En respektfuld besked om køkkenet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De gedeelde keuken was na het avondeten weer rommelig achtergelaten.

   Det fælles køkken blev igen efterladt rodet efter aftensmaden.

   gedeelde

   fælles

   keuken

   køkken

   was

   var

   na

   efter

   avondeten

   aftensmad

   weer

   igen

   rommelig

   rodet

   achtergelaten

   efterladt

   Uddybende forklaring

   gedeelde betyder her “fælles” eller “delt af flere”. Det er en perfektum participium-form af delen (“at dele”), som også bruges som tillægsord foran keuken. I de gedeelde keuken får tillægsordet endelsen -e, blandt andet fordi det står foran et de-ord med bestemt artikel. Eksempel: een gedeelde kamer = “et fælles værelse”. keuken betyder “køkken”. Det er et de-ord: de keuken. I sammensætninger kan det stå som sidste led, for eksempel keukendeur = “køkkendør”. was er datidsformen af zijn (“at være”) for ental. Her står den sammen med achtergelaten og danner en form, hvor køkkenet fremstilles som det, der var blevet efterladt. I denne ytring svarer den samlede betydning til “blev efterladt”. Zijn kan også bruges selvstændigt: De keuken was groot = “Køkkenet var stort”. na betyder “efter” og står her foran tidsudtrykket het avondeten. Mønstret na + tidspunkt eller begivenhed kan genbruges: na de les = “efter undervisningen”. avondeten betyder “aftensmad”. Det er et sammensat substantiv af avond (“aften”) og eten (“mad/spisning” i denne sammensætning), men hele ordet fungerer som ét substantiv: het avondeten. Det beskriver måltidet, ikke blot tidspunktet “aften”. weer betyder “igen” eller “på ny”. Det angiver, at situationen gentager sig, men siger ikke i sig selv, hvor mange tidligere tilfælde der var. Eksempel: De keuken is weer schoon = “Køkkenet er rent igen.” rommelig betyder “rodet” eller “uordnet”. Det er et tillægsord, der beskriver køkkenets tilstand; det er ikke selve handlingen at efterlade noget. Modsætningen netjes betyder “pænt/ordentligt”. Eksempel: De kamer is rommelig = “Værelset er rodet.” achtergelaten betyder “efterladt” i denne sætning. Det er perfektum participium af det adskillelige verbum achterlaten (“at efterlade”): nutid laat ... achter, datid liet ... achter, participium achtergelaten. Eksempel: Zij liet de tas thuis achter = “Hun efterlod tasken derhjemme.” Sammen beskriver was ... achtergelaten, at køkkenet var blevet efterladt i den tilstand, som rommelig angiver; i den faste oversættelse gengives det som “blev efterladt rodet”. na het avondeten placerer det efter aftensmaden, og weer markerer gentagelse. Hele ytringen betyder derfor: “Det fælles køkken blev igen efterladt rodet efter aftensmaden.”

2. We moeten het ter sprake brengen zonder één persoon de schuld te geven.

   Vi bør tage det op uden at give én person skylden.

   We moeten

   vi bør

   het

   det

   ter sprake brengen

   tage op

   zonder

   uden

   één persoon

   én person

   de schuld te geven

   at give skylden

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her, at taleren og andre skal/bør gøre noget. moeten er grundformen; we moeten er nutidsformen i 1. person flertal. Eksempel: We moeten praten. — “Vi skal tale.” Konstruktionen kan udtrykke både nødvendighed og, som i den faste oversættelse, en anbefaling. het er her det neutrale objektspronomen “det”. Det peger på noget, der allerede er forstået i sammenhængen; den faste oversættelse bekræfter denne betydning, men identificerer ikke et bestemt navneord som referent. het kan også være den bestemte artikel foran et neutralt navneord, men her står det selv som objekt. ter sprake brengen er et fast nederlandsk udtryk med betydningen “tage op” eller “bringe på bane”. Grundverbet er brengen — “bringe”; i dette udtryk får det ikke betydningen af fysisk at transportere noget. Eksempel: We brengen het probleem ter sprake. — “Vi tager problemet op.” zonder betyder “uden”. Her indleder det konstruktionen zonder ... te + infinitiv: “uden at ...”. Det efterfølgende te geven er derfor infinitivkonstruktionen, ikke en selvstændig nutidsform. Eksempel: Zij vertrekt zonder afscheid te nemen. — “Hun går uden at sige farvel.” één persoon betyder “én person”. één er talordet “én” og fremhæver, at der er tale om en enkelt person; persoon er substantivet “person”. Det er substantivet persoon, der har flertalsformen personen: één persoon, men twee personen — “to personer”. Eksempel: Eén persoon spreekt. — “Én person taler.” de schuld te geven er den del af udtrykket iemand de schuld geven, “at give nogen skylden”. Grundverbet er geven — “give”; te geven er dets infinitiv med te. de schuld betyder bogstaveligt “skylden” og fungerer her som del af den faste blame-konstruktion. Eksempel: Geef hem niet de schuld. — “Giv ham ikke skylden.” Sammenbygningen er We moeten het ter sprake brengen: “Vi bør tage det op.” Derefter tilføjer zonder handlingen, der skal undgås: zonder één persoon de schuld te geven, “uden at give én person skylden”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør tage det op uden at give én person skylden.”

3. Misschien zou een herinnering aan de schoonmaaktaken helpen.

   Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe.

   Misschien

   måske

   zou

   ville

   herinnering

   påmindelse

   aan

   om / vedrørende

   schoonmaaktaken

   rengøringsopgaver

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Misschien står først og gør udsagnet usikkert eller tentativt: "måske". Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at den foreslås som en mulighed. Et genbrugeligt eksempel er: Misschien regent het. — "Måske regner det." zou er entalsformen i datid af zullen; sammen med infinitiven helpen udtrykker den her en hypotetisk eller forsigtigt foreslået mulighed, svarende til "ville hjælpe". Formen er ikke nutidsformen zal. I en anden person eller med et flertal kan formen være anderledes, men den konkrete form her hører sammen med den underforståede situation og infinitiven i konstruktionen zou ... helpen. herinnering er et navneord med betydningen "påmindelse" i denne sætning. Det er den ting, som foreslås som mulig hjælp. Flertalsformen er herinneringen; den bestemte form er de herinnering. Et kort eksempel er: Een herinnering helpt. — "En påmindelse hjælper." aan er præpositionen, der forbinder herinnering med det, påmindelsen vedrører: een herinnering aan ... svarer her til "en påmindelse om ...". Den efterfølgende nominalgruppe angiver altså indholdet eller emnet for påmindelsen. schoonmaaktaken er et sammensat navneord i flertal: schoonmaak betegner rengøring, og taken er flertalsformen af taak ("opgave"). I den faste sætning betyder det "rengøringsopgaver" og er det, påmindelsen vedrører. Entalsformen er schoonmaaktaak, mens flertallet har -taken. helpen er infinitiven "hjælpe". Efter zou står den i infinitiv uden te, så konstruktionen er zou ... helpen. Her er det påmindelsen, der fremstilles som noget, der muligvis ville hjælpe; den næste kontekst forklarer, at opgaverne kan gøres mere specifikke ved at nævne konkrete områder. Samlet bygges udsagnet sådan op: Misschien (måske) + zou ... helpen (ville hjælpe) med een herinnering aan de schoonmaaktaken som det foreslåede middel. Hele betydningen er derfor: "Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe."

4. Maak het specifiek door de afwas, de aanrechten en het afval te noemen.

   Gør den specifik ved at nævne opvask, køkkenborde og affald.

   Maak

   gør

   specifiek

   specifik

   door … te noemen

   ved at nævne

   de afwas

   opvask

   de aanrechten

   køkkenborde

   het afval

   affald

   Uddybende forklaring

   Maak er imperativum af maken („at gøre”). Imperativ bruges her til en direkte opfordring. Eksempel: Maak de deur open. — „Åbn døren.” Pronomenet het står uden for det valgte opslag og er den ting, der skal gøres specifik; den præcise reference fremgår ikke af denne ene sætning. specifiek betyder her „specifik” eller „mere præcist afgrænset”. Det er et adjektiv og har samme form her som efter et verbum i konstruktionen iets specifiek maken. Eksempel: Maak je antwoord specifiek. — „Gør dit svar specifikt.” door ... te noemen er en fast måde at udtrykke middel eller fremgangsmåde på: „ved at nævne ...”. te noemen kommer fra verbet noemen („at nævne”); noemen er infinitivformen, og te markerer infinitiven i denne konstruktion. Eksempel: Je helpt door rustig te luisteren. — „Du hjælper ved at lytte roligt.” Her viser konstruktionen, hvordan noget gøres, ikke et nyt tidspunkt. de afwas betyder „opvasken” eller „opvask”. afwas er et substantiv med det bestemte kendeord de; udtrykket kan betegne opvasken som en opgave eller de ting, der skal vaskes op. Eksempel: Ik doe de afwas. — „Jeg tager opvasken.” de aanrechten betyder „køkkenbordene” eller „arbejdsfladerne”. Entalsformen er het aanrecht, mens aanrechten er flertal. I flertal bruges de, også selv om entalsformen har het. Eksempel: De aanrechten zijn schoon. — „Køkkenbordene er rene.” het afval betyder „affaldet”. afval er et stof- eller samlingssubstantiv, og den bestemte form bruger het. Eksempel: Het afval staat buiten. — „Affaldet står udenfor.” Hele strukturen er Maak het specifiek door X te noemen: „Gør det specifikt ved at nævne X.” Her er X en opremsning af de afwas, de aanrechten og het afval. Derfor bliver den samlede betydning: „Gør den specifik ved at nævne opvask, køkkenborde og affald.”

5. Zullen we eerst een rooster ophangen of in de groepschat praten?

   Skal vi hænge en plan op eller først tale i gruppechatten?

   Zullen we

   Skal vi …?

   eerst

   først

   rooster

   plan eller skema

   ophangen

   hænge op

   groepschat

   gruppechat

   praten

   tale eller snakke

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en almindelig måde at foreslå noget på: “skal vi …?” Her er zullen den finitte nutidsform sammen med we, og verbet står foran subjektet, fordi det er et spørgsmål. Formen zullen er samtidig også infinitiven af det samme verbum, så man bør ikke lære den som en form, der aldrig kan være infinitiv. Mønstret kan genbruges sådan: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” eerst betyder “først” og angiver rækkefølge eller prioritet i spørgsmålet. Sammen med resten af sætningen spørger det, om en handling skal udføres først, før man går videre til den anden mulighed. rooster betyder her en plan eller et skema, nærmere bestemt noget man kan hænge op. Flertalsformen er roosters. Den ubestemte artikel een viser blot, at der nævnes et ubestemt eksemplar, ikke et bestemt antal eller en bestemt plan. ophangen betyder “hænge op” og står her som infinitiv efter zullen. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en hovedsætning kan op stå adskilt, som i We hangen het rooster op — “Vi hænger skemaet op.” Efter zullen står hele infinitiven samlet: zullen we een rooster ophangen. groepschat betyder “gruppechat” og er et sammensat substantiv af groep (“gruppe”) og chat (“chat”). I in de groepschat angiver in, at samtalen foregår i gruppechatten. de er den bestemte artikel, mens sætningen ikke nærmere specificerer, hvilken gruppechat der menes. praten betyder “tale” eller “snakke” og står også som infinitiv efter zullen. Det bruges her sammen med in de groepschat om at kommunikere i gruppechatten. Et genbrugeligt eksempel er We praten later — “Vi snakker senere.” of forbinder de to foreslåede alternativer: at hænge et skema op eller at tale i gruppechatten. Hele strukturen er derfor Zullen we + en mulighed + of + den anden mulighed. Den samlede betydning er: “Skal vi hænge en plan op eller først tale i gruppechatten?” Spørgsmålet handler om rækkefølgen eller valget mellem de to handlinger; det fastslår ikke, at nogen af handlingerne allerede er udført.

6. Begin met een rustig bericht, zodat het niet agressief overkomt.

   Begynd med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.

   Begin met

   begynd med

   rustig

   rolig

   bericht

   besked

   zodat

   så / sådan at

   agressief

   aggressiv

   overkomt

   virker

   Uddybende forklaring

   Begin met står først og er en opfordring: “begynd med …”. Begin er imperativ af infinitiven beginnen; i denne form er subjektet normalt udeladt. Mønstret kan genbruges i Begin met een korte uitleg. — “Begynd med en kort forklaring.” Met viser, hvad handlingen starter med. rustig betyder her, at beskeden har en rolig og ikke-konfronterende karakter. Det er et adjektiv. I een rustig bericht står det foran et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een, og derfor har adjektivet her ingen -e: rustig, ikke rustige. Formen rustige ses derimod fx i de rustige toon — “den rolige tone”. bericht er et navneord for en besked; det er et het-ord: het bericht, flertal berichten. I den faste sætning er det den besked, der skal begyndes med. Een bericht betyder “en besked” og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. zodat forbinder hovedsætningen med det tilsigtede resultat eller formål og svarer her til “så den/så at”. Det indleder en ledsætning, hvor det finitte verbum står sidst: zodat het ... overkomt. Et genbrugeligt mønster er ..., zodat ... — “..., så ...”. agressief betyder “aggressiv” og beskriver her, hvordan beskeden kan virke. Det står prædikativt i forbindelsen agressief overkomen, altså efter betydningen “virke/fremstå aggressiv”, og får derfor ikke den attributive -e-form. Sammenlign een agressieve boodschap — “en aggressiv besked”, hvor adjektivet står foran et navneord. overkomt er 3. person ental i nutid af overkomen i betydningen “virke” eller “komme til at fremstå”. Her er subjektet het, som i den faste oversættelse og den nærliggende kontekst henviser til beskeden. I ledsætningen står formen til sidst: het komt agressief over i en hovedsætning bliver til dat het agressief overkomt i en ledsætning. Eksempel: Hij komt vriendelijk over. — “Han virker venlig.” Hele sætningen bygges således op: Begin met een rustig bericht = “Begynd med en rolig besked”. zodat het niet agressief overkomt tilføjer det ønskede resultat: beskeden skal ikke virke aggressiv. Samlet betyder den: “Begynd med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.”

7. Het bericht kan iedereen vragen om de gedeelde ruimte te respecteren.

   Beskeden kan bede alle om at respektere det fælles rum.

   bericht

   besked

   kan

   kan

   iedereen

   alle

   vragen

   bede

   om … te

   for at

   gedeelde

   fælles

   ruimte

   rum

   respecteren

   respektere

   Uddybende forklaring

   bericht betyder her en besked eller meddelelse. Grundformen er bericht; flertallet er berichten. I het bericht står det bestemte kendeord het foran dette navneord. Eksempel: Ik stuur een bericht. — Jeg sender en besked. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen. Det udtrykker her, at beskeden har mulighed for eller funktion til at bede alle om noget. Efter kan står det andet verbum normalt i infinitiv: kan vragen. Eksempel: Dit bericht kan helpen. — Denne besked kan hjælpe. iedereen betyder alle forstået som hver person eller alle personer samlet. Det er et ubestemt stedord; i andre funktioner kan det være subjekt, men her er det den personkreds, som der bliver bedt om noget. Eksempel: Iedereen leest het bericht. — Alle læser beskeden. vragen betyder her at bede. Grundformen er vragen; i den faste vending iemand vragen om iets te doen beder man nogen om at gøre noget. Her er iedereen den, der bliver bedt, mens handlingen kommer i konstruktionen om ... te. om ... te markerer her en infinitivkonstruktion, der angiver, hvad nogen bliver bedt om at gøre. Ordene står ikke ved siden af hinanden i sætningen, fordi gedeelde ruimte ligger imellem dem: vragen om de ... te respecteren. Eksempel: Zij vraagt mij om te wachten. — Hun beder mig om at vente. gedeelde beskriver noget, som flere har til fælles eller bruger sammen. Formen er den adjektiviske brug af perfektum participium fra delen — at dele — og -e-endelsen står her foran ruimte i den bestemte navneordsgruppe de gedeelde ruimte. Eksempel: We gebruiken een gedeelde tafel. — Vi bruger et fælles bord. ruimte betyder her et rum eller område. Grundformen er ruimte; flertallet er ruimtes. I de gedeelde ruimte er det navneordet, som gedeelde beskriver. Eksempel: De ruimte is groot. — Rummet er stort. respecteren betyder at respektere. Det er infinitiven efter te og beholder derfor denne form i konstruktionen te respecteren. Eksempel: Iedereen moet de regels respecteren. — Alle skal respektere reglerne. Samlet er opbygningen Het bericht kan iedereen vragen om de gedeelde ruimte te respecteren: Het bericht er den besked, der fungerer som sætningens subjekt; kan er modalverbet; vragen angiver handlingen; iedereen er den, der bliver bedt; og om ... te respecteren angiver det, som alle bliver bedt om at gøre. Den samlede betydning er: Beskeden kan bede alle om at respektere det fælles rum.

8. Gebruik rustige bewoordingen en vermijd woorden als altijd en nooit.

   Brug rolige formuleringer, og undgå ord som altid og aldrig.

   Gebruik

   brug

   rustige

   rolige

   bewoordingen

   formuleringer

   vermijd

   undgå

   woorden

   ord

   als

   som

   altijd

   altid

   nooit

   aldrig

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken og betyder her “brug”. På nederlandsk kan imperativen stå uden et udtrykt subjekt: Gebruik ... er derfor en direkte opfordring. En nyttig modsætning er gebruiken i infinitiv og gebruik som imperativ. rustige er adjektivet rustig i attributiv form foran det flertallige substantiv bewoordingen. Endelsen -e skyldes den grammatiske konstruktion, ikke en ændring af adjektivets grundbetydning. Her betyder ordet “rolige” i betydningen afdæmpede eller ikke-konfronterende. Eksempel: een rustige toon — “en rolig tone”. bewoordingen er flertalsformen af bewoording, “formulering” eller “ordvalg”. Ordet henviser her til den måde, noget formuleres på, ikke blot til enkelte ord. Eksempel: De bewoordingen zijn duidelijk. — “Formuleringerne er tydelige.” vermijd er imperativformen af vermijden, “at undgå”. Den giver en anden opfordring efter en: først skal man bruge en bestemt slags formuleringer, og derefter skal man undgå noget. Eksempel: Vermijd moeilijke woorden. — “Undgå svære ord.” woorden er flertal af woord, “ord”. Her er det det direkte objekt for vermijd: det er ordene, der skal undgås. Eksempel: Kies eenvoudige woorden. — “Vælg enkle ord.” als betyder her “som” eller “såsom” og introducerer eksempler. Denne brug skal ikke forveksles med den betingende brug af als, som ofte betyder “hvis”, for eksempel Als het regent, blijf ik thuis. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” altijd er et tidsadverbium, “altid”. nooit er det tilsvarende negative tidsadverbium, “aldrig”. De står her som eksempler på absolutte ord, der bør undgås i formuleringen; de er ikke selv verber eller substantiver. Hele utterancen består af to parallelle imperativer forbundet med en: Gebruik rustige bewoordingen betyder “Brug rolige formuleringer”, og vermijd woorden als altijd en nooit betyder “undgå ord som altid og aldrig”. Samlet er meningen: “Brug rolige formuleringer, og undgå ord som altid og aldrig.”

9. Zo klinkt het bericht niet als een aanval.

   På den måde lyder beskeden ikke som et angreb.

   Zo

   på den måde

   klinkt

   lyder

   het bericht

   beskeden

   niet als

   ikke som

   een aanval

   et angreb

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og henviser til den måde, noget lyder på. Det er et adverbium, som kan bruges til at pege på en måde eller fremgangsmåde. Eksempel: Zo doe je dat. — “Sådan gør du det.” klinkt er nutidsformen af klinken (“at lyde”). Formen er 3. person ental og passer her til het bericht. Eksempel: De zin klinkt duidelijk. — “Sætningen lyder tydelig.” het bericht betyder “beskeden”. bericht er et intetkønsord, så det bestemte kendeord er het; i ubestemt form bruges een bericht. Eksempel: Het bericht is kort. — “Beskeden er kort.” niet als er en nyttig kombination: niet nægter udsagnet, og als introducerer den sammenligning eller kategori, som noget ikke bliver opfattet som. Her er det altså ikke selve det at lyde, der nægtes; det nægtes, at beskeden lyder på en bestemt måde, nemlig som et angreb. Eksempel: Dit klinkt niet als een waarschuwing. — “Det lyder ikke som en advarsel.” een aanval betyder “et angreb”. aanval har bestemt form de aanval, men efter een står det i ubestemt form: een aanval. Eksempel: Dat klinkt als een aanval. — “Det lyder som et angreb.” Samlet bliver strukturen Zo + [verbum] + [subjekt] + niet als + [sammenligning]: “På den måde lyder beskeden ikke som et angreb.” Zo angiver måden, klinkt beskriver beskedens lyd eller indtryk, het bericht er det, der lyder sådan, og niet als een aanval afviser sammenligningen med et angreb.

10. Duidelijke keukenregels werken beter als de toon respectvol blijft.

    Tydelige køkkenregler virker bedre, når tonen forbliver respektfuld.

    Duidelijke

    tydelige

    keukenregels

    køkkenregler

    werken

    virker

    beter

    bedre

    als

    når

    toon

    tone

    respectvol

    respektfuld

    blijft

    forbliver

    Uddybende forklaring

    Duidelijke betyder her “tydelige” og beskriver keukenregels. Grundformen er duidelijk. Adjektivet får endelsen -e foran dette substantiv i flertal: duidelijke regels. Endelsen viser ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn. keukenregels betyder “køkkenregler”. Det er et sammensat substantiv af keuken (“køkken”) og flertalsformen regels af regel (“regel”). Den tilsvarende entalsform er keukenregel. werken er nutidsformen af werken (“virke”, “fungere” eller “arbejde”). Her betyder det “virke”, og formen er flertal, fordi subjektet keukenregels er flertal. Eksempel: Deze regels werken goed. — “Disse regler virker godt.” beter er den uregelmæssige komparativ af goed: goed – beter – best (“godt – bedre – bedst”). Her bruges beter adverbielt om, hvordan reglerne virker: “bedre”. Det behøver ikke efterfølges af en udtrykt sammenligning med dan. als betyder her “når” og indleder den betingelse eller situation, hvor noget gælder. I andre sammenhænge kan als også betyde “hvis”; den faste oversættelse viser, at den tidslige læsning (“når”) er den relevante her. Eksempel: Als de toon rustig blijft, werkt het gesprek beter. — “Når tonen forbliver rolig, fungerer samtalen bedre.” toon betyder “tone”, her den måde noget lyder eller formuleres på. Den bestemte form står i den fulde sekvens de toon; selve citatet toon er substantivets grundform uden artikel. respectvol betyder “respektfuld”. Det står efter blijft som prædikativt adjektiv og får derfor ikke -e: De toon blijft respectvol. — “Tonen forbliver respektfuld.” blijft er tredje person ental i nutid af blijven (“forblive”, “blive ved med at være”). Subjektet er de toon, som er ental. Sammen med respectvol udtrykker det, at tonen fortsat har denne egenskab. Samlet er strukturen: Duidelijke keukenregels (“tydelige køkkenregler”) er subjektet, og werken beter siger, at de virker bedre. als de toon respectvol blijft angiver, hvornår det gælder: “når tonen forbliver respektfuld”. Hele sætningen betyder derfor: “Tydelige køkkenregler virker bedre, når tonen forbliver respektfuld.”