Privat samtale på klinikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik voel me niet prettig bij het bespreken van gevoelige details aan de balie.

   Jeg er ikke tryg ved at drøfte følsomme oplysninger ved receptionen.

   Ik voel me

   jeg føler mig

   niet

   ikke

   prettig

   behagelig; tryg

   bij het bespreken

   ved at drøfte

   gevoelige

   følsomme

   details

   oplysninger; detaljer

   aan de balie

   ved receptionen

   Uddybende forklaring

   Ik voel me: Her står ik som subjekt, og voel er 1. person ental i nutid af voelen (at føle). me er den korte refleksive form, som hører sammen med subjektet: zich voelen betyder at føle sig. Mønstret ik voel me ... kan genbruges med en tilstand eller vurdering bagefter, for eksempel: Ik voel me rustig. — Jeg føler mig rolig. niet: Dette er nægtelsen. Den gør den følgende vurdering negativ: taleren føler sig ikke på den måde, som prettig beskriver. prettig: Her betyder adjektivet behagelig eller tryg i udtrykket zich prettig voelen. Det er ikke et udsagn om, at en genstand er behagelig; sammen med voelen beskriver det talerens egen oplevelse. En nyttig modsætning er onprettig — ubehagelig, men i denne sætning bruges den direkte nægtelse niet. bij het bespreken: bespreken er infinitiven og betyder at drøfte eller diskutere. Het bespreken er en infinitivkonstruktion, der fungerer som navnet på aktiviteten, og bij angiver den situation eller aktivitet, som følelsen gælder i forbindelse med. Sammen med zich prettig voelen giver mønstret zich niet prettig voelen bij het bespreken van ... betydningen ikke at føle sig tryg ved at drøfte ... Et eksempel: Zij voelt zich prettig bij het spreken voor een groep. — Hun føler sig tryg ved at tale foran en gruppe. gevoelige: Dette er adjektivet gevoelig — følsom — i en form med -e. Formen står foran substantivet details, som er flertal, og beskriver her oplysninger eller detaljer, der kræver diskretion. Gevoelig kan også beskrive en person eller noget, der let påvirkes, men den relevante betydning her er følsom i indholdsmæssig eller privat forstand. details: Substantivet er detail; details er flertal og betyder detaljer. I den faste oversættelse gengives det i denne sammenhæng som oplysninger, fordi det handler om indhold, der drøftes ved receptionen. Formen details er ikke en verbal form. aan de balie: aan med de balie angiver stedet: ved eller ved siden af disken/receptionen. Balie betyder en ekspeditions- eller receptionsdisk, og de er den bestemte artikel til dette substantiv. Konstruktionen kan genbruges om sted, for eksempel: Ik wacht aan de balie. — Jeg venter ved receptionen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik voel me siger, at taleren oplever en bestemt tilstand; niet prettig nægter, at tilstanden er behagelig eller tryg; bij het bespreken van gevoelige details angiver aktiviteten og dens indhold; og aan de balie angiver stedet. Den samlede betydning er derfor: Taleren er ikke tryg ved at drøfte følsomme oplysninger ved receptionen.

2. We kunnen naar een aparte ruimte gaan voor alles wat persoonlijk is.

   Vi kan gå til et privat område, når det handler om noget personligt.

   We kunnen

   vi kan

   aparte

   separat

   ruimte

   rum

   gaan

   gå

   alles

   alt

   persoonlijk

   personligt

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er grundformen og er et modalverbum: med we får det formen kunnen, og det efterfølges normalt af et andet verbum i infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. = “Vi kan vente.” Det udtrykker her mulighed eller evne, ikke nødvendigvis sikkerhed. aparte betyder “separat” eller “adskilt”. Formen står foran ruimte og tilpasser sig det bestemte grammatiksystem for dette navneord og denne nominalgruppe. Eksempel: een aparte kamer = “et separat værelse”. ruimte betyder “rum” eller “område” og er et navneord. I naar een aparte ruimte er ruimte målet for bevægelsen efter naar: “til et separat rum/område”. Artiklen een markerer en ubestemt nominalgruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. gaan er grundformen “at gå”. Efter modalverbet kunnen står det som infinitiv: kunnen gaan. Eksempel: We kunnen naar buiten gaan. = “Vi kan gå udenfor.” alles betyder “alt” eller “alt det”. Det er et ubestemt pronomen, som her indleder alles wat persoonlijk is, altså “alt det, der er personligt”. wat forbinder alles med en beskrivende ledsætning. Eksempel: Alles wat belangrijk is, staat hier. = “Alt det, der er vigtigt, står her.” persoonlijk betyder her “personligt”. Det er et adjektiv, som beskriver det indhold eller emne, der omtales i ledsætningen. Formen står efter wat og fungerer som prædikativ i wat persoonlijk is: “som er personligt”. Eksempel: Dit gesprek is persoonlijk. = “Denne samtale er personlig.” I hele sætningen viser We kunnen ... gaan, at taleren foreslår eller angiver muligheden for at gå et sted hen. naar een aparte ruimte angiver målet: “til et separat rum/område”. voor alles wat persoonlijk is angiver, hvad dette rum kan bruges til: “til alt det, der er personligt”. Samlet betyder sætningen: “Vi kan gå til et separat rum/område, når det handler om noget personligt.”

3. Dat zou helpen, omdat de wachtkamer heel dichtbij is.

   Det ville hjælpe, fordi venteværelset ligger meget tæt på.

   Dat

   det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   omdat

   fordi

   wachtkamer

   vente­værelse

   heel

   meget

   dichtbij

   tæt på

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger tilbage på den allerede nævnte idé eller handling. Som henvisende pronomen kan dat bruges om noget, der allerede er sagt eller forstået, ikke kun om en konkret genstand. zou er en form af zullen og giver her betydningen “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det et tilbageholdt eller betinget udsagn: zou helpen = “ville hjælpe”. Zou står i ental, men denne form bruges også med andre personer i denne konstruktion. helpen er infinitiven af helpen, “at hjælpe”. Efter et modalverbum som zou står det følgende verbum i infinitiv uden te. Eksempel: Dat zou werken. — “Det ville virke.” omdat betyder “fordi” og indleder en underordnet årsagsledsætning. I den efterfølgende ledsætning står det finitte verbum is til sidst: omdat ... dichtbij is. wachtkamer er et sammensat substantiv: wacht + kamer, altså et rum, hvor man venter. I denne sætning står det med bestemt artikel i de wachtkamer, “vente­værelset”. Eksempel: De wachtkamer is rustig. — “Venteværelset er roligt.” heel betyder her “meget” og forstærker dichtbij. Det er altså ikke selve ordet for nærhed, men angiver graden: heel dichtbij = “meget tæt på”. dichtbij betyder “tæt på” eller “i nærheden”. Her fungerer det som prædikativ efter is og beskriver venteværelsets placering. Det kan også bruges i en kortere formulering som De winkel is dichtbij. — “Butikken ligger tæt på.” is er nutidsformen af zijn med et subjekt i tredje person ental. Her forbindes de wachtkamer med stedbeskrivelsen heel dichtbij: venteværelset er meget tæt på. Samlet bliver Dat zou helpen til “Det ville hjælpe”. omdat de wachtkamer heel dichtbij is forklarer årsagen: “fordi venteværelset ligger meget tæt på”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det ville hjælpe, fordi venteværelset ligger meget tæt på.”

4. Uw privacy is belangrijk, en die details horen niet in het openbaar besproken te worden.

   Dit privatliv er vigtigt, og de oplysninger bør ikke drøftes offentligt.

   Uw

   dit; Deres

   privacy

   privatliv

   belangrijk

   vigtigt

   die

   de; de dér

   details

   oplysninger

   horen … besproken te worden

   bør ... drøftes

   niet

   ikke

   in het openbaar

   offentligt

   Uddybende forklaring

   Uw er et høfligt eller formelt possessivt ord: i den faste oversættelse bliver det til “dit”, mens “Deres” også kan bruges ved formel tiltale. Den nederlandske form ændres ikke efter det følgende substantivs køn eller tal. Eksempel: Uw naam betyder “dit/Deres navn” afhængigt af tiltaleformen. privacy er substantivet “privatliv”. Det bruges her som subjekt sammen med is. Ordet kan også indgå i sammensætninger, for eksempel privacybeleid (“privatlivspolitik”). belangrijk betyder “vigtigt” og står efter is som beskrivende led til privacy: privacy is belangrijk betyder “privatliv er vigtigt”. Adjektivet står her i sin ubøjede form i prædikativ position. En attributiv variant er for eksempel belangrijke informatie (“vigtige oplysninger”); her har adjektivet formen belangrijke foran substantivet. die er et demonstrativt ord, som sammen med details angiver de oplysninger eller detaljer, der omtales i denne del af sætningen. Det står i flertal her. Ved et entalsord bruges die blandt andet med fælleskønsord, mens dat bruges med neutrumord: die tafel (“det bord”) over for dat huis (“det hus”). Den konkrete tidligere reference for die er ikke yderligere fastlagt af sætningen. details betyder her “oplysninger” og kan også betyde “detaljer”. Det er flertal af detail og fungerer som subjekt for den efterfølgende passive konstruktion. Eksempel: De details zijn duidelijk betyder “Oplysningerne er tydelige”. horen er den finitte form af horen med dette flertalssubjekt. I konstruktionen iets hoort ... te worden udtrykker horen her, at noget bør eller forventes at være på en bestemt måde. Eksempel: Dat hoort niet te gebeuren betyder “Det bør ikke ske”. niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med horen ... besproken te worden gør den hele udsagnet negativt: oplysningerne bør ikke drøftes på den angivne måde. in het openbaar er et adverbialt udtryk, der betyder “offentligt” eller mere bogstaveligt “i det offentlige”. Eksempel: Zij spreekt niet in het openbaar over haar werk betyder “Hun taler ikke offentligt om sit arbejde”. besproken te worden er en passiv infinitivskonstruktion. besproken er perfektum participium af bespreken (“drøfte” eller “diskutere”), og te worden er infinitiven af worden, som indgår i passivdannelsen. details modtager handlingen; oplysningerne drøfter ikke selv noget. Eksempel: Het plan moet besproken worden betyder “Planen skal drøftes”. Samlet betyder Uw privacy is belangrijk “Dit privatliv er vigtigt”. die details horen niet in het openbaar besproken te worden betyder “de oplysninger bør ikke drøftes offentligt”. Hele sætningen betyder derfor: “Dit privatliv er vigtigt, og de oplysninger bør ikke drøftes offentligt.”

5. Zou ik de meeste achtergrondinformatie in plaats daarvan op de schriftelijke formulieren kunnen invullen?

   Må jeg i stedet skrive de fleste baggrundsoplysninger på de skriftlige formularer?

   Zou ik

   Må jeg …?

   meeste

   fleste

   achtergrondinformatie

   baggrundsoplysninger

   in plaats daarvan

   i stedet

   schriftelijke

   skriftlige

   formulieren

   formularer

   kunnen

   kunne

   invullen

   udfylde

   Uddybende forklaring

   Zou ik betyder her “må jeg …?” og gør spørgsmålet høfligt og forsigtigt. ik er subjektet, og zou står før subjektet, fordi dette er et spørgsmål. Mønstret Zou ik ... kunnen ...? kan genbruges, når man høfligt spørger, om man må eller kan gøre noget. Eksempel: Zou ik hier kunnen zitten? — “Må jeg sidde her?” meeste betyder “fleste” her. Det hører sammen med de meeste og er superlativformen i rækken veel — meer — meest; foran dette substantiv bruges formen meeste. Eksempel: de meeste mensen — “de fleste mennesker”. achtergrondinformatie betyder “baggrundsoplysninger” i denne sammenhæng. Det er et sammensat substantiv: achtergrond (“baggrund”) + informatie (“oplysninger/information”). Her står det som ét masse- eller stofnavn i ental, selv om den danske oversættelse bruger flertal. de meeste angiver den største del eller mængde af denne information, ikke nødvendigvis et bestemt antal separate oplysninger. in plaats daarvan betyder “i stedet”. daarvan peger på noget, der allerede er forstået i situationen; den konkrete alternative handling er ikke udtrykt inde i selve denne korte vending. Eksempel: Ik bel in plaats daarvan. — “Jeg ringer i stedet.” schriftelijke betyder “skriftlige” her. Grundformen er schriftelijk (“skriftlig”), og den attributive form får -e foran formulieren, fordi substantivet har bestemt flertalsreference med de: de schriftelijke formulieren. Det er adjektivet schriftelijke, ikke substantivet, der bærer denne form. formulieren betyder “formularer”. Entalsformen er formulier, og formulieren er flertal. Eksempel: De formulieren liggen hier. — “Formularerne ligger her.” kunnen er infinitiven af kunnen, “kunne”. Sammen med zou ik danner den mønstret Zou ik ... kunnen ...?, som spørger høfligt om mulighed eller tilladelse. I denne sætning står kunnen før det sidste infinitivled invullen, som er almindeligt i en nederlandsk verbalgruppe med modalverbum. invullen betyder “udfylde” eller “skrive oplysninger ind”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det fx deles i Ik vul het formulier in. — “Jeg udfylder formularen.” I infinitiven står det samlet som invullen. Samlet bliver strukturen Zou ik + de meeste achtergrondinformatie + in plaats daarvan + op de schriftelijke formulieren + kunnen invullen?: Taleren spørger høfligt, om vedkommende i stedet må udfylde de fleste baggrundsoplysninger på de skriftlige formularer. op de schriftelijke formulieren angiver, hvor oplysningerne skal skrives. Den faste danske betydning er derfor: “Må jeg i stedet skrive de fleste baggrundsoplysninger på de skriftlige formularer?”

6. Dat kunt u, al kan de behandelaar u in een privéruimte nog vragen stellen.

   Det kan du godt, selvom behandleren stadig kan stille dig spørgsmål i enerum.

   Dat

   Det

   kunt u

   kan De

   al

   selvom

   behandelaar

   behandler

   u

   Dem

   privéruimte

   privat rum

   nog

   stadig

   vragen stellen

   stille spørgsmål

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser i sammenhængen til muligheden for at udfylde oplysningerne på formularerne. Som pronomen står det i begyndelsen som det, der kan lade sig gøre. Et genanvendeligt mønster er Dat kan ... = “Det kan ...”. kunt u betyder her “kan De/du”. kunt er en bøjet form af kunnen (“at kunne”) i nutid; sammen med det høflige subjektpronomen u bruges den om en formel adressat. I hovedsætningen kommer verbet før subjektet efter det indledende Dat: Dat kunt u .... Det er altså ikke u, der betyder “kan”; kunt bærer verbalbøjningen. al indleder ledsætningen med betydningen “selvom”. Det markerer en indrømmelse: noget er muligt, selv om en anden omstændighed også gælder. I al kan ... står det finitte modalverb kan foran subjektet, som er almindeligt i en nederlandsk ledsætning med denne indledning. behandelaar betyder “behandler”. Formen er et substantiv; med den bestemte artikel i den fulde tekst, de behandelaar, betyder det “behandleren”. Ordet kan bruges om den fagperson, der behandler eller hjælper personen i situationen. Det første u i teksten er det formelle subjekt i kunt u; det andet u er objektet i de behandelaar u ... og betyder her “Dem/dig”. Den samme nederlandske form u bruges altså både som formelt subjekt og som formelt objekt; dens rolle fremgår af sætningsstrukturen. privéruimte betyder “privat rum” eller “enerum”. Det er et sammensat substantiv, hvor privé angiver, at rummet er privat. I teksten står det efter in een, så in een privéruimte betyder “i et privat rum”. een markerer her et ubestemt rum, ikke nødvendigvis et bestemt antal. nog betyder her “stadig”. Det viser, at spørgsmålsstillingen fortsat kan finde sted i den nævnte situation. Det står før verbalkonstruktionen vragen stellen. vragen stellen er en fast konstruktion, der betyder “at stille spørgsmål”. vragen betyder “spørgsmål” i denne konstruktion, mens stellen er verbet “at stille”. I kan ... vragen stellen står modalverbet kan først i ledsætningen, og den leksikalske verbalkonstruktion står til sidst. Et genanvendeligt eksempel er: De arts kan vragen stellen. — “Lægen kan stille spørgsmål.” Samlet betyder Dat kunt u “Det kan De/du godt” i betydningen, at det er muligt. al kan de behandelaar u in een privéruimte nog vragen stellen tilføjer indrømmelsen “selvom behandleren stadig kan stille Dem/du spørgsmål i et privat rum”. Hele udsagnet siger derfor, at udfyldning af oplysningerne på formularerne er mulig, men at behandleren fortsat kan stille spørgsmål i enerum. Den formelle tiltale med u passer til en høflig eller professionel situation.

7. Dat zou het gesprek voor mij een stuk makkelijker maken.

   Det ville gøre samtalen meget nemmere for mig.

   Dat

   det

   zou

   ville

   het gesprek

   samtalen

   voor mij

   for mig

   een stuk

   meget

   makkelijker

   nemmere

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Den konkrete henvisning er ikke fastlagt af sætningen alene, men formen er et neutrum entalsdemonstrativ/pronomen. Som genbrugeligt mønster kan dat stå for noget, der allerede er kendt eller netop er nævnt. zou er en form af zullen og bruges her til en hypotetisk eller betinget betydning: “ville”. Sammen med infinitiven maken danner det konstruktionen zou ... maken = “ville gøre/skabe”. Det er ikke selve verbet “gøre”, der bøjes i denne konstruktion; maken står som infinitiv, mens zou bærer den bøjede form. het gesprek betyder “samtalen”. gesprek er et intetkønnet substantiv, hvilket ses på artiklen het. En nyttig modsætning er een gesprek = “en samtale”, når samtalen ikke er bestemt, og het gesprek = “samtalen”, når den er bestemt eller identificerbar. voor mij betyder “for mig”. mij er den fulde objektsform af første persons entalspronomen; den kortere form me bruges også ofte i mindre formelt sprog. Her angiver præpositionsgruppen, hvem noget bliver lettere for. een stuk betyder i denne faste brug “meget” eller “en hel del”. Det er ikke her en påstand om et bestemt antal stykker. Konstruktionen een stuk + komparativ forstærker graden, for eksempel een stuk groter = “meget større”. makkelijker betyder “nemmere” og er komparativ af makkelijk = “nem”. Sammenlign makkelijk (grundform), makkelijker (komparativ) og het makkelijkst (superlativ). Komparativen viser her, at noget bliver nemmere end før eller end i den nuværende situation; den anden side af sammenligningen behøver ikke at blive sagt. maken betyder “gøre” eller “skabe”. I denne sætning tager det het gesprek som det, der får en ny egenskab: samtalen bliver nemmere. I mønstret iets makkelijker maken betyder iets “gøre noget nemmere”. Eksempel: Deze uitleg maakt de regel makkelijker. — “Denne forklaring gør reglen nemmere.” Samlet er strukturen Dat zou het gesprek voor mij een stuk makkelijker maken: “Det ville gøre samtalen meget nemmere for mig.” Dat er det, der hypotetisk ville have virkningen; het gesprek er det, der påvirkes, voor mij angiver, for hvem virkningen gælder, og een stuk makkelijker angiver en tydelig grad af forbedring. Infinitiven maken står til sidst i denne verbalkonstruktion.

8. Ik zal uw voorkeur noteren voordat u wordt binnengeroepen.

   Jeg vil notere dit ønske, før du bliver kaldt ind.

   Ik zal

   jeg vil

   voorkeur

   ønske

   noteren

   notere

   voordat

   før

   wordt binnengeroepen

   bliver kaldt ind

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her “jeg vil” og danner sammen med infinitiven noteren en fremadrettet erklæring. zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen for ik; efter dette hjælpeverb står hovedverbet i infinitiv: Ik zal noteren. voorkeur er et navneord og betyder her et ønske eller en præference. Det er dette ord, der er genstanden for noteren. Et nyttigt eksempel er: Mijn voorkeur is thee. — “Min præference er te.” noteren er infinitiven af noteren, “at notere” eller “at registrere”. I den faste sætning står den efter zal, så den beskriver den handling, taleren vil udføre. Eksempel: Ik noteer uw naam. — “Jeg noterer dit navn.” Her er noteer den bøjningsform, der bruges med ik i nutid, mens noteren er infinitiven. voordat indleder en ledsætning med betydningen “før”. Det forbinder noteringen med det senere tidspunkt, hvor personen bliver kaldt ind. Eksempel: Bel mij voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” wordt binnengeroepen betyder her “bliver kaldt ind”. wordt er en form af worden, og binnengeroepen er perfektum participium af binnenroepen (“kalde ind”). Sammen danner de passiv: personen, der bliver kaldt ind, fremstilles som modtager af handlingen. wordt er nutidsformen for 3. person ental; passiven kan derfor beskrives som “bliver kaldt ind”. u er den formelle høflige tiltaleform, og uw betyder “din/dit” i forbindelse med noget, der tilhører den tiltalte. Den danske oversættelse fastslår her en entalstiltalt person: “du”. Selve den nederlandske form u kan dog også bruges om flere personer, så tallet er ikke synligt i pronomenet alene. Hele strukturen er Ik zal [uw voorkeur] noteren voordat [u wordt binnengeroepen]: “Jeg vil notere dit ønske, før du bliver kaldt ind.” Hovedhandlingen er, at taleren vil registrere ønsket; voordat placerer denne handling før den passive hændelse, hvor den tiltalte bliver kaldt ind.