Et kompromis om et dobbeltbooket møderum | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De vergaderruimte staat dubbel geboekt in de kalender van het gedeelde kantoor.

   Møderummet er dobbeltbooket i kalenderen for det fælles kontor.

   vergaderruimte

   møderum

   staat dubbel geboekt

   er dobbeltbooket

   kalender

   kalender

   gedeelde

   fælles

   kantoor

   kontor

   Uddybende forklaring

   vergaderruimte betyder her møderum. Det er et sammensat navneord: vergadering er møde, og ruimte er rum/plads. I nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. Eksempel: De vergaderruimte is groot. — Møderummet er stort. staat dubbel geboekt beskriver her, at rummet er dobbeltbooket. staat er nutidsformen af staan (at stå), mens geboekt er perfektum participium af boeken (at booke). Sammen bruges staan plus participium i en tilstandskonstruktion: noget står registreret eller er placeret i en bestemt tilstand. dubbel betyder dobbelt og angiver, at bookingen forekommer to gange. Eksempel: De zaal staat dubbel geboekt. — Salen er dobbeltbooket. Dette er ikke det samme som den almindelige perfektumkonstruktion med hebben, som i Ik heb de zaal geboekt. — Jeg har booket salen. kalender betyder kalender. Flertalsformen er kalenders; den observerede form er ental. I de kalender van ... angiver van en tilknytning: kalenderen for eller tilhørende noget. Eksempel: De afspraak staat in de kalender. — Aftalen står i kalenderen. gedeelde betyder fælles eller delt i denne sammenhæng. Det er en bøjet form af gedeeld, som hænger sammen med verbet delen (at dele). Endelsen -e står her foran navneordet kantoor i nominalgruppen het gedeelde kantoor; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: We gebruiken een gedeelde agenda. — Vi bruger en fælles kalender. kantoor betyder kontor. Det er et intetkønsord, hvilket ses i den bestemte nominalgruppe het gedeelde kantoor; het er den bestemte artikel for denne type ord. Eksempel: Het kantoor is dichtbij. — Kontoret er tæt på. Samlet består udsagnet af De vergaderruimte (møderummet), staat dubbel geboekt (er dobbeltbooket), in de kalender (i kalenderen) og van het gedeelde kantoor (for det fælles kontor). Hele betydningen er derfor: Møderummet er dobbeltbooket i kalenderen for det fælles kontor.

2. Wie heeft het dringender nodig?

   Hvem har mest brug for det?

   Wie

   hvem

   heeft

   har

   het

   det

   dringender

   mere presserende

   nodig

   nødvendig; behøvet

   Uddybende forklaring

   Wie betyder "hvem" og spørger efter en person. Det er et spørgende pronomen; wat bruges typisk, når der spørges efter en ting eller et forhold. heeft er 3. person ental af hebben ("at have"). I spørgsmålet står verbet før subjektet: Wie heeft ...? betyder "Hvem har ...?" Formen heeft bruges her med det spørgende entals-subjekt Wie. het betyder her "det" og fungerer som objekt. Den faste sætning og oversættelsen identificerer ikke entydigt, hvad "det" henviser til. Formen het kan også være et bestemt kendeord foran et intetkønsord, men her står den selvstændigt som pronomen. dringender er komparativformen af dringend ("presserende"). Her fungerer den adverbialt og angiver en højere grad af presserende behov. En nyttig formkæde er dringend — dringender — het dringendst ("presserende" — "mere presserende" — "mest presserende"). I den faste danske oversættelse gengives den samlede betydning naturligt som "mest brug for". nodig betyder her "nødvendig" eller "behøvet" og indgår sammen med hebben i konstruktionen nodig hebben, som betyder "have brug for". Det er ikke nodig, der bærer person- eller talbøjningen; det gør hebben, som her står som heeft. Eksempel: Ik heb hulp nodig — "Jeg har brug for hjælp." Konstruktionen kan genbruges med andre former af hebben, for eksempel Wij hebben tijd nodig — "Vi har brug for tid." Samlet følger spørgsmålet mønstret Wie + bøjet hebben + het + komparativ gradangivelse + nodig hebben. Det betyder: "Hvem har mest brug for det?"

3. Ik heb een privégesprek met een klant.

   Jeg har et privat opkald med en kunde.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   privégesprek

   privat samtale

   klant

   kunde

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den bruges om taleren selv; sammenlign jij (“du”) og hij/zij (“han/hun”) som andre personformer. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) i første person ental: ik heb. I denne sætning udtrykker den, at taleren har eller har et opkald planlagt. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” privégesprek betyder her “privat samtale/opkald”. Ordet er et sammensat substantiv: privé præciserer typen, og gesprek betyder “samtale”. Det er ikke nødvendigvis en telefonsamtale uden yderligere kontekst; den faste oversættelse gør her “opkald” til den tilsigtede betydning. Eksempel: We hebben een privégesprek. — “Vi har en privat samtale.” klant betyder “kunde”. Flertalsformen er klanten; den bestemte form i ental er de klant. Eksempel: De klant wacht. — “Kunden venter.” I helheden står Ik heb først: “jeg har”. een er en ubestemt artikel foran privégesprek; her markerer den et ubestemt eksemplar af samtalen, ikke i sig selv et udtrykkeligt tal. met een klant betyder “med en kunde”, hvor met angiver ledsagelse eller relation. Samlet bliver betydningen: “Jeg har et privat opkald med en kunde.”

4. Maar iemand anders heeft die geboekt om alleen te werken.

   Men en anden har booket det til at arbejde alene.

   Maar

   men

   iemand anders

   en anden

   heeft

   har

   die

   det

   geboekt

   booket

   alleen

   alene

   om … alleen … te werken

   for at arbejde alene

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det er en bindeform, som normalt står først i denne sætning. iemand anders betyder “en anden” eller “en anden person”. iemand er et ubestemt personord, og anders tilføjer betydningen “en anden end den allerede relevante person”. I andre sammenhænge kan anders også betyde “anderledes”, men det er ikke betydningen her. heeft er nutidsformen af hebben i 3. person ental. Her hører den sammen med geboekt og danner perfektum: heeft geboekt = “har booket”. Det er iemand, der er entalsgrundlaget for heeft; anders er ikke den form, der bestemmer tallet. die er et demonstrativt stedord med betydningen “det” i den faste oversættelse. I nederlandsk bruges die blandt andet for ental med fælleskøn og for flertal; dat bruges for ental med intetkøn. Den konkrete grammatiske form fortæller derfor noget om den type nominalt led, som die står for, men selve ordet identificerer ikke alene en bestemt genstand. Her er die objekt for geboekt. geboekt er perfektum participium af boeken (“at booke”). Mønstret er hebben + participium: Ik heb een kamer geboekt. = “Jeg har booket et værelse.” I den faste sætning er geboekt den handling, som den anden person allerede har udført. om ... te werken er en infinitivkonstruktion, der udtrykker formål: “for at arbejde”. te werken består af te plus infinitiven werken (“at arbejde”). Når formålet har et adverbium, står det her mellem om og te werken. alleen betyder her “alene”, altså uden andre personer. Det kan også betyde “kun” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver betydningen “alene”. Eksempel: Zij werkt alleen. = “Hun arbejder alene.” Sammen danner om alleen te werken formålsleddet “for at arbejde alene”. Hele strukturen er: Maar + subjektet iemand anders + perfektum heeft geboekt + objektet die + formålet om alleen te werken. Den faste betydning bliver derfor: “Men en anden har booket det for at arbejde alene.”

5. Vraag dan of ze je de ruimte even kunnen laten gebruiken.

   Så spørg, om de kan lade dig bruge det i kort tid.

   Vraag

   spørg

   dan

   så

   of

   om

   ze

   de

   je

   dig

   de ruimte

   rummet

   even

   lige et øjeblik

   kunnen

   kan

   laten gebruiken

   lade bruge

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativ af vragen («at spørge»). Formen bruges til en direkte opfordring: Vraag! = «Spørg!». Imperativen har normalt ikke et udtrykt subjekt. dan betyder her «så» og knytter opfordringen til det næste trin. Det er ikke en del af verbet vraag. of indleder et indirekte ja-/nej-spørgsmål. Mønstret vragen of ... svarer til «spørge, om ...»: Vraag of hij komt. = «Spørg, om han kommer.» I den underordnede sætning står verbalkomplekset senere. ze er her subjektpronomenet «de», sådan som den faste oversættelse viser. Den konkrete identitet af personerne er ikke angivet i selve sætningen. Formen ze kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, så betydningen må bestemmes af sammenhængen. je betyder «dig» og er den person, der skal have lov til at bruge noget. Det er den ubetonede andenpersonsform; den betonede form er jou, som især bruges ved kontrast eller fremhævelse. Eksempel: Ze zien je. = «De ser dig.» de ruimte betyder «rummet» eller «lokalet». ruimte er et substantiv med den bestemte artikel de; den ubestemte form er een ruimte («et rum/lokale»). Her henviser udtrykket til det bestemte rum, som oversættelsen gengiver som «det». even er her et adverbium, der angiver, at brugen kun skal vare kort, og som samtidig kan gøre anmodningen mildere: «lige et øjeblik» eller «kortvarigt». Eksempel: Wacht even. = «Vent lige et øjeblik.» kunnen er her nutidsformen af kunnen («at kunne») for subjektet ze. Formen er både infinitiv og nutidsform i andre konstruktioner, men her er den et finit verbum: ze kunnen = «de kan». Til sammenligning hedder det ik kan («jeg kan») og zij kunnen («de kan»). laten gebruiken er konstruktionen «lade nogen bruge». laten betyder «lade/tillade» og tager en anden infinitiv, her gebruiken («bruge»): Ze laten hem werken. = «De lader ham arbejde.» I den fulde konstruktion er je den person, der får lov til at udføre handlingen, mens de ruimte er det, der bruges. gebruiken er infinitiven af gebruiken og ændres ikke her efter je. Hele opbygningen er Vraag dan of + subjekt + person + genstand + even + kunnen laten gebruiken: «Så spørg, om de kan lade dig bruge rummet kortvarigt.» Vraag dan giver opfordringen, og of ze je de ruimte even kunnen laten gebruiken er den indirekte spørgsmålsdel. I denne del står ordene i den observerede rækkefølge: ze je de ruimte even kunnen laten gebruiken, med verbalkomplekset til sidst.

6. Ik wil niet klinken alsof mijn taak belangrijker is.

   Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.

   Ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   klinken

   lyde

   alsof

   som om

   mijn

   min

   taak

   opgave

   belangrijker

   vigtigere

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og danner sammen med det følgende infinitiv en vilje eller hensigt: willen + infinitiv. wil er nutidsformen af willen i første person ental; efter denne form står verbet normalt i infinitiv. Eksempel: Ik wil leren. — “Jeg vil lære.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den hele forbindelsen wil klinken: taleren vil ikke komme til at lyde på den beskrevne måde. Placeringen før infinitiven er en del af, hvordan nægtelsen bygges ind i denne sætning. klinken betyder “lyde” i betydningen “give et bestemt indtryk gennem det, man siger”. Det er infinitiven efter wil. Det er ikke det samme som det mere konkrete “ringe” i alle sammenhænge; den relevante betydning her handler om, hvordan talerens udsagn virker eller opfattes. Eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” alsof indleder en sammenligning med noget, der fremstilles som et indtryk eller en forestilling: “som om”. Det efterfølgende led fungerer som en underordnet sætning. I nederlandsk står det finitte verbum typisk til sidst i sådan en alsof-sætning, som i alsof mijn taak belangrijker is. mijn betyder “min” og viser ejerskab eller tilhørsforhold. Formen bruges foran et navneord i ental og ændres ikke efter navneordets grammatiske køn: mijn taak, men også for eksempel mijn boek. Eksempel: Mijn antwoord is kort. — “Mit svar er kort.” taak betyder “opgave” eller “arbejdsopgave”. Her er det den opgave, som taleren omtaler som sin. Flertalsformen er taken: De taken zijn duidelijk. — “Opgaverne er tydelige.” belangrijker betyder “vigtigere”. Det er komparativformen af belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker → belangrijkst. Her sammenlignes talerens opgave med noget, der allerede er relevant i situationen; selve sammenligningsleddet er ikke angivet i denne sætning. Eksempel: Deze vraag is belangrijker. — “Dette spørgsmål er vigtigere.” is betyder “er” og er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her står den til sidst i alsof-sætningen og forbinder mijn taak med beskrivelsen belangrijker. Eksempel: Mijn taak is moeilijk. — “Min opgave er svær.” Samlet betyder Ik wil niet klinken alsof mijn taak belangrijker is.: “Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.” Først udtrykker Ik wil talerens hensigt, niet klinken nægter den ønskede måde at fremstå på, og alsof-leddet angiver det indtryk, taleren ikke ønsker at give. Sætningen siger dermed ikke, at opgaven faktisk er vigtigere; den beskriver det indtryk, taleren ikke vil give.

7. Bied een compromis aan, bijvoorbeeld de ruimte voor het telefoongesprek te gebruiken en meteen daarna te vertrekken.

   Tilbyd et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.

   Bied … aan

   tilbyd

   compromis

   kompromis

   bijvoorbeeld

   for eksempel

   ruimte

   rum

   telefoongesprek

   telefonsamtale

   gebruiken

   bruge

   meteen

   straks

   daarna

   bagefter

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Bied ... aan er imperativ af det adskillelige verbum aanbieden (tilbyde). I denne sætning står den bøjede del bied først, mens partiklens aan står til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Bied iets aan = “Tilbyd noget”. Eksempel: Ik bied een oplossing aan. = “Jeg tilbyder en løsning.” compromis betyder et kompromis. Udtrykket een compromis aanbieden er derfor “at tilbyde et kompromis”; een er her den ubestemte artikel og fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. bijvoorbeeld betyder “for eksempel” og indleder her et konkret forslag, der viser, hvad kompromiset kan bestå i. Eksempel: Je kunt bijvoorbeeld later komen. = “Du kan for eksempel komme senere.” ruimte betyder “rum” eller “plads”. Her er det den plads, som forslaget går ud på at bruge. Ordet har artiklen de: de ruimte. Det kan også bruges om fysisk plads, for eksempel Er is weinig ruimte. = “Der er ikke meget plads.” telefoongesprek er et sammensat navneord: telefoon + gesprek, altså “telefonsamtale”. I de ruimte voor het telefoongesprek betyder voor “til/til brug for”, så hele ledet er “rummet/pladsen til telefonsamtalen”. gebruiken er infinitiven “at bruge”. Formen te gebruiken består af te plus infinitiven og indgår her i et infinitivled, der beskriver det foreslåede handlingsforløb. Eksempel: Ik probeer de tijd goed te gebruiken. = “Jeg prøver at bruge tiden godt.” meteen betyder “straks” eller “med det samme”. Det knytter sig her til den efterfølgende handling og angiver, at den sker uden ventetid. daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Det placerer handlingen efter den handling, der allerede er nævnt. meteen daarna betyder samlet “lige bagefter”. Eksempel: We eten en gaan daarna naar huis. = “Vi spiser og går derefter hjem.” vertrekken er infinitiven “at tage af sted” eller “at forlade stedet”. Her står den som te vertrekken, parallelt med te gebruiken, fordi begge handlinger er en del af det eksempel, der tilbydes. Eksempel: Ik moet nu vertrekken. = “Jeg er nødt til at tage af sted nu.” Samlet bygges sætningen sådan op: Imperativen Bied ... aan opfordrer modtageren til at tilbyde noget. Det, der tilbydes, er een compromis, og bijvoorbeeld introducerer det konkrete forslag: at bruge de ruimte voor het telefoongesprek og meteen daarna te vertrekken. Den faste betydning er derfor: “Tilbyd et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.”

8. Dat voelt eerlijk. Ik kan ze ook helpen een andere werkplek te vinden.

   Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe dem med at finde en anden arbejdsplads.

   Dat

   det

   voelt

   føles

   eerlijk

   rimeligt

   Ik kan

   jeg kan

   ze

   dem

   helpen

   hjælpe

   ook

   også

   andere

   anden

   werkplek

   arbejdsplads

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i formen for ental og intetkøn, og det kan også henvise til en hel forudgående situation eller vurdering. Her peger det på den situation eller vurdering, som udsagnet handler om, og den faste oversættelse gengiver det som “det”. Sammenlign dit/dat for intetkønsord, hvor forskellen også kan markere nærhed eller afstand til taleren; her fungerer dat som subjekt for voelt. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) i tredje person ental: dat voelt. Verbet beskriver her, hvordan noget virker eller opleves, ikke en fysisk berøring. Eksempel: Dat voelt vreemd. — “Det føles mærkeligt.” eerlijk er et adjektiv, som her betyder “rimelig” eller “fair”. Det står efter voelen som beskrivelse af subjektet og får ikke en særlig endelse i denne prædikative position. Ordet kan også betyde “ærlig” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser den rimelige vurdering her. Ik kan består af pronomenet ik (“jeg”) og modalverbet kunnen, her i nutidsformen kan. kan udtrykker mulighed eller evne og står foran et andet verbum i infinitiv. Sammenlign ik kan med flertal wij kunnen. Eksempel: Ik kan morgen komen. — “Jeg kan komme i morgen.” ze er her et pronomen i objektfunktion med betydningen “dem”; den faste oversættelse identificerer det som en flertalsreference. Formen ze er ikke en særskilt objektbøjning: den samme korte form kan have andre funktioner i andre sammenhænge. Her er ze den, der modtager hjælpen i helpen. helpen betyder “at hjælpe”. Efter modalverbet kan står det i infinitiv uden te: kan helpen. Konstruktionen iemand helpen betyder “hjælpe nogen”; i denne sætning er ze den, der får hjælp. Eksempel: Ik help mijn buurman. — “Jeg hjælper min nabo.” ook betyder “også” og føjer denne mulighed eller handling til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke selve handlingen helpen, men viser, at hjælpen kommer ud over det andet, der tales om. andere er adjektivet ander (“anden” eller “en anden”) i formen foran substantivet werkplek. Det peger på en arbejdsplads, som ikke er den samme som den allerede relevante. Før et de-ord i en almindelig nominalgruppe får adjektivet her endelsen -e: een andere werkplek. Eksempel: We zoeken een andere oplossing. — “Vi leder efter en anden løsning.” werkplek er substantivet “arbejdsplads”. Det er et sammensat ord af werk (“arbejde”) og plek (“sted”); som helhed betegner det stedet, hvor man arbejder. Eksempel: Deze werkplek is rustig. — “Denne arbejdsplads er rolig.” vinden betyder “at finde” og står her som infinitiv efter te: te vinden. Den finitte nutidsform har stammen vind-, for eksempel ik vind og hij vindt; infinitiven er vinden. Eksempel: Zij probeert een oplossing te vinden. — “Hun prøver at finde en løsning.” Samlet betyder Dat voelt eerlijk “Det føles rimeligt”. Derefter forbinder Ik kan muligheden med handlingen helpen: ze helpen betyder “hjælpe dem”, og een andere werkplek te vinden angiver, hvad hjælpen består i — at finde en anden arbejdsplads. Hele udsagnet bliver derfor: “Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe dem med at finde en anden arbejdsplads.”

9. Daarmee laat je zien dat je hun reservering ook respecteert.

   Det viser, at du også respekterer deres reservation.

   Daarmee

   dermed; med det

   laat je zien

   viser du

   dat

   at

   hun

   deres

   reservering

   reservation

   ook

   også

   respecteert

   respekterer

   Uddybende forklaring

   Daarmee betyder her “med det” eller “dermed” og henviser til noget, der allerede er nævnt eller gjort. Det er et adverbium, som knytter den nuværende handling til dette middel eller denne handling. laat je zien er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “viser du”. Verbet laten betyder blandt andet “lade” eller “få”, men i laten zien betyder det “vise”. I denne sætning er laat den nutidige form med subjektet je: - Je laat zien wat je bedoelt. — Du viser, hvad du mener. dat indleder her en ledsætning, som forklarer, hvad der bliver vist. Det svarer i denne brug til “at”, ikke til et selvstændigt “det”. I den indledte ledsætning står verbet typisk senere: Ik zie dat je komt. — Jeg ser, at du kommer. hun betyder her “deres”. Det er det nederlandske possessive ord for en ejergruppe på flere personer og står foran substantivet: hun reservering — deres reservation. Hun ændres ikke efter køn eller tal på det ejede substantiv; det er ejernes tal, der er relevant. Det må ikke forveksles med hen eller hun som personligt pronomen. reservering betyder “reservation”. Substantivet er afledt af verbet reserveren, “at reservere”, og bruges her om den konkrete reservation, som tilhører den omtalte gruppe. ook betyder “også”. Det føjer dette udsagn til noget andet, der allerede gælder eller er nævnt. Placeringen lige før respecteert gør, at også det at respektere reservationen føjes til den øvrige handling. respecteert kommer fra respecteren, “at respektere”. Det er nutidsformen med subjektet je i denne ledsætning: je respecteert. Formen har endelsen -t; den skal ikke forveksles med grundformen respecteren eller med respecteer, som bruges med ik: - Ik respecteer je keuze. — Jeg respekterer dit valg. - Je respecteert hun beslissing. — Du respekterer deres beslutning. Samlet består sætningen af Daarmee (“med det”) + laat je zien (“viser du”) + dat (“at”) + ledsætningen je hun reservering ook respecteert (“du også respekterer deres reservation”). Den samlede betydning er derfor: “Med det viser du, at du også respekterer deres reservation.”

10. Ik kan ze nu een bericht sturen en de situatie uitleggen.

    Jeg kan skrive til dem nu og forklare situationen.

    Ik kan

    jeg kan

    ze

    dem

    nu

    nu

    een bericht

    en besked

    sturen

    sende

    de situatie

    situationen

    uitleggen

    forklare

    Uddybende forklaring

    Ik kan betyder her »jeg kan« og består af pronomenet ik (jeg) og modalverbet kunnen (at kunne). Formen kan er nutid i 1. person ental; den samme form bruges også med jij/je i et spørgsmål, mens flertal har kunnen: wij kunnen (vi kan). Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan komen betyder »Jeg kan komme«. ze betyder her »dem«. Det er den korte, normalt tryksvage form af det personlige pronomen i objektsposition; den konkrete oversættelse fastslår, at det henviser til flere personer. Formen kan også have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er det ikke et subjekt. nu betyder »nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik doe het nu. — »Jeg gør det nu.« een bericht betyder »en besked«. bericht er et intetkønsord; det bestemte ord er het bericht, mens den ubestemte form er een bericht. een markerer ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ubestemt besked. sturen betyder »sende«. Det er infinitiven af sturen; efter kan står den i infinitiv uden te. Konstruktionen iemand iets sturen kan bruges om at sende nogen noget: Ik stuur haar een bericht. — »Jeg sender hende en besked.« I den faste sætning er ze modtageren, og een bericht er det, der sendes. de situatie betyder »situationen«. situatie er et de-ord, og de er den bestemte artikel i denne form: een situatie betyder »en situation«, mens de situatie betyder »situationen«. uitleggen betyder »forklare«. Det er infinitiven af det adskillelige verb uitleggen; i infinitiv står delene sammen. I en finittid kan verbet blive delt: Ik leg de situatie uit. — »Jeg forklarer situationen.« Her står uitleggen efter kan, så det forbliver en samlet infinitiv. Samlet er strukturen Ik kan + ze + nu + een bericht sturen + en + de situatie uitleggen: »Jeg kan skrive til dem nu og forklare situationen.« en forbinder de to handlinger. Den første handling er udtrykt med een bericht sturen (sende en besked), som i den faste oversættelse gengives naturligt som »skrive til dem«; den anden er de situatie uitleggen (forklare situationen).

11. Houd het bericht kort en stel dat compromis voor.

    Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.

    Houd

    hold

    bericht

    besked

    kort

    kort

    stel … voor

    foreslå

    compromis

    kompromis

    Uddybende forklaring

    Houd er imperativformen af houden (“at holde”). Her bruges den som en direkte opfordring til at holde noget i en bestemt tilstand. Eksempel: Houd de deur open. = “Hold døren åben.” Imperativformen har ikke et udtrykt subjekt her. bericht betyder “besked” og er et de-ord: het bericht betyder “beskeden”. Flertallet er berichten. I den foregående sætning bruges også een bericht (“en besked”), mens den faste sætning bruger het bericht, altså en bestemt besked. kort betyder her “kort” i betydningen med få ord eller ikke lang. Det beskriver resultatet eller den tilstand, som beskeden skal holdes i; det er ikke selve beskeden, der bøjes. Eksempel: Maak de uitleg kort. = “Gør forklaringen kort.” stel ... voor er den adskilte konstruktion af verbet voorstellen, her i betydningen “foreslå”. I imperativ står stel først, mens den adskilte del voor står senere i sætningen. Eksempel: Stel een oplossing voor. = “Foreslå en løsning.” Den samme form voorstellen kan i andre sammenhænge have andre betydninger, så betydningen “foreslå” kommer her af konstruktionen og situationen. compromis betyder “kompromis”. Det er et het-ord: het compromis. I dat compromis betyder dat “det” og peger på et bestemt kompromis; dat bruges her med dette neutrale entalssubstantiv. Flertallet af compromis er også compromis, normalt med flertalsartiklen de. Samlet består sætningen af to imperativer: Houd het bericht kort = “Hold beskeden kort” og stel dat compromis voor = “foreslå det kompromis”. en forbinder opfordringerne. Hele ytringen betyder derfor: “Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.”