At styrke en rapport med mere belæg | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wilde het rapport bespreken voordat het breed wordt gedeeld.

   Jeg ville gerne drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.

   Ik wilde

   jeg ville gerne

   rapport

   rapport

   bespreken

   drøfte

   voordat

   før

   breed

   bredt

   wordt gedeeld

   bliver delt

   Uddybende forklaring

   Ik wilde betyder her, at taleren ønskede eller havde til hensigt at drøfte noget. wilde er datidsformen af willen og bruges her sammen med infinitiven bespreken; konstruktionen ik wilde + infinitiv kan genbruges om et tidligere ønske eller en tidligere hensigt. Eksempel: Ik wilde bellen. – Jeg ville gerne ringe. rapport er et navneord for en rapport. I den fulde tekst står het rapport, så het markerer den bestemte nominalgruppe, mens rapport selv er navnet på sagen eller dokumentet. Flertal er rapporten: de rapporten – rapporterne. bespreken betyder at drøfte eller tale om noget. Det er infinitiven efter wilde, og den står derfor ikke i datidsform i denne konstruktion. Eksempel: We bespreken het voorstel. – Vi drøfter forslaget. voordat indleder en ledsætning med betydningen »før«. Det knytter tidspunktet for den første handling sammen med en handling, der endnu ikke skal være gennemført på det tidspunkt. Eksempel: Lees dit voordat je tekent. – Læs dette, før du skriver under. breed betyder her »bredt« i betydningen til mange eller offentligt i stor udstrækning. Formen er et adverbial i denne brug og beskriver, hvor omfattende delingen er; den beskriver ikke en fysisk bredde. Eksempel: Het nieuws werd breed besproken. – Nyheden blev drøftet bredt. wordt gedeeld betyder »bliver delt«. wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental, og gedeeld er perfektum participium af delen, »dele«. Sammen danner de passiv: fokus ligger på, at rapporten bliver delt, uden at den, der deler den, bliver nævnt. Eksempel: De brief wordt morgen gedeeld. – Brevet bliver delt i morgen. Hele sætningen bygges sådan op: Ik wilde angiver talerens tidligere ønske eller hensigt, het rapport bespreken angiver, hvad taleren ville drøfte, og voordat het breed wordt gedeeld angiver, at dette skulle ske, før rapporten bliver delt bredt. Samlet betyder den: »Jeg ville gerne drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.«

2. Ik vermoedde dat sommige onderdelen misschien meer onderbouwing nodig hadden.

   Jeg havde en mistanke om, at nogle afsnit måske havde brug for mere belæg.

   vermoedde

   havde en mistanke om

   sommige

   nogle; en del af en gruppe

   onderdelen

   dele eller afsnit

   misschien

   måske

   meer

   mere

   onderbouwing

   belæg eller underbygning

   nodig … hadden

   havde brug for

   Uddybende forklaring

   vermoedde er datidsformen af det nederlandske vermoeden (at have en mistanke eller antage). Formen viser her fortid: ik vermoedde = “jeg havde en mistanke om”. Et nyttigt mønster er vermoeden dat ...: “at formode, at ...”. sommige betyder “nogle” og bruges her om en ikke nærmere bestemt del af en gruppe. I denne sætning er det flertal, fordi det bestemmer onderdelen; sommige kan dog også være entalsformen ved et navneord af fælleskøn. Formen skal derfor forstås ud fra det navneord, den bestemmer. onderdelen er flertal af onderdeel og betyder her “afsnit” eller “dele”. I denne sætning peger den faste oversættelse og konteksten på afsnit i rapporten, uden at det angives præcist hvilke. Et genanvendeligt par er een onderdeel = “et afsnit/en del” og onderdelen = “afsnit/dele”. misschien er et adverbium, der gør udsagnet usikkert: “måske”. Det ændrer ikke selve fortidsformen hadden; det angiver talerens usikkerhed om, hvorvidt behovet gjaldt. meer betyder “mere” og angiver en større mængde eller grad af onderbouwing. Det hører sammen med onderbouwing, ikke med onderdelen. En nyttig formrække er veel = “meget/mange”, meer = “mere” og meest = “mest”. onderbouwing er et navneord for belæg, argumentation eller underbygning, der støtter en påstand. Her handler det om mere belæg for nogle afsnit. Det hænger sammen med verbet onderbouwen = “at underbygge”, men onderbouwing er selve støtten eller begrundelsen, ikke handlingen. nodig ... hadden danner den adskilte konstruktion nodig hebben: “at have brug for”. nodig betyder i denne konstruktion “nødvendig/behøvet”, mens hadden er datidsformen af hebben. Fordi subjektet sommige onderdelen er flertal, bruges hadden; sammenlign ik had for ental og wij hadden for flertal. Eksempel: We hadden meer tijd nodig. = “Vi havde brug for mere tid.” dat indleder ledsætningen efter vermoedde. I den nederlandske ledsætning står det finitte verbum hadden til sidst: dat sommige onderdelen misschien meer onderbouwing nodig hadden. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg havde en mistanke om, at nogle afsnit måske havde brug for mere belæg.”

3. Het betoog is sterk, maar de aanbevelingen lijken onvoldoende onderbouwd.

   Argumentet er stærkt, men anbefalingerne virker ikke tilstrækkeligt underbyggede.

   betoog

   argument

   sterk

   stærk

   aanbevelingen

   anbefalinger

   lijken

   synes at være

   onvoldoende

   utilstrækkeligt

   onderbouwd

   underbygget

   Uddybende forklaring

   betoog er et intetkønssubstantiv, der her betyder et argument eller en argumentation. Det står med det bestemte kendeord het: het betoog. Eksempel: Het betoog is helder. — Argumentet er klart. sterk betyder her overbevisende eller solidt. Efter is står adjektivet prædikativt og får ikke en endelse. Foran et intetkønssubstantiv med det ubestemte kendeord hedder det også een sterk betoog; foran et bestemt substantiv hedder det het sterke betoog. Eksempel: Het bewijs is sterk. — Beviset er stærkt. aanbevelingen er flertalsformen af aanbeveling, altså anbefalinger. de bruges her, fordi substantivet står i bestemt flertal. Eksempel: De aanbevelingen zijn duidelijk. — Anbefalingerne er tydelige. lijken er nutidsformen af lijken, “at synes” eller “at se ud til”. Den er 3. person flertal, fordi subjektet er de aanbevelingen. Konstruktionen iets lijkt/lijken + adjektiv bruges, når noget vurderes som værende på en bestemt måde. Eksempel: De resultaten lijken betrouwbaar. — Resultaterne virker pålidelige. onvoldoende betyder “i utilstrækkelig grad” og angiver her graden af onderbouwd. Det siger altså, at anbefalingerne er underbyggede i for ringe grad. Eksempel: De gegevens zijn onvoldoende. — Dataene er utilstrækkelige. onderbouwd er perfektum participium af onderbouwen, “at underbygge”. Her bruges det som prædikativt adjektiv efter lijken og betyder “underbygget” eller “begrundet”. Formen får her ingen synlig flertalsendelse. Eksempel: De conclusie is goed onderbouwd. — Konklusionen er godt underbygget. Samlet siger Het betoog is sterk, at argumentet er stærkt. maar indleder kontrasten, og de aanbevelingen lijken onvoldoende onderbouwd siger, at anbefalingerne virker utilstrækkeligt underbyggede. Hele betydningen er: “Argumentet er stærkt, men anbefalingerne virker ikke tilstrækkeligt underbyggede.”

4. Ik steunde te veel op interviews en gebruikte niet genoeg gegevens.

   Jeg lagde for stor vægt på interviews og brugte ikke nok data.

   steunde … op

   stolede på / byggede på

   te veel

   for meget

   interviews

   interviews

   gebruikte

   brugte

   niet genoeg

   ikke nok

   gegevens

   data

   Uddybende forklaring

   steunde ... op betyder her “støttede sig for meget til” eller “lagde for stor vægt på”. Det er en fast, genbrugelig konstruktion: steunen op + noget = at basere sig på eller stole på noget. steunde er datidsformen (imperfectum) af steunen; subjektet er ik, så formen er ental. Eksempel: Zij steunde op haar ervaring. — “Hun baserede sig på sin erfaring.” te veel betyder “for meget”. Her viser det, at graden af støtte til interviews vurderes som overdreven. Mønstret te + mængdeord eller gradord kan bruges om noget, der overskrider det passende niveau, for eksempel te weinig tijd — “for lidt tid”. interviews er flertal af interview, altså interviews. Flertalsformen står her efter præpositionen op som det, støtten blev baseret på. Ental er een interview; flertal er interviews. gebruikte betyder her “brugte” og er datidsformen af gebruiken — “at bruge”. Den fortæller, at brugen fandt sted i fortiden. Eksempel: Ik gebruikte een eenvoudige methode. — “Jeg brugte en enkel metode.” niet genoeg betyder “ikke nok”. niet nægter udsagnet, mens genoeg angiver en tilstrækkelig mængde eller grad. Sammen kan mønstret niet genoeg + substantiv bruges om en utilstrækkelig mængde, for eksempel niet genoeg tijd — “ikke nok tid”. gegevens betyder “data” eller “oplysninger” i denne sammenhæng. Formen bruges som flertal af gegeven i betydningen “enkelt datapunkt/oplysning”; i moderne nederlandsk bruges gegevens meget ofte som en samlet betegnelse for data. Her er det det, der blev brugt for lidt af. Hele ytringen er bygget sådan: Ik steunde te veel op interviews = “Jeg lagde for stor vægt på interviews”, og en gebruikte niet genoeg gegevens = “og brugte ikke nok data”. en forbinder de to fortidshandlinger med samme subjekt, ik. Den samlede betydning er derfor: “Jeg lagde for stor vægt på interviews og brugte ikke nok data.”

5. Meer gegevens zouden het moeilijker maken om de conclusies terzijde te schuiven.

   Flere data ville gøre det sværere at afvise konklusionerne.

   Meer

   flere

   gegevens

   data

   zouden

   ville

   moeilijker

   sværere

   maken

   gøre

   om … te

   at …

   conclusies

   konklusioner

   terzijde te schuiven

   afvise

   Uddybende forklaring

   Meer betyder her “flere” og står foran gegevens, som er et flertalsord. Det er komparativformen af veel: veel → meer → meest. I denne sætning sammenlignes graden af data ikke nødvendigvis med en udtrykkeligt nævnt mængde; meer gegevens betyder ganske enkelt en større mængde data. gegevens betyder “data” eller “oplysninger” her. Det er flertalsformen af gegeven (“oplysning” eller “dataelement”). Eksempel: Ik heb meer gegevens nodig. — “Jeg har brug for flere data.” zouden er en form af zullen, brugt i en hypotetisk eller betinget formulering. Sammen med infinitiven maken svarer det her til “ville gøre”. Formen passer til det flertallige subjekt Meer gegevens. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” Her bruges zou, fordi subjektet dat er ental. moeilijker betyder “sværere” og er komparativformen af moeilijk (“svær”). Den angiver en højere grad af vanskelighed; den siger ikke i sig selv, at noget bliver umuligt. I mønstret iets moeilijker maken gør man noget sværere. Eksempel: Deze vraag maakt het moeilijker. — “Dette spørgsmål gør det sværere.” maken betyder “gøre” eller “skabe”. Her indgår infinitiven i konstruktionen iets moeilijker maken: “gøre noget sværere”. Efter zouden står maken som infinitiv. om ... te markerer en infinitivkonstruktion. Her indleder om den handling, som bliver sværere, mens te står lige foran infinitiven schuiven: om ... terzijde te schuiven. Mønstret kan genbruges sådan: Het is moeilijk om dat uit te leggen. — “Det er svært at forklare det.” conclusies betyder “konklusioner” og er flertalsformen af conclusie. Med artiklen de i den fulde sætning er det det bestemte objekt for handlingen: de konklusioner, der skal sættes til side eller afvises. terzijde te schuiven er den faste kombination terzijde schuiven med te foran infinitiven. Bogstaveligt indeholder den idéen “skubbe til side”, men her betyder den “sætte til side” eller “afvise”. Eksempel: Zij schuift het voorstel terzijde. — “Hun afviser forslaget.” Samlet er strukturen Meer gegevens zouden ... maken: “Flere data ville gøre ...”. I het moeilijker maken er het et formelt eller foregribende objekt; infinitivkonstruktionen bagefter præciserer, hvad der bliver sværere. moeilijker angiver resultatet, og om de conclusies terzijde te schuiven angiver den handling, som bliver sværere. Hele sætningen betyder derfor: “Flere data ville gøre det sværere at afvise konklusionerne.”

6. Ik kan dat onderdeel herzien en onzekere punten duidelijk markeren.

   Jeg kan revidere det afsnit og tydeligt markere de usikre punkter.

   Ik kan

   jeg kan

   dat

   det

   onderdeel

   afsnit

   herzien

   revidere

   onzekere

   usikre

   punten

   punkter

   duidelijk

   tydeligt

   markeren

   markere

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren kan udføre de handlinger, der følger. kan er nutidsformen af kunnen; efter den står en infinitiv uden te: Ik kan helpen = »Jeg kan hjælpe«. Ved et flertalssubjekt hedder det for eksempel wij kunnen. dat er her et demonstrativt ord foran substantivet onderdeel; det er ikke et selvstændigt pronomen i denne brug. Formen dat passer til et entalsord af intetkøn, som i het onderdeel, og betyder her »det«. onderdeel betyder her »afsnit« eller »del«. Det er et intetkønsord: het onderdeel. Flertallet er onderdelen. herzien betyder »revidere« eller »gennemgå på ny«. Det er en infinitiv, som står efter kan uden te: Ik kan het document herzien = »Jeg kan revidere dokumentet«. onzekere beskriver punten som »usikre«. Grundformen er onzeker; foran et substantiv i flertal får adjektivet her endelsen -e: onzekere punten. zeker betyder »sikker«, mens onzeker betyder »usikker«. punten betyder »punkter«. Entalsformen er punt, og flertalsformen er punten. Her betegner det flere punkter. duidelijk fungerer her som adverbium og beskriver, hvordan markeringen skal udføres: »tydeligt«. Det kan have samme form som adjektivet, men foran et substantiv får adjektivet for eksempel formen duidelijke: een duidelijke uitleg = »en tydelig forklaring«. markeren betyder »markere«. Det er den anden infinitiv efter kan: We kunnen de verschillen markeren = »Vi kan markere forskellene«. Samlet kan strukturen vises som Ik kan + [objekt + infinitiv] en [objekt + adverbium + infinitiv]. I den første del er dat onderdeel objektet for herzien; i den anden er onzekere punten objektet for markeren, og duidelijk fortæller hvordan. en forbinder de to handlinger. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg kan revidere det afsnit og tydeligt markere de usikre punkter.«

7. Dat zou de geloofwaardigheid vergroten zonder de algemene boodschap te verzwakken.

   Det vil styrke troværdigheden uden at svække det overordnede budskab.

   Dat zou

   det ville

   geloofwaardigheid

   troværdighed

   vergroten

   øge; styrke

   zonder

   uden

   algemene

   overordnede

   boodschap

   budskab

   te verzwakken

   at svække

   Uddybende forklaring

   Dat zou betyder her “det ville”. Dat er et demonstrativt pronomen, men sætningen angiver ikke entydigt, hvad det henviser til. Zou er en form af zullen, som her udtrykker en mulig eller tænkt følge. Sammenlign Dat zal helpen = “Det vil hjælpe” med Dat zou helpen = “Det ville hjælpe”. Geloofwaardigheid betyder “troværdighed”, altså hvor pålideligt noget virker. Eksempel: De geloofwaardigheid neemt toe. — “Troværdigheden stiger.” Vergroten betyder “at gøre større” og kan her naturligt oversættes med “at styrke”. Det er infinitiven efter zou: zou vergroten = “ville styrke”. En nyttig modsætning er verkleinen (“gøre mindre”); afhængigt af sammenhængen kan verminderen også betyde “formindske”. Eksempel: Feiten vergroten de geloofwaardigheid. — “Fakta styrker troværdigheden.” Zonder betyder “uden”. Her indleder det en konstruktion med te og infinitiv, hvor objektet står imellem: zonder [object] te + infinitiv. Algemene er adjektivformen af algemeen, “generel”; her betyder det “overordnet”. I de algemene boodschap står adjektivet foran et bestemt navneord med de, så adjektivet får endelsen -e. Det er algemeen, ikke boodschap, der har denne bøjning. I ental efter den ubestemte artikel står et adjektiv ofte uden -e foran et het-ord, for eksempel een algemeen plan — “en generel plan”; foran et de-ord hedder det derimod een algemene regel — “en generel regel”. Boodschap betyder “budskab” eller “meddelelse”. Her handler det om det overordnede indhold, som ikke skal svækkes. Flertalsformen er boodschappen: De boodschappen zijn duidelijk. — “Budskaberne er tydelige.” Te verzwakken betyder “at svække”. Verzwakken er infinitiven, og te markerer infinitivskonstruktionen efter zonder. Eksempel: De kritiek verzwakt het argument. — “Kritikken svækker argumentet.” Samlet betyder Dat zou de geloofwaardigheid vergroten “Det ville styrke troværdigheden”. Zonder de algemene boodschap te verzwakken tilføjer “uden at svække det overordnede budskab”. Hele sætningen beskriver altså, at det omtalte ville øge troværdigheden, samtidig med at budskabet ikke blev svækket.

8. Ik stuur je de bijgewerkte versie voordat die met een grotere groep wordt gedeeld.

   Jeg sender dig den opdaterede version, før den bliver delt med en større gruppe.

   Ik

   jeg

   stuur

   sender

   je

   dig

   bijgewerkte

   opdaterede

   versie

   version

   voordat

   før

   die

   den

   grotere

   større

   groep

   gruppe

   wordt gedeeld

   bliver delt

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons entalspronomen og fungerer her som subjekt: taleren er den, der sender. Et nyttigt modsætningspar er ik = jeg og jij/je = du, men deres rolle afhænger af placeringen i sætningen. stuur kommer fra verbet sturen = at sende. Det er nutidsformen med ik: ik stuur; infinitiven er sturen. Eksempel: Ik stuur een bericht. = Jeg sender en besked. Formen angiver her en almindelig nutidig handling. je er anden persons entalspronomen i objektsrollen og betyder dig i denne sætning. Det er den ubetonede form; den betonede form er ofte jou. Eksempel: Ik zie je. = Jeg ser dig. bijgewerkte hænger sammen med verbet bijwerken = at opdatere. Her fungerer formen som et tillægsord og beskriver versie: den opdaterede version. Adjektivet har her endelsen -e foran substantivet versie i den bestemte gruppe de bijgewerkte versie. Sammenlign een bijgewerkte versie og de bijgewerkte versie. versie betyder version. Det er et de-ord: de versie. Eksempel: De nieuwe versie is klaar. = Den nye version er klar. voordat er en underordnende konjunktion, der betyder før og indleder tidsledsætningen. I den efterfølgende nederlandske ledsætning står verballeddet til sidst: voordat ... wordt gedeeld. die er her et demonstrativt pronomen, der viser tilbage til versie, som i oversættelsen gengives med den. Fordi versie er et entalsord med de, passer die til denne reference. Det er ikke her et relativt pronomen. Eksempel: Die wordt morgen gedeeld. = Den bliver delt i morgen. grotere er komparativformen af groot = stor: groot → groter → grootst. Her står komparativen med endelsen -e foran substantivet i gruppen een grotere groep. een gør ikke gruppen bestemt; grotere er stadig den form, der betyder større. Komparationen ligger i grotere, ikke i groep. Eksempel: een grotere kamer = et større værelse. groep betyder gruppe og er et de-ord: een groep, de groep. Her er det gruppen, som versionen deles med. Eksempel: De groep leest het document. = Gruppen læser dokumentet. wordt gedeeld er en passiv konstruktion. wordt er nutidsformen af worden i tredje person ental, og gedeeld er perfektum participium af delen = at dele. Sammen betyder de bliver delt. I aktiv form kunne man sige iemand deelt de versie = nogen deler versionen; i passiven er versionen grammatisk subjekt, mens den handlende ikke nævnes. wordt står i ental, fordi die viser tilbage til den entallige versie. Eksempel: Het document wordt gedeeld. = Dokumentet bliver delt. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik stuur je de bijgewerkte versie — jeg sender dig den opdaterede version — og tidsledsætningen voordat die met een grotere groep wordt gedeeld — før den bliver delt med en større gruppe. met forbinder handlingen med gruppen, og hele sætningen siger derfor, at taleren sender versionen, inden versionen deles med en større gruppe.