Ombooking af en tid og sammenhæng i behandlingen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet mijn afspraak verzetten omdat mijn vergadering uitliep.

   Jeg er nødt til at flytte min aftale, fordi mit møde trak ud.

   Ik moet

   jeg er nødt til

   afspraak

   aftale

   verzetten

   flytte

   omdat

   fordi

   vergadering

   møde

   uitliep

   trak ud

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her, at taleren er nødt til noget. moet er nutidsformen af moeten i første person ental: ik moet, jij moet, hij/zij moet, men wij moeten. Efter moeten står normalt et infinitiv, som i Ik moet vertrekken. — »Jeg er nødt til at gå.« afspraak betyder her en aftale eller nærmere en aftalt tid, for eksempel en tid hos en behandler. Det er et de-ord: de afspraak; flertal er afspraken. I den faste sætning står mijn foran substantivet og betyder »min«: mijn afspraak — »min aftale«. verzetten betyder her at flytte eller ændre tidspunktet for en aftale. Det er infinitiven efter moet: Ik moet mijn afspraak verzetten. — »Jeg er nødt til at flytte min aftale.« Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her handler det om at ændre det aftalte tidspunkt. omdat indleder en begrundende ledsætning og svarer her til »fordi«. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Mønstret kan genbruges sådan: omdat + subjekt + ... + finit verbum. vergadering betyder »møde«. Det er et de-ord: de vergadering i ental og de vergaderingen i flertal. I den faste sætning er mijn vergadering subjektet i ledsætningen; mijn betyder her »mit«. uitliep betyder her »trak ud« eller »varede længere end planlagt«. Det er datidsformen af uitlopen, brugt i tredje person ental: de vergadering liep uit — »mødet trak ud«. I ledsætningen står formen som uitliep, fordi omdat placerer det finitte verbum sidst. I andre sammenhænge kan uitlopen have andre betydninger, så betydningen »trække ud« følger her af kombinationen med vergadering. Hele sætningen bygges sådan: Ik moet + mijn afspraak verzetten angiver en nødvendighed og handlingen, der skal udføres. omdat mijn vergadering uitliep giver årsagen: mødet trak ud. Samlet betyder sætningen: »Jeg er nødt til at flytte min aftale, fordi mit møde trak ud.«

2. We kunnen naar een ander tijdstip zoeken, afhankelijk van welke behandelaar beschikbaar is.

   Vi kan se efter et andet tidspunkt, afhængigt af hvilken behandler der har tid.

   We kunnen

   vi kan

   ander

   anden/et andet

   tijdstip

   tidspunkt

   zoeken

   se efter eller søge

   afhankelijk van

   afhængigt af

   welke

   hvilken

   behandelaar

   behandler

   beschikbaar

   tilgængelig eller ledig

   Uddybende forklaring

   We kunnen: kunnen betyder “at kunne” og står her i flertal efter we. Den nyttige formkæde er ik kan – we kunnen; efter kunnen står det næste udsagnsords infinitiv. Eksempel: We kunnen morgen bellen. – “Vi kan ringe i morgen.” ander: Her betyder det “et andet” og beskriver tijdstip. I een ander tijdstip får adjektivet ingen -e, fordi tijdstip er et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een. Sammenlign een andere dag, hvor dag er et de-ord. ander angiver forskel eller et alternativ; det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. tijdstip: Betyder et bestemt tidspunkt eller moment, ikke et tidsrum. Det er et intetkønsord: het tijdstip, flertal de tijdstippen. Det er mere præcist end det bredere tijd (“tid”). Eksempel: Welk tijdstip past u? – “Hvilket tidspunkt passer Dem?” zoeken: Her betyder det “at se efter” eller “at søge”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen; i en hovedsætning står den derfor sidst i denne verbgruppe. Eksempel: We zoeken een oplossing. – “Vi leder efter en løsning.” afhankelijk van: Denne faste kombination betyder “afhængigt af” og introducerer den betingelse, som noget varierer efter. Eksempel: De prijs is afhankelijk van de datum. – “Prisen afhænger af datoen.” welke: Betyder “hvilken” og bruges her til at spørge om identiteten blandt mulige behandlere. Welke bruges med de-ord i ental og med flertal; med et intetkønsord i ental bruges welk, som i welk tijdstip. I welke behandelaar beschikbaar is står verbet is sidst, fordi dette er en indlejret ledsætning. behandelaar: Betyder “behandler”, altså den person, der udfører behandlingen. Ordet er et de-ord: de behandelaar, flertal de behandelaars. I denne sætning identificeres det ikke, hvilken konkret behandler der er tale om; welke gør spørgsmålet til et valg mellem mulige behandlere. Eksempel: Welke behandelaar werkt vandaag? – “Hvilken behandler arbejder i dag?” beschikbaar: Her betyder det “tilgængelig” eller “ledig” i betydningen at have tid. Som prædikativt adjektiv står det uden -e: de behandelaar is beschikbaar. Det beskriver behandlerens tilgængelighed, mens is er formen af zijn (“at være”). Eksempel: De arts is morgen beschikbaar. – “Lægen er tilgængelig i morgen.” Samlet er strukturen We kunnen [naar een ander tijdstip zoeken], afhankelijk van [welke behandelaar beschikbaar is]. naar ... zoeken betyder “at se efter ...”; een ander tijdstip er det alternative tidspunkt, og den indlejrede ledsætning angiver, at valget afhænger af, hvilken behandler der har tid. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan se efter et andet tidspunkt, afhængigt af hvilken behandler der har tid.”

3. Ik heb het liefst snel een afspraak, als dat mogelijk is.

   Jeg vil helst have en tid snart, hvis det er muligt.

   Ik heb het liefst

   jeg vil helst have

   snel

   snart

   afspraak

   aftale

   als dat mogelijk is

   hvis det er muligt

   Uddybende forklaring

   Ik heb het liefst er en fast måde at udtrykke en stærk præference på: “jeg vil helst have”. heb er nutidsformen af hebben for første person ental (ik heb). het liefst er superlativleddet i rækken graag – liever – het liefst: gerne – hellere – helst. Her gælder præferencen det, der kommer bagefter. snel betyder her “snart”, fordi det knytter sig til tidspunktet for aftalen. Formen snel kan også beskrive hurtig måde eller hastighed: De trein rijdt snel. – “Toget kører hurtigt.” I den faste sætning handler det altså ikke om, at selve aftalen foregår hurtigt, men om at den ønskes på et nært tidspunkt. afspraak er et navneord for en aftale eller en aftalt tid; i denne sætning er betydningen “tid/aftale hos en behandler”. Flertallet er afspraken. Et genbrugeligt eksempel er Ik heb morgen een afspraak. – “Jeg har en aftale i morgen.” als dat mogelijk is er en betingelsesledsætning: “hvis det er muligt”. als indleder betingelsen, dat er subjektet for mogelijk is, og is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. I denne sammenhæng peger dat på muligheden for den ønskede aftale snart. Eksempel: Ik kom, als dat mogelijk is. – “Jeg kommer, hvis det er muligt.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik heb het liefst udtrykker talerens præference, snel een afspraak angiver, at præferencen er en aftale på et nært tidspunkt, og als dat mogelijk is begrænser ønsket til det, der kan lade sig gøre. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil helst have en tid snart, hvis det er muligt.”

4. De eerst beschikbare afspraak is bij een andere behandelaar van hetzelfde team.

   Den tidligste ledige tid er hos en anden behandler på samme hold.

   eerst

   tidligst/først

   beschikbare

   ledig/tilgængelig

   afspraak

   aftale/tid

   is

   er

   andere

   anden

   behandelaar

   behandler

   hetzelfde

   samme

   team

   hold/team

   Uddybende forklaring

   eerst betyder her “tidligst” i rækkefølgen af mulige tider. Det er ikke den almindelige komparativ af vroeg; i tidsudtryk bruges eerst blandt andet om den første eller tidligste mulighed. Eksempel: Ik kom eerst. – “Jeg kom først.” beschikbare betyder “ledig” eller “tilgængelig” her. Grundformen er beschikbaar; endelsen -e står i denne navneordsgruppe foran afspraak. Eksempel: Is er een beschikbare kamer? – “Er der et ledigt værelse?” afspraak er en aftale eller en aftalt tid, her en tid hos en behandler. Flertal er afspraken. Eksempel: Ik heb morgen een afspraak. – “Jeg har en aftale i morgen.” is er formen af zijn (“at være”) i nutid for tredje person ental. Her forbinder den subjektet De eerst beschikbare afspraak med oplysningerne om, hvor aftalen er: ... is bij ... – “... er hos ...”. andere betyder “anden” her. Grundformen er ander; foran dette navneord har formen endelsen -e: een andere behandelaar. Eksempel: Ik kies een andere dag. – “Jeg vælger en anden dag.” behandelaar betyder “behandler”, altså den person, der yder behandlingen. Flertal er behandelaars. I denne sætning står ordet efter een andere: “en anden behandler”. hetzelfde betyder “det samme” eller “samme” her. Det er den neutrale entalsform, som passer til het team; formen angiver altså ikke behandleren, men hører sammen med team. Sammenlign dezelfde afspraak – “den samme aftale” – hvor navneordet har de. team betyder “team” eller “hold”. Det er et intetkønsord med het: het team. I van hetzelfde team angiver van tilhørsforhold: “fra/på det samme team”. Hele strukturen er De eerst beschikbare afspraak (“den tidligste ledige tid”) + is bij (“er hos”) + een andere behandelaar (“en anden behandler”) + van hetzelfde team (“fra/på det samme team”). Den samlede betydning er derfor: “Den tidligste ledige tid er hos en anden behandler på samme hold.”

5. Dat is goed als de andere behandelaar mijn aantekeningen van het vorige bezoek kan zien.

   Det fungerer, hvis den anden behandler kan se mine notater fra sidste besøg.

   Dat is goed

   Det fungerer godt

   als

   hvis

   de

   den

   andere

   anden

   behandelaar

   behandler

   mijn

   min

   aantekeningen

   notater

   van

   fra

   het

   det

   vorige

   sidste

   bezoek

   besøg

   kan zien

   kan se

   Uddybende forklaring

   Dat is goed betyder her “det fungerer / det er fint”. Dat er et selvstændigt henvisende pronomen for noget, der allerede er kendt i situationen; her gengiver den faste oversættelse det som “det”. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. goed betyder “godt” eller “fint” og står som beskrivende ord efter is. als indleder her en betinget ledsætning og svarer til “hvis”. Mønstret Dat is goed als ... kan genbruges som “Det er fint, hvis ...”. Det er den betingelse, der følger efter als, som angiver, hvornår udsagnet gælder. I de andere behandelaar er de den bestemte artikel. Den bruges her foran behandelaar, som er et de-ord i ental; artiklen angiver bestemthed, ikke et tal. andere betyder “anden” i betydningen en anden end den allerede omtalte. Adjektivet står i formen andere foran et de-ord i ental. behandelaar betyder “behandler”. mijn betyder “min” og viser, at notaterne hører til taleren. Det ændrer ikke form efter ental og flertal: mijn bezoek og mijn aantekeningen har begge mijn. aantekeningen betyder “notater”. Formen er flertal; entalsformen er aantekening. I denne sætning er det notaterne, der kan ses, og mijn angiver deres tilhørsforhold. van betyder her “fra” og forbinder aantekeningen med deres kilde eller tilknytning: notater fra et besøg. Det kan også have andre betydninger i nederlandsk, men her er “fra” den relevante. I het vorige bezoek er het den bestemte artikel foran et het-ord i ental. vorige betyder “sidste” i betydningen det foregående. bezoek betyder “besøg”; det er et het-ord, så den bestemte form er het bezoek. Sammen betyder gruppen “det sidste besøg”. vorige har samme form her som i mange andre bestemte nominalgrupper, for eksempel de vorige afspraak (“den sidste aftale”); formen skal ikke forveksles med selve substantivets form. kan zien er en modal konstruktion: kan er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) i tredje person ental, og zien er infinitiven (“at se”). Efter en modal placereres den anden verbform som infinitiv: De behandelaar kan het dossier inzien betyder “Behandleren kan få adgang til journalen”. kan udtrykker mulighed eller evne, ikke at det nødvendigvis allerede sker. Hele sætningen samles sådan: Dat is goed (“Det fungerer”), efterfulgt af betingelsen als de andere behandelaar mijn aantekeningen van het vorige bezoek kan zien (“hvis den anden behandler kan se mine notater fra sidste besøg”). Den faste betydning er derfor: “Det fungerer, hvis den anden behandler kan se mine notater fra sidste besøg.”

6. De behandelaar kan het dossier inzien, maar zal misschien toch een paar vragen stellen.

   Behandleren kan få adgang til journalen, men vil måske stadig stille et par spørgsmål.

   behandelaar

   behandler

   kan

   kan

   dossier

   journal

   inzien

   få adgang til

   maar

   men

   zal

   vil

   misschien

   måske

   toch

   stadig

   een paar

   et par

   vragen

   spørgsmål

   stellen

   stille

   Uddybende forklaring

   behandelaar betyder her “behandler”. Det er en personbetegnelse dannet med endelsen -aar, og flertal er behandelaars. I den faste sætning står entalsformen med de: de behandelaar. Eksempel: De behandelaars werken samen. — Behandlerne arbejder sammen. kan er formen af kunnen for blandt andet ental i nutid og betyder her “har mulighed for”. Den står sammen med infinitiven inzien: kan inzien. Eksempel: De behandelaar kan het dossier lezen. — Behandleren kan læse journalen. Kunnen kan også bruges om en evne, men her er den konkrete betydning adgang eller mulighed. dossier betyder “journal” eller “sagsmappe” i denne sammenhæng. Det er et intetkønsord: het dossier; flertal er dossiers. Eksempel: Ik lees het dossier. — Jeg læser journalen. inzien betyder her at få adgang til eller gennemgå et dossier. Det er en uregelmæssig infinitiv, der i nutid blandt andet har formen ziet ... in: De behandelaar ziet het dossier in. — Behandleren gennemgår journalen. Verbet er adskilt i denne bøjede form, men efter kan står infinitiven samlet: kan ... inzien. maar forbinder to dele med kontrast og betyder “men”. Det, der kommer efter maar, fremstilles som en modsætning eller tilføjelse til den første del. Eksempel: Ik kan komen, maar ik blijf maar kort. — Jeg kan komme, men jeg bliver kun kort. zal er nutidsformen af zullen for ental og bruges her som fremtidsmarkør sammen med infinitiven stellen: zal ... stellen. Det betyder, at behandleren muligvis vil stille spørgsmål senere eller som næste handling. Eksempel: De behandelaar zal bellen. — Behandleren vil ringe. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: det er muligt, men ikke sikkert, at spørgsmålene bliver stillet. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — Måske kommer han i morgen. toch betyder her “stadig” eller “alligevel”. Sammen med kontrasten markerer det, at spørgsmålene kan komme på trods af den første oplysning om adgang til journalen. Den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen; her passer “stadig”. Eksempel: Het is moeilijk, maar ik probeer het toch. — Det er svært, men jeg prøver alligevel. een paar er et lille antal, normalt “et par” eller “nogle få”. Udtrykket står foran flertal: een paar vragen. Det angiver ikke nødvendigvis et præcist antal i alle sammenhænge. Eksempel: Ik heb een paar vragen. — Jeg har et par spørgsmål. vragen betyder “spørgsmål” og er flertal af vraag. Formen vraag kan være både ental som navneord og nutidsform af verbet “at spørge”, men i een paar vragen er den et flertalsnavneord. Eksempel: De patiënt stelt een vraag. — Patienten stiller et spørgsmål. stellen betyder her “stille” i forbindelsen “stille spørgsmål”. Infinitiven bruges efter zal: zal ... vragen stellen. På nederlandsk siger man normalt een vraag stellen, ikke en direkte konstruktion svarende til dansk “gøre et spørgsmål”. Eksempel: Zij stelt twee vragen. — Hun stiller to spørgsmål. Samlet bygges sætningen sådan op: De behandelaar kan het dossier inzien betyder, at behandleren har mulighed for at få adgang til eller gennemgå journalen. maar indleder kontrasten. zal misschien toch een paar vragen stellen betyder, at behandleren måske stadig vil stille nogle få spørgsmål. Hele betydningen er derfor: Behandleren kan få adgang til journalen, men vil måske stadig stille et par spørgsmål.

7. Dat is prima, zolang de behandelaar de achtergrond kent.

   Det er fint, så længe behandleren kender baggrunden.

   Dat

   det

   is

   er

   prima

   fint

   zolang

   så længe

   behandelaar

   behandler

   achtergrond

   baggrund

   kent

   kender

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Formen er ikke i sig selv nok til at identificere, hvad “det” henviser til; den grammatiske form og den konkrete reference er to forskellige ting. is er formen af zijn (“at være”) i nutid, 3. person ental. En nyttig grundrække er zijn – is – was (“at være” – “er” – “var”). prima betyder her “fint” eller “i orden”. Det er et ubøjeligt beskrivende ord i denne brug. Eksempel: Dat is prima. – “Det er fint.” zolang indleder betingelsen “så længe”. Det markerer, at udsagnet i hovedsætningen gælder under den angivne betingelse. I en ledsætning efter zolang står det finitte verbum normalt senere i ledsætningen end subjektet: zolang de behandelaar ... kent. behandelaar betyder “behandler”, altså den person der udfører behandlingen i denne sammenhæng. Flertallet er behandelaars. Ordet er et substantiv; det er ikke selve verbet for at behandle. achtergrond betyder “baggrund”. Det kan bruges om de oplysninger eller den viden, der ligger bag en situation. Flertallet er achtergronden. kent er nutidsformen af kennen (“at kende”) for 3. person ental. Den bruges om et subjekt som de behandelaar: De behandelaar kent de achtergrond. – “Behandleren kender baggrunden.” Kennen adskiller sig fra weten, som typisk bruges om at vide en oplysning eller en kendsgerning; her er betydningen den angivne persons kendskab til baggrunden. Samlet består udsagnet af Dat is prima (“Det er fint”) og betingelsen zolang de behandelaar de achtergrond kent (“så længe behandleren kender baggrunden”). Hele betydningen er derfor: “Det er fint, så længe behandleren kender baggrunden.”

8. Ik kan een notitie toevoegen met het verzoek om je dossier vóór de afspraak door te nemen.

   Jeg kan tilføje en note om, at behandleren skal gennemgå din journal før aftalen.

   Ik kan

   jeg kan

   toevoegen

   tilføje

   notitie

   note

   het verzoek om

   anmodningen om

   je dossier

   din journal

   vóór

   før

   afspraak

   aftale

   door te nemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og er en nyttig måde at udtrykke mulighed eller evne på. kan er nutidsformen af kunnen; med ik bruges denne form. I en hovedsætning står det andet verbum normalt senere i infinitiv: Ik kan ... toevoegen. toevoegen betyder “tilføje”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kan. I andre tider eller med andre modalverber kan den samme infinitiv bruges, for eksempel: Ik wil een zin toevoegen. — “Jeg vil tilføje en sætning.” notitie betyder “note”. Det er et fælleskønsord med bestemt form de notitie og flertal notities. I den faste sætning står een notitie, hvor een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. het verzoek om er en konstruktion med betydningen “anmodningen om”. het verzoek er den bestemte form af een verzoek; om forbinder her anmodningen med det, der ønskes udført. Mønstret kan genbruges sådan: het verzoek om iets te controleren — “anmodningen om at kontrollere noget”. je dossier betyder “din journal”. je er her en ubøjet, ubetonet possessiv form, som kan betyde “din” eller “jeres” alt efter modtageren; i den faste oversættelse er betydningen “din”. Possessivet ændres ikke efter køn eller tal på det efterfølgende substantiv: je dossier og for eksempel je dossiers. vóór betyder “før” i tidslig forstand. Accenttegnet kan bruges til at fremhæve eller tydeliggøre denne præposition i skrift; uden accent skrives den også ofte voor. Betydningen her er tidsforholdet: gennemgangen skal ske før en bestemt begivenhed. Eksempel: Bel me vóór de afspraak. — “Ring til mig før aftalen.” afspraak betyder “aftale” eller “tid”. Med de bliver det de afspraak, og flertallet er afspraken. I denne sætning er det en aftale, som journalen skal gennemgås før; ordet kan også bruges om en aftale mellem personer, afhængigt af konteksten. door te nemen betyder her “at gennemgå”. Det er infinitivkonstruktionen af det adskillelige verbum doornemen; i denne form står te mellem første del og nemen. Eksempel: Zij neemt het document door. — “Hun gennemgår dokumentet.” Samlet består sætningen af Ik kan + een notitie toevoegen: “Jeg kan tilføje en note”. Noten indeholder het verzoek om ... door te nemen, altså en anmodning om at gennemgå je dossier, og vóór de afspraak angiver, at gennemgangen skal ske før aftalen. Med den givne kontekst og oversættelse er den underforståede udfører behandleren. Den fulde betydning er derfor: “Jeg kan tilføje en note om, at behandleren skal gennemgå din journal før aftalen.”