hvad

   eerst

   først

   moet

   skal

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her „men” og markerer en kontrast til den foregående situation. Det kan bruges i begyndelsen af en sætning: Maar ik kom morgen. — „Men jeg kommer i morgen.” ik er 1. person ental, „jeg”. Pronomenet angiver taleren som den, der ikke er sikker og skal udføre handlingen. I nederlandsk står ik ofte direkte foran det finitte verbum i en hovedsætning: Ik weet het. — „Jeg ved det.” weet er nutidsformen af weten, „at vide”, her med subjektet ik. Formen er ik weet; infinitiven er weten. Den betyder viden om et forhold eller svar, ikke nødvendigvis at man har undersøgt noget lige nu. Ik weet het. betyder „Jeg ved det.” niet er negationen „ikke”. Sammen med weet gør ik weet niet betydningen til „jeg ved ikke”. Placeringen af niet bidrager her til at nægte hele viden-udsagnet. zeker er et beskrivende adjektiv med betydningen „sikker” eller „vis”. I niet zeker beskriver det talerens sikkerhed: taleren ved ikke med sikkerhed, hvad der skal gøres. Adjektivet står her uden bøjning efter zijn-betydningen i forbindelsen zeker zijn; i den faste sætning er det del af niet zeker, ikke en beskrivelse af et navneord. Ik ben zeker. — „Jeg er sikker.” wat er spørgeordet „hvad”. Her indleder det en indlejret spørgsmålssætning, der fungerer som det, taleren ikke ved. Ik weet wat je bedoelt. — „Jeg ved, hvad du mener.” eerst betyder „først” i betydningen „som den første handling” eller „før noget andet”. Det angiver rækkefølgen af handlingen, ikke nødvendigvis et bestemt klokkeslæt. Wat moet ik eerst doen? — „Hvad skal jeg gøre først?” moet er nutidsformen af modalverbet moeten, „at skulle” eller „at være nødt til”. Her passer den til subjektet i den indlejrede sætning, som på dansk gengives med „jeg skal”. Efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv: Ik moet wachten. — „Jeg skal vente.” doen er infinitiven „at gøre”. Den står efter moet, så moet doen betyder „skal gøre”. Wat kan ik doen? — „Hvad kan jeg gøre?” Sammen danner ik weet niet zeker betydningen „jeg ved ikke med sikkerhed”. Derefter angiver wat det ukendte indhold, og ik ... moet doen betyder „jeg skal gøre”; i den indlejrede sætning står moet før infinitiven doen. eerst tilføjer, at spørgsmålet gælder den første handling. Hele udsagnet betyder derfor: „Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.”

3. Begin bij de receptie en laat hun je verzekeringspas zien.

   Begynd i receptionen, og vis dem dit sundhedskort.

   Begin

   begynd

   receptie

   reception

   laat … zien

   vis

   hun

   dem

   je

   dit

   verzekeringspas

   forsikringskort

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (“begynde”). Imperativen giver en instruktion; formen markerer ikke i sig selv, om den henvendte er én eller flere personer. Grundformen er beginnen, og i nutid hedder det for eksempel ik begin (“jeg begynder”). Eksempel: Begin hier. — “Begynd her.” receptie betyder “reception”. Sammen med de danner det de receptie, og bij de receptie betyder “ved receptionen”. Flertalsformen er recepties. Eksempel: Ik wacht bij de receptie. — “Jeg venter ved receptionen.” laat ... zien er den almindelige hollandske konstruktion for “vis ...”. Den består her af imperativen laat af laten og zien, som står senere i sætningen. Det, der skal vises, står mellem de to dele. Eksempel: Laat mij je ticket zien. — “Vis mig din billet.” hun er den hollandske form for det indirekte objekt “dem”, altså modtageren af det, der vises. I den faste oversættelse er modtageren gengivet som “dem”. Formen hun er ikke et possessivt ord i denne brug. je er her et possessivt ord og betyder ifølge den faste oversættelse “dit”. Det ændrer ikke form efter det ejede ord i denne konstruktion. Hollandsk jouw kan bruges med ekstra betoning: je pas — “dit kort”, men jouw pas — “dit kort” med fremhævelse. verzekeringspas er et sammensat navneord: verzekering (“forsikring”) + pas (“kort”). I denne ytring er det kortet, der skal vises; den faste oversættelse gengiver det som et sundhedskort. Flertalsformen er verzekeringspassen. Eksempel: Ik heb mijn verzekeringspas bij me. — “Jeg har mit forsikringskort med mig.” Samlet betyder Begin bij de receptie “Begynd ved receptionen”. I laat hun je verzekeringspas zien er den underforståede henvendte den, hvis kort skal vises: hun angiver modtageren, je verzekeringspas er det, der vises, og laat ... zien angiver handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Begynd i receptionen, og vis dem dit sundhedskort.”

4. Moet ik een formulier invullen voordat ik de verpleegkundige zie?

   Skal jeg udfylde en formular, før jeg kommer ind til sygeplejersken?

   Moet ik

   skal jeg

   formulier

   formular

   invullen

   udfylde

   voordat

   før

   verpleegkundige

   sygeplejerske

   zie

   ser

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg?”. moet er nutidsformen af moeten for første person ental; i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? Som genanvendeligt mønster kan du bruge Moet ik ...? for at spørge, om du skal gøre noget. formulier er et formular- eller skema-dokument. Det er et navneord med bestemt artikel het: het formulier. I den faste sætning står det efter een, som blot præsenterer et ubestemt formular og ikke i sig selv angiver et bestemt antal. invullen betyder “udfylde” eller “skrive oplysninger ind i et skema”. Grundformen er invullen; det er et separabelt verbum, men efter modalverbet moeten står infinitiven samlet til sidst i verbalkonstruktionen: Moet ik een formulier invullen? I en hovedsætning uden modal kan den adskilles: Ik vul een formulier in. Her er vul ... in nutidsformen af invullen. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om, hvad der skal ske først. I den følgende ledsætning står verbet til sidst: voordat ik de verpleegkundige zie. Det kan bruges i andre tidsforbindelser, for eksempel: Was je je handen voordat je eet? — “Vasker du hænder, før du spiser?” verpleegkundige betyder her “sygeplejerske” eller mere generelt en person, der arbejder som sygeplejefaglig. Ordet angiver ikke i sig selv personens køn. Det er et de-ord: de verpleegkundige. zie betyder her “ser” og er første person ental af zien, “at se”. Formen passer til subjektet ik: ik zie. Den samme nutidsform bruges ikke med alle subjekter; for eksempel hedder det hij ziet — “han ser”. I den faste sætning er de verpleegkundige det direkte objekt for zie, ikke subjektet. Samlet består spørgsmålet af modalverbet og subjektet Moet ik, handlingen een formulier invullen og tidsledsætningen voordat ik de verpleegkundige zie. Betydningen er derfor: “Skal jeg udfylde en formular, før jeg kommer ind til sygeplejersken?” Den hollandske formulering siger direkte “før jeg ser sygeplejersken”, mens den faste danske oversættelse gengiver situationens tilsigtede betydning som at komme ind til sygeplejersken.

5. Waarschijnlijk wel, vooral als dit je eerste bezoek is.

   Det skal du sikkert, især hvis det er dit første besøg.

   Waarschijnlijk wel

   sandsynligvis ja

   vooral

   især

   als

   hvis

   dit

   dette

   je

   din

   eerste

   første

   bezoek

   besøg

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Waarschijnlijk wel betyder her “sandsynligvis ja”. waarschijnlijk er et biord, der udtrykker sandsynlighed: waarschijnlijk = sandsynligvis. wel er her den bekræftende partikel, som gør svaret positivt. Sammen kan konstruktionen bruges som et kort, sandsynligt ja-svar. vooral betyder “især” og fremhæver den efterfølgende betingelse. Det kan genbruges i mønsteret vooral als ... = “især hvis ...”. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I andre sammenhænge kan als også betyde “som” eller “når”, så betydningen afhænger af konstruktionen. Eksempel: Als je tijd hebt, kom dan. — “Hvis du har tid, så kom.” dit betyder “dette/det her” og står foran bezoek. På nederlandsk bruges dit som demonstrativ foran et entalsord med het-typen; bezoek er et sådant intetkønsord. Det er den grammatiske form, ikke alene afstanden til noget, der bestemmer valget. Sammen med substantivet betyder dit bezoek “dette besøg”. je betyder her “dit” og fungerer som ejestedord foran bezoek: je bezoek = “dit besøg”. Den korte form je bruges almindeligt i både ental og flertal, mens jouw kan bruges med ekstra betoning: jouw bezoek = “dit besøg” med tryk på ejerskabet. eerste betyder “første” og er et ordenstal, ikke blot en almindelig beskrivelse af tidlighed. Det står foran bezoek i eerste bezoek. Formen eerste er den relevante attributive form her; den kan også bruges foran andre substantiver, for eksempel de eerste dag = “den første dag”. bezoek betyder “besøg”. Det er et substantiv med bestemt artikel het: het bezoek. Flertalsformen er bezoeken: bezoeken kan derfor betyde “besøg” i flertal, mens een bezoek er “et besøg”. Her er bezoek ental, fordi udtrykket handler om ét første besøg. is er en bøjet form af verbet zijn (“at være”). Den bruges med tredje person ental, som i het bezoek is ... — “besøget er ...”. En nyttig række er zijn (infinitiv), ik ben, jij bent, hij/zij/het is, wij zijn. Hele sætningen kan samles som Waarschijnlijk wel + vooral als + dit je eerste bezoek is: “Sandsynligvis ja, især hvis dette er dit første besøg.” I den givne dialog fungerer den som et sandsynligt bekræftende svar på det foregående spørgsmål; betingelsen fremhæver, at svaret især gælder ved et første besøg.

6. Moet ik daarna in de centrale wachtkamer wachten?

   Skal jeg vente i det centrale venteværelse bagefter?

   Moet ik

   Skal jeg

   daarna

   bagefter

   centrale

   centrale

   wachtkamer

   venteværelse

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Moet ik er et spørgsmålsmønster: det finitte verbum moet kommer før subjektet ik, så betydningen bliver “skal jeg …?”. moet er 1. person ental i nutid af moeten; efter dette modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Sammenlign Ik moet wachten med spørgsmålet Moet ik wachten?. daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Her viser det til et tidspunkt efter noget, der allerede er nævnt eller forstået; ordet fastslår ikke i sig selv præcis, hvilken handling der kommer først. centrale er den attributive form af adjektivet centraal foran wachtkamer. I denne bestemte nominalgruppe står adjektivet med endelsen -e: de centrale wachtkamer. Som prædikativt adjektiv står grundformen normalt uden denne endelse, fx De wachtkamer is centraal — “Venteværelset er centralt”. Komparativformen er centraler. wachtkamer er et navneord, der betyder “venteværelse”. Det er et de-ord: de wachtkamer. Det er et sammensat navneord, som skrives i ét ord. wachten er infinitiven “at vente”. Den står efter moet, fordi moeten er et modalverbum: Ik moet wachten betyder “Jeg skal vente”. Formen wachten ændrer sig ikke efter personen i denne konstruktion; personinformationen ligger i det finitte verbum moet. Sammen danner in de centrale wachtkamer stedleddet “i det centrale venteværelse”. Hele spørgsmålet spørger, om taleren bagefter skal vente i det centrale venteværelse: “Skal jeg vente i det centrale venteværelse bagefter?”

7. Blijf daar, tenzij de receptie je ergens anders naartoe stuurt.

   Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.

   Blijf

   bliv

   daar

   der

   tenzij

   medmindre

   receptie

   reception

   je

   dig

   ergens anders

   et andet sted

   naartoe

   derhen

   stuurt

   sender

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativformen af blijven (“at blive”): “blijf” bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer. Infinitiven er blijven; nutidsformen er for eksempel ik blijf (“jeg bliver”), mens de receptie blijft betyder “receptionen bliver”. daar er et stedadverbium med betydningen “der”. Her henviser det til det sted, der allerede er etableret i situationen; den foreliggende kontekst gør ikke stedets præcise identitet til en selvstændig grammatisk oplysning. Sammenlign hier (“her”) og daar (“der”). Eksempel: Wacht daar. — “Vent der.” tenzij indleder en undtagelsesbetingelse og betyder “medmindre”. Mønsteret er X, tenzij Y: X gælder, bortset fra hvis Y sker. Eksempel: Ik kom, tenzij ik ziek ben. — “Jeg kommer, medmindre jeg er syg.” receptie er substantivet “reception”. I de receptie står det med den bestemte artikel de; receptie selv har ikke en synlig talbøjning her. Eksempel: De receptie is open. — “Receptionen er åben.” je er den ubetonede objektsform af det nederlandske pronomen for “dig”. Formen kan i andre sammenhænge også bruges for “jer”, så person- og talreferencen kan ikke altid udledes af formen alene; her er det den person eller de personer, som receptionen sender. Den betonede form er jou, når kontrast eller eftertryk er vigtigt. ergens anders betyder “et andet sted” eller “et andet sted hen” i denne sammenhæng. ergens angiver et ubestemt sted, og anders betyder “anderledes/et andet”. Udtrykket er en samlet stedangivelse, men de to ord bevarer deres egne funktioner. Eksempel: Hij woont ergens anders. — “Han bor et andet sted.” naartoe er et retningsadverbium, der viser bevægelse hen imod et sted. Det passer her sammen med stuurt: nogen sender dig hen et andet sted. Et almindeligt alternativt mønster er naar ... toe, for eksempel naar de uitgang toe — “hen mod udgangen”. stuurt er nutidsformen af sturen (“at sende”) med subjektet i tredje person ental: de receptie stuurt. Infinitiven er sturen; ik stuur betyder “jeg sender”, mens zij sturen betyder “de sender”. Her er de receptie den, der sender, je den, der bliver sendt, og ergens anders naartoe den nye destination. Hele strukturen er Blijf daar, tenzij de receptie je ergens anders naartoe stuurt. Først gives opfordringen Blijf daar (“Bliv der”). Derefter begrænser tenzij den: opfordringen gælder, medmindre receptionen sender dig hen til et andet sted. Den faste danske betydning er derfor: “Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.”

8. Ik word nerveus als ik niet weet wat de procedure inhoudt.

   Jeg bliver nervøs, når jeg ikke ved, hvad proceduren går ud på.

   Ik

   jeg

   word

   bliver

   nerveus

   nervøs

   als

   når

   niet

   ikke

   weet

   ved

   wat

   hvad

   procedure

   procedure

   inhoudt

   går ud på

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet for word, så verbet står i første person: ik word. Eksempel: Ik ben moe. = “Jeg er træt.” word er første person ental i nutid af worden og betyder her “bliver”. Det beskriver en overgang til en tilstand, ikke blot at personen allerede er nervøs. Sammenlign ik word med hij wordt, hvor tredje person ental har -t. Eksempel: Ik word rustig. = “Jeg bliver rolig.” nerveus er et adjektiv og beskriver personens tilstand: “nervøs”. Adjektivet står her efter verbet og får derfor ikke en særlig endelse. Eksempel: Zij is nerveus. = “Hun er nervøs.” als indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. Den forbinder situationen med hovedsætningen: als ik niet weet ... = “når jeg ikke ved ...”. Eksempel: Ik bel je als ik aankom. = “Jeg ringer til dig, når jeg ankommer.” niet nægter her udsagnet om at vide noget bestemt: personen ved ikke, hvad proceduren går ud på. Det betyder her “ikke”, ikke “ingen”. Eksempel: Ik weet het niet. = “Jeg ved det ikke.” weet er nutidsformen af weten for første person ental: ik weet. Weten handler om at have viden eller kende et svar. Den samme form bruges også med jij: jij weet; tredje person ental er hij weet. Eksempel: Ik weet waar het is. = “Jeg ved, hvor det er.” wat betyder her “hvad” og indleder et indlejret spørgsmål om procedurens indhold eller betydning. Det er ikke et selvstændigt spørgsmål med omvendt ordstilling; i den indlejrede sætning står verbet til sidst. Eksempel: Ik weet wat je bedoelt. = “Jeg ved, hvad du mener.” procedure er substantivet “procedure”. I den fulde sætning står det med bestemt artikel: de procedure. Som et de-ord får substantivet ikke en særlig kønsendelse i denne form. Eksempel: De procedure begint morgen. = “Proceduren begynder i morgen.” inhoudt er tredje person ental i nutid af det separable verbum inhouden, her med betydningen “går ud på” eller “indebærer”. I en hovedsætning kan verbet deles: De procedure houdt veel in. = “Proceduren indebærer meget.” I den indlejrede sætning står den samlede form til sidst: wat de procedure inhoudt. Formen inhoudt passer til de procedure, som er ental. Samlet består sætningen af Ik word nerveus — “jeg bliver nervøs” — og als ik niet weet wat de procedure inhoudt — “når jeg ikke ved, hvad proceduren går ud på”. Hele betydningen er derfor: “Jeg bliver nervøs, når jeg ikke ved, hvad proceduren går ud på.”

9. Dat is normaal. Je kunt het personeel vragen om elke stap uit te leggen.

   Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.

   Dat

   det

   is

   er

   normaal

   normalt

   Je kunt

   du kan

   personeel

   personale

   vragen

   bede

   elke

   hver

   stap

   trin

   uit te leggen

   forklare

   Uddybende forklaring

   Dat er et selvstændigt demonstrativt pronomen. Her peger det på en allerede omtalt situation eller kendsgerning og betyder "det"; den konkrete situation bliver ikke navngivet i selve sætningen. is er nutid af zijn ("at være") i tredje person ental: zijn → is. Sammen med Dat danner det udsagnet "det er". normaal er et beskrivende tillægsord, som står efter is og beskriver situationen som normal. I denne prædikative placering får det ikke en ekstra -e: Dat is normaal. Det samme ord kan også bruges om noget, der foregår på normal vis, men her beskriver det, hvordan situationen er. Je kunt betyder "du kan". je er anden person ental, og kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen med je. kunnen kan udtrykke mulighed eller evne; sammen med det følgende vragen udtrykker det her, at du har mulighed for at bede personalet om noget. Den efterfølgende handling står i infinitiv, ikke som en bøjet nutidsform. personeel betyder "personale" og betegner personalet som en samlet gruppe. Det er altså ikke et ord for én enkelt person. I nederlandsk bruges det normalt som et masse- eller samlingsord, for eksempel Het personeel helpt — "Personalet hjælper". vragen er infinitiv af verbet vragen ("at spørge" eller "at bede om"). I denne sætning passer betydningen "bede", fordi konstruktionen retter en anmodning mod personalet. En genbrugelig konstruktion er iemand vragen om iets te doen: "at bede nogen om at gøre noget". elke betyder "hver" og står her foran et substantiv i ental. Det viser, at trinnene tages ét for ét som individuelle trin, uden at sætningen nødvendigvis angiver et bestemt antal. stap betyder "trin". Flertal er stappen. Sammen giver elke stap betydningen "hvert trin"; elke kræver netop entalsformen i denne type udtryk. uit te leggen hører sammen med infinitiven uitleggen, "at forklare". uitleggen er et deleligt nederlandsk verbum: i denne te-infinitiv placeres te mellem uit og leggen, så man får uit te leggen. Konstruktionen vragen om ... uit te leggen betyder "bede om at forklare ...". Hele sætningen bygges således op: Dat is normaal — "Det er normalt" — efterfølges af Je kunt og handlingen het personeel vragen. Det, der ønskes forklaret, er elke stap, og handlingen, som personalet skal udføre, er uit te leggen. Derfor bliver den samlede betydning: "Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin."

10. Ik kom vroeg, zodat ik genoeg tijd heb voor het papierwerk.

    Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.

    kom

    kommer

    vroeg

    tidligt

    zodat ik

    så jeg

    genoeg

    nok

    tijd

    tid

    heb

    har

    papierwerk

    papirarbejde

    Uddybende forklaring

    kom betyder her “kommer”. Det er 1. person ental i nutid af komen (“at komme”): ik kom. Eksempel: Ik kom morgen. — “Jeg kommer i morgen.” vroeg betyder “tidligt” og står her som en måde at beskrive, hvornår personen kommer. Det kan også stå i andre tidsudtryk, for eksempel te vroeg — “for tidligt”. zodat ik indleder en ledsætning, der viser formålet eller den tilsigtede følge: “så jeg …”. ik er 1. person ental, altså den talende. I en ledsætning efter zodat står det finitte verbum normalt senere i sætningen end i hovedsætningen. genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står foran tijd og angiver, at mængden af tid er tilstrækkelig: genoeg tijd — “tid nok”. Det er ikke selv et tal. tijd betyder “tid”. Det er et substantiv, som kan bruges om den tilgængelige tidsmængde, som i Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” heb betyder “har” her. Det er 1. person ental i nutid af hebben (“at have”): ik heb. Formen bruges med ik; andre personer kan have andre former, for eksempel hij heeft — “han har”. papierwerk betyder “papirarbejde”, her nærmere det administrative arbejde eller de dokumenter, der skal håndteres. Det er et sammensat substantiv, men i den faste sætning fungerer det som det, man har tid til at gøre. voor het papierwerk betyder “til papirarbejdet”; het viser den bestemte form i dette udtryk. Hele sætningen bygges sådan op: Ik kom vroeg — “Jeg kommer tidligt” — efterfølges af zodat ik genoeg tijd heb voor het papierwerk — “så jeg har tid nok til papirarbejdet”. Den samlede betydning er: “Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.”

11. Door de extra tijd zal de afspraak minder gehaast aanvoelen.

    Den ekstra tid burde få aftalen til at føles mindre presset.

    Door

    på grund af

    extra

    ekstra

    tijd

    tid

    zal

    vil / kommer til at

    afspraak

    aftale

    minder

    mindre

    gehaast

    presset / forjaget

    aanvoelen

    føles

    Uddybende forklaring

    Door står her som præposition med betydningen “på grund af”. Mønstret door + de/het + navneordsgruppe angiver årsagen eller den faktor, der fører til noget. Eksempel: Door de regen blijft zij thuis. — “På grund af regnen bliver hun hjemme.” extra betyder her “ekstra” og står foran tijd for at beskrive den tid, der er til rådighed. Formen er den samme i dette udtryk; den skal ikke forveksles med en form af et udsagnsord. Eksempel: Ik heb extra tijd. — “Jeg har ekstra tid.” tijd betyder “tid”. I de extra tijd står navneordet med den bestemte artikel de; hele gruppen betyder “den ekstra tid”. Eksempel: Ik heb extra tijd. — “Jeg har ekstra tid.” zal er her 3. person ental af zullen og markerer en forventet eller fremtidig virkning: “vil komme til at”. I den faste oversættelse gengives virkningen som “burde få ... til at føles”, men den nederlandske form er stadig zal. Zullen er infinitivformen. Eksempel: De afspraak zal beginnen. — “Aftalen vil begynde.” afspraak betyder i denne sætning “aftale” i betydningen et planlagt møde eller en anden planlagt aftale. Det er et navneord med de: de afspraak. Eksempel: De afspraak is morgen. — “Aftalen er i morgen.” minder betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Det er komparativformen af weinig (“lidt/få”); meer (“mere”) udtrykker den modsatte retning. Her står minder foran gehaast. Eksempel: Deze route is minder druk. — “Denne rute er mindre travl.” gehaast er et tillægsord med betydningen “forjaget” eller “presset”. Det hænger sammen med udsagnsordet haasten, “at skynde sig”, men beskriver her aftalens oplevede tempo eller stemning. minder gehaast betyder derfor “mindre forjaget”, ikke blot “mindre” generelt. aanvoelen betyder “føles” eller “opleves”. Det er et deleligt udsagnsord, dannet af aan og voelen; som infinitiv står det samlet efter zal. I en hovedsætning uden hjælpeverbum kan det adskilles: De afspraak voelt rustig aan. — “Aftalen føles rolig.” Samlet er Door de extra tijd årsagen: den ekstra tid skaber den forventede virkning. zal de afspraak ... aanvoelen siger, at aftalen vil opleves på en bestemt måde, og minder gehaast angiver, at graden af forjagethed bliver lavere. Hele sætningen betyder: “Den ekstra tid vil få aftalen til at føles mindre presset.”