Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der prøver at adskille kontoaktiviteterne. Det bruges som subjekt foran et udsagnsord, for eksempel i “Ik probeer”. Det kan bruges, når man taler om sine egne handlinger eller planer.
probeer
“probeer” betyder “prøver” i “Ik probeer ... te scheiden”. Formen bruges til at beskrive et forsøg på at gøre noget og står her sammen med “te” og infinitiven “scheiden”. Et genanvendeligt mønster er “Ik probeer ... te ...”, når man fortæller, hvad man forsøger at gøre.
de
“de” er den bestemte artikel foran “vaste activiteiten” og henviser til bestemte aktiviteter på kontoen. Her står den foran et flertalsudtryk. Brug “de” foran bestemte navneord som i “de diensten” eller “de betalingen”.
vaste
“vaste” beskriver aktiviteter, der er faste eller regelmæssige, i “de vaste activiteiten”. Det står foran navneordet og tilpasses den bestemte flertalsgruppe med “de”. Formen kan bruges om regelmæssige tjenester, betalinger eller aftaler.
activiteiten
“activiteiten” betyder “aktiviteter” og handler her om aktivitet på bankkontoen. I “de vaste activiteiten op mijn rekening” er det de kontoaktiviteter, der skal adskilles fra andre betalinger. Ordet kan bruges om forskellige former for aktivitet inden for et bestemt område.
op
“op” betyder “på” i “op mijn rekening” og angiver, hvor aktiviteten findes eller registreres. Det bruges her sammen med “rekening” i forbindelsen “activiteit op een rekening”. Brug samme præposition, når du beskriver noget, der står eller foregår på en konto.
mijn
“mijn” betyder “min” og viser, at kontoen tilhører eller hører sammen med taleren. Det står direkte foran “rekening” i “mijn rekening”. Det kan bruges foran andre navneord, når man angiver noget, der er ens eget.
rekening
“rekening” betyder “konto” i “mijn rekening”, altså talerens bankkonto. Sammen med “op” bruges det til at tale om aktivitet, der registreres på kontoen. Ordet bruges også i faste forbindelser om kontoaktivitet og betalinger.
te
“te” markerer infinitiven i “te scheiden” efter “Ik probeer”. Her svarer hele forbindelsen til “at adskille”, og “te” hører sammen med “scheiden”. Et almindeligt mønster er “proberen om iets te doen” eller som i dialogen “proberen ... te scheiden”.
scheiden
“scheiden” betyder “adskille” i “de vaste activiteiten ... te scheiden van incidentele betalingen”. Det bruges her med “van” for at angive, hvad noget adskilles fra. Mønstret “iets scheiden van iets” kan bruges, når man vil holde to typer ting adskilt.
van
“van” betyder “fra” i forbindelsen “scheiden van incidentele betalingen”. Det markerer den anden gruppe, som kontoaktiviteterne skal adskilles fra. Brug “van” efter “scheiden”, når du angiver, hvad noget holdes adskilt fra.
incidentele
“incidentele” beskriver betalinger, der forekommer lejlighedsvis eller ikke er en fast del af aktiviteten. Det står foran “betalingen” i “incidentele betalingen”. Formen kan bruges foran navneord om enkelte eller uregelmæssige hændelser.
betalingen
“betalingen” betyder “betalinger” i denne dialog og er den gruppe, der sammenlignes med de faste aktiviteter. Det står efter “incidentele” i “incidentele betalingen”. Ordet kan bruges, når man taler om betalinger som en samlet type kontoaktivitet.
Daardoor
“Daardoor” betyder “derved” eller “på den måde” og viser, at den foreslåede organisering gør det muligt at se noget. Det står først i “Daardoor kun je zien ...” og forbinder resultatet med den foregående idé. Brug det til at pege på en konsekvens af noget, der netop er nævnt.
kun
“kun” betyder “kan” i “kun je zien” og udtrykker mulighed eller evne. Sammen med subjektet “je” står det før infinitiven “zien”. Mønstret “kun je ...” bruges, når man fortæller, hvad nogen kan gøre.
je
“je” betyder “du” i “kun je zien” og er den person, der kan se, hvilke tjenester der fornyes. Det står her efter det indledende udsagnsord “kun”. Formen bruges i direkte henvendelse til én person.
zien
“zien” betyder “se” i “kun je zien welke diensten ...”. Det er det, personen får mulighed for at gøre ved at gruppere aktiviteterne. Mønstret “kun je zien ...” bruges til at tale om noget, man kan opdage eller konstatere.
welke
“welke” betyder “hvilke” i “welke diensten” og introducerer den gruppe af tjenester, som man kan identificere. Det står direkte foran “diensten” og indleder en underordnet sætning. Brug “welke” foran et navneord, når du spørger eller angiver, hvilke bestemte ting der menes.
diensten
“diensten” betyder “tjenester” og henviser her til tjenester, der fornyes automatisk. Det står efter “welke” i “welke diensten automatisch worden verlengd”. Ordet kan bruges om tjenester eller abonnementslignende ydelser, der kan være knyttet til betalinger.
automatisch
“automatisch” betyder “automatisk” og beskriver, hvordan tjenesterne bliver fornyet. Det står foran verballeddet “worden verlengd” i “automatisch worden verlengd”. Brug det til at forklare handlinger, der sker uden en ny manuel handling hver gang.
worden
“worden” fungerer sammen med “verlengd” i “worden verlengd” og viser, at tjenesterne bliver fornyet. Hele forbindelsen beskriver en handling, der sker med tjenesterne, ikke en person, der aktivt fornyer dem i sætningen. Et genanvendeligt mønster er “worden + participium”, når man beskriver, at noget bliver gjort.
verlengd
“verlengd” betyder “forlænget” i “worden verlengd”, så tjenesterne fortsætter automatisk. Det står sammen med “worden” i den fulde verbale forbindelse. Brug det i sammenhænge, hvor en tjeneste, aftale eller periode fortsætter i længere tid.
Het
“Het” betyder “det” i begyndelsen af “Het moeilijke is ...” og indgår i udtrykket “det svære er ...”. Her står det foran det selvstændigt brugte “moeilijke”. Mønstret kan bruges til at præsentere den vanskelige del af en situation.
moeilijke
“moeilijke” betyder “det svære” i “Het moeilijke is om veranderingen op te merken”. Formen bruges her som en selvstændig beskrivelse af den vanskelige del af opgaven. Den kan genbruges i mønstret “Het moeilijke is ...”, når man forklarer en udfordring.
is
“is” betyder “er” og forbinder “Het moeilijke” med forklaringen “om veranderingen op te merken”. Det præciserer, hvad den svære del består i. Brug det i mønstret “Het moeilijke is ...” for at forklare en udfordring eller opgave.
om
“om” indleder infinitivforbindelsen “om veranderingen op te merken” og svarer her til “at” i forklaringen af, hvad der er svært. Det står sammen med “te” og infinitiven “merken”. Mønstret “Het moeilijke is om ... te ...” bruges til at beskrive en vanskelig handling.
veranderingen
“veranderingen” betyder “ændringer” og er det, taleren prøver at opdage, før de bliver overset. Det står som objekt i “veranderingen op te merken”. Ordet kan bruges om ændringer i kontoaktivitet, planer eller andre forhold.
merken
“merken” betyder her “bemærke” som en del af den faste forbindelse “op te merken”. Sammen med “op” betyder forbindelsen at opdage eller lægge mærke til noget. Mønstret “iets opmerken” kan bruges, når man bemærker en ændring eller detalje.
voordat
“voordat” betyder “før” og indleder tidsleddet “voordat ze ondergesneeuwd raken”. Det angiver, at ændringerne skal opdages tidligere end det tidspunkt, hvor de bliver overset. Brug det til at forbinde en handling med noget, der endnu ikke skal være sket.
ze
“ze” betyder “de” og henviser her tilbage til “veranderingen”. Det er det, der kan blive “ondergesneeuwd” i den underordnede sætning. Formen bruges til at undgå at gentage et allerede nævnt flertalsnavneord.
ondergesneeuwd
“ondergesneeuwd” betyder her, at noget bliver begravet eller overset i mængden. I “ondergesneeuwd raken” beskriver det, at ændringerne ikke længere er lette at få øje på. Udtrykket kan bruges billedligt om information eller opgaver, der drukner blandt andre ting.
raken
“raken” betyder her “ende med at blive” i forbindelsen “ondergesneeuwd raken”. Det viser en overgang til en tilstand, hvor ændringerne er blevet overset. Mønstret “... raken” kan bruges, når noget gradvist eller som følge af en situation kommer i en bestemt tilstand.
kan
“kan” betyder “kan” i “Het kan misschien meer helpen ...” og udtrykker mulighed. Det står foran “helpen”, som beskriver den mulige virkning af at gruppere betalinger. Brug “kan” til at fremsætte en forsigtig vurdering af, hvad noget muligvis gør.
misschien
“misschien” betyder “måske” og gør forslaget forsigtigt i “kan misschien meer helpen”. Det viser, at taleren ikke hævder resultatet som sikkert. Brug ordet, når du foreslår en mulighed uden at love, at den virker.
meer
“meer” betyder “mere” i sammenligningen “meer helpen dan ...”. Det viser, at gruppering muligvis hjælper i højere grad end at stole på påmindelser. Brug “meer ... dan ...” til at sammenligne virkningen af to muligheder.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “kan misschien meer helpen”. Det beskriver den mulige nytte ved at gruppere lignende betalinger. Mønstret “iets kan helpen om ... te ...” kan bruges, når man forklarer, hvordan en metode kan gøre en opgave lettere.
vergelijkbare
“vergelijkbare” betyder “lignende” i “vergelijkbare betalingen”. Det beskriver betalinger, der kan ses som samme type og derfor kan samles. Formen bruges foran et navneord, når man sammenligner ting, der har relevante fælles træk.
groeperen
“groeperen” betyder “gruppere” i “om vergelijkbare betalingen te groeperen”. Det beskriver handlingen at samle lignende betalinger i grupper. Mønstret “iets groeperen” kan bruges om at organisere elementer efter lighed eller type.
dan
“dan” bruges på to måder i dialogen: i “meer helpen dan om ...” betyder det “end”, mens “Dan zou ...” betyder “så” eller “derefter”. I sammenligningen forbinder det de to muligheder, og i den næste sætning markerer det en konsekvens. Brug “meer ... dan ...” til sammenligning og “Dan ...” til en følge af det foregående.
herinneringen
“herinneringen” betyder “påmindelser” og er den løsning, som taleren sammenligner gruppering med. Det står efter “op” i “op herinneringen te vertrouwen”. Ordet kan bruges om beskeder eller andre hjælpemidler, der skal minde nogen om noget.
vertrouwen
“vertrouwen” betyder “stole på” i “op herinneringen te vertrouwen”. Det bruges sammen med præpositionen “op” og angiver, hvad man baserer sig på. Mønstret “op iets vertrouwen” kan bruges, når man regner med en person, metode eller hjælpemiddel.
zou
“zou” betyder “ville” i “Ik zou één speciale kaart kunnen gebruiken” og gør forslaget hypotetisk eller forsigtigt. Det står sammen med “kunnen gebruiken” og præsenterer en mulig løsning. Brug “zou ... kunnen ...” til at foreslå, hvad man eventuelt kunne gøre.
speciale
“speciale” betyder “særlige” eller “dedikerede” i “één speciale kaart”. Det viser, at kortet er afsat til et bestemt formål, nemlig faste tjenester. Formen står foran navneordet og kan bruges til at beskrive noget, der er bestemt til en særlig anvendelse.
kaart
“kaart” betyder “kort” i “één speciale kaart”, her et kort til regelmæssige tjenester. Det står efter talordet “één” og beskrivelsen “speciale”. Ordet kan bruges om et betalingskort, når sammenhængen handler om betalinger.
kunnen
“kunnen” betyder “kunne” i “zou ... kunnen gebruiken” og udtrykker en mulig handling. Det står efter “zou” og før “gebruiken”. Mønstret “zou kunnen + infinitiv” bruges til forsigtige forslag eller hypotetiske muligheder.
gebruiken
“gebruiken” betyder “bruge” i “één speciale kaart kunnen gebruiken”. Det er den handling, taleren overvejer at udføre med kortet. Mønstret “iets gebruiken voor ...” kan bruges, når man angiver, hvad et redskab eller en konto skal anvendes til.
voor
“voor” betyder “til” eller “for” i “voor vaste diensten” og angiver formålet med kortet. Det forbinder kortet med de tjenester, som det skal bruges til. Brug “voor” foran et formål eller den person eller ting, noget er beregnet til.
ongebruikelijke
“ongebruikelijke” betyder “usædvanlige” i “ongebruikelijke activiteit”. Det beskriver aktivitet, der ikke passer til det normale mønster på kontoen. Formen står foran navneordet og kan bruges til at pege på noget, der skiller sig fra det forventede.
activiteit
“activiteit” betyder “aktivitet” i “ongebruikelijke activiteit” og henviser her til noget på kontoen, der ikke er normalt. Det står efter beskrivelsen “ongebruikelijke”. Ordet kan bruges om registrerede handlinger eller bevægelser inden for et bestemt område.
sneller
“sneller” betyder “hurtigere” i “sneller opvallen” og beskriver, at usædvanlig aktivitet bliver bemærket på kortere tid. Det sammenligner denne måde at organisere kontoaktivitet på med en mindre effektiv måde. Brug “sneller” til at beskrive, at en handling sker med højere hastighed eller tidligere.
opvallen
“opvallen” betyder “skille sig ud” eller “blive bemærket” i “ongebruikelijke activiteit sneller opvallen”. Det beskriver, at noget bliver lettere at få øje på, fordi det ikke passer ind i resten. Mønstret “iets valt op” eller infinitiven “iets opvallen” bruges om noget, der fanger opmærksomheden.
hoofdrekening
“hoofdrekening” betyder “hovedkonto” i “mijn hoofdrekening”. Det er den primære konto, som taleren gerne vil holde mere overskuelig. Det sammensatte ord kan bruges, når man skelner mellem en hovedkonto og andre konti.
ook
“ook” betyder “også” i “Het zou mijn hoofdrekening ook overzichtelijker kunnen houden”. Det tilføjer, at løsningen har endnu en mulig fordel ud over at gøre usædvanlig aktivitet tydeligere. Brug det til at føje en ekstra egenskab, handling eller konsekvens til.
overzichtelijker
“overzichtelijker” betyder “mere overskuelig” i “mijn hoofdrekening ook overzichtelijker kunnen houden”. Det beskriver, at kontoen bliver lettere at forstå og gennemgå. Formen bruges til at sammenligne en mere ordnet tilstand med den nuværende tilstand.
houden
“houden” betyder “holde” i “mijn hoofdrekening ... overzichtelijker kunnen houden”. Det beskriver, at kortløsningen kan bevare eller skabe en mere overskuelig tilstand på hovedkontoen. Mønstret “iets + bijvoeglijk naamwoord + houden” kan bruges, når man holder noget i en bestemt tilstand.
Overzichtelijkere
“Overzichtelijkere” betyder “mere overskuelige” i “Overzichtelijkere gegevens”. Det beskriver optegnelser, der er lettere at ordne og gennemgå end før. Formen står først i sætningen, fordi den beskriver “gegevens”, og kan bruges om information, der er lettere at få overblik over.
gegevens
“gegevens” betyder “data” eller “optegnelser” og henviser her til de renere registreringer af kontoaktivitet. I “Overzichtelijkere gegevens kunnen ...” er det disse oplysninger, der gør beslutninger lettere. Ordet bruges om oplysninger, der er samlet eller registreret.
toekomstige
“toekomstige” betyder “fremtidige” i “toekomstige beslissingen”. Det angiver, at beslutningerne skal træffes senere og kan drage fordel af bedre optegnelser. Formen står foran et navneord, når man taler om noget, der hører til fremtiden.
beslissingen
“beslissingen” betyder “beslutninger” i “toekomstige beslissingen”. Det er de valg, som mere overskuelige data kan gøre lettere at træffe. Ordet kan bruges om valg eller afgørelser, der følger efter en vurdering af oplysninger.
makkelijker
“makkelijker” betyder “lettere” i “beslissingen makkelijker maken”. Det beskriver den virkning, som overskuelige data kan have på fremtidige beslutninger. Mønstret “iets makkelijker maken” bruges, når man forklarer, at en handling eller et redskab gør en opgave mindre vanskelig.
maken
“maken” betyder “gøre” i “toekomstige beslissingen makkelijker maken”. Det indgår i konstruktionen, hvor data gør beslutninger lettere, og skal forstås sammen med “makkelijker”. Mønstret “iets + bijvoeglijk naamwoord + maken” kan bruges til at beskrive, hvordan noget ændrer en anden tings egenskab.