At håndtere en urealistisk tidsplan | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De voorgestelde planning lijkt ambitieus, gezien de onopgeloste testproblemen.

   Den foreslåede tidsplan virker ambitiøs i betragtning af de uløste testproblemer.

   voorgestelde

   foreslåede

   planning

   tidsplan

   lijkt

   virker

   ambitieus

   ambitiøs

   gezien de

   i betragtning af

   onopgeloste

   uløste

   testproblemen

   testproblemer

   Uddybende forklaring

   voorgestelde betyder her “foreslåede” og står foran planning som et beskrivende ord. Det kommer fra verbet voorstellen (“foreslå”): voorstellen → voorgesteld (participium) → voorgestelde foran et bestemt substantiv. Endelsen -e ses her, fordi substantivet står i den bestemte nominalgruppe de voorgestelde planning; det er ikke selve planning, der bærer denne endelse. planning er et substantiv, der her betyder “tidsplan”. Det kan bruges om en plan for, hvornår noget skal ske. Et nært beslægtet ord er plan, men planning fremhæver ofte planlægningen eller den samlede tidsplan. Eksempel: De planning verandert. — “Tidsplanen ændrer sig.” lijkt er 3. person ental nutid af lijken (“virke”, “se ud til”). Konstruktionen iets lijkt + bijvoeglijk naamwoord bruges til at sige, hvordan noget fremstår: Het lijkt moeilijk. — “Det virker svært.” Her er lijkt ikke det samme som at fastslå, at noget faktisk er sådan; formen udtrykker en vurdering eller et indtryk. ambitieus betyder “ambitiøs”. Det beskriver her planning, ikke et menneske. Adjektivet har samme grundform i prædikativ position efter lijkt, mens det får -e i den bestemte attributive gruppe, som i de ambitieuze planning. gezien de er en fast forbindelsesdel med betydningen “i betragtning af” eller “set i lyset af”. gezien hænger sammen med zien (“se”), men i denne brug fungerer hele forbindelsen som en præpositionel måde at angive det forhold, som vurderingen tager hensyn til. Den efterfølgende nominalgruppe er de onopgeloste testproblemen. onopgeloste betyder “uløste”. Det er den beskrivende form af onopgelost, som hænger sammen med oplossen (“løse”); on- giver her en benægtende betydning. Foran den bestemte flertalsgruppe de ... testproblemen har adjektivet endelsen -e. Eksempel: We bespreken de onopgeloste vragen. — “Vi drøfter de uløste spørgsmål.” testproblemen betyder “testproblemer”. Det er et sammensat substantiv: test + flertalsformen problemen af probleem. Selve formen står i flertal; i den faste sætning markeres bestemthed i hele nominalgruppen af artiklen de: de onopgeloste testproblemen, “de uløste testproblemer”. Samlet er strukturen De voorgestelde planning (“den foreslåede tidsplan”) + lijkt ambitieus (“virker ambitiøs”) + gezien de onopgeloste testproblemen (“i betragtning af de uløste testproblemer”). Hele sætningen betyder derfor: “Den foreslåede tidsplan virker ambitiøs i betragtning af de uløste testproblemer.”

2. Ik deel die zorg, hoewel de leiding voortgang wil vóór de evaluatie.

   Jeg deler den bekymring, selv om ledelsen ønsker fremdrift før gennemgangen.

   deel

   deler

   die

   den/det pågældende

   zorg

   bekymring

   hoewel

   selv om

   leiding

   ledelse

   voortgang

   fremdrift

   wil

   ønsker

   vóór

   før

   evaluatie

   gennemgang

   Uddybende forklaring

   deel er nutidsformen af delen i første person ental: ik deel = «jeg deler». Verbet betyder her at have den samme bekymring eller holdning som en anden, ikke fysisk at opdele noget. Eksempel: Ik deel je mening. — «Jeg deler din mening.» die er et påpegende pronomen/determiner, som her står foran et entalsord af de-typen: die zorg = «den bekymring». Det peger på en bestemt eller allerede relevant bekymring; det er ikke selve ordet, der betyder «bekymring». Eksempel: Die beslissing is verstandig. — «Den beslutning er fornuftig.» zorg er et navneord med de-ordet de: de zorg betyder her «bekymringen». Det kan også betyde «omsorg» i andre sammenhænge, men betydningen her fastlægges af oversættelsen og udsagnet. Eksempel: De zorg blijft bestaan. — «Bekymringen består stadig.» hoewel indleder en underordnet indrømmende ledsætning og svarer til «selv om» eller «skønt». I ledsætningen står det finitte verbum normalt sidst: hoewel de leiding voortgang wil. Eksempel: Hoewel het regent, gaan we verder. — «Selv om det regner, går vi videre.» leiding er et de-navneord; de leiding betyder her «ledelsen», altså den ledende gruppe eller funktion, ikke en fysisk ledning. I denne sætning behandles det grammatisk som ental, hvilket ses på wil. Eksempel: De leiding beslist morgen. — «Ledelsen træffer beslutningen i morgen.» voortgang er et de-navneord og betyder «fremdrift» eller «fremskridt» i et arbejde eller en proces. Det er det, som ledelsen ønsker. Eksempel: We boeken voortgang. — «Vi gør fremskridt.» wil er tredje person ental i nutid af willen («at ville/ønske»): de leiding wil. Efter wil kommer normalt et andet verbum i infinitiv, men her er det et navneord, voortgang, der er det ønskede. Sammenlign Zij wil vertrekken. — «Hun vil gerne rejse.» vóór er en præposition med tidsbetydningen «før». Den markerede accent skelner den ofte fra voor i betydningen «for/til», men den konkrete tidsrelation fremgår også af sammenhængen. vóór de evaluatie betyder «før gennemgangen/evalueringen». Eksempel: Kom vóór acht uur. — «Kom før klokken otte.» evaluatie er et de-navneord, der betyder «evaluering» eller «gennemgang». Med de bliver det de evaluatie; efter vóór angiver denne navneordsgruppe det tidspunkt, som noget skal ligge før. Eksempel: De evaluatie begint morgen. — «Evalueringen begynder i morgen.» Hele strukturen er Ik deel die zorg + hoewel ...: først siger taleren «Jeg deler den bekymring», og derefter tilføjes en indrømmelse. I den underordnede del er rækkefølgen de leiding + voortgang + wil + vóór de evaluatie; fordi hoewel indleder en underordnet ledsætning, står wil efter sit indhold her. Den samlede betydning er: «Jeg deler den bekymring, selv om ledelsen ønsker fremdrift før gennemgangen.»

3. De voortgang zal eronder lijden als we iets instabiels uitbrengen.

   Det vil gå ud over fremdriften, hvis vi udgiver noget ustabilt.

   voortgang

   fremdrift

   zal

   vil

   eronder lijden

   lide under det

   instabiels

   ustabilt

   uitbrengen

   udgive

   Uddybende forklaring

   voortgang betyder her fremdrift eller det at komme fremad. Det er et substantiv med artiklen de: de voortgang. Eksempel: We volgen de voortgang. betyder “Vi følger fremdriften.” zal er en form af zullen. Her står den sammen med infinitiven lijden og danner en fremtidskonstruktion: “vil lide under”. zal passer her til det entalssubjekt, der står i begyndelsen, de voortgang; ved et flertalssubjekt bruges normalt zullen. eronder lijden er en fast konstruktion med betydningen at lide under noget eller blive påvirket negativt af noget. eronder er et pronominaladverbium, hvor er- henviser til den relevante årsag eller situation, og onder svarer til “under”. Eksempel: De planning lijdt eronder. betyder “Planlægningen lider under det.” instabiels er den bøjede form af adjektivet instabiel, “ustabil”. Efter iets får adjektivet i denne brug endelsen -s: iets instabiels, “noget ustabilt”. Det er altså adjektivet instabiel, ikke substantivet, der bærer denne form. Eksempel: We hebben iets instabiels gevonden. betyder “Vi har fundet noget ustabilt.” uitbrengen betyder her at udgive eller lancere noget. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning hedder det typisk We brengen een nieuwe versie uit, mens infinitiven uitbrengen står samlet. I den indledte ledsætning står infinitiven til sidst: als we iets instabiels uitbrengen. Sammensætningen als we iets instabiels uitbrengen betyder “hvis vi udgiver noget ustabilt”. als indleder her en betingelse, we er subjektet, og iets instabiels er det, der udgives. Hovedsætningen De voortgang zal eronder lijden siger, at fremdriften vil blive negativt påvirket af denne situation. Samlet betyder sætningen derfor: “Det vil gå ud over fremdriften, hvis vi udgiver noget ustabilt.”

4. Dat begrijp ik, maar uitstel zonder bewijs kan onze zaak verzwakken.

   Det forstår jeg, men en forsinkelse uden dokumentation kan svække vores sag.

   Dat

   det

   begrijp

   forstår

   uitstel

   forsinkelse

   zonder

   uden

   bewijs

   dokumentation

   kan

   kan

   onze

   vores

   zaak

   sag

   verzwakken

   svække

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; den præcise henvisning afhænger af sammenhængen og kan ikke bestemmes ud fra en nærliggende navneordsform alene. begrijp er nutidsformen i 1. person ental af begrijpen (“at forstå”): ik begrijp = “jeg forstår”. Her udtrykker formen talerens egen forståelse. Eksempel: Ik begrijp het. — “Jeg forstår det.” uitstel betyder her “forsinkelse” eller “udsættelse”. Det er et navneord: het uitstel. I uitstel zonder bewijs beskriver zonder bewijs, at forsinkelsen forekommer uden dokumentation. zonder er præpositionen “uden”. Den står foran det, der mangler eller ikke er til stede. Eksempel: zonder bewijs — “uden dokumentation/bevis”. bewijs betyder her “dokumentation” eller “bevis”; grundformen er bewijs, og det er et het-ord: het bewijs. Her handler det om materiale, der kan underbygge sagen. kan er en bøjet form af modalverbet kunnen (“at kunne”). Her er kan nutid, 3. person ental, fordi subjektet uitstel zonder bewijs er ental. Formen udtrykker mulighed. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv uden te, som i kan verzwakken. onze betyder “vores” og står foran zaak: onze zaak = “vores sag”. Den possessive form onze bruges foran de-ord og flertal; foran et entals het-ord bruges normalt ons, som i ons bewijs (“vores bevis”). zaak betyder her “sag” eller “anliggende”; grundformen er zaak, og det er et de-ord: de zaak. Eksempel: Deze zaak is belangrijk. — “Denne sag er vigtig.” verzwakken er infinitiven “at svække”. Den står efter kan, fordi modalverbet bærer bøjningen, mens hovedverbet bliver stående i infinitiv. Grundformen er verzwakken; nutid i 1. person ental er for eksempel ik verzwak (“jeg svækker”). Hele sætningen samles sådan: Dat begrijp ik betyder “Det forstår jeg”. maar betyder “men” og markerer kontrasten. uitstel zonder bewijs er “en forsinkelse uden dokumentation”, og kan onze zaak verzwakken betyder “kan svække vores sag”. Samlet: “Det forstår jeg, men en forsinkelse uden dokumentation kan svække vores sag.”

5. We kunnen bewijs verzamelen door de risicovolste tests voorrang te geven.

   Vi kan indsamle dokumentation ved at prioritere de mest risikable test.

   We kunnen

   vi kan

   bewijs

   dokumentation

   verzamelen

   indsamle

   door … te

   ved at

   risicovolste

   mest risikable

   tests

   test

   voorrang te geven

   at prioritere

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er et personligt pronomen for “vi”, og kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen med subjektet we. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen verzamelen = “Vi kan indsamle”. bewijs betyder her “dokumentation”. Ordet kan bruges både som stof- eller mængdeord og som et tælleligt ord; i flertal er formen bewijzen. Eksempel: Ik heb bewijs. = “Jeg har dokumentation.” verzamelen er infinitiven “at indsamle”. Den kan bruges efter kunnen, som i We kunnen bewijs verzamelen = “Vi kan indsamle dokumentation”. Den samme infinitiv kan også stå efter andre modalverber, for eksempel moeten verzamelen = “skal indsamle”. door ... te danner her mønsteret “ved at ...”. door efterfølges i denne konstruktion af te plus infinitiv og forklarer måden, noget sker på. I sætningen er door de risicovolste tests voorrang te geven derfor “ved at prioritere de mest risikable test”. risicovolste betyder “mest risikable” i denne sætning. Formen hører til tillægsordet risicovol og er superlativformen, ikke en form af substantivet tests: risicovol = “risikabel”, risicovoller = “mere risikabel”, risicovolste = “mest risikabel”. Med det bestemte flertalsord de foran tests står tillægsordet her i formen risicovolste. Eksempel: Dit is de risicovolste optie. = “Dette er den mest risikable mulighed.” tests betyder “test” og er flertal af test. Det er artiklen de, ikke substantivet tests, der markerer bestemthed her; de og substantivet danner tilsammen den bestemte nominalgruppe, som tillægsordet beskriver. voorrang te geven er en fast og genanvendelig kombination med betydningen “at prioritere” eller bogstaveligt “at give forrang”. geven er infinitiven “at give”, og te markerer infinitiven i konstruktionen door ... te. Eksempel: We geven veiligheid voorrang. = “Vi prioriterer sikkerhed.” Hele sætningen bygges sådan op: We kunnen (“vi kan”) + bewijs verzamelen (“indsamle dokumentation”) + door ... te (“ved at”) + de risicovolste tests voorrang te geven (“prioritere de mest risikable test”). Den samlede betydning er: “Vi kan indsamle dokumentation ved at prioritere de mest risikable test.”

6. Dat zou de discussie objectiever en minder defensief maken.

   Det ville gøre diskussionen mere objektiv og mindre defensiv.

   Dat

   det

   zou

   ville

   discussie

   diskussion

   objectiever

   mere objektiv

   minder

   mindre

   defensief

   defensiv

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og fungerer som subjekt. Det peger på en allerede identificerbar situation eller idé; den præcise reference er ikke yderligere specificeret i denne sætning. Som pronomen står det selvstændigt, i modsætning til dat foran et navneord, hvor det fungerer som bestemmende ord. zou er en form af zullen, som her udtrykker en hypotetisk eller betinget følge og derfor svarer til “ville”. Konstruktionen zou + infinitiv bruges ofte om, hvad der ville ske under en tænkt eller foreslået betingelse. Det er zou, ikke maken, der bærer denne modalitet. discussie er navneordet “diskussion”. Det er et de-ord: de discussie; flertallet er discussies. I sætningen er det genstanden for maken, altså det, som ville blive gjort mere objektivt og mindre defensivt. objectiever er komparativformen af objectief, “objektiv”: objectief → objectiever → het objectiefst. Den beskriver en højere grad af objektivitet end et sammenligningspunkt, som ikke behøver at blive nævnt. Her står adjektivet efter maken og beskriver den tilstand, diskussionen ville få. minder betyder “mindre” i betydningen en lavere grad. Her fungerer det som gradsord foran defensief og danner mønstret minder + adjektiv, “mindre [adjektiv]”. Det er ikke selve adjektivet, der bøjes i denne konstruktion. defensief betyder “defensiv” og beskriver en diskussions karakter eller måde at foregå på. Sammen med minder betyder minder defensief “mindre defensiv”. Som prædikativt adjektiv efter maken får det her ikke en særskilt endelse for navneordets køn eller tal. maken er infinitiven af maken, “at gøre” eller “at lave”. I mønstret iets + adjectief maken betyder det “gøre noget [tilstand/adjektiv]”: De uitleg maakt het probleem duidelijk. — “Forklaringen gør problemet klart.” Her forbindes ét objekt, de discussie, med to parallelle beskrivelser: objectiever og minder defensief. Samlet følger sætningen mønstret Dat zou X Y en Z maken: “Det ville gøre X Y og Z.” Dat er det foreslåede eller allerede omtalte udgangspunkt, zou ... maken udtrykker den hypotetiske virkning, og de discussie ville få både højere objektivitet og en lavere grad af defensivitet. Hele betydningen er derfor: “Det ville gøre diskussionen mere objektiv og mindre defensiv.”

7. Een risicosamenvatting op basis van de huidige resultaten zou dat ondersteunen.

   En risikooversigt baseret på de aktuelle resultater ville understøtte det.

   risicosamenvatting

   risikooversigt

   op basis van

   baseret på

   huidige

   aktuelle

   resultaten

   resultaterne

   zou

   ville

   dat

   det

   ondersteunen

   understøtte

   Uddybende forklaring

   risicosamenvatting er et sammensat navneord: risico + samenvatting, altså en oversigt eller sammenfatning af risici. Det står her i ental efter een, som gør det ubestemt: “en risikooversigt”. Et nyttigt eksempel er: De risicosamenvatting is kort. — “Risikooversigten er kort.” op basis van er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “baseret på” eller “med udgangspunkt i”. Den efterfølges her af de huidige resultaten, som angiver grundlaget for oversigten. Eksempel: Op basis van de cijfers nemen we een besluit. — “På grundlag af tallene træffer vi en beslutning.” huidige betyder “aktuelle” eller “nuværende” her. Det er tillægsformen af huidig og står med endelsen -e foran det bestemte flertalsnavneord resultaten. Eksempel: de huidige situatie — “den aktuelle situation”. resultaten er flertal af resultaat (“resultat”). I den fulde gruppe markerer de bestemthed: de resultaten betyder “resultaterne”, mens resultaten uden artikel blot betyder “resultater”. Eksempel: De resultaten zijn duidelijk. — “Resultaterne er tydelige.” zou er en bøjet form af zullen, som her bruges til en hypotetisk eller forsigtigt fremsat betydning svarende til “ville”. Formen står sammen med subjektet een risicosamenvatting i ental og med infinitiven ondersteunen senere i sætningen. Eksempel: Een extra controle zou helpen. — “En ekstra kontrol ville hjælpe.” dat er her det neutrale entalsord, der betyder “det”, og det fungerer som objekt for ondersteunen. Den præcise ting, som dat henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning; formen viser den grammatiske rolle og det neutrale ental, ikke en mere specifik reference. ondersteunen er infinitiven “understøtte” eller “støtte”. Efter zou står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: De gegevens kunnen de conclusie ondersteunen. — “Dataene kan understøtte konklusionen.” Samlet er strukturen Een risicosamenvatting + op basis van de huidige resultaten + zou + dat + ondersteunen: “En risikooversigt baseret på de aktuelle resultater ville understøtte det.” Den første del er subjektet, præpositionsforbindelsen angiver grundlaget, og zou ... ondersteunen udtrykker den hypotetiske virkning.

8. Ik kan die samenvatting meenemen naar de vergadering.

   Jeg kan tage den oversigt med til mødet.

   Ik kan

   jeg kan

   die

   den

   samenvatting

   oversigt

   meenemen

   tage med

   vergadering

   møde

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik og modalverbet kan, en form af kunnen. kan bruges med ik og hij/zij/het; med wij/jullie/zij hedder det kunnen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te: Ik kan komen. = “Jeg kan komme.” die betyder her “den” og peger sammen med det følgende navneord på en bestemt ting. die bruges med et entalsord af typen de og også med flertal; dat bruges med et entalsord af typen het. I denne sætning passer die til de samenvatting. Det konkrete, allerede omtalte indhold er en samenvatting, altså en sammenfatning eller oversigt. samenvatting betyder “sammenfatning” eller “resume”. Det er et de-ord: de samenvatting. Ordet er dannet af samenvatten (“sammenfatte”), men den observerede form er her et navneord, ikke et udsagnsord. Eksempel: Ik lees de samenvatting. = “Jeg læser sammenfatningen.” meenemen betyder “tage med”. Det er et adskilleligt udsagnsord. Efter modalverbet står infinitiven samlet til sidst: Ik kan de samenvatting meenemen. I en almindelig nutidsform uden modal deles det: Ik neem de samenvatting mee. = “Jeg tager sammenfatningen med.” Det er meenemen, ikke kun nemen, der udtrykker betydningen “tage med”. vergadering betyder “møde” i betydningen et møde eller en forsamling. Det er et de-ord: de vergadering. Eksempel: De vergadering begint om negen uur. = “Mødet begynder klokken ni.” Samlet består ytringen af Ik kan + die samenvatting + meenemen + naar de vergadering: “Jeg kan tage den sammenfatning med til mødet.” naar angiver retningen eller destinationen, og de vergadering er destinationen. Den fulde konstruktion kan genbruges sådan: Ik kan [noget] meenemen naar [et sted eller en begivenhed].

9. Dan kunnen we een praktische beslissing nemen.

   Så kan vi træffe en praktisk beslutning.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   praktische

   praktisk

   beslissing

   beslutning

   nemen

   træffe

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her "så" eller "derefter" og forbinder udsagnet med det, der allerede er nævnt. Som genbrugeligt mønster kan dan stå først: Dan .... kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we ("vi"). kunnen er infinitiven af kunnen og udtrykker mulighed eller evne; her passer betydningen "kan". Fordi Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan kunnen we .... Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen. Eksempel: Dan kunnen we beginnen. — "Så kan vi begynde." praktische betyder "praktisk" i denne sætning. Adjektivets grundform er praktisch; formen praktische står foran substantivet beslissing. Beslissing er et de-ord, og efter een får adjektivet i denne konstruktion endelsen -e: een praktische beslissing. Eksempel: een praktische oplossing — "en praktisk løsning". beslissing betyder "beslutning". Det er et substantiv, og den nyttige faste kombination her er een beslissing nemen — "at træffe en beslutning". Eksempel: We nemen een beslissing. — "Vi træffer en beslutning." nemen betyder "tage" som selvstændigt verbum, men i kombinationen een beslissing nemen gengives det naturligt som "træffe". Formen nemen er infinitiv; den står sidst, fordi den følger modalverbet kunnen. Det er altså kombinationen med beslissing, ikke nemen alene, der giver betydningen "træffe en beslutning". Samlet er strukturen Dan + kunnen we + een praktische beslissing nemen: først forbindes udsagnet med "så", derefter udtrykkes muligheden med "kan vi", og til sidst kommer handlingen "træffe en praktisk beslutning". Hele sætningen betyder derfor: "Så kan vi træffe en praktisk beslutning."