En respektfuld besked om køkkenet | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En respektfuld besked om køkkenet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

De gedeelde keuken was na het avondeten weer rommelig achtergelaten.

Duh khuh-day-luh kø-kuhn vas naa uht aa-vont-e-tuhn veer rom-uh-likh akh-tuh-rkhuh-laa-tuhn. Det fælles køkken blev igen efterladt rodet efter aftensmaden.

We moeten het ter sprake brengen zonder één persoon de schuld te geven.

Vuh moo-tuhn uht tuh spraa-kuh brenguhn zon-duh ayn puh-soon duh skhylt tuh khay-vuhn. Vi bør tage det op uden at give én person skylden.

Misschien zou een herinnering aan de schoonmaaktaken helpen.

Mis-khien zau uhn huh-ri-ning aan duh skhoon-maak-taakuhn helpuhn. Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe.

Maak het specifiek door de afwas, de aanrechten en het afval te noemen.

Maak uht spee-si-fiek door duh af-vas, duh aan-rekhtuhn uhn uht af-val tuh noo-muhn. Gør den specifik ved at nævne opvask, køkkenborde og affald.

Zullen we eerst een rooster ophangen of in de groepschat praten?

Zyluhn vuh eerst uhn roos-tuh of-hanguhn of in duh khroeps-khat praatuhn? Skal vi hænge en plan op eller først tale i gruppechatten?

Begin met een rustig bericht, zodat het niet agressief overkomt.

Buh-khin muh uhn ruh-stikh buh-rikht, soo-dat uht neet aa-khreh-seef oo-vuh-komt. Begynd med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.

Het bericht kan iedereen vragen om de gedeelde ruimte te respecteren.

Uht buh-rikht kan ee-duh-rayn vraa-kuhn oom duh khuh-day-luh røjm-tuh tuh respek-teeruhn. Beskeden kan bede alle om at respektere det fælles rum.

Gebruik rustige bewoordingen en vermijd woorden als altijd en nooit.

Khuh-brøjk ruh-stuh-guh buh-voor-dinguhn uhn vuh-mæj-duh woorduhn als al-tæjt uhn noojt. Brug rolige formuleringer, og undgå ord som altid og aldrig.

Zo klinkt het bericht niet als een aanval.

Soo klinkt uht buh-rikht neet als uhn aan-val. På den måde lyder beskeden ikke som et angreb.

Duidelijke keukenregels werken beter als de toon respectvol blijft.

Døj-duh-luh kø-kuhn-ree-khuhls vuh-rkuhn bay-tuh als duh toon res-pekt-vool blæjft. Tydelige køkkenregler virker bedre, når tonen forbliver respektfuld.

Ord for ord

De „De“ er den bestemte artikel i „De gedeelde keuken“, altså det fælles køkken, som allerede er kendt i situationen. Den samme artikel står også med lille begyndelsesbogstav foran andre de-ord.

gedeelde „gedeelde“ betyder her, at køkkenet deles af flere personer. Formen står foran „keuken“ og beskriver det rum, man har sammen. Den kan genbruges foran noget, som flere personer bruger eller ejer.

keuken „keuken“ betyder køkken og er det rum, hvor problemet med opvask, køkkenborde og affald foregår. I „De gedeelde keuken“ er det hovedordet i udtrykket om det fælles køkken.

was „was“ angiver her, at køkkenet befandt sig i den beskrevne tilstand. Det står sammen med „achtergelaten“ i „was ... rommelig achtergelaten“.

na „na“ betyder efter og placerer situationen tidsmæssigt efter „het avondeten“. Mønstret „na“ plus en begivenhed bruges til at angive, hvad der kommer bagefter.

het „het“ er den bestemte artikel i „het avondeten“, altså den aftensmad, som samtalen henviser til. Den samme form står også foran „bericht“ i „Het bericht“.

avondeten „avondeten“ betyder aftensmad. I „na het avondeten“ angiver ordet det måltid, som fandt sted før køkkenet blev efterladt rodet.

weer „weer“ betyder igen og viser, at køkkenet endnu en gang er blevet efterladt rodet. Det står tæt på beskrivelsen „rommelig achtergelaten“.

rommelig „rommelig“ beskriver køkkenet som rodet eller uordnet. I „rommelig achtergelaten“ beskriver det den tilstand, køkkenet blev efterladt i.

achtergelaten „achtergelaten“ betyder efterladt og beskriver her, hvad der er sket med køkkenet. Formen står efter „rommelig“ i „rommelig achtergelaten“ og indgår i beskrivelsen af køkkenets tilstand.

We „We“ betyder vi og henviser til de personer, der taler sammen. Det er subjektet i „We moeten het ter sprake brengen“.

moeten „moeten“ udtrykker her, at de bør eller skal tage problemet op. Mønstret er et subjekt efterfulgt af „moeten“ og en handling senere i sætningen.

ter sprake brengen „ter sprake brengen“ betyder at tage noget op eller bringe et emne på tale. „ter“ og „sprake“ er faste dele af udtrykket, mens „brengen“ bidrager med handlingen at bringe emnet ind i samtalen. I „het ter sprake brengen“ er „het“ det emne, der skal tages op.

zonder „zonder“ betyder uden og indleder her en måde at tage problemet op på uden at give én person skylden. Det står foran „één persoon de schuld te geven“.

één „één“ betyder én bestemt person i „één persoon“ og fremhæver, at skylden ikke skal lægges på en enkelt person. Accenten hjælper med at markere betydningen én.

persoon „persoon“ betyder person og er den, som ikke skal have skylden i „één persoon de schuld te geven“. Ordet står efter talordet „één“.

schuld „schuld“ betyder her skyld, ikke gæld. I udtrykket „de schuld te geven“ handler det om at lægge ansvaret eller skylden på nogen.

te „te“ er infinitivmarkøren i „te geven“ og forbinder handlingen med „zonder“. Mønstret „zonder“ plus „te“ og en infinitiv beskriver noget, man undlader at gøre.

geven „geven“ betyder give, men i „de schuld te geven“ indgår det i udtrykket om at give eller lægge skylden på nogen. Personen, der får skylden, står før dette udtryk i sætningen.

Misschien „Misschien“ betyder måske og gør forslaget mindre direkte. I „Misschien zou een herinnering ... helpen“ præsenteres idéen som en mulig løsning.

zou „zou“ betyder ville og gør forslaget i „Misschien zou ... helpen“ forsigtigt eller hypotetisk. Det bruges her sammen med „helpen“ til at foreslå, hvad der kunne hjælpe.

een „een“ er den ubestemte artikel foran „herinnering“ og betyder en påmindelse. Mønstret „een“ plus et navneord introducerer et nyt eller ikke nærmere bestemt element.

herinnering „herinnering“ betyder påmindelse. I „een herinnering aan de schoonmaaktaken“ er det et forslag til en besked eller information om rengøringsopgaverne.

aan „aan“ forbinder „herinnering“ med det, påmindelsen handler om: „de schoonmaaktaken“. Mønstret „herinnering aan“ bruges til at angive emnet for en påmindelse.

schoonmaaktaken „schoonmaaktaken“ betyder rengøringsopgaver og henviser her til de opgaver, der skal udføres i køkkenet. Ordet står efter „aan“ som emnet for „een herinnering“.

helpen „helpen“ betyder hjælpe og beskriver her, at en påmindelse kan være en hjælp. Det står efter „zou“ i „zou een herinnering ... helpen“.

Maak „Maak“ betyder gør eller lav og er en direkte opfordring i „Maak het specifiek“. Her opfordres modtageren til at gøre beskeden mere konkret.

specifiek „specifiek“ betyder specifik eller konkret. I „Maak het specifiek“ beskriver det, hvordan „het“ skal gøres, nemlig ved at nævne bestemte køkkenopgaver.

door „door“ betyder ved at og introducerer metoden i „door de afwas, de aanrechten en het afval te noemen“. Mønstret forklarer, hvordan en handling bliver udført.

afwas „afwas“ betyder opvask og er den første konkrete køkkenopgave, der skal nævnes. Det står i opremsningen „de afwas, de aanrechten en het afval“.

aanrechten „aanrechten“ betyder køkkenborde eller køkkenbordsflader. I dialogen er det den anden konkrete del af opremsningen over ting, der skal rengøres.

en „en“ betyder og og forbinder elementer i opremsningen „de afwas, de aanrechten en het afval“. Det bruges her til at føje det sidste punkt til listen.

afval „afval“ betyder affald og er det sidste konkrete punkt i opremsningen over køkkenets rengøringsopgaver. Det står efter „het“ i „het afval“.

noemen „noemen“ betyder nævne og beskriver her handlingen at nævne opvask, køkkenborde og affald. Det står efter „te“ i „te noemen“ og viser, hvad der gør beskeden specifik.

Zullen „Zullen“ betyder skal vi i spørgsmålet „Zullen we eerst een rooster ophangen of in de groepschat praten?“. Formen bruges her til at foreslå to mulige handlinger.

eerst „eerst“ betyder først og angiver, hvilken handling der skal ske før den anden. Det står i „eerst een rooster ophangen“ og sammenlignes med at tale i gruppechatten.

rooster „rooster“ betyder et skema eller en vagtplan. I „een rooster ophangen“ er det det skema, man overvejer at hænge op i det fælles køkken.

ophangen „ophangen“ betyder hænge op og beskriver her, hvad man kan gøre med „een rooster“. Det står efter objektet i „een rooster ophangen“.

of „of“ betyder eller og forbinder de to muligheder i spørgsmålet. Her står den mellem „een rooster ophangen“ og „in de groepschat praten“.

in „in“ betyder i og placerer samtalen i „de groepschat“. Mønstret „in“ plus et sted eller medie bruges her til at angive, hvor man taler.

groepschat „groepschat“ betyder gruppechat og er det sted eller medie, hvor beboerne kan tale sammen. Det står efter „in“ i „in de groepschat“.

praten „praten“ betyder tale eller snakke. I „in de groepschat praten“ beskriver det den anden mulighed: at tale sammen i gruppechatten.

Begin „Begin“ betyder begynd og er en opfordring til at starte med noget bestemt. I „Begin met een rustig bericht“ er det den rolige besked, man skal starte med.

met „met“ betyder med og angiver her, hvad man skal begynde med: „een rustig bericht“. Mønstret „beginnen met“ bruges til at angive startpunktet for en handling.

rustig „rustig“ betyder rolig og beskriver „een ... bericht“ som ikke-aggressivt i tonen. I „Begin met een rustig bericht“ anbefales en rolig måde at starte samtalen på.

bericht „bericht“ betyder besked og er den tekst, som skal handle om køkkenets regler og rengøring. Det står i „een rustig bericht“ og senere som „het bericht“.

zodat „zodat“ betyder så eller sådan at og indleder her det ønskede resultat af den rolige besked. I „zodat het niet agressief overkomt“ forklares formålet med beskeden.

niet „niet“ betyder ikke og nægter her, at beskeden kommer til at virke aggressiv. Det står foran „agressief overkomt“.

agressief „agressief“ betyder aggressiv og beskriver her, hvordan beskeden kan virke for modtageren. I „niet agressief overkomt“ er det den virkning, man vil undgå.

overkomt „overkomt“ betyder kommer til at virke eller fremstår i „agressief overkomt“. Sammen med „niet“ beskriver det, hvordan beskeden opfattes af andre, ikke hvad afsenderen nødvendigvis mener.

kan „kan“ betyder kan og viser her, at beskeden har mulighed for at bede alle om noget. I „Het bericht kan iedereen vragen“ står det før handlingen „vragen“.

iedereen „iedereen“ betyder alle eller enhver og er den gruppe, som beskeden henvender sig til. Det står mellem „kan“ og „vragen“ i „kan iedereen vragen“.

vragen „vragen“ betyder bede eller spørge og betyder her at bede alle om at respektere det fælles rum. Mønstret i „iedereen vragen om ...“ angiver, hvem anmodningen rettes til.

om „om“ indgår i anmodningskonstruktionen „vragen om de gedeelde ruimte te respecteren“. Det forbinder anmodningen med den handling, som alle bliver bedt om at udføre.

ruimte „ruimte“ betyder rum eller plads og henviser her til det fælles område, som alle skal respektere. I „de gedeelde ruimte“ beskrives rummet som delt af flere personer.

respecteren „respecteren“ betyder respektere og er den handling, alle bliver bedt om at udføre. Det står efter „te“ i „te respecteren“.

Gebruik „Gebruik“ betyder brug og er en opfordring til at vælge en bestemt måde at formulere beskeden på. I „Gebruik rustige bewoordingen“ er objektet de rolige formuleringer.

rustige „rustige“ betyder rolige og beskriver „bewoordingen“ som afdæmpede i tonen. Formen står foran „bewoordingen“ og tilpasses det ord, den beskriver.

bewoordingen „bewoordingen“ betyder formuleringer eller ordvalg. I „rustige bewoordingen“ handler det om at vælge ord, der holder beskeden rolig.

vermijd „vermijd“ betyder undgå og er en opfordring til ikke at bruge bestemte ord. I „vermijd woorden als altijd en nooit“ er det disse absolutte ord, man skal holde sig fra.

woorden „woorden“ betyder ord og henviser her til de ord, der kan få beskeden til at lyde anklagende. De efterfølges af eksemplerne „altijd“ og „nooit“.

als „als“ betyder som i „woorden als altijd en nooit“. Her introducerer det eksempler på ord og har ikke betydningen hvis.

altijd „altijd“ betyder altid og nævnes som et ord, man bør undgå i en rolig besked. Det står som eksempel efter „woorden als“.

nooit „nooit“ betyder aldrig og nævnes sammen med „altijd“ som et absolut ordvalg, der kan gøre tonen hårdere. Det er det sidste eksempel efter „woorden als“.

Zo „Zo“ betyder her på den måde eller sådan og henviser til det rolige ordvalg, der blev nævnt lige før. I „Zo klinkt het bericht“ angiver det, hvordan resultatet opnås.

klinkt „klinkt“ betyder lyder og beskriver, hvordan beskeden opfattes. I „Zo klinkt het bericht niet als een aanval“ siger det, at beskeden ikke fremstår som et angreb.

aanval „aanval“ betyder angreb og er her et billede på en besked, der føles anklagende eller angribende. Det står efter „als“ i „als een aanval“.

Duidelijke „Duidelijke“ betyder tydelige og beskriver „keukenregels“ som lette at forstå. Formen står foran „keukenregels“ i begyndelsen af sætningen.

keukenregels „keukenregels“ betyder køkkenregler og henviser til de klare regler for det fælles køkken. Ordet er subjektet i „Duidelijke keukenregels werken beter“.

werken „werken“ betyder virker eller fungerer og beskriver her, hvordan køkkenreglerne fungerer i praksis. I „werken beter“ sammenlignes deres virkning.

beter „beter“ betyder bedre og viser, at tydelige regler fungerer mere effektivt under den beskrevne betingelse. Det står efter „werken“ i „werken beter“.

toon „toon“ betyder tone og henviser til den måde, beskeden eller kommunikationen lyder på. I „als de toon respectvol blijft“ er tonen den del, der skal forblive respektfuld.

respectvol „respectvol“ betyder respektfuld og beskriver her tonen i beskeden. I „de toon respectvol blijft“ angiver det den egenskab, tonen skal beholde.

blijft „blijft“ betyder forbliver eller bliver ved med at være. I „respectvol blijft“ beskriver det, at tonen fortsat skal være respektfuld.

Grammatikpunkter

zodat + bijzin: onderwerp + werkwoord

Gebruik respectvolle bewoordingen, zodat iedereen rustig blijft.

Khuh-brøjk res-pekt-fol-luh buh-voor-dinguhn, soo-dat ee-duh-rayn ruh-stikh blæjft.

Brug respektfulde formuleringer, så alle forbliver rolige.

Efter zodat staat het werkwoord aan het einde van de bijzin: iedereen rustig blijft.

zonder + te + infinitief

zonder de schuld te geven

Zon-duh duh skhylt tuh khay-vuhn

uden at give skylden

Na zonder gebruik je te + infinitief wanneer je zegt wat niet gebeurt.

Nederlandsk Ordforråd

achterlaten Verbum

akh-tuh-rlaa-tuhn efterlade achtergelaten

avondeten Substantiv

aa-vont-e-tuhn aftensmad

de schuld geven Frase

duh skhylt khay-vuhn give skylden de schuld te geven

gedeeld Adjektiv

khuh-daylt fælles gedeelde

helpen Verbum

helpuhn hjælpe

herinnering Substantiv

huh-ri-ning påmindelse

keuken Substantiv

kø-kuhn køkken

persoon Substantiv

puh-soon person

rommelig Adjektiv

rom-uh-likh rodet

schoonmaaktaak Substantiv

skhoon-maak-taak rengøringsopgave schoonmaaktaken

ter sprake brengen Frase

tuh spraa-kuh brenguhn tage op

zonder Præposition

zon-duh uden

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

rodet

Vis Svar

rommelig

aftensmad

Vis Svar

avondeten

person

Vis Svar

persoon

fælles

Vis Svar

gedeelde