At skabe klarhed om afhængigheder og prioriteter | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At skabe klarhed om afhængigheder og prioriteter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Het gesprek werd gespannen toen mensen de prioriteiten van iedereen begonnen te rangschikken.

ət ghəspræk værd ghespanən tun mænsən də prio-ri-tæjtən van i-deræjn bəghonən tə rangskhikkən. Diskussionen blev anspændt, da folk begyndte at rangordne alles prioriteter.

Het klonk alsof sommige teams het gevoel hadden dat hun werk terzijde werd geschoven.

ət klonk alsof sommeghe tiims ət ghevul hadən dat høør værk tærzæjdə vært gheskhoovən. Det lød, som om nogle teams følte, at deres arbejde blev skubbet til side.

Dat kan het vertrouwen schaden, ook al bedoelde niemand het zo.

Dæt kan ət fət-rauən skhadən, ook al beduldə niimant ət zoo. Det kan skade tilliden, selv om ingen mente det sådan.

Misschien moeten we afhankelijkheden van belang onderscheiden vóór de volgende vergadering.

Məskhiin mutən və afhangkələkheedən van bəlang ondərskhæjdən voor də volgəndə vərghaadering. Måske bør vi skelne mellem afhængigheder og vigtighed inden næste møde.

Sommige taken moeten eerst worden uitgevoerd.

Somməghe taakən mutən eerst wordən øjtghevoerd. Nogle opgaver skal udføres først.

Maar daardoor zijn ze niet waardevoller.

Maar daardoer zæjn zə niit waardəvoo-lər. Men det gør dem ikke mere værdifulde.

Ik kan een kaart van de afhankelijkheden maken voordat we weer vergaderen.

Ik kan ən kaart van də afhangkələkheedən maakən voordat və veer vərghaaderən. Jeg kan lave et afhængighedskort, inden vi mødes igen.

Zo blijft de discussie concreet in plaats van persoonlijk te worden.

Soo blæjft də diskysi konkreet im plats van persoonlək tə wordən. Det burde holde diskussionen konkret i stedet for personlig.

Dan kunnen mensen de discussie baseren op dezelfde informatie, en niet alleen op hun frustraties.

Dan kunnən mænsən də diskysi bazeerən op də zælfdə inførmaatsi, ən niit allæjn op höön fröstratsies. Så kan folk basere diskussionen på de samme oplysninger, ikke kun på deres frustrationer.

Ord for ord

Het „Het“ er kendeordet foran „gesprek“ i „Het gesprek“ og svarer her til „samtalen“. Det bruges sammen med intetkønsordet „gesprek“.

gesprek „Gesprek“ betyder samtale eller diskussion her. I „Het gesprek werd gespannen“ er det den samtale, som udviklede sig til at være anspændt.

werd „Werd“ betyder „blev“ i „werd gespannen“ og viser, at samtalen ændrede tilstand. Det er en bøjet form af „worden“; mønstret „iets werd ...“ bruges om en ændring.

gespannen „Gespannen“ betyder anspændt og beskriver stemningen i samtalen. I „Het gesprek werd gespannen“ bruges det efter „werd“ for at beskrive den nye tilstand.

toen „Toen“ betyder „da“ eller „på det tidspunkt, hvor“ og forbinder samtalens ændring med det, folk begyndte at gøre. „Toen mensen ...“ indleder her en tidsledsætning.

mensen „Mensen“ betyder mennesker eller folk og er den gruppe, der begyndte at rangordne prioriteterne. Det kan bruges som subjekt i en sætning om, hvad folk gør.

de „De“ er kendeordet i „de prioriteiten“ og svarer her til „prioriteterne“. Det står foran „prioriteiten“.

prioriteiten „Prioriteiten“ betyder prioriteterne i „de prioriteiten van iedereen“. Ordet bruges her om de opgaver eller hensyn, som forskellige mennesker sætter højest.

van „Van“ betyder her „af“ og viser tilhørsforholdet i „de prioriteiten van iedereen“. Mønstret „iets van iemand“ bruges til at udtrykke, hvem noget hører til.

iedereen „Iedereen“ betyder alle eller enhver person og står i „van iedereen“ for at vise, at prioriteterne tilhører alle. Det kan bruges efter „van“ om en hel gruppe mennesker.

begonnen „Begonnen“ betyder „begyndte“ i „begonnen te rangschikken“ og viser, at handlingen med at rangordne satte ind. Det er en bøjet form af „beginnen“; konstruktionen „beginnen te“ bruges før en handling.

te „Te“ er infinitivmarkøren i „te rangschikken“. Den står her efter „begonnen“ og forbinder begyndelsen med den handling, der startede.

rangschikken „Rangschikken“ betyder at rangordne eller placere noget i en bestemt rækkefølge. I „de prioriteiten ... rangschikken“ er prioriteterne det, der bliver ordnet; mønstret „iets rangschikken“ kan genbruges.

klonk „Klonk“ betyder „lød“ i „Het klonk alsof ...“ og beskriver det indtryk, noget gav. Det er en bøjet form af „klinken“; konstruktionen „het klinkt alsof ...“ bruges til at gengive et indtryk uden at fastslå det som et faktum.

alsof „Alsof“ betyder „som om“ og indleder den situation, som noget lød til at være. I „Het klonk alsof sommige teams ...“ markerer det, at dette er et indtryk.

sommige „Sommige“ betyder nogle og henviser her til en del af teamsene, ikke nødvendigvis dem alle. I „sommige teams“ står det foran det, som gruppen består af.

teams „Teams“ betyder teams og er den gruppe, der følte, at deres arbejde blev skubbet til side. Det kan bruges efter „sommige“ om flere arbejdsteams.

gevoel „Gevoel“ betyder følelse eller oplevelse i „het gevoel hadden dat“. Sammen med „hebben“ bruges det til at sige, at nogen havde en bestemt oplevelse eller opfattelse.

hadden „Hadden“ betyder „havde“ i „het gevoel hadden“ og viser, at teamsene havde denne oplevelse. Det er en bøjet form af „hebben“; mønstret „het gevoel hebben dat ...“ kan bruges til at beskrive en opfattelse.

dat „Dat“ betyder „at“ i „het gevoel hadden dat hun werk ...“ og indleder indholdet af følelsen. Det forbinder en oplevelse med den efterfølgende påstand.

hun „Hun“ betyder „deres“ i „hun werk“ og viser, at arbejdet tilhører teamsene. Det står foran substantivet „werk“ som ejendeord.

werk „Werk“ betyder arbejde i „hun werk“. Her handler det om det arbejde, som teamsene oplevede blev skubbet til side.

terzijde „Terzijde“ betyder „til side“ og indgår i udtrykket „terzijde werd geschoven“. Sammen med „schuiven“ beskriver det, at noget bliver tilsidesat eller lagt til side.

geschoven „Geschoven“ betyder „skubbet“ i „terzijde werd geschoven“. Det er participium af „schuiven“ og indgår sammen med „werd“ i en passiv beskrivelse af, at arbejdet blev tilsidesat.

kan „Kan“ betyder „kan“ i „kan het vertrouwen schaden“ og udtrykker her en mulig følge. Det er en bøjet form af „kunnen“; efter „kan“ står handlingen i infinitiv.

vertrouwen „Vertrouwen“ betyder tillid og er det, som kan blive skadet i „het vertrouwen schaden“. Mønstret „het vertrouwen schaden“ bruges om at svække tilliden.

schaden „Schaden“ betyder at skade eller svække og står efter „kan“ i „kan het vertrouwen schaden“. Mønstret „iets schaden“ kræver det, der bliver skadet, som objekt.

ook „Ook“ bidrager sammen med „al“ til betydningen „selv om“ i „ook al bedoelde niemand het zo“. Her gør det indrømmelsen stærkere: noget kan skade tilliden trods den følgende forklaring.

al „Al“ indgår sammen med „ook“ i „ook al bedoelde niemand het zo“ og betyder her „selv om“. Konstruktionen bruges til at indrømme en omstændighed, som ikke ændrer hovedpointen.

bedoelde „Bedoelde“ betyder „mente“ eller „havde til hensigt“ i „bedoelde niemand het zo“. Det er en bøjet form af „bedoelen“; mønstret „iets zo bedoelen“ handler om at mene noget på en bestemt måde.

niemand „Niemand“ betyder ingen eller ingen person og er subjektet i „bedoelde niemand het zo“. Det bruges til at sige, at ikke én person havde den pågældende hensigt.

zo „Zo“ betyder „sådan“ eller „på den måde“ i „bedoelde niemand het zo“. Det henviser til den måde, handlingen kunne opfattes på, og står efter „bedoelde“.

Misschien „Misschien“ betyder måske og gør forslaget mindre kategorisk i „Misschien moeten we ...“. Det bruges ofte først i en sætning, når man fremsætter en mulig idé.

moeten „Moeten“ betyder her „bør“ eller „skal“ i „moeten we ... onderscheiden“ og udtrykker et forslag om, hvad der er nødvendigt før næste møde. Efter „moeten“ står handlingen normalt i infinitiv.

we „We“ betyder vi og er subjektet for forslaget „moeten we ... onderscheiden“. Det bruges om taleren sammen med de andre involverede.

afhankelijkheden „Afhankelijkheden“ betyder afhængigheder og er det ene af de to forhold, som skal adskilles fra betydning eller vigtighed. Det er flertalsformen af „afhankelijkheid“ og bruges her om forbindelser mellem opgaver.

belang „Belang“ betyder betydning eller vigtighed i udtrykket „van belang“. Her sættes det op som noget andet end afhængigheder, så man ikke forveksler rækkefølge med værdi.

onderscheiden „Onderscheiden“ betyder at skelne eller adskille i „afhankelijkheden van belang onderscheiden“. Det er infinitiv efter „moeten“; mønstret „iets van iets onderscheiden“ bruges til at holde to ting analytisk adskilt.

vóór „Vóór“ betyder før i tid i „vóór de volgende vergadering“. Accenten fremhæver tidsbetydningen, og udtrykket bruges foran en tidsangivelse.

volgende „Volgende“ betyder næste eller følgende og beskriver „vergadering“ i „de volgende vergadering“. Det står foran substantivet for at pege på det kommende møde.

vergadering „Vergadering“ betyder møde eller mødesamling. I „vóór de volgende vergadering“ er det den kommende arbejdssamling, som noget skal ske inden.

taken „Taken“ betyder opgaver og er det, der skal udføres først. Det er flertalsformen af „taak“ og bruges her som subjekt i „Sommige taken moeten ...“.

eerst „Eerst“ betyder først og angiver rækkefølgen i „moeten eerst worden uitgevoerd“. Det bruges til at markere, at disse opgaver kommer før andre handlinger.

worden „Worden“ fungerer i „worden uitgevoerd“ som hjælpeverbum i en passiv konstruktion: opgaverne bliver udført. Det står efter „moeten“ og før participiet „uitgevoerd“.

uitgevoerd „Uitgevoerd“ betyder udført eller gennemført i „worden uitgevoerd“. Det er participium af „uitvoeren“ og beskriver den handling, som opgaverne udsættes for i passivkonstruktionen.

Maar „Maar“ betyder men og indleder kontrasten i „Maar daardoor zijn ze niet waardevoller“. Det forbinder den nødvendige rækkefølge med pointen om, at opgaverne ikke derfor har større værdi.

daardoor „Daardoor“ betyder derved eller af den grund og henviser til, at opgaverne skal udføres først. I „Maar daardoor zijn ze ...“ forbinder det årsagen med den følgende konklusion.

zijn „Zijn“ betyder „er“ i „zijn ze niet waardevoller“ og beskriver opgavernes værdi. Det er en bøjet form af „zijn“ og står her før subjektet „ze“ på grund af sætningsordstillingen.

ze „Ze“ betyder de og henviser her til „taken“. I „zijn ze niet waardevoller“ er det opgaverne, der siges ikke at være mere værdifulde.

niet „Niet“ betyder ikke og benægter „waardevoller“ i „niet waardevoller“. Det viser, at det at komme først ikke medfører større værdi.

waardevoller „Waardevoller“ betyder mere værdifuld og sammenligner opgavernes værdi med en anden mulig værdi. Det er den sammenlignende form af „waardevol“.

Ik „Ik“ betyder jeg og er talerens subjekt i „Ik kan ... maken“. Det bruges til at tage ansvar for eller tilbyde en handling.

een „Een“ betyder en eller et i „een kaart“. Det står foran det ubestemte substantiv og introducerer et kort, som endnu ikke er nærmere bestemt.

kaart „Kaart“ betyder kort og er det, taleren vil lave i „een kaart van de afhankelijkheden maken“. Her er det et overblik over afhængigheder, ikke et geografisk kort.

maken „Maken“ betyder lave eller udarbejde i „een kaart ... maken“. Det står efter „kan“; mønstret „iets maken“ bruges om at skabe eller udarbejde noget konkret.

voordat „Voordat“ betyder før og indleder tidsledsætningen „voordat we weer vergaderen“. Det bruges til at angive, at kortet skal være færdigt inden en senere handling.

weer „Weer“ betyder igen i „we weer vergaderen“. Det viser, at mødet eller mødeaktiviteten gentager sig.

vergaderen „Vergaderen“ betyder at holde møde eller mødes som en gruppe. I „voordat we weer vergaderen“ beskriver det det kommende møde; mønstret kan bruges efter „voordat we ...“ om en senere aktivitet.

blijft „Blijft“ betyder forbliver eller bliver ved med at være i „Zo blijft de discussie concreet“. Det er en bøjet form af „blijven“ og beskriver, at diskussionen fastholder en bestemt karakter.

discussie „Discussie“ betyder diskussion og er det, der skal holdes konkret i „de discussie concreet“. Ordet bruges om den fælles samtale om et emne eller en uenighed.

concreet „Concreet“ betyder konkret og beskriver her en diskussion, der holder sig til tydelige opgaver og afhængigheder. I „blijft de discussie concreet“ fungerer det som beskrivelse af diskussionens karakter.

in „In“ indgår sammen med „plaats van“ i udtrykket „in plaats van“ og bidrager til betydningen „i stedet for“. Hele udtrykket bruges til at sætte en valgt mulighed op mod en anden.

plaats „Plaats“ betyder normalt sted, men i „in plaats van“ er det en fast del af betydningen „i stedet for“. Konstruktionen bruges før den mulighed eller handling, som man ikke vælger.

persoonlijk „Persoonlijk“ betyder personlig og er det, diskussionen ikke skal blive. I „in plaats van persoonlijk te worden“ beskriver det en udvikling, hvor debatten bliver rettet mod personer frem for sagen.

Dan „Dan“ betyder så eller derefter og viser her resultatet af at bruge den samme information. I „Dan kunnen mensen ...“ indleder det en følge eller næste konsekvens.

kunnen „Kunnen“ betyder kan og udtrykker her mulighed i „kunnen mensen de discussie baseren“. Det står efter „Dan“, mens den konkrete handling „baseren“ følger som infinitiv.

baseren „Baseren“ betyder basere eller bygge på. I „de discussie baseren op dezelfde informatie“ bruges det med konstruktionen „baseren op“, hvor informationen er grundlaget for diskussionen.

op „Op“ betyder på i den faste konstruktion „baseren op“. Det markerer her det grundlag, som diskussionen bygger på.

dezelfde „Dezelfde“ betyder den samme eller de samme og understreger, at alle bruger identisk information som grundlag. I „dezelfde informatie“ står det foran „informatie“.

informatie „Informatie“ betyder information og er det fælles grundlag, som diskussionen skal baseres på. Mønstret „baseren op informatie“ beskriver, hvad en vurdering eller diskussion bygger på.

en „En“ betyder og og forbinder „dezelfde informatie“ med den efterfølgende begrænsning „niet alleen op hun frustraties“. Her tilføjer det, hvad diskussionen ikke udelukkende skal bygge på.

alleen „Alleen“ betyder kun eller alene i „niet alleen op hun frustraties“. Sammen med „niet“ afviser det, at frustrationerne er det eneste grundlag.

frustraties „Frustraties“ betyder frustrationer og er de følelser eller reaktioner, som ikke bør være det eneste grundlag for diskussionen. Det er flertalsformen af „frustratie“ og står efter „hun“ i „hun frustraties“.

Grammatikpunkter

ook al + bijzin

Ook al is de vergadering gespannen, informatie is waardevol.

Ook al is də vərghaadering ghespanən, inførmaatsi is waardəvool.

Selv om mødet er anspændt, er information værdifuld.

Ook al indleder en indrømmende ledsætning og svarer til dansk "selv om".

waardevoller

Persoonlijke informatie is waardevoller.

Persoonləkə inførmaatsi is waardəvoolər.

Personlige oplysninger er mere værdifulde.

Endelsen -er danner komparativ og betyder "mere værdifuld".

Nederlandsk Ordforråd

afhankelijkheid Substantiv

afhangkələkhejt afhængighed afhankelijkheden

bedoelen Verbum

bədulən mene bedoelde

belang Substantiv

bəlang vigtighed

gespannen Adjektiv

ghəs panən anspændt

gesprek Substantiv

ghəspræk samtale

onderscheiden Verbum

ondərskhæjdən skelne

prioriteit Substantiv

prio-ri-tæjt prioritet prioriteiten

rangschikken Verbum

rangskhikkən rangordne

taak Substantiv

taak opgave taken

terzijde Adverbium

tærzæjdə til side

vergadering Substantiv

vərghaadering møde

vertrouwen Substantiv

fət-rauən tillid

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Nogle opgaver skal udføres først.

Vis Svar

Sommige taken moeten eerst worden uitgevoerd.

Men det gør dem ikke mere værdifulde.

Vis Svar

Maar daardoor zijn ze niet waardevoller.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

prioritet

Vis Svar

prioriteiten

vigtighed

Vis Svar

belang

rangordne

Vis Svar

rangschikken

anspændt

Vis Svar

gespannen