Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der lægger mærke til problemet eller fortæller, hvad der er gjort. Det står normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning, som i “Ik merkte” og “Ik heb”.
merkte
“merkte” betyder her “lagde mærke til” og viser, at personen opdagede den fugtige plet. Det bruges sammen med det, man opdager, her “dat er een vochtige plek ontstond”.
dat
“dat” betyder her “at” og indleder ledsætningen “dat er een vochtige plek ontstond”, altså det indhold, som personen lagde mærke til. Efter “dat” står verbet “ontstond” til sidst i ledsætningen.
er
“er” betyder her “der” og præsenterer noget, der findes eller opstår: “er een vochtige plek”. Det bruges ofte sammen med en ubestemt ting, der introduceres i situationen.
een
“een” er den ubestemte artikel foran “vochtige plek” og svarer her til “en”. Den bruges, fordi pletten introduceres som noget, der ikke tidligere er bestemt i samtalen.
vochtige
“vochtige” beskriver pletten som fugtig. Formen står foran “plek” og bidrager med den konkrete egenskab, der gør problemet tydeligt i rapporten.
plek
“plek” betyder “plet” eller et afgrænset område, her den fugtige plet under vasken. Det kan bruges sammen med en beskrivelse af stedet eller tilstanden, som i “een vochtige plek”.
ontstond
“ontstond” betyder her “opstod” eller “begyndte at danne sig” om den fugtige plet. I “een vochtige plek ontstond” beskriver det, at pletten kom til syne under vasken.
onder
“onder” betyder “under” og angiver placeringen af pletten i forhold til vasken. Det står her i stedsudtrykket “onder de gootsteen”.
de
“de” er den bestemte artikel i “de gootsteen” og gør det klart, at der menes den konkrete køkkenvask. Den står foran navneordet “gootsteen”.
gootsteen
“gootsteen” betyder “køkkenvask” og er det konkrete sted, hvor lækagen og pletten befinder sig. Sammen med “onder de” danner det stedsudtrykket “onder de gootsteen”.
Daar
“Daar” betyder her “der” og peger på området under køkkenvasken, hvor der skal gøres noget. I begyndelsen af “Daar moet iets aan gebeuren” står det først for at fremhæve stedet.
moet
“moet” udtrykker nødvendighed: der skal gøres noget ved problemet. I “Daar moet iets aan gebeuren” viser det, at situationen kræver handling.
iets
“iets” betyder “noget” og henviser til en ikke nærmere specificeret handling eller løsning. I “iets aan gebeuren” er det det, der skal gøres ved problemet.
aan
“aan” indgår i udtrykket “iets aan gebeuren” og retter handlingen mod det problem, der skal håndteres. Her handler det ikke om en fysisk placering, men om at gøre noget ved sagen.
gebeuren
“gebeuren” betyder “ske” eller “blive gjort” i udtrykket “iets aan gebeuren”. Sammen med “moet” beskriver det, at der skal ske en indsats for at håndtere lækagen.
voordat
“voordat” betyder “før” og indleder tidsledsætningen “voordat het kastje beschadigd raakt”. Det forbinder den nødvendige handling med en mulig skade, som helst skal undgås.
het
“het” bruges som bestemt artikel i “het kastje” og som stedord i “het als urgent markeren”. I “het rapport” markerer det også det bestemte substantiv “rapport”.
kastje
“kastje” betyder her “det lille skab” under vasken, som kan blive beskadiget af lækagen. Det står efter “het” i “het kastje”.
beschadigd
“beschadigd” betyder “beskadiget” og beskriver den tilstand, som skabet kan komme i. I “beschadigd raakt” er det den tilstand, der følger af “raakt”.
raakt
“raakt” betyder her “bliver” eller “kommer i en tilstand” og forbindes med “beschadigd”. Udtrykket “beschadigd raakt” beskriver, at skabet bliver beskadiget.
heb
“heb” betyder “har” og hjælper med at danne “Ik heb ... neergezet” og “Ik heb ... vrijgemaakt”. Det viser her, at personen fortæller om noget, der allerede er gjort.
bakje
“bakje” betyder “lille beholder” eller “lille bakke”, her den beholder, der er sat under lækagen. Endelsen i ordet passer med den lille konkrete beholder, som samler vandet.
neergezet
“neergezet” betyder “stillet ned” eller “sat på plads” og beskriver, hvad personen har gjort med beholderen. I “Ik heb daar een bakje neergezet” angiver “daar” stedet, hvor den blev sat.
maar
“maar” betyder “men” og indleder kontrasten mellem at have sat en beholder der og at lækagen stadig drypper. Det forbinder de to dele af sætningen.
lek
“lek” betyder her “læk” eller “lækage” og er problemet, der stadig giver vanddråber. I “het lek” er der tale om den konkrete lækage, som samtalen handler om.
druppelt
“druppelt” betyder “drypper” og beskriver, hvordan lækagen afgiver vand. Det står sammen med “het lek”, som er det, der drypper.
nog
“nog” bidrager i “nog steeds” med betydningen “endnu” og understreger, at situationen fortsætter. Sammen med “steeds” viser det, at lækagen ikke er stoppet.
steeds
“steeds” betyder her “stadig” og indgår i det faste tidsudtryk “nog steeds”. Udtrykket bruges til at fremhæve, at noget fortsætter over tid.
langzaam
“langzaam” betyder “langsomt” og beskriver tempoet i dryppingen. Det står efter “druppelt” og præciserer, hvordan lækagen drypper.
Staat
“Staat” betyder her “står” eller “er placeret” og bruges om noget, der befinder sig på et bestemt sted. I spørgsmålet “Staat daar iets opgeslagen” spørges der, om noget står opbevaret der.
opgeslagen
“opgeslagen” betyder “opbevaret” og beskriver noget, der er placeret eller gemt i området. Sammen med “staat” i “Staat daar iets opgeslagen” spørges der til ting, som står opbevaret der.
toegang
“toegang” betyder “adgang” og henviser her til den adgang, teknikeren skal bruge til området. I “de toegang belemmeren” er betydningen at gøre adgangen vanskelig.
kan
“kan” udtrykker mulighed eller potentiel virkning. I “dat de toegang kan belemmeren” betyder det, at de opbevarede ting muligvis kan hindre adgangen.
belemmeren
“belemmeren” betyder “hindre” eller “besværliggøre”. Efter “kan” beskriver det den mulige virkning på “de toegang”.
ruimte
“ruimte” betyder her “området” eller den plads, der er ryddet omkring lækagen. I “Ik heb de ruimte vrijgemaakt” er det det område, som teknikeren skal kunne komme til.
vrijgemaakt
“vrijgemaakt” betyder “gjort fri” eller “ryddet”. I “de ruimte vrijgemaakt” fortæller det, at området er blevet ryddet, så teknikeren kan undersøge problemet.
zodat
“zodat” betyder “så at” og indleder formålsledsætningen “zodat de monteur het gemakkelijk kan inspecteren”. Det forklarer formålet med at rydde området.
monteur
“monteur” betyder her “tekniker” eller “reparatør”, altså den person, der skal undersøge lækagen. Ordet står som den, der kan inspicere området.
gemakkelijk
“gemakkelijk” betyder “nemt” eller “let” og beskriver, hvordan teknikeren kan inspicere området. Det forklarer fordelen ved, at “de ruimte” er blevet ryddet.
inspecteren
“inspecteren” betyder “inspicere” eller “undersøge grundigt”. I “het gemakkelijk kan inspecteren” er det den handling, teknikeren skal kunne udføre.
als
“als” betyder her “som” og indgår i “het als urgent markeren”. Det angiver den status, som sagen skal markeres med.
urgent
“urgent” betyder “akut” eller “hastende” og beskriver den prioritet, sagen kan få. I “het als urgent markeren” bliver sagen markeret som noget, der kræver hurtig opmærksomhed.
markeren
“markeren” betyder “markere” eller registrere med en bestemt status. I “het als urgent markeren” er objektet “het”, og status er “urgent”.
hoewel
“hoewel” betyder “selv om” og indleder en indrømmelse: sagen kan markeres som akut, selv om planlægningen stadig kan tage tid. Det forbinder to oplysninger, der står i kontrast.
inplannen
“inplannen” betyder her “planlægge” eller “booke” en tid. I “het inplannen” bruges handlingen som det, der kan tage tid.
tijd
“tijd” betyder “tid” og er det, som planlægningen kan kræve. I “tijd kan kosten” står det som det, noget kan koste i form af tidsforbrug.
kosten
“kosten” betyder her “koste” og bruges i udtrykket “tijd kosten”, altså at kræve tid. I ledsætningen viser “kan kosten”, at planlægningen muligvis vil tage tid.
Vermeld
“Vermeld” betyder “nævn” eller “oplys” og fungerer som en direkte, høflig anmodning om at få en oplysning med. Det efterfølges af indholdet “dat de vloer begint krom te trekken”.
alsjeblieft
“alsjeblieft” betyder “venligst” eller “vær sød” og gør anmodningen mere høflig. I “Vermeld alsjeblieft” står det sammen med anmodningen om at nævne gulvets tilstand.
vloer
“vloer” betyder “gulv” og er den overflade, der begynder at ændre form på grund af fugten. Det står i “de vloer”, altså det konkrete gulv i boligen.
begint
“begint” betyder “begynder” og viser, at ændringen af gulvet er startet, men stadig er i begyndelsesfasen. Det står sammen med “krom te trekken”.
krom
“krom” betyder “skæv” eller “bøjet” og beskriver den tilstand, gulvet begynder at få. I “krom te trekken” er det den formændring, der skal nævnes i rapporten.
te
“te” fungerer her som infinitivmarkør i “te trekken”. Sammen med “begint” danner det konstruktionen “begint krom te trekken”, altså begynder at blive skævt.
trekken
“trekken” betyder her “trække sig” eller “bøje sig” og indgår sammen med “krom” i “krom te trekken”. Hele udtrykket beskriver, at gulvet begynder at slå sig.
detail
“detail” betyder “detalje” eller konkret oplysning. I “Dat detail” henviser det til informationen om, at gulvet begynder at slå sig.
hoort
“hoort” betyder her “hører til” eller “bør være med”. I “Dat detail hoort in het rapport te staan” viser det, at oplysningen skal indgå i rapporten.
in
“in” betyder “i” og angiver, at detaljen skal være indeholdt i rapporten. Det står i steds- og indholdsudtrykket “in het rapport”.
rapport
“rapport” betyder “rapport” og er det dokument, hvor oplysningerne om lækagen skal stå. Sammen med “in het” danner det “in het rapport”.
staan
“staan” betyder her “stå” eller “være anført”. I “in het rapport te staan” beskriver det, at detaljen skal være skrevet ind i rapporten.
heeft
“heeft” betyder “har” og indgår i “heeft gevolgen voor”, som beskriver en virkning på noget. Her henviser “het” til den oplysning eller det problem, der omtales.
gevolgen
“gevolgen” betyder “konsekvenser” eller virkninger. I “heeft gevolgen voor de veiligheid en het reparatieplan” beskriver det, at problemet påvirker sikkerheden og reparationsplanen.
voor
“voor” betyder her “for” og angiver, hvem eller hvad konsekvenserne vedrører. Det står i udtrykket “gevolgen voor de veiligheid”.
veiligheid
“veiligheid” betyder “sikkerhed” og er et af de områder, som lækagen kan få konsekvenser for. Det forbindes med “reparatieplan” gennem “en”.
en
“en” betyder “og” og forbinder de to områder, der påvirkes: “de veiligheid en het reparatieplan”. Det viser, at begge dele er relevante.
reparatieplan
“reparatieplan” betyder “reparationsplan” og henviser til planen for, hvordan problemet skal udbedres. I sætningen er det sammen med sikkerheden noget, som lækagen har konsekvenser for.