Et muligt varmeproblem | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De verwarming gaat aan, maar de kamer wordt nooit behaaglijk.

   Varmen tænder, men rummet bliver aldrig behageligt.

   De verwarming

   varmen

   gaat aan

   tænder

   de kamer

   rummet

   wordt

   bliver

   nooit

   aldrig

   behaaglijk

   behagelig

   Uddybende forklaring

   De verwarming betyder her varmeanlægget eller varmen som en enhed. verwarming er et navneord; det hænger sammen med opvarmning, men i denne sætning er det selve varmeanlægget/varmen, der beskrives. de er den bestemte artikel foran dette navneord. gaat aan er den delte nutidsform af aangaan i betydningen “at tænde” eller “at gå i gang”. I denne konstruktion står gaat tidligt i sætningen, mens partiklen aan står senere: De verwarming gaat aan. Det er altså ikke nødvendigt at behandle gaat aan som to uafhængige betydninger. Eksempel: Het licht gaat aan. — “Lyset tænder.” de kamer betyder rummet eller værelset. kamer er et navneord med den bestemte artikel de. I eksemplet er de kamer den enhed, som beskrives i den næste del af sætningen. wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Her betyder worden “at blive”, ikke “at blive lavet” i en passiv konstruktion. Formen bruges, fordi de kamer er subjektet for forandringen: rummet bliver på en bestemt måde. Eksempel: De kamer wordt warm. — “Rummet bliver varmt.” nooit betyder “aldrig” og placerer benægtelsen på noget, der ikke sker på noget tidspunkt. Det står her foran tillægsordet behaaglijk og gør hele beskrivelsen negativ: rummet bliver aldrig behageligt. behaaglijk er et tillægsord med betydningen behagelig, komfortabel eller hyggelig i denne sammenhæng. Det beskriver rummets tilstand efter worden; det bøjes ikke her, fordi det står som prædikativ efter “blive”. Det er ikke det samme som det bredere goed (“god”). Eksempel: De stoel is behaaglijk. — “Stolen er behagelig.” Første del, De verwarming gaat aan, siger, at varmen tænder. maar betyder “men” og forbinder dette med en kontrast. Anden del, de kamer wordt nooit behaaglijk, siger, at rummet aldrig bliver behageligt. Samlet betyder hele ytringen: “Varmen tænder, men rummet bliver aldrig behageligt.”

2. De thermostaat werkt misschien, terwijl de radiatorkraan vast blijft zitten.

   Termostaten virker måske, mens radiatorventilen stadig sidder fast.

   thermostaat

   termostat

   werkt

   virker; fungerer

   misschien

   måske

   terwijl

   mens

   radiatorkraan

   radiatorventil

   vast

   fast; sidder fast

   blijft zitten

   bliver ved med at sidde

   Uddybende forklaring

   thermostaat betegner her den enhed, der regulerer temperaturen. Det er et de-ord: de thermostaat. Sammensatte navneord skrives ofte som ét ord på nederlandsk; radiatorkraan senere er et andet eksempel på dette. werkt betyder her “virker/fungerer”. Grundformen er werken; werkt er nutidsformen til tredje person ental, som passer til de thermostaat. Eksempel: De thermostaat werkt. — “Termostaten virker.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at termostaten med sikkerhed virker. Det står efter verbet i denne hovedsætning. terwijl indleder en ledsætning og forbinder to forhold, der gælder samtidig. Her kan det gengives med “mens”: den mulige funktion af termostaten sættes over for, at radiatorventilen fortsat sidder fast. I en anden sætning kan terwijl også markere en tydelig kontrast, afhængigt af sammenhængen. radiatorkraan betyder “radiatorventil”, altså den ventil, man regulerer en radiator med. Det er et sammensat navneord af radiator og kraan; hele sammensætningen er ét ord, og sidste led bestemmer normalt ordets grammatiske køn. Derfor står der de radiatorkraan. vast betyder her “fast” i betydningen “siddende fast” eller “ikke bevægelig”. Det er dette ord, der beskriver radiatorventilens tilstand; det er ikke en del af navneordet radiatorkraan. Eksempel: De deur zit vast. — “Døren sidder fast.” blijft zitten er konstruktionen blijven + infinitiv: “bliver ved med at sidde” eller “forbliver”. Her er blijft nutidsformen af blijven til tredje person ental, mens zitten er infinitiv. Eksempel: De motor blijft draaien. — “Motoren bliver ved med at køre.” I den faste sætning er det tilstanden “sidde fast”, der fortsætter; vast hører betydningsmæssigt sammen med konstruktionen, selv om det står lige før blijft zitten. Samlet betyder sætningen: “Termostaten virker måske, mens radiatorventilen stadig sidder fast.” Hovedsætningen er De thermostaat werkt misschien; ledsætningen terwijl de radiatorkraan vast blijft zitten beskriver det samtidige forhold. I ledsætningen står verbalkonstruktionen samlet til sidst, som det er almindeligt i en nederlandsk ledsætning.

3. Dat dacht ik ook, omdat de leiding bij de muur warm aanvoelt.

   Det tænkte jeg også på, fordi røret føles varmt tæt ved væggen.

   Dat

   det

   dacht

   tænkte

   ook

   også

   omdat

   fordi

   leiding

   rør

   bij

   ved, tæt på

   muur

   væg

   warm

   varm

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger på en tidligere tanke eller påstanden i samtalen; det behøver ikke at identificere en bestemt genstand. I mønstret Dat dacht ik ook står ik efter verbet, fordi Dat står først: “Det tænkte jeg også.” dacht er datidsformen af denken (“at tænke”). Formen bruges her om en tanke, som allerede var dannet. Nyttig kæde: denken – dacht – gedacht (infinitiv – datid – perfektum participium). Eksempel: Ik dacht aan de leiding. = “Jeg tænkte på røret.” ook betyder “også” og føjer talerens tanke til noget, der allerede er sagt eller tænkt. Dat dacht ik ook er derfor en genbrugelig konstruktion med betydningen “Det tænkte jeg også.” omdat indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Her kommer aanvoelt derfor til sidst i ledsætningen. leiding betyder her “rør” eller en anden ledning, der fører noget; den faste oversættelse identificerer den i denne sammenhæng som røret. Ordet kan i andre sammenhænge have en bredere betydning, men her handler det om røret ved væggen. Eksempel: De leiding is warm. = “Røret er varmt.” bij betyder her “ved” eller “tæt på” og angiver placering. bij de muur betyder “tæt ved væggen”; de er den bestemte artikel, og muur betyder “væg”. Eksempel: De stoel staat bij de muur. = “Stolen står ved væggen.” warm betyder “varm” og beskriver temperaturen. Det er et beskrivende adjektiv og har her ingen sammenligning; en nyttig kontrast er koud (“kold”). Eksempel: Het water is warm. = “Vandet er varmt.” aanvoelt kommer af det adskillelige verbum aanvoelen (“at føles”, bogstaveligt at føles ved berøring). I de leiding ... aanvoelt er subjektet de leiding, og aanvoelt er nutidsformen for tredje person ental. I ledsætningen står delene samlet som aanvoelt; i en hovedsætning kan man se adskillelsen: De leiding voelt warm aan. = “Røret føles varmt.” Her beskriver warm aanvoelen den oplevede temperatur ved berøring, ikke blot en påstand om lufttemperaturen. Samlet består ytringen af Dat dacht ik ook (“Det tænkte jeg også”) og begrundelsen omdat de leiding bij de muur warm aanvoelt (“fordi røret føles varmt tæt ved væggen”). Hele betydningen er: “Det tænkte jeg også, fordi røret føles varmt tæt ved væggen.”

4. Dan ligt het probleem waarschijnlijk bij de circulatie en niet bij de stroom.

   Så ligger problemet sandsynligvis i cirkulationen snarere end i strømmen.

   Dan

   så

   ligt

   ligger

   probleem

   problem

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   bij

   i eller hos

   circulatie

   cirkulation

   en niet

   og ikke

   stroom

   strøm

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter konklusionen til det foregående. Når Dan står først, står det finitte verbum normalt på anden plads: Dan ligt .... ligt er nutidsformen af liggen for tredje person ental. Her beskriver den, hvor problemet befinder sig eller ligger: Het probleem ligt daar = “Problemet ligger dér.” I hovedsætningen står ligt før subjektet het probleem, fordi et andet led (Dan) står først. probleem betyder “problem”. Flertalsformen er problemen: Er zijn twee problemen = “Der er to problemer.” Formen het probleem viser også, at dette navneord hører sammen med bestemt artikel het i ental. waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” og gør udsagnet mindre sikkert. Det står her før præpositionsleddene og gælder hele vurderingen af, hvor problemet ligger. bij bruges her til at placere problemet ved eller i forbindelse med en bestemt del: Het probleem ligt bij de pomp = “Problemet ligger ved pumpen.” Det er ikke selve betydningen “i”; den præcise danske oversættelse afhænger af den forbindelse, som bij indgår i. circulatie er et navneord, der betyder “cirkulation”. Med bestemt artikel bliver det de circulatie: De circulatie werkt goed = “Cirkulationen fungerer godt.” I denne sætning er det cirkulationen, der udpeges som den sandsynlige problemkilde. en niet betyder “og ikke” og markerer den anden del af en modsætning. Mønstret niet bij X, maar bij Y betyder “ikke ved X, men ved Y”; her er den første del udtrykt som bij de circulatie en niet bij de stroom. stroom betyder her “strøm”, altså den elektriske strøm i den faste oversættelse. Det er et de-ord: de stroom. En anden almindelig betydning kan være “strøm” som vandløb eller bevægelse af noget, men her er den elektriske betydning understøttet af oversættelsen. Samlet består udsagnet af Dan + verbet ligt + subjektet het probleem + vurderingen waarschijnlijk + placeringen bij de circulatie og kontrasten en niet bij de stroom. Det betyder derfor: “Så ligger problemet sandsynligvis i cirkulationen snarere end i strømmen.”

5. Zou een monteur het kunnen controleren zonder elke kamer binnen te gaan?

   Kunne en tekniker undersøge det uden at gå ind i alle rum?

   Zou

   ville / kunne

   monteur

   tekniker

   kunnen

   kunne være i stand til

   controleren

   undersøge; kontrollere

   zonder

   uden

   elke

   hver

   kamer

   rum; værelse

   binnen te gaan

   gå ind

   Uddybende forklaring

   Zou er en form af zullen. Sammen med infinitiven kunnen gør den spørgsmålet forsigtigt og hypotetisk: “ville kunne …?” Det er mindre direkte end et spørgsmål med kan. monteur betyder her “tekniker”. Det er et entalsnavneord, og een foran det markerer en ubestemt person; artiklen angiver ikke i sig selv tallet én. Eksempel: Een monteur komt morgen. — “En tekniker kommer i morgen.” kunnen er infinitiven af kunnen, “kunne; være i stand til”. I mønstret zou ... kunnen udtrykker det mulighed eller evne. Eksempel: Zou je dat kunnen uitleggen? — “Ville du kunne forklare det?” het er her et neutralt ental-pronomen med betydningen “det”. I den givne kontekst peger det naturligt tilbage på problemet, som nævnes i den foregående sætning; selve pronomenformen beskriver ikke referenten nærmere. controleren er infinitiven af controleren og betyder her “kontrollere; undersøge”. Det er den handling, teknikeren eventuelt kan udføre. Eksempel: De monteur controleert de temperatuur. — “Teknikeren kontrollerer temperaturen.” zonder betyder “uden”. Her indleder det en konstruktion, der angiver, at handlingen skal foregå uden en anden handling: zonder te + infinitiv betyder “uden at …”. Det er ikke en betingelse, men en omstændighed eller begrænsning ved den første handling. elke betyder “hver” og står her foran entalsformen kamer. elke kamer fordeler udsagnet på de enkelte rum og betyder “hvert rum”. Eksempel: Elke kamer heeft een raam. — “Hvert rum har et vindue.” kamer er et entalsnavneord for “rum” eller “værelse”. Flertalsformen er kamers. I elke kamer står ental, fordi elke bruges med et entalsnavneord. binnen te gaan betyder “at gå ind”. Det hører sammen med det separable verbum binnengaan; i infinitiven med te står te mellem binnen og gaan. Eksempel: Zonder binnen te gaan, kun je het niet zien. — “Uden at gå ind kan du ikke se det.” Hele mønstret er Zou + subjekt + ... + kunnen + infinitiv + zonder + ... te + infinitiv? Her spørges der forsigtigt, om en tekniker ville kunne kontrollere problemet uden at gå ind i hvert rum. Den faste oversættelse gengiver samme mulighed og samme begrænsning.

6. De monteur heeft misschien toegang nodig om de temperaturen in het hele appartement te vergelijken.

   Teknikeren har måske brug for adgang for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden.

   monteur

   tekniker

   heeft … nodig

   har brug for

   misschien

   måske

   toegang

   adgang

   temperaturen

   temperaturerne

   hele

   hele

   appartement

   lejlighed

   vergelijken

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   monteur betyder her “tekniker”. Ordet er et de-ord: de monteur. Eksempel: De monteur komt morgen. — “Teknikeren kommer i morgen.” heeft ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “har brug for”. heeft er nutidsformen af hebben med et entalssubjekt som de monteur; her er det det finitte hovedverbum, ikke et hjælpeverbum. Eksempel: Zij heeft hulp nodig. — “Hun har brug for hjælp.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det står her mellem det finitte verbum og resten af sætningen. toegang betyder “adgang”. I toegang nodig hebben bruges ordet uden artikel, fordi der tales om adgang som en ressource eller mulighed. En nyttig forbindelse er toegang tot ... — “adgang til ...”. Eksempel: We hebben toegang tot het gebouw nodig. — “Vi har brug for adgang til bygningen.” temperaturen er flertalsformen af temperatuur: de temperatuur → de temperaturen. Endelsen -en markerer her flertal; bestemthed kommer fra artiklen de i de temperaturen. Eksempel: Ik vergelijk de temperaturen. — “Jeg sammenligner temperaturerne.” hele betyder “hele” i betydningen en samlet helhed. Det står foran appartement i het hele appartement; -e er den attributive form efter den bestemte artikel het. Eksempel: het hele huis — “hele huset”. appartement betyder “lejlighed”. Det er et intetkønsord med het i ental: het appartement; i flertal er det de appartementen. I den faste sætning danner in het hele appartement stedleddet “i hele lejligheden”. vergelijken betyder “sammenligne”. Det er infinitiven efter om ... te, som her angiver formålet: “for at sammenligne”. Mønstret er om [noget] te vergelijken. Samlet betyder De monteur heeft misschien toegang nodig “Teknikeren har måske brug for adgang”. om de temperaturen in het hele appartement te vergelijken angiver formålet med adgangen: “for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden”. Hele ytringen bliver derfor: “Teknikeren har måske brug for adgang for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden.”

7. Ik kan dat regelen als de monteur redelijk van tevoren waarschuwt.

   Jeg kan arrangere det, hvis teknikeren giver et rimeligt varsel.

   Ik kan

   jeg kan

   dat

   det

   regelen

   arrangere

   als

   hvis

   monteur

   tekniker

   redelijk

   rimeligt

   van tevoren

   på forhånd

   waarschuwt

   varsler

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder “jeg kan”. ik er pronomenet “jeg”, og kan er nutidsformen af kunnen for første person ental. Efter et modalt verbum som kan står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” dat betyder “det”. Her er det det, taleren kan arrangere; den faste sætning identificerer ikke mere præcist, hvad “det” henviser til. Formen er den samme i denne brug, uanset hvilket bestemt forhold pronomenet henviser til. regelen betyder her “arrangere” eller “ordne”. Det er infinitiven af regelen, og den står efter modalverbet kan: We kunnen dat regelen. — “Vi kan ordne det.” als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. I ledsætningen står det finitte verbum typisk sidst: als de monteur ... waarschuwt. Her skal als forstås betingende, ikke som et tidsord med betydningen “når”. monteur betyder “tekniker” eller “montør”. I den fulde sætning står det i de monteur, altså “teknikeren”; de er den bestemte artikel, mens monteur er substantivet. Eksempel: De monteur komt morgen. — “Teknikeren kommer i morgen.” redelijk betyder her “rimeligt”. Det beskriver, hvor lang tid i forvejen varslingen gives, sammen med van tevoren: redelijk van tevoren betyder “rimeligt lang tid i forvejen”. I denne brug står redelijk ikke som et bøjet tillægsord foran et substantiv, så formen viser ikke køn eller tal. van tevoren er en fast tidsangivelse, der betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Sammen med redelijk angiver den, at varslingen skal gives med rimelig frist. Eksempel: Laat het me van tevoren weten. — “Lad mig vide det på forhånd.” waarschuwt betyder her “varsler” eller “giver besked”. Det er nutidsformen af waarschuwen for tredje person ental, som passer til de monteur: de monteur waarschuwt. Eksempel: Zij waarschuwt ons op tijd. — “Hun varsler os i tide.” Hele strukturen er Ik kan dat regelen + als + betingelsesleddet de monteur redelijk van tevoren waarschuwt. Første del siger, hvad taleren kan arrangere, og betingelsesleddet angiver betingelsen for det: teknikeren skal varsle rimeligt lang tid i forvejen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan arrangere det, hvis teknikeren giver et rimeligt varsel.”

8. We moeten om een duidelijk tijdsvenster vragen voordat we het bevestigen.

   Vi bør bede om et tydeligt tidsrum, før vi bekræfter det.

   We moeten

   vi bør

   duidelijk

   tydelig

   tijdsvenster

   tidsrum

   vragen

   bede om

   voordat

   før

   bevestigen

   bekræfte

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her, at taleren og andre skal eller er nødt til at gøre noget; den faste oversættelse gengiver det som “vi bør”. moeten er den finitte form i nutid med we, mens den nyttige konstruktion er we moeten + infinitiv: “vi skal/bør + udsagnsord”. Eksempel: We moeten wachten. — “Vi skal vente.” duidelijk betyder her “tydelig” eller “klart afgrænset”. Det er et tillægsord. I een duidelijk tijdsvenster står det uden -e, fordi det beskriver det neutrale navneord tijdsvenster efter det ubestemte kendeord een. Formen ville for eksempel være een duidelijke afspraak foran et de-ord: “en tydelig aftale”. tijdsvenster er et navneord for et tidsrum eller en periode, hvor noget kan ske. Det er et sammensat ord med betydningen “tidsvindue”. I flertal får det formen tijdsvensters: twee tijdsvensters — “to tidsrum”. vragen betyder her “bede om”. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet moeten. Mønstret om + noget + vragen bruges til at bede om noget: Ik vraag om hulp. — “Jeg beder om hjælp.” Her er om een duidelijk tijdsvenster det, der bliver bedt om. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I en sådan ledsætning står verbet normalt sidst: voordat we vertrekken — “før vi tager af sted”. bevestigen betyder “bekræfte”. I den viste ledsætning står det til sidst efter subjektet we og objektet het. Formen bevestigen ser både ud som infinitiven og som nutidsformen til we; her viser placeringen i ledsætningen, at det er det finitte verb. het betyder “det”, men den konkrete ting, der henvises til, er ikke identificeret i den faste tekst. Samlet følger sætningen mønstret we moeten + om ... vragen + voordat + we het bevestigen: “Vi bør bede om et tydeligt tidsrum, før vi bekræfter det.” voordat gør den anden handling til den tidsmæssige betingelse for den første.