Udløbet mad i fælleskøleskabet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er ligt weer eten over de datum in de gezamenlijke koelkast.

   Der er udløbet mad i fælleskøleskabet igen.

   Er ligt

   der ligger

   weer

   igen

   eten

   mad

   over de datum

   over sidste holdbarhedsdato

   gezamenlijke

   fælles

   koelkast

   køleskab

   Uddybende forklaring

   Er ligt: Her bruges den faste hollandske eksistens-/placeringskonstruktion er + ligt for at præsentere noget, der befinder sig et sted: “der ligger/er”. ligt er nutidsformen af liggen for ental; i denne sætning behandles eten som et ikke-tælleligt entalsord. Et genbrugeligt mønster er Er ligt ... in/op ... (“Der ligger ... i/på ...”). weer: Betyder “igen” og markerer, at situationen gentager sig. Det siger ikke i sig selv, hvor mange tidligere tilfælde der har været. eten: Betyder her “mad” og fungerer som et stof- eller masseord, ikke som et bestemt antal madvarer. Ordet kan også bruges i andre sammenhænge om det at spise, men her er det det, der ligger i køleskabet. over de datum: Dette er et fast udtryk for, at en fødevare er kommet forbi den angivne dato, altså “over sidste holdbarhedsdato”. Det er udtrykket som helhed, der giver denne betydning; over betyder ikke alene “udløbet”. gezamenlijke: Betyder “fælles” og beskriver koelkast. Adjektivet har formen med -e foran dette bestemte de-ord: de gezamenlijke koelkast. Grundformen er gezamenlijk; formen ændres her på grund af den nominale konstruktion, ikke fordi koelkast betegner et bestemt antal personer. koelkast: Betyder “køleskab”. Det er et sammensat hollandsk navneord, dannet af koel (“kølig/køle-”) og kast (“skab”), men i brug fungerer koelkast som ét ord. Her står det efter præpositionen in: in de gezamenlijke koelkast betyder “i det fælles køleskab”. Samlet bliver strukturen: Er ligt + weer + eten + over de datum + in de gezamenlijke koelkast: “Der er igen mad, som er over sidste holdbarhedsdato, i det fælles køleskab.” Sætningen beskriver madens placering og dato-status; den angiver ikke i sig selv, hvor meget mad der er.

2. Het kan een hygiëneprobleem worden als het daar nog veel langer blijft staan.

   Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det bliver stående der meget længere.

   Het kan

   det kan

   een hygiëneprobleem

   et hygiejneproblem

   worden

   blive

   als

   hvis

   daar

   der

   nog

   endnu

   veel langer

   meget længere

   blijft staan

   bliver stående

   Uddybende forklaring

   Het kan betyder her “det kan”. Het er et nederlandsk stedord i ental, men den konkrete genstand, som det henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. kan er nutidsformen af kunnen for ental; som modalverb står det sammen med infinitiven worden senere i sætningen. Mønster: iets kan worden = “noget kan blive …”. een hygiëneprobleem er et sammensat navneord: hygiëne + probleem, altså et problem med hygiejne. een markerer et ubestemt navneordsled, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Det neutrale navneord har den bestemte form het hygiëneprobleem. worden er infinitiv af worden og betyder her “blive” i betydningen at udvikle sig til eller ende som noget. Efter modalverbet kan bruges infinitiven: kan worden, ikke en bøjet form af verbet. Det er worden, ikke hygiëneprobleem, der udtrykker forandringen. als indleder her betingelsen “hvis”. Det forbinder hovedsætningen med situationen, der skal være opfyldt: als ... blijft staan = “hvis … bliver stående”. daar betyder “der” og angiver stedet. Det siger ikke i sig selv, hvilket konkret sted der er tale om; det afhænger af sammenhængen. nog betyder her “endnu” eller “stadig” og viser, at situationen fortsætter på det relevante tidspunkt. Det skal ikke forveksles med weer, som betyder “igen”. veel langer betyder “meget længere”. langer er komparativ af lang (“lang”): lang – langer – het langst (“lang” – “længere” – “længst”). veel forstærker komparativen og betyder her “meget”. blijft staan betyder “bliver stående” eller mere generelt “forbliver stående på stedet”. blijft er nutidsformen af blijven for tredje person ental; staan er infinitiv af staan (“stå”). Sammen udtrykker de, at noget fortsætter med at stå eller forblive på sin plads. Eksempel: De doos blijft daar staan. = “Kassen bliver stående der.” Hele strukturen er Het kan een hygiëneprobleem worden + als het daar nog veel langer blijft staan: “Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det bliver stående der meget længere.” Første del angiver en mulig følge, og als-leddet angiver betingelsen for den mulighed. Sætningen fremsætter derfor en betinget advarsel, ikke et udsagn om, at problemet allerede er opstået.

3. Sommige bakjes zijn niet gelabeld, dus weet niemand van wie ze zijn.

   Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.

   Sommige

   nogle

   bakjes

   beholdere

   gelabeld

   mærket

   dus

   så

   weet

   ved

   niemand

   ingen

   van wie ze zijn

   hvem de tilhører

   Uddybende forklaring

   Sommige betyder her “nogle” og står foran et flertal. Det er en ubestemt mængdeangivelse, ikke nødvendigvis alle beholdere. Sammenlign sommige bakjes (“nogle beholdere”) med alle bakjes (“alle beholdere”). bakjes betyder her små beholdere eller bakker. Grundformen er bakje; flertallet dannes med -s: bakje → bakjes. Endelsen -je er en diminutivendelse, som ofte peger på noget mindre, men den præcise betydning afhænger af ordet og sammenhængen. Her viser -s flertal. zijn niet gelabeld danner betydningen “er ikke mærket”. gelabeld er perfektum participium af labelen (“mærke, sætte et mærkat på”). Sammen med zijn beskriver det den tilstand, at noget ikke har et mærkat eller en angivelse. niet er negationen og hører til den samlede verbale betydning; det ligger ikke i gelabeld alene. Et eksempel er: De dozen zijn gelabeld. — “Kasserne er mærket.” dus forbinder resultatet eller konklusionen med det foregående: “så” eller “derfor”. Her indleder det den følge, at ingen ved, hvem beholderne tilhører. weet betyder “ved” i denne sætning. Det er nutidsformen i tredje person ental af weten (“vide”): ik weet, jij weet, hij/zij weet; flertal har weten, for eksempel zij weten. Formen weet er altså ikke en form af zijn eller kennen; weten bruges om at have viden om en oplysning, mens kennen typisk bruges om at være bekendt med en person eller et sted. niemand betyder “ingen” og fungerer grammatisk som ental. Derfor hedder det niemand weet, ikke niemand weten. Det udelukker alle personer i den relevante situation, men siger ikke i sig selv, hvor mange personer der er. van wie ze zijn er et samlet spørgsmål om tilhørsforhold: “hvem de tilhører” eller mere ordret “hvem de er af”. wie spørger efter en person, van markerer relationen eller ejerskabet, og ze er et flertalspronomen, der her henviser til beholderne. zijn er nutidsformen af zijn (“være”) for flertal; her indgår den i udtrykket om, hvem noget tilhører. I indirekte spørgsmål står verbet til sidst i denne nederlandske ledsætning: wie ze zijn. Hele sætningen bygges sådan op: Sommige bakjes zijn niet gelabeld — “Nogle beholdere er ikke mærket”. dus kobler denne situation til dens følge, og niemand weet van wie ze zijn betyder “ingen ved, hvem der ejer dem”. Den samlede betydning er derfor: “Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.”

4. We zouden een mededeling moeten ophangen waarin we mensen vragen hun namen en datums erbij te zetten.

   Vi bør hænge en besked op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer.

   We zouden

   vi ville

   een mededeling

   en meddelelse

   moeten

   burde

   ophangen

   hænge op

   waarin

   hvori

   mensen

   mennesker

   vragen

   bede

   namen

   navne

   datums

   datoer

   erbij te zetten

   skrive på

   Uddybende forklaring

   We zouden er en fast konstruktion med subjektet we (“vi”) og zouden, som er en form af zullen. Alene kan zouden blandt andet betyde “ville” eller indgå i en betinget formulering. Sammen med et efterfølgende modalverbum får konstruktionen her betydningen “vi bør ...”. Det er ikke en påstand om, at handlingen allerede er udført. een mededeling betyder her “en meddelelse” eller “en besked”. een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertallet er mededelingen. moeten betyder “at skulle” eller “burde”. Efter zouden står det i infinitiv: we zouden moeten ... = “vi bør ...”. Det er moeten, ikke ophangen, der udtrykker nødvendigheden eller anbefalingen i denne kombination. ophangen betyder “hænge op”. Det er et sammensat, separabelt verbum: i en hovedsætning kan man se hang ... op, mens infinitiven efter et modalverbum står samlet som ophangen. Eksempel: We moeten de lijst ophangen. — “Vi skal hænge listen op.” waarin betyder “hvori” eller mere naturligt “hvor ... i”. Det er et forbindende ord, der knytter den følgende beskrivelse til een mededeling: meddelelsen skal indeholde den handling, der beskrives bagefter. waarin kan bruges, når betydningen er “i hvilken” eller “hvor ... i”; det er ikke selve meddelelsen, der betyder “hvor”. mensen betyder “mennesker” eller “folk”. Det er flertal af mens (“menneske”). Her er mensen genstanden for vragen: de personer, som man beder om noget. vragen betyder “bede” eller “spørge”. I dette mønster kan man sige iemand vragen iets te doen: “bede nogen om at gøre noget”. Eksempel: We vragen haar de deur te sluiten. — “Vi beder hende om at lukke døren.” Her er mensen den, der bliver bedt, og hun namen en datums erbij te zetten beskriver den ønskede handling. namen betyder “navne” og er flertal af naam. Eksempel: Schrijf je naam hier. — “Skriv dit navn her.” I den faste sætning er namen noget, folk skal skrive. datums betyder “datoer” og er en flertalsform af datum. Både datums og data kan forekomme som flertal på nederlandsk, men datums er den tydelige form for kalenderdatoer. Her handler ordet om de datoer, der skal skrives. erbij te zetten består af erbij (“dertil”, “med på det”) og infinitiven te zetten (“at sætte” eller “at skrive på”). I denne sammenhæng betyder hele udtrykket “at skrive med” eller “at tilføje”. zetten betyder ikke altid fysisk “sætte”; sammen med erbij kan det bruges om at føje oplysninger til noget skriftligt. Eksempel: Zet je telefoonnummer erbij. — “Skriv også dit telefonnummer på.” Hele strukturen er We zouden [een mededeling] moeten ophangen + waarin we [mensen] vragen [hun namen en datums] erbij te zetten: “Vi bør hænge en besked op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer.” Den relative del med waarin forklarer, hvad meddelelsen skal sige eller bede folk om at gøre.

5. Zullen we alles weggooien wat ouder is dan een week?

   Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?

   Zullen we

   Skal vi

   alles

   alt

   weggooien

   smide ud

   wat

   der / som

   ouder

   ældre

   week

   uge

   Uddybende forklaring

   Zullen we står først som et spørgsmål med zullen og we. Her bruges konstruktionen til at foreslå en fælles handling: “Skal vi …?” Den kan genbruges med en anden infinitiv, for eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” we betyder “vi”; det angiver gruppen, der foreslår eller skal udføre handlingen, uden at kildeteksten fastslår, hvor mange personer gruppen består af. alles betyder “alt” og fungerer her som det samlede objekt for handlingen. Det er et selvstændigt ubestemt pronomen, ikke et bestemt navneord med en synlig flertalsendelse. Et nyttigt modstykke er iets — “noget”: Ik heb alles gezien. — “Jeg har set alt.” weggooien er infinitiven “at smide ud” eller “at kassere”. Den står efter spørgsmålskonstruktionen Zullen we, mens zullen bærer den bøjede del af verbalkonstruktionen. I en almindelig nutidsform ændres verbet efter personen, for eksempel Ik gooi het weg. — “Jeg smider det ud.” Det sammensatte verbum har adverbiet weg i denne bøjede form, men i infinitiven står weggooien samlet. wat forbinder her den efterfølgende beskrivende del med alles og kan på dansk gengives som “der”. I denne brug henviser det til det, der skal sorteres fra, uden at den konkrete genstandstype identificeres. wat bruges blandt andet efter et ubestemt eller samlet pronomen som alles; det er ikke det samme som det spørgende “hvad” i alle sammenhænge. ouder betyder her “ældre” i betydningen “mere gammelt”. Det er komparativformen af oud — “gammel”: oud → ouder → het oudst (“gammel” → “ældre” → “ældst”). Komparativen sammenligner her et objekts alder med en tidsgrænse. ouder dan betyder “ældre end” og efterfølges af sammenligningsgrundlaget; dan betyder i denne konstruktion “end”. week er substantivet “uge”. I een week betyder een her den ubestemte artikel “en”, ikke nødvendigvis en særskilt optælling som et fremhævet antal. Udtrykket angiver sammenligningsgrundlaget for alderen: ouder dan een week — “ældre end en uge”. Samlet bygges sætningen sådan op: Zullen we spørger, om “vi” skal udføre handlingen; alles weggooien er handlingen “smide alt ud”; og wat ouder is dan een week afgrænser, hvilket “alt” der menes — det, som er ældre end en uge. Hele betydningen er derfor: “Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?”

6. Pas nadat we iedereen een duidelijke deadline hebben gegeven.

   Først efter at vi har givet alle en klar frist.

   Pas nadat

   først efter at

   we

   vi

   iedereen

   alle

   duidelijke

   klar

   deadline

   frist

   gegeven

   givet

   Uddybende forklaring

   Pas nadat betyder her "først efter at" og indleder en underordnet tidsledsætning. Nadat bruges om noget, der skal være sket først; pas fremhæver, at det næste først sker derefter. Eksempel: Pas nadat hij belt, vertrek ik. — "Først efter at han ringer, tager jeg af sted." Tidsledsætningen kan stå før eller efter hovedsætningen. we er den ubetonede subjektform "vi". Den betonede form wij kan bruges ved kontrast eller fremhævelse, men we er den almindelige form i denne sammenhæng. iedereen betyder "alle" eller "enhver person" og fungerer som et ubestemt pronomen. Det betegner personer som samlet gruppe; i konstruktioner, hvor det selv styrer verbets tal, behandles det normalt grammatisk som ental. Her er we dog subjektet for verbet, mens iedereen er modtageren af det, der gives. duidelijke er den bøjede form af adjektivet duidelijk ("klar", "tydelig"). I een duidelijke deadline står adjektivet foran et fælleskønsord med det ubestemte kendeord een, og derfor har det endelsen -e. Sammenlign een duidelijke afspraak med det neutrale ubestemte mønster een duidelijk plan. deadline er et navneord for en frist eller seneste tidsfrist. Det er et de-ord: de deadline, flertal de deadlines. I denne sætning er det den ting, som gives til iedereen. gegeven er perfektum participium af geven ("give"): geven – gaf – gegeven. Sammen med hebben i hebben gegeven danner det perfektum og viser, at det at give er afsluttet på det relevante tidspunkt. Gegeven ændrer ikke form efter personen her; personen fremgår af hjælpeverbet hebben. Hele tidsledsætningen bygges sådan: Pas nadat + subjektet we + modtageren iedereen + det, der gives, een duidelijke deadline + den afsluttede handling hebben gegeven. Betydningen er derfor: først efter at vi har givet alle en klar frist. Som den står, er dette en underordnet tidsledsætning; den angiver betingelsen eller tidspunktet for noget, der nævnes i en større sammenhæng.

7. Misschien kunnen we in de groepschat een wekelijkse opruimbeurt voorstellen.

   Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.

   Misschien

   måske

   kunnen we

   kan vi

   groepschat

   gruppechat

   wekelijkse

   ugentlig

   opruimbeurt

   oprydning

   voorstellen

   foreslå

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her «måske» og gør udsagnet usikkert eller muligt uden at ændre selve forslaget. Det står først, men den finitte verb-form kommer stadig før subjektet: Misschien kunnen we .... Et nyttigt eksempel er Misschien komt zij morgen. — «Måske kommer hun i morgen.» kunnen we betyder «kan vi». kunnen er den finitte form af modalverbet kunnen («at kunne»). I denne betydning bruges det sammen med infinitiven voorstellen, som står senere i sætningen: we kunnen ... voorstellen — «vi kan foreslå ...». Formen kunnen bruges her med we; her er den det finitte verbum. Det relevante ord står i teksten som groepschatten og er knyttet til betydningen «gruppechatten». groepschat er et sammensat substantiv. Formen groepschatten bør ikke forklares som en bestemt entalsendelse. I almindeligt nederlandsk er groepschat normalt ental, mens flertal typisk er groepschats; den faste tekst bruger dog groepschatten, og oversættelsen angiver den tilsigtede betydning «gruppechatten». wekelijkse betyder «ugentlig» og beskriver opruimbeurt. Grundformen er wekelijks; foran dette de-ord får adjektivet her endelsen -e: een wekelijkse opruimbeurt. Sammenlign een wekelijkse afspraak — «en ugentlig aftale». Det er adjektivet wekelijkse, ikke substantivet, der bærer denne bøjningsendelse. opruimbeurt betyder «oprydning» eller mere konkret «en oprydningsrunde». Det er et de-substantiv i ental: de opruimbeurt; een opruimbeurt er ubestemt. Sammensætningen indeholder opruim- («rydde op») og beurt («tur/runde»), men ordet bruges her som ét substantiv for en planlagt oprydningsrunde. Eksemplet De opruimbeurt begint om negen uur. betyder «Oprydningsrunden begynder klokken ni.» voorstellen betyder her «foreslå». Det er infinitiven efter modalverbet kunnen. Verbet er separabelt i andre konstruktioner: We stellen een plan voor. betyder «Vi foreslår en plan.» Efter kunnen bliver det samlet som infinitiv: We kunnen een plan voorstellen. Samlet betyder Misschien kunnen we ... voorstellen «Måske kan vi foreslå ...». Objektet er een wekelijkse opruimbeurt — «en ugentlig oprydning» — og in de groepschatten angiver, at forslaget kan fremsættes i gruppechatten. Hele udsagnet bliver derfor: «Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.»

8. Dat zou de wekelijkse opruimbeurt voorspelbaar maken in plaats van iets wat plotseling gebeurt.

   Det ville gøre den ugentlige oprydning forudsigelig i stedet for noget, der sker pludseligt.

   Dat zou

   Det ville

   wekelijkse

   ugentlig

   opruimbeurt

   oprydning

   voorspelbaar

   forudsigelig

   maken

   gøre

   in plaats van

   i stedet for

   iets

   noget

   wat

   som

   plotseling

   pludseligt

   gebeurt

   sker

   Uddybende forklaring

   Dat zou: Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. I kombination med zou udtrykker det et muligt eller tænkt resultat: “det ville”. Zou er en bøjet form af zullen, men her er det ikke almindelig fortid; sammen med infinitiven maken danner det en betinget eller hypotetisk formulering. Mønsteret Dat zou ... maken kan genbruges som “Det ville gøre ...”. wekelijkse: Dette betyder “ugentlig” i den konkrete nominalgruppe de wekelijkse opruimbeurt. Grundformen er wekelijks; wekelijkse er den attributive form med -e foran dette substantiv. Et eksempel er een wekelijkse vergadering — “et ugentligt møde”. opruimbeurt: Her betyder det “oprydning”, nærmere bestemt en oprydningsrunde eller planlagt oprydningsgang. Det er et sammensat substantiv, og beurt kan også betyde en tur eller omgang, som i jouw beurt — “din tur”. I den faste sætning handler ordet dog om selve oprydningsgangen, ikke om en persons tur. voorspelbaar: Dette adjektiv betyder “forudsigelig”. Det beskriver resultatet, som noget bliver gjort til i konstruktionen med maken. En nyttig sammenligning er voorspelbaar – voorspelbaarder – het meest voorspelbaar: “forudsigelig – mere forudsigelig – mest forudsigelig”. maken: Infinitiven betyder “gøre” eller “få til at blive”. Mønstret iets voorspelbaar maken betyder “gøre noget forudsigeligt”: objektet iets får den egenskab, som adjektivet beskriver. Det er forskelligt fra worden, som betyder “blive” uden nødvendigvis at angive en person eller ting, der fremkalder ændringen. Eksempel: De planning maakt de afspraak duidelijk — “Planlægningen gør aftalen tydelig.” in plaats van: Denne faste præpositionsforbindelse betyder “i stedet for”. Den opstiller et alternativ: den ugentlige oprydning bliver forudsigelig i stedet for at være noget, der sker pludseligt. Efter forbindelsen kan der blandt andet komme et substantiv eller en infinitivisk konstruktion. iets: Her betyder det “noget” og henviser til en ikke nærmere specificeret hændelse eller situation. Formen er et ubestemt pronomen, ikke et konkret navneord. I iets kleins — “noget småt” — står det også som et ubestemt “noget”, mens adjektivet får en særlig -s-form. wat: Efter iets bruges wat som relativt pronomen med betydningen “som”. Det knytter den følgende beskrivende ledsætning til det ubestemte iets: iets wat ... — “noget, som ...”. Dette er en nyttig forskel fra personlige relative henvisninger som die eller dat efter bestemte substantiver; her er det netop det ubestemte iets, der styrer valget wat. plotseling: Dette adverbium betyder “pludseligt” og beskriver måden eller tidspunktets karakter for hændelsen. Det kan stå foran verbet, som her i plotseling gebeurt; et eksempel er Het licht gaat plotseling uit — “Lyset går pludselig ud.” gebeurt: Formen betyder her “sker”. Grundformen er gebeuren, og gebeurt er nutid, 3. person ental. Subjektet i den relative ledsætning er wat, som henviser til den enkelte, ubestemte hændelse i iets wat .... Bland ikke denne form sammen med perfektum participium gebeurd i konstruktioner som het is gebeurd — “det er sket”. Samlet er strukturen Dat zou [de wekelijkse opruimbeurt] [voorspelbaar maken] in plaats van [iets wat plotseling gebeurt]. Den betyder: “Det ville gøre den ugentlige oprydning forudsigelig i stedet for noget, der sker pludseligt.” Den første del angiver det tænkte resultat, maken forbinder resultatet med egenskaben voorspelbaar, og den sidste del beskriver det alternativ, som resultatet erstatter.

9. Mensen kunnen hun planken opruimen vóór de schoonmaakdag.

   Folk kan rydde deres hylder inden rengøringsdagen.

   Mensen

   mennesker

   kunnen

   kan

   hun

   deres

   planken

   hylder

   opruimen

   rydde op

   vóór

   inden

   schoonmaakdag

   rengøringsdag

   Uddybende forklaring

   Mensen betyder her “folk/mennesker”. Det er flertal af mens og bruges om flere personer uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Mensen wachten buiten. — “Folk venter udenfor.” kunnen er her nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med et subjekt i flertal: mensen kunnen. Kunnen er også infinitiven. Efter modalverbet står normalt en infinitiv, som i kunnen opruimen; her angiver modalverbet mulighed eller evne. Eksempel: Wij kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” hun er et possessivt ord med betydningen “deres”. Her knytter det planken til de personer, der omtales. Formen hun ændres ikke efter kønnet eller tallet på det ejede substantiv. Eksempel: hun huis — “deres hus”. planken betyder her “hylder”. Det er flertal af plank (“hylde” i denne betydning). Eksempel: De plank is leeg. — “Hylden er tom.” opruimen betyder “rydde op” eller “sætte noget på plads”. Det er infinitiven efter kunnen. Verbet er separabelt: i en hovedsætning kan delene skilles, som i Ik ruim de kamer op. — “Jeg rydder værelset op.” Efter kunnen står den samlede infinitiv opruimen. vóór betyder “inden/før” i tidslig betydning og angiver her, at oprydningen skal ske før rengøringsdagen. Accenttegnet kan fremhæve denne betydning; uden accent kan voor også bruges som præposition med andre betydninger, blandt andet “for”. Eksempel: Kom vóór acht uur. — “Kom inden klokken otte.” schoonmaakdag er et sammensat substantiv, der betyder “rengøringsdag”. Det er dannet af schoonmaak (“rengøring”) og dag (“dag”), skrevet som ét hollandsk ord. Eksempel: De schoonmaakdag begint vroeg. — “Rengøringsdagen begynder tidligt.” Samlet følger sætningen mønstret subjekt + kunnen + infinitiv + tidsled: Mensen kunnen angiver, at folk har mulighed for handlingen, hun planken opruimen er handlingen med dens genstand, og vóór de schoonmaakdag angiver, at handlingen skal ske før rengøringsdagen. Derfor betyder hele ytringen: “Folk kan rydde deres hylder inden rengøringsdagen.”

10. Dat zou het gebruik van de koelkast eerlijk en veilig moeten maken voor iedereen.

    Det burde gøre det mere retfærdigt og sikkert for alle at bruge køleskabet.

    Dat zou

    det burde

    gebruik

    brug; anvendelse

    koelkast

    køleskab

    eerlijk

    retfærdig

    veilig

    sikker

    moeten maken

    burde gøre

    voor iedereen

    for alle

    Uddybende forklaring

    Dat zou betyder her “det burde” og står først som subjekt plus den modale form zou af zullen. Zou kan markere noget forventet eller hypotetisk; i denne sætning udtrykker det en forventning om resultatet, ikke en sikker konstatering. Dat er et demonstrativt pronomen i ental intetkøn, men den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke, hvad det henviser til. gebruik er et substantiv med betydningen “brug” eller “anvendelse”. Det kommer fra verbet gebruiken (“at bruge”), men gebruik er ikke en verbumsform. I het gebruik van de koelkast fungerer det som kernen i en navneordsgruppe: “brugen af køleskabet”. Mønstret het gebruik van ... kan genbruges, for eksempel: Het gebruik van deze machine is eenvoudig. — “Brugen af denne maskine er enkel.” koelkast betyder “køleskab”. Det er et sammensat substantiv; den bestemte form i teksten er de koelkast, hvor de markerer bestemthed. I van de koelkast angiver van forholdet “af/til” mellem brugen og køleskabet. eerlijk betyder her “retfærdig” eller “rimelig”. Formen er et adjektiv og står her efter verbet maken som en egenskab, som resultatet får. Den komparative form er eerlijker (“mere retfærdig”), og superlativformen er het eerlijkst (“mest retfærdig”). I den faste sætning er det grundformen eerlijk, ikke komparativen. veilig betyder “sikker”. Det beskriver også resultatet efter maken: noget bliver gjort sikkert. Et nyttigt eksempel er Deze deur maakt de kamer veilig. — “Denne dør gør rummet sikkert.” Formen veilig ændres ikke her for ental/flertal eller grammatisk køn i denne prædikative brug. moeten maken kombinerer modalverbet moeten (“skulle/at skulle”) med infinitiven maken (“at gøre/lave”). Maken er det selvstændige verbum, der betyder “gøre” i konstruktionen iets ... maken; moeten tilføjer nødvendighed eller forventning. Sammen med zou bliver zou ... moeten maken her “burde gøre”. Et genbrugeligt mønster er Dat zou de taak gemakkelijker moeten maken. — “Det burde gøre opgaven lettere.” voor iedereen betyder “for alle”. Iedereen er et ubestemt pronomen, der henviser til alle personer samlet, og voor viser, hvem resultatet gælder eller er tiltænkt. Det er ikke en angivelse af et bestemt antal personer. Samlet er strukturen Dat zou [het gebruik van de koelkast] [eerlijk en veilig] moeten maken voor iedereen: “Det burde gøre det mere retfærdigt og sikkert for alle at bruge køleskabet.” Maken beskriver en ændring af situationen, eerlijk en veilig er de to egenskaber, resultatet får, og voor iedereen angiver, hvem denne virkning gælder for.