Fair brug af fællesvaskeriet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Alle wasmachines zijn weer bezet.

   Alle vaskemaskinerne er fulde igen.

   Alle

   alle

   wasmachines

   vaskemaskiner

   zijn

   er

   weer

   igen

   bezet

   fulde eller optagede

   Uddybende forklaring

   Alle betyder “alle” og står her foran et substantiv i flertal. Det angiver hele gruppen, ikke et bestemt antal. Sammenlign alle machines = “alle maskiner” med elke machine = “hver maskine”; alle ser på gruppen samlet, mens elke ser på medlemmerne én for én. wasmachines betyder “vaskemaskiner”. Grundformen er wasmachine, og wasmachines er flertal. Det er et sammensat ord, hvor was henviser til vasketøj eller vask, og machine betyder “maskine”; som helhed betegner ordet en vaskemaskine. Eksempel: De wasmachine is kapot. = “Vaskemaskinen er i stykker.” zijn betyder “er” her og er nutidsformen af zijn i flertal, blandt andet med wij, jullie og zij i betydningen “de”. I ental bruges is med hij, zij i betydningen “hun” eller het: De machines zijn bezet. = “Maskinerne er optagede.” / De machine is bezet. = “Maskinen er optaget.” Med jij og normalt også u bruges bent, ikke zijn. weer betyder “igen” eller “på ny”. Det viser, at situationen gælder på ny eller er vendt tilbage. Eksempel: De machine werkt weer. = “Maskinen virker igen.” bezet betyder her “optaget” eller, i den givne sammenhæng, “fuld”: vaskemaskinerne er ikke ledige til brug. Formen ændrer sig ikke her efter zijn, heller ikke når subjektet er i flertal. Eksempel: Alle stoelen zijn bezet. = “Alle stolene er optaget.” Sætningen bygges således op: Alle + wasmachines gør hele gruppen af vaskemaskiner til subjekt; zijn forbinder subjektet med en tilstand; weer tilføjer betydningen “igen”; og bezet angiver tilstanden. Hele betydningen er derfor: “Alle vaskemaskinerne er fulde igen.” I denne sammenhæng kan bezet naturligt forstås som, at maskinerne er optagede eller allerede i brug.

2. Bekijk het schema en kijk wanneer de volgende was klaar is.

   Tjek tidsplanen, og se, hvornår den næste vask er færdig.

   Bekijk

   tjek; se på

   schema

   tidsplan

   kijk

   se

   wanneer

   hvornår

   volgende

   næste

   was

   vask

   klaar

   færdig

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Bekijk er imperativ af bekijken og betyder her “tjek/se på”. Imperativen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke skrevet. Til sammenligning er bekijkt en nutidsform med et udtrykt u eller hij/zij/het, mens bekijk også kan være nutidsformen med ik. schema betyder “tidsplan” eller “skema”. Det er et intetkønsord: het schema. Et nyttigt eksempel er: Bekijk het schema. — “Tjek tidsplanen.” Her viser het, at der tales om et bestemt skema. kijk er imperativ af kijken, “at se”. I denne sætning kommer den efter en og giver en anden opfordring: “og se”. Den første opfordring er altså Bekijk ..., og den næste er kijk ...; det følgende spørgsmål forklarer, hvad man skal se efter. Eksempel: Kijk naar het bord. — “Se på bordet.” wanneer betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål. I et selvstændigt spørgsmål står det sådan: Wanneer is de was klaar? — “Hvornår er vasketøjet færdigt?” Efter kijk bliver spørgsmålet indlejret, og ordstillingen ændres: wanneer de volgende was klaar is. Det finitte verbum is står derfor til sidst i denne underordnede sætning. volgende betyder “næste” og beskriver was. Formen er den almindelige attributive form foran dette bestemte navneord; den er ikke et selvstændigt tidsudtryk. Den står også i forbindelse med de was, som i denne sammenhæng betyder en vask eller en portion vasketøj. Eksempel: De volgende trein komt om acht uur. — “Det næste tog kommer klokken otte.” was betyder her “vask” eller “vasketøj”, ikke verbet “var”. I nederlandsk kan samme stavemåde derfor have forskellige funktioner: de was er navneordet, mens was i en anden konstruktion kan være datidsformen af zijn. Her viser de og placeringen efter volgende, at det er navneordet. Den foregående tekst om vaskemaskiner og den følgende tekst om en maskine, der snart er færdig, støtter læsningen “vask”. klaar er et adjektiv, der her betyder “færdig” eller “klar”. I klaar is beskriver det tilstanden for de volgende was; is kommer fra zijn, “at være”. Et nyttigt modsætningspar er klaar — “færdig” og nog niet klaar — “ikke færdig endnu”. Eksempel: De was is klaar. — “Vasketøjet er færdigt.” is er nutidsformen af zijn med et entals-subjekt, her de volgende was. I hovedsætningen står is før subjektet i spørgsmålet Wanneer is de was klaar?; i den indlejrede sætning står det efter klaar: wanneer de volgende was klaar is. Det er den samme verbform, men ordstillingen markerer forskellen mellem et selvstændigt spørgsmål og en underordnet sætning. Samlet består sætningen af to opfordringer: Bekijk het schema — “Tjek tidsplanen” — og kijk wanneer de volgende was klaar is — “se, hvornår den næste vask er færdig”. Hele betydningen er derfor: “Tjek tidsplanen, og se, hvornår den næste vask er færdig.”

3. Eén machine is binnenkort klaar, maar de persoon die hem heeft aangezet, is er niet.

   En af maskinerne bliver snart færdig, men den person, der satte den i gang, er her ikke.

   Eén

   én

   machine

   maskine

   binnenkort

   snart

   klaar

   færdig eller klar

   maar

   men

   persoon

   person

   hem

   ham eller den

   heeft aangezet

   har sat i gang

   is er niet

   er ikke her

   Uddybende forklaring

   Eén betyder her tallet én. Accenten fremhæver, at der er tale om talordet; een uden accent bruges normalt som ubestemt artikel. Et talord angiver ikke i sig selv, at der er en bestemt gruppe maskiner. Den faste danske oversættelse gengiver dog meningen som “en af maskinerne”. machine betyder maskine. Flertalsformen er machines. Ordet har fælleskøn: de machine, men substantivet ændrer ikke form i denne sætning. binnenkort betyder snart eller inden længe. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke efter subjektet. klaar betyder færdig eller klar. Her beskriver det maskinens tilstand i konstruktionen is ... klaar: maskinen er snart færdig eller klar. is er nutidsformen af zijn; dansk kan naturligt gengive kombinationen med “bliver snart færdig”, men den nederlandske form er bogstaveligt “er”. Et nyttigt modstykke er nog niet klaar — endnu ikke færdig. maar forbinder to dele med kontrast: den første oplysning står ved magt, men den næste tilføjer en modsætning. persoon betyder person. Flertalsformen er personen. Her er det den person, som den relative sætning beskriver: personen har sat maskinen i gang. hem er objektsformen “ham” eller, om en ting, “den”. Her henviser det til machine, så betydningen er “den” i “har sat den i gang”. Pronomenets form viser objektfunktionen; den alene fastslår ikke et bestemt referentkøn i alle sammenhænge. heeft aangezet er en perfektumkonstruktion af aanzetten, “at sætte til eller i gang”. heeft er hjælpeverbet, og aangezet er perfektum participium. Det sammensatte verbum står samlet i denne konstruktion. Eksempel: Zij heeft de computer aangezet. — Hun har tændt computeren eller sat computeren i gang. is er niet betyder her “er ikke her” eller “er ikke til stede”. is er en form af zijn, er markerer stedet i udtrykket, og niet benægter tilstedeværelsen. Eksempel: De persoon is er niet. — Personen er ikke her. Samlet er strukturen Eén machine is binnenkort klaar: én maskine er snart færdig eller klar. maar markerer kontrasten. Derefter beskriver de persoon die hem heeft aangezet den person, som har sat maskinen i gang, og is er niet siger, at denne person ikke er her. Hele meningen er: “En af maskinerne bliver snart færdig, men den person, der satte den i gang, er her ikke.”

4. Geef die persoon een paar minuten voordat je diens was verplaatst.

   Giv personen et par minutter, før du flytter personens vasketøj.

   Geef

   giv

   die

   den/det

   persoon

   person

   een paar

   et par

   minuten

   minutter

   voordat

   før

   je

   du

   diens

   personens

   was

   vasketøj

   verplaatst

   flytter

   Uddybende forklaring

   Geef er imperativformen af geven («at give»). Den bruges her til en direkte anmodning eller instruktion til den person, der tiltales. Sammenlign de nyttige former: geven = infinitiv, geeft = nutid med hij/zij, og geef = imperativ eller nutid med ik. Eksempel: Geef hem tijd. — «Giv ham tid.» die står foran persoon og peger her på den bestemte person, som også fremgår af den faste oversættelse. Som demonstrativ kan die bruges foran ental med fælles køn og står i modsætning til dit, som bruges i andre entalskonstruktioner, især med intetkønsord. persoon betyder «person». Flertalsformen er personen; den observerede form er ental og står efter die. een paar betyder «et par» eller «nogle få». Udtrykket angiver her en lille, upræcist afgrænset mængde; een skal ikke alene læses som en præcis optælling. minuten er flertal af minuut («minut»). Efter een paar bruges flertal: een paar minuten — «et par minutter». voordat indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen «før». Det forbinder ventetiden med den handling, der kommer bagefter i sætningen. je er det almindelige hollandske subjektpronomen for «du» i denne sætning. Det kan også have andre funktioner i hollandsk, men her er det den, der udfører handlingen i ledsætningen. diens er et possessivt ord med betydningen «den pågældende persons» eller «personens». Her knytter det was til den person, der allerede er omtalt; det er altså ikke et nyt subjekt for handlingen. was betyder «vasketøj» i denne sammenhæng. Det er et masseord, så det beskriver vasketøj som en mængde snarere end nødvendigvis ét enkelt stykke. Et almindeligt eksempel er Het was ligt daar. — «Vasketøjet ligger der.» verplaatst kommer fra verbet verplaatsen («at flytte»). I je verplaatst er formen nutid med subjektet je; i ledsætningen står verbet til sidst, som det ofte gør i hollandske underordnede sætninger. Den samme form kan også optræde som perfektum participium i andre konstruktioner, men her er den det finitte verballed uden hjælpeverbum. Samlet er strukturen: Geef die persoon een paar minuten («Giv personen et par minutter») + voordat je diens was verplaatst («før du flytter personens vasketøj»). Hele udsagnet instruerer derfor den tiltalte i at vente lidt, før vedkommende flytter den pågældende persons vasketøj.

5. Hoe lang is het redelijk om te wachten voordat ik die verplaats?

   Hvor længe er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?

   Hoe lang

   hvor længe

   redelijk

   rimelig

   om te wachten

   at vente

   voordat

   før

   ik

   jeg

   die

   det

   verplaats

   flytter

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast og genanvendelig spørgeform, for eksempel: Hoe lang duurt de film? – “Hvor længe varer filmen?” redelijk betyder her “rimelig” eller “forsvarlig”. Det beskriver, hvad der vurderes som acceptabelt i situationen. Det kan også stå efter et navneord: een redelijke tijd – “en rimelig tid”. om te wachten indeholder wachten, “vente”. Efter om te står verbet i infinitiv: om te wachten = “at vente”. Mønstret kan genbruges i Het is goed om te wachten – “Det er godt at vente.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling skal ske tidligere end en anden. I voordat ik die verplaats står verbet til sidst i ledsætningen, hvilket er almindeligt i nederlandsk. ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i den efterfølgende ledsætning. die er her et demonstrativt pronomen med betydningen “det” i den faste oversættelse. Det peger på den genstand, som taleren vil flytte; den aktuelle sætning navngiver ikke genstanden nærmere. verplaats er første persons ental i nutid af verplaatsen, “flytte”. Formen passer til subjektet ik: ik verplaats = “jeg flytter”. I ledsætningen placeres den bøjede verbform til sidst: ik die verplaats. Samlet spørger Hoe lang is het redelijk om te wachten hvor lang ventetid der er rimelig, og voordat ik die verplaats angiver handlingen, som ventetiden går forud for. Hele ytringen betyder derfor: “Hvor længe er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?”

6. Een korte extra wachttijd is genoeg als andere mensen wachten.

   En kort ekstra ventetid er nok, hvis andre mennesker venter.

   korte

   kort

   extra

   ekstra

   wachttijd

   ventetid

   is genoeg

   er nok

   andere

   andre

   mensen

   mennesker

   wachten

   venter

   Uddybende forklaring

   korte beskriver wachttijd som kort. Grundformen er kort; korte er den attributive form foran dette substantiv: een korte wachttijd. Til sammenligning hedder det korter (mere kort) og het kortst (kortest). extra betyder ekstra eller yderligere. Det står her foran substantivet og ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: een extra minuut betyder „et ekstra minut”. wachttijd betyder ventetid, altså den tid man venter. Det er et sammensat substantiv: wacht + tijd; den nyttige faste form er wachttijd. Flertal er wachttijden. I een korte extra wachttijd står substantivet i ental efter den ubestemte artikel een; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal ud over denne grammatiske entalsform. is genoeg svarer her til „er nok”. is er 3. person ental i nutid af zijn („at være”), og genoeg betyder „nok” eller „tilstrækkelig”. Eksempel: Dat is genoeg. — „Det er nok.” andere betyder „andre” i betydningen andre end dem, der allerede er relevante i situationen. Formen står foran flertalsordet mensen; den tilsvarende form foran et entalsord med fælleskøn er også ofte andere, mens ander bruges i visse entalskonstruktioner med intetkøn, for eksempel een ander boek — „en anden bog”. mensen betyder mennesker eller personer. Det er flertal af det uregelmæssige substantiv mens („menneske/person”); flertallet dannes altså ikke blot ved at tilføje den almindelige endelse til den synlige entalsform. Eksempel: Veel mensen wachten. — „Mange mennesker venter.” wachten betyder „venter” i denne sætning. Det er verbet wachten („at vente”) i en underordnet sætning med det plurale subjekt andere mensen; i nederlandsk er infinitiv og nutidsformen for flertal her ens: wachten. Eksempel: Wij wachten buiten. — „Vi venter udenfor.” als andere mensen wachten danner betingelsesleddet „hvis andre mennesker venter”. als indleder her en betingende bisætning, og verbet wachten står til sidst i denne bisætning. Mønsteret kan genbruges som als + subjekt + verb: Als zij komt, begin ik. — „Hvis hun kommer, begynder jeg.” Samlet består udsagnet af først Een korte extra wachttijd („en kort ekstra ventetid”), derefter is genoeg („er nok”), og til sidst betingelsen als andere mensen wachten („hvis andre mennesker venter”). Hele betydningen er derfor: „En kort ekstra ventetid er nok, hvis andre mennesker venter.”

7. Ik stel een herinnering in, zodat ik terugkom zodra mijn was klaar is.

   Jeg sætter en påmindelse, så jeg kommer tilbage, så snart min vask er færdig.

   stel … in

   sætter ... op

   herinnering

   påmindelse

   zodat

   så

   terugkom

   kommer tilbage

   zodra

   så snart

   mijn

   min

   was

   vasketøj

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   stel og in hører sammen som det adskillelige verbum instellen, her i nutid, 1. person ental: ik stel ... in. Det betyder her at sætte en påmindelse. in er en partikel, som står adskilt fra verbet i denne hovedsætning. I en underordnet sætning står det adskillelige verbum normalt samlet til sidst, for eksempel: omdat ik een herinnering instel — fordi jeg sætter en påmindelse. herinnering betyder en påmindelse. Ordet kan også bruges om et minde, men her viser den faste oversættelse betydningen “påmindelse”. Eksempel: De herinnering verschijnt op mijn telefoon. — Påmindelsen vises på min telefon. zodat indleder her en underordnet sætning, der angiver formålet eller den tilsigtede følge: påmindelsen sættes, så taleren kommer tilbage. Efter zodat kommer subjektet ik, og verbet står til sidst i ledsætningen. terugkom er den bøjede form af det adskillelige verbum terugkomen (“komme tilbage”). I denne ledsætning er det nutid, 1. person ental efter ik; i en hovedsætning bliver ordstillingen typisk Ik kom terug. — Jeg kommer tilbage. Eksempel: Ik kom morgen terug. — Jeg kommer tilbage i morgen. zodra betyder “så snart” og indleder en tidsledsætning. Den markerer, at tilbagekomsten sker, så snart den nævnte situation er indtruffet. mijn er den possessive form “min” foran et navneord. Den angiver tilhørsforhold og har samme form her uden særskilt bøjning for tal eller grammatisk køn. Den knytter sig i denne sætning til was. was betyder her vask eller vasketøj, altså det, der skal blive færdigt. Det er et navneord i denne sætning og skal ikke forveksles med andre mulige nederlandske former i andre sammenhænge. Eksempel: Mijn was ligt daar. — Mit vasketøj ligger der. klaar betyder “færdig” eller “klar”. Her beskriver det vasketøjets tilstand. is er nutidsformen af zijn og står til sidst i ledsætningen zodra mijn was klaar is. Samlet består udsagnet af Ik stel een herinnering in — “Jeg sætter en påmindelse” — efterfulgt af zodat ik terugkom — “så jeg kommer tilbage”. Tidsleddet zodra mijn was klaar is betyder “så snart mit vasketøj er færdigt” og angiver, hvornår tilbagekomsten sker. Hele betydningen er derfor: “Jeg sætter en påmindelse, så jeg kommer tilbage, så snart mit vasketøj er færdigt.”

8. Dan is het makkelijker om dat ook van alle anderen te vragen.

   Det gør det nemmere at bede alle andre om det samme.

   Dan

   så

   is het

   er det

   makkelijker

   lettere

   om

   at

   dat

   det

   ook

   også

   van alle anderen

   alle andre

   te vragen

   at bede om

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og forbinder udsagnet med det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge. is het betyder “er det”. het fungerer her som et formelt grammatisk subjekt i vurderingen af, hvad der er lettere; det behøver ikke at henvise til en bestemt ting. makkelijker er komparativ af makkelijk (“let”): makkelijk → makkelijker (“lettere”). Her vurderes handlingen som lettere end en underforstået anden mulighed. Eksempel: Deze weg is makkelijker. — “Denne vej er lettere.” om indleder sammen med infinitiven te vragen konstruktionen om ... te ..., som her svarer til “at …”. I denne sætning er det altså ikke bedst at oversætte om alene som “for at”; betydningen kommer fra hele infinitivkonstruktionen. dat betyder her “det”. Den faste oversættelse præciserer det som “det samme”. Som demonstrativt pronomen kan dat også henvise til noget, der allerede er identificeret i sammenhængen. ook betyder “også” og føjer dette tilfælde til et andet relevant tilfælde. van alle anderen angiver, hvem anmodningen rettes til; naturligt på dansk bliver det “alle andre”. anderen er her den selvstændige form “andre” om personer. Konstruktionen iets van iemand vragen betyder at bede nogen om noget. te vragen er infinitiven af vragen (“spørge” eller, som her, “bede om”). te markerer infinitiven i om ... te vragen; det er ikke en del af stammen vragen. Eksempel: Ik vraag mijn collega om hulp. — “Jeg beder min kollega om hjælp.” Samlet følger sætningen mønstret Dan is het makkelijker om X ook van Y te vragen: “Så er det lettere også at bede Y om X.” Her er X dat (“det samme” ifølge oversættelsen), og Y er alle anderen, så hele betydningen er: “Så er det lettere at bede alle andre om det samme.”

9. Ik kan niet klagen over achtergelaten was als ik die van mij daar ook laat liggen.

   Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit stå der.

   Ik kan

   jeg kan

   niet

   ikke

   klagen

   klage

   over

   om

   achtergelaten

   efterladt

   was

   vasketøj

   als

   hvis

   die van mij

   mit

   daar

   der

   ook

   også

   laat liggen

   lader ligge

   Uddybende forklaring

   Ik kan er første person ental af kunnen i nutid: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv: Ik kan wachten = “Jeg kan vente”. niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med kan klagen giver det her betydningen “kan ikke klage”. Formuleringen kan i sammenhængen også bruges, når taleren erkender, at en klage ikke er berettiget, men den faste sætning siger ikke mere specifikt, at taleren ikke må klage. klagen er infinitiven af klagen, “at klage”. En nyttig konstruktion er klagen over iets = “klage over noget”. Eksempel: Zij klaagt over de kou. = “Hun klager over kulden.” over betyder her “om/over” og indleder det, der klages over. Det er præpositionen i konstruktionen klagen over ..., ikke en del af verbet klagen. achtergelaten er perfektum participium af achterlaten, “at efterlade”. Her fungerer det beskrivende foran was: noget vasketøj, der er blevet efterladt. Participiet kan også indgå i andre beskrivelser, for eksempel een achtergelaten tas = “en efterladt taske”. was betyder her “vasketøj”. I nederlandsk er de was den almindelige faste betegnelse for vasketøj eller vasken; betydningen bestemmes her af sammenhængen, ikke af en dansk køns- eller talregel. als betyder her “hvis” og indleder betingelsen. Mønstret als ... svarer til “hvis ...”; for eksempel Als het regent, blijf ik thuis. = “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” die van mij betyder “mit” i betydningen “det vasketøj, der er mit”. die er et stedfortrædende pronomen, som her passer til was, og van mij udtrykker ejerskab. die er ikke selve ejendomsordet; sammen udgør de udtrykket for “mit” i denne sætning. daar betyder “der” og angiver stedet. Det knytter sig her til det sted, hvor vasketøjet bliver liggende; den præcise fysiske placering bliver ikke yderligere specificeret i selve sætningen. ook betyder “også”. Det markerer, at handlingen i betingelsen også gælder taleren: taleren lader også sit vasketøj ligge. laat liggen er en konstruktion med laten og infinitiven liggen: “lade ligge”. laat er første person ental af laten i nutid, fordi subjektet er Ik; liggen er infinitiven. Eksempel: Ik laat het boek op tafel liggen. = “Jeg lader bogen ligge på bordet.” Samlet består udsagnet af Ik kan niet klagen over ... (“Jeg kan ikke klage over ...”) og betingelsen als ... (“hvis ...”). Først nævnes efterladt vasketøj som det, der klages over; derefter siger taleren, at taleren også lader sit eget vasketøj ligge der. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit stå der.”

10. De gedeelde wasruimte werkt beter wanneer mensen de tijden van de wasprogramma's in de gaten houden.

    Fællesvasken går lettere, når folk holder øje med vasketiderne.

    gedeelde

    fælles

    wasruimte

    vaskerum

    werkt

    fungerer

    beter

    bedre

    wanneer

    når

    mensen

    mennesker

    tijden

    tider

    wasprogramma's

    vaskeprogrammer

    in de gaten houden

    holde øje med

    Uddybende forklaring

    gedeelde betyder her “fælles” eller “delt”. Det er tillægsordet gedeeld (“delt”) med endelsen -e. I de gedeelde wasruimte står det foran et navneord med bestemt artikel de, og derfor har tillægsordet denne form. Eksempel: een gedeelde ruimte = “et fælles rum”, men de gedeelde ruimte = “det fælles rum”. wasruimte er et sammensat navneord: was + ruimte, altså et rum til vask. Hollandske sammensætninger skrives ofte som ét ord. Flertalsformen er wasruimtes. werkt er nutidsformen af verbet werken (“at fungere, virke, arbejde”). Formen werkt bruges her med det entals-subjekt de wasruimte: “vaskerummet fungerer”. Eksempel: De machine werkt. = “Maskinen fungerer.” beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”). En nyttig kæde er goed – beter – het best: “god” – “bedre” – “bedst”. Her sammenlignes den måde, vaskerummet fungerer på, med en anden eller tidligere måde, uden at sammenligningspunktet bliver angivet. wanneer betyder “når” og indleder her en betingende tidsledsætning: noget fungerer bedre, når en bestemt handling finder sted. I en hollandsk ledsætning kommer det finitte verbum normalt efter subjektet: wanneer mensen ... houden. mensen er flertalsformen af mens (“menneske, person”). Den angiver her personer generelt, ikke en bestemt gruppe, som holder øje med tiderne. Eksempel: Mensen wachten. = “Mennesker venter.” tijden er flertalsformen af tijd (“tid”). I denne sammenhæng betyder det konkrete tidspunkter eller tidsangivelser for vask, ikke tid i almindelig forstand. Eksempel: De tijden staan op het bord. = “Tidspunkterne står på tavlen.” wasprogramma's betyder “vaskeprogrammer”. Det er flertal af wasprogramma (“vaskeprogram”); apostroffen markerer flertalsendelsen -s efter et ord, der ender på en vokal. I de tijden van de wasprogramma's angiver van forholdet “for”: tiderne for vaskeprogrammerne. in de gaten houden er et fast udtryk, der betyder “at holde øje med” eller “at holde opsyn med”. Det er en samlet konstruktion: in de gaten kan ikke oversættes ord for ord som den almindelige betydning af hele udtrykket. Verbet houden bøjes efter subjektet: mensen houden i nutid, mens ik houd bruges med ik. Eksempel: Houd de deur in de gaten. = “Hold øje med døren.” Samlet er De gedeelde wasruimte werkt beter “det fælles vaskerum fungerer bedre”. wanneer mensen de tijden van de wasprogramma's in de gaten houden tilføjer betingelsen “når folk holder øje med vaskeprogrammernes tidspunkter”. Hele sætningen betyder derfor: “Det fælles vaskerum fungerer bedre, når folk holder øje med vasketiderne.”