En realistisk sundere rutine | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil een gezondere routine, maar ik geef het altijd na een week op.

   Jeg vil gerne have en sundere rutine, men jeg giver altid op efter en uge.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   gezondere

   sundere

   routine

   rutine

   maar

   men

   geef … op

   giver op

   altijd

   altid

   na

   efter

   week

   uge

   Uddybende forklaring

   Ik wil er en kort konstruktion for subjektet ik og verbet willen i nutid. Her udtrykker den et ønske: “jeg vil gerne”. Mønstret kan genbruges som Ik wil + infinitiv eller Ik wil + noget; for eksempel: Ik wil morgen vertrekken. — “Jeg vil gerne rejse i morgen.” gezondere betyder her “sundere”. Det er komparativformen af adjektivet gezond (“sund”): gezond → gezonder → het gezondst. Endelsen -e i gezondere hænger sammen med den nominalgruppe, som adjektivet står i: een gezondere routine. Det er altså adjektivet gezondere, ikke substantivet, der sammenlignes. Eksempel: een gezondere maaltijd — “et sundere måltid.” routine er et substantiv for en fast eller gentagen måde at gøre ting på. I denne sætning handler det om en sundere rutine, uden at sætningen specificerer præcis, hvilke vaner rutinen består af. Eksempel: Mijn routine verandert. — “Min rutine ændrer sig.” maar forbinder to dele med en kontrast og betyder “men”. Før maar udtrykkes ønsket om en sundere rutine; efter maar kommer den tilbagevendende vanskelighed, som står i kontrast til ønsket. geef ... op er den adskilte form af verbet opgeven, her i nutid med subjektet ik: ik geef ... op. Det betyder “jeg giver op”. I hovedsætninger står den første del geef på verbets plads, mens den adskilte del op står senere i sætningen. Eksempel: Ik geef niet op. — “Jeg giver ikke op.” Formen opgeven kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen at opgive eller holde op med forsøget. altijd betyder “altid” og angiver, at handlingen fremstilles som noget, der sker hver gang eller som et fast mønster. Det ændrer ikke selve verbets person eller tal. na betyder “efter”, når det placerer noget senere end et tidspunkt eller en periode. I na een week markerer det, at opgivelsen sker efter en uge. Eksempel: Na de les ga ik naar huis. — “Efter timen går jeg hjem.” week er substantivet “uge”. I een week står det med den ubestemte artikel een; artiklen angiver ikke i sig selv et numerisk fokus i den danske oversættelse, men hele tidsudtrykket na een week betyder “efter en uge”. Flertal er weken: twee weken — “to uger”. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik wil een gezondere routine siger, at taleren ønsker en sundere rutine. maar indleder kontrasten, og ik geef het altijd na een week op siger, at taleren altid giver op efter en uge. Pronomenet het står i den faste sætning som det, der opgives, og den samlede betydning er: “Jeg vil gerne have en sundere rutine, men jeg giver altid op efter en uge.”

2. Misschien probeer je te veel tegelijk te veranderen.

   Måske prøver du at ændre for meget på én gang.

   Misschien

   måske

   probeer

   prøver

   te veel

   for meget

   tegelijk

   på én gang

   te veranderen

   at ændre

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske”. Det gør udsagnet muligt eller usikkert snarere end sikkert og står først som et sætningsadverbial. probeer er nutidsformen af proberen (“at prøve”). I probeer je står verbet foran subjektet je, fordi et sætningsadverbial som Misschien står først; det er almindelig inversion i en nederlandsk hovedsætning og gør ikke sætningen til et spørgsmål. Uden dette indledende led er den almindelige rækkefølge je probeert (“du prøver”). Konstruktionen proberen te + infinitiv angiver, hvad man prøver at gøre. Eksempel: Ik probeer Nederlands te leren. — “Jeg prøver at lære nederlandsk.” te veel betyder her “for meget”. veel angiver en stor mængde eller grad, og te viser, at den er større end passende. Her siges der ikke et bestemt antal; det handler om omfanget af det, der skal ændres. tegelijk betyder “på én gang” eller “samtidig”. Det viser, at flere handlinger eller forandringer foregår i samme tidsrum. Eksempel: Ze praten niet tegelijk. — “De taler ikke på samme tid.” te veranderen betyder “at ændre”. veranderen er grundformen, og te markerer infinitiven efter proberen. Infinitiven ændres ikke efter person. Eksempel: Hij probeert zijn plan te veranderen. — “Han prøver at ændre sin plan.” I den faste sætning er det ikke angivet, hvad der ændres; udtrykket siger blot, at der forsøges at ændre for meget. Til sidst samles delene som probeer je ... te veranderen: “prøver du ... at ændre”. te veel angiver omfanget, og tegelijk angiver samtidigheden. Med Misschien først bliver hele udsagnet: “Måske prøver du at ændre for meget på én gang.”

3. Ik plan meestal sporten, koken en eerder naar bed gaan allemaal tegelijk.

   Jeg planlægger som regel motion, madlavning og at gå tidligere i seng på samme tid.

   Ik

   jeg

   plan

   planlægger

   meestal

   som regel

   sporten

   motionere

   koken

   lave mad

   eerder

   tidligere

   naar bed gaan

   gå i seng

   allemaal tegelijk

   alle sammen på samme tid

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen i den faste sætning. plan er nutidsformen af plannen med ik: ik plan. På nederlandsk står verbet normalt på anden plads i en hovedsætning; her kommer subjektet Ik først, og derfor følger plan direkte efter. Eksempel: Ik plan een wandeling. — “Jeg planlægger en gåtur.” meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det angiver, at noget sker typisk, men ikke nødvendigvis hver gang. Det ændrer ikke selve verbets tid eller person. sporten er infinitiven af verbet sporten og betyder her “at dyrke motion” eller “at motionere”. Den står som ét punkt i en opremsning af aktiviteter. Eksempel: Ik wil sporten. — “Jeg vil motionere.” Efter wil bruges infinitiven sporten. koken er infinitiven af koken, “at lave mad”. Den er endnu et selvstændigt aktivitetsled i opremsningen. Eksempel: Ik kook vanavond. — “Jeg laver mad i aften.” Her er kook den bøjede nutidsform, mens koken er infinitiven. eerder betyder “tidligere” eller “på et tidligere tidspunkt”. I eerder naar bed gaan modificerer det tidspunktet for at gå i seng. Det står ikke for en person eller en handling alene, men angiver, hvornår handlingen skal ske. Den nyttige modsætning er later — “senere”. naar bed gaan er en fast, almindelig måde at sige “at gå i seng” på: gaan betyder “at gå”, og naar bed angiver retningen eller målet “i seng”. I den samlede infinitivskonstruktion er gaan verbet, mens naar bed hører til dette udtryk. Eksempel: Ik ga vroeg naar bed. — “Jeg går tidligt i seng.” allemaal tegelijk betyder “alle sammen på samme tid”. allemaal samler de tidligere nævnte aktiviteter, og tegelijk siger, at de planlægges til samme tidspunkt. Det betyder ikke, at alle aktiviteter nødvendigvis udføres fysisk på én gang; i denne sætning beskriver det, at de alle er med i den samme plan på samme tid. Hele sætningen bygges sådan op: Ik plan — “jeg planlægger”, meestal — “som regel”, og derefter tre aktiviteter: sporten, koken og eerder naar bed gaan. allemaal tegelijk samler aktiviteterne og angiver, at de alle planlægges på samme tid. Den samlede betydning er derfor: “Jeg planlægger som regel motion, madlavning og at gå tidligere i seng på samme tid.”

4. Kies eerst één gewoonte en kijk wat je in de weg staat.

   Vælg én vane først, og se på, hvad der står i vejen.

   Kies

   vælg

   eerst

   først

   één

   én

   gewoonte

   vane

   kijk

   se

   wat

   hvad

   in de weg staat

   står i vejen

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativ af kiezen («at vælge»). Imperativen bruges her til en direkte opfordring: Kies één gewoonte = «Vælg én vane». I en almindelig hovedsætning ses fx Je kiest een gewoonte = «Du vælger en vane». eerst betyder «først» og placerer handlingen før noget andet. Her markerer det rækkefølgen: vælg vanen først, før du undersøger hindringen. één er talordet «én» med tryk på antallet. Det adskiller sig fra een, den ubestemte artikel, som ikke i sig selv angiver tallet én. één gewoonte fremhæver altså valget af en enkelt vane. gewoonte betyder «vane». Det er et tælleligt navneord med flertal gewoonten: één gewoonte, twee gewoonten = «én vane», «to vaner». I denne sætning er det den vane, der skal vælges, uden at teksten specificerer hvilken. kijk er også en imperativ, fra kijken («at se»). Her betyder den ikke blot at rette blikket mod noget, men fungerer sammen med det følgende wat i betydningen «se, hvad ...». Som selvstændig opfordring kan man fx sige Kijk daar = «Se der». wat betyder her «hvad» og indleder det indhold, som man skal undersøge: «hvad der står i vejen». Efter kijk danner det en indirekte spørgende del, ikke et nyt direkte spørgsmål med omvendt ordstilling. in de weg staat er en fast vending, der betyder «står i vejen» eller «hindrer». Den bygger på in de weg staan («at stå i vejen»). I den observerede form står staat til sidst i den underordnede del; staat er entalsformen af staan, mens flertal har staan, fx De problemen staan in de weg = «Problemerne står i vejen». Her angiver je, som ikke er med i den valgte frase, hvem eller hvad hindringen står i vejen for. Samlet bliver strukturen Kies eerst één gewoonte = «Vælg først én vane». Derefter tilføjes en kijk = «og se», efterfulgt af wat je in de weg staat = «hvad der står i vejen for dig». Hele ytringen betyder derfor: «Vælg én vane først, og se på, hvad der står i vejen.»

5. Het grootste probleem is dat ik na het werk weinig energie heb.

   Det største problem er, at jeg har lav energi efter arbejde.

   grootste

   største

   probleem

   problem

   is dat

   er, at

   ik

   jeg

   na

   efter

   werk

   arbejde

   weinig

   lidt

   energie

   energi

   heb

   har

   Uddybende forklaring

   grootste betyder her “største” og er superlativformen af groot (“stor”): groot → groter (“større”) → grootst (“størst”). Foran et substantiv får superlativformen normalt endelsen -e, altså grootste, som i het grootste probleem. Et eksempel: Dit is het grootste verschil. — “Dette er den største forskel.” probleem betyder “problem”. Det er et intetkønsord; det ses blandt andet i den faste kombination het probleem. Flertalsformen er problemen. is dat indleder her den underordnede sætning, der forklarer, hvad problemet består i: “er, at …”. is er nutidsformen af zijn (“at være”). Her står den i tredje person ental, fordi subjektet er hele nominalgruppen Het grootste probleem, ikke kun ordet het; het er her bestemt artikel foran probleem. dat fungerer som forbindelsesord. Et genbrugeligt mønster er Het probleem is dat ... — “Problemet er, at ...”. ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Her er ik subjektet for heb. I nederlandsk er ik subjektformen; den tilsvarende objektsform er mij eller den ubetonede form me, som i Hij ziet mij. — “Han ser mig.” na betyder her “efter” og angiver tidspunktet i forhold til noget andet. I na het werk står præpositionen foran den tidsangivende nominalgruppe. Et eksempel: Na de les ga ik naar huis. — “Efter undervisningen går jeg hjem.” werk betyder her “arbejde” og bruges i tidsangivelsen na het werk: “efter arbejde”. werk kan også betyde arbejde som aktivitet eller opgave. I den faste gruppe står det med den bestemte artikel het. weinig betyder “lidt” eller “en lille mængde” og beskriver her mængden af energie. Det står i kontrast til veel (“meget”). I weinig energie er der ikke tale om et bestemt antal, men om en lav mængde af noget, der normalt ikke tælles enkeltvis. Et eksempel: Ik heb weinig tijd. — “Jeg har lidt tid.” energie betyder “energi”. Her er det den mængde, som ik har efter arbejdet. Ordet bruges normalt som et masseord, så weinig energie betyder “lidt/lav energi” snarere end et antal energienheder. Et eksempel: Zij heeft veel energie. — “Hun har meget energi.” heb er nutidsformen af hebben (“at have”) med subjektet ik: ik heb. Sammenlign ik heb med hij heeft; verbet ændrer form efter subjektet. Et eksempel: Ik heb weinig tijd. — “Jeg har lidt tid.” Samlet består sætningen af Het grootste probleem (“det største problem”) og is dat ... (“er, at ...”). Den underordnede sætning siger, at ik efter het werk har weinig energie: “Det største problem er, at jeg har lav energi efter arbejde.”

6. Begin dan met een korte wandeling voor het avondeten.

   Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.

   Begin

   begynd

   dan

   så

   met

   med

   korte

   kort

   wandeling

   gåtur

   voor

   før

   avondeten

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”) og bruges her til en direkte opfordring eller instruktion. Formen begin bruges også som nutidsform med ik; med jij/je er nutidsformen normalt begint. Her er Begin dog imperativ. dan betyder her “så” og forbinder instruktionen med det næste trin. Eksempel: Begin dan rustig. — “Begynd så roligt.” met svarer her til “med”. Konstruktionen beginnen met bruges om det, man starter med. Eksempel: Ik begin met lezen. — “Jeg begynder med at læse.” korte betyder “kort” og beskriver wandeling. Adjektivets grundform er kort; korte er den bøjede form foran dette navneord. I een korte wandeling får adjektivet endelsen -e, fordi wandeling er et de-ord. Eksempel: een korte pauze — “en kort pause.” wandeling betyder “gåtur” eller “vandretur”. Det er et navneord; entalsformen er een wandeling, og flertalsformen er wandelingen. Eksempel: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” voor betyder her “før” og angiver tidspunktet for det, der står bagefter. Her er aftensmaden det tidsmæssige holdepunkt. avondeten betyder “aftensmad”. Det er et sammensat navneord, dannet af avond (“aften”) og eten (“mad” eller “det at spise” i denne sammenhæng). I den fulde gruppe står det med den bestemte artikel het: het avondeten. Det peger her på aftensmåltidet som det relevante måltid. Sætningen bygges op som Begin dan (“Så begynd”) + met een korte wandeling (“med en kort gåtur”) + voor het avondeten (“før aftensmaden”). Samlet betyder den: “Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.”

7. Dat voelt realistisch en niet te veeleisend.

   Det føles realistisk og ikke for krævende.

   Dat

   det

   voelt

   føles

   realistisch

   realistisk

   niet te veeleisend

   ikke for krævende

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum. Her peger det, i den givne sammenhæng, tilbage på den foreslåede start med en kort gåtur. Det kan også henvise til en hel tidligere handling eller situation, ikke kun til et enkelt navneord. voelt er nutidsformen af voelen ved et subjekt i ental: voelen → voelt. Her betyder det “føles” og beskriver en vurderet oplevelse eller egenskab. Eksempel: Dat voelt goed. — “Det føles godt.” realistisch er et beskrivende adjektiv og står her efter voelt som beskrivelse af subjektet. I denne prædikative brug får det ikke en særskilt endelse. Det betyder “realistisk”, altså noget der virker gennemførligt eller troværdigt. niet te veeleisend betyder “ikke for krævende”. niet benægter beskrivelsen, mens te angiver en for høj grad; veeleisend beskriver noget, der kræver meget af personen. Sammenlign te veeleisend — “for krævende” — med niet te veeleisend — “ikke for krævende”. Eksempel: Deze taak is niet te veeleisend. — “Denne opgave er ikke for krævende.” Hele sætningen bygges således op: Dat er det, der vurderes, voelt forbinder det med en oplevet egenskab, og de to beskrivelser realistisch samt niet te veeleisend angiver egenskaberne. Den samlede betydning er: “Det føles realistisk og ikke for krævende.”

8. Je kunt later evenwichtige maaltijden toevoegen, zodra wandelen natuurlijk aanvoelt.

   Du kan senere tilføje afbalancerede måltider, når gåturen føles naturlig.

   Je kunt

   du kan

   later

   senere

   evenwichtige

   afbalancerede

   maaltijden

   måltider

   toevoegen

   tilføje

   zodra

   når

   wandelen

   at gå

   natuurlijk

   naturlig

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her, at du har mulighed for eller evne til at tilføje noget. kunt er 2. person ental i nutid af kunnen; infinitiven er kunnen. Formen bruges med je/jij, mens ik har kan: Ik kan later komen = "Jeg kan komme senere." Modalen står foran infinitiven toevoegen. later betyder "på et senere tidspunkt". Det er et tidsadverbium og siger ikke præcist, hvornår. evenwichtige beskriver måltiderne som ernæringsmæssigt afbalancerede. Adjektivets grundform er evenwichtig; -e-formen står her foran flertalsordet maaltijden: evenwichtige maaltijden. Eksempel: een evenwichtige maaltijd = "et afbalanceret måltid". maaltijden betyder "måltider". Det er flertal af maaltijd; singularis er een maaltijd, flertal maaltijden. toevoegen betyder "at tilføje" eller "at føje til". Det er infinitiven, som følger modalverbet kunt: Je kunt groenten toevoegen = "Du kan tilføje grøntsager." I denne sætning er måltiderne det, der tilføjes. zodra indleder en tidsledsætning med betydningen "så snart". Den angiver, at tilføjelsen kan ske fra det tidspunkt, hvor betingelsen i ledsætningen er opfyldt. I nederlandsk står det finitte verbum til sidst i denne type ledsætning. wandelen betyder "at gå" eller "gåture/gang" som aktivitet. Her fungerer infinitiven som subjekt for aanvoelt: det er selve det at gå, der føles naturligt. Eksempel: Wandelen is gezond = "Det er sundt at gå." natuurlijk betyder her "naturlig(t)" i betydningen let eller selvfølgeligt at opleve. Formen er den samme som adverbialformen, men her er den et prædikativ efter aanvoelen og beskriver, hvordan det føles. aanvoelt kommer af det separable verbum aanvoelen, "at føles" eller "at mærkes". Det er nutid, 3. person ental, fordi subjektet wandelen grammatisk behandles som ental. I en hovedsætning deles verbet normalt: Wandelen voelt natuurlijk aan; i denne ledsætning står det samlet til sidst: wandelen natuurlijk aanvoelt. Samlet betyder sætningen: "Du kan senere tilføje afbalancerede måltider, så snart det at gå føles naturligt." Mønstret kan genbruges som Je kunt X toevoegen, zodra Y ... aanvoelt: først kommer mulighedsudtrykket med kunnen og infinitiven, og derefter tidsledsætningen med den tilstand, der skal være opfyldt.

9. Het drie keer per week bijhouden klinkt beter dan het elke dag proberen.

   At holde styr på det tre gange om ugen lyder bedre end at prøve hver dag.

   drie keer per week

   tre gange om ugen

   bijhouden

   holde styr på

   klinkt

   lyder

   beter

   bedre

   dan

   end

   elke dag

   hver dag

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   drie keer per week angiver hyppigheden: tre gange i løbet af en uge. keer betyder “gang”, og per week svarer her til “om ugen”. Mønstret kan genbruges med andre tal: twee keer per maand = to gange om måneden. bijhouden betyder her at holde styr på eller følge noget. Det er infinitiven af bijhouden; i denne betydning kan den bruges om løbende registrering eller opfølgning. Eksempel: Ik houd mijn uitgaven bij. = Jeg holder styr på mine udgifter. I den faste sætning står verbet som bijhouden, fordi det indgår i et infinitivled. klinkt betyder her “lyder”. Det er tredje person ental i nutid af klinken: het klinkt = det lyder. I den faste sætning er subjektet hele det nominaliserede led het drie keer per week bijhouden, som behandles som ental. Andre nutidsformer er for eksempel ik klink og wij klinken. beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”). Den bruges ved en sammenligning, ofte med dan: Dit klinkt beter dan dat. = Dette lyder bedre end det. dan betyder “end” i sammenligningen. Mønstret beter dan ... sammenligner den første mulighed med den anden. elke dag betyder “hver dag”. elke står her foran entalsordet dag og udtrykker gentagelse dag for dag. Det skal ikke forveksles med alle dagen, som betyder “alle dagene” og har en anden betydning. proberen betyder “at prøve” eller “at forsøge” og er infinitiven af proberen. Her står det i infinitiv, fordi den anden aktivitet gøres til noget, der sammenlignes med den første. Eksempel: Ik probeer rustig te blijven. = Jeg prøver at forblive rolig. I begyndelsen fungerer het drie keer per week bijhouden som et nominaliseret infinitivled: “at holde styr på det tre gange om ugen”. Her er het den bestemte artikel, der gør infinitivleddet til et navneordsagtigt led; det er ikke i sig selv det ord, der betyder “det”, som holdes styr på. At noget holdes styr på, ligger i betydningen af bijhouden og i den faste oversættelse. På samme måde danner het elke dag proberen et nominaliseret infinitivled: “at prøve hver dag”. Samlet betyder Het drie keer per week bijhouden klinkt beter dan het elke dag proberen.: “At holde styr på det tre gange om ugen lyder bedre end at prøve hver dag.” klinkt beter dan binder de to nominaliserede aktiviteter sammen i en sammenligning. Sætningen beskriver en vurdering af, hvilken af de to beskrevne måder der lyder bedre.

10. Flexibele doelen zijn na verloop van tijd makkelijker vol te houden.

    Fleksible mål er nemmere at holde fast i med tiden.

    Flexibele

    fleksible

    doelen

    mål

    zijn

    er

    na verloop van tijd

    med tiden

    makkelijker

    nemmere

    vol te houden

    at holde fast i

    Uddybende forklaring

    Flexibele betyder her “fleksible” og beskriver flertalsordet doelen. Grundformen er flexibel, og i denne attributive flertalsform står adjektivet med endelsen -e. Flertal alene er dog ikke den generelle forklaring på -e; den samme endelse forekommer også i andre konstruktioner, fx de flexibele planning — “den fleksible plan”. doelen betyder “mål”. Det er flertal af doel; ental er doel, flertal doelen. Et eksempel er Ik heb duidelijke doelen. — “Jeg har tydelige mål.” zijn betyder her “er” og er nutidsformen af zijn i denne flertalskonstruktion. Sammen med et flertalssubjekt bruges doelen zijn ...; med ental kan man for eksempel sige het doel is ... — “målet er ...”. na verloop van tijd er et fast tidsudtryk, som betyder “med tiden” eller “efterhånden”. Det angiver, at noget sker, når der er gået noget tid, uden at udtrykket i sig selv angiver en bestemt varighed. Eksempel: Na verloop van tijd wordt het duidelijker. — “Med tiden bliver det tydeligere.” makkelijker betyder her “nemmere”. Det er komparativ af makkelijk — “nem/let”; den tilsvarende superlativ er het makkelijkst — “nemmest”. Her sammenlignes det med, hvor nemt målene ellers eller på et andet tidspunkt er at holde fast i. vol te houden betyder “at holde fast i” eller “at fortsætte med”. Det hører sammen med det separable verbum volhouden — “holde fast i/holde ud”; i infinitiv med te står det som vol te houden. I en anden konstruktion kan partiklen stå efter verbet: Ik houd het vol. — “Jeg holder fast i det/holder det ud.” Samlet er Flexibele doelen zijn makkelijker vol te houden: “Fleksible mål er nemmere at holde fast i.” na verloop van tijd tilføjer tidsrammen, så hele udsagnet betyder: “Fleksible mål er nemmere at holde fast i med tiden.”