Høflig håndtering af et problem med en reserveret plads | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We hadden een rustige tafel gereserveerd, maar dit gedeelte is veel luidruchtiger dan verwacht.

   Vi reserverede et roligt bord, men dette område er meget mere støjende end forventet.

   We hadden

   vi havde

   een

   en/et

   rustige

   rolig

   tafel

   bord

   gereserveerd

   reserveret

   maar

   men

   dit

   dette

   gedeelte

   område eller del

   veel

   meget

   luidruchtiger

   mere støjende

   dan

   end

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   We hadden: we betyder “vi”, og hadden er datidsformen af hebben for we. Sammen danner de her hjælpeverbumskonstruktionen hadden ... gereserveerd, som angiver, at reservationen allerede var foretaget før den situation, der beskrives bagefter. Eksempel: We hadden betaald. – “Vi havde betalt.” een: Dette er den ubestemte artikel. Den svarer her til “et” foran tafel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. rustige: Dette er adjektivet rustig (“rolig”) i formen med -e. I een rustige tafel får adjektivet denne form, fordi det står attributivt foran substantivet tafel, som er et entalsord af typen de-ord. Ental med et het-ord efter een har derimod ofte ingen -e, for eksempel een rustig huis – “et roligt hus”. Formen rustige er altså adjektivets form her, ikke en form af substantivet. tafel: tafel betyder “bord”. Det er substantivet i udtrykket een rustige tafel, altså et bord, der beskrives som roligt. Eksempel: De tafel is groot. – “Bordet er stort.” gereserveerd: Dette er perfektum participium af verbet reserveren (“at reservere”). Med hadden danner det pluskvamperfektum: hadden gereserveerd betyder “havde reserveret”. Eksempel: We hadden een kamer gereserveerd. – “Vi havde reserveret et værelse.” maar: maar forbinder de to dele med en kontrast: “men”. Først beskrives det reserverede bord som roligt; derefter beskrives dit gedeelte anderledes. dit: dit er et demonstrativt pronomen/determiner, der betyder “dette” og står foran gedeelte. I denne konstruktion passer det til ental af et såkaldt het-ord: dit gedeelte. Det identificerer den omtalte del som nærværende eller relevant, men ordet alene angiver ikke mere præcist, hvilken del den er. gedeelte: gedeelte betyder “del” eller her “område”. Sammen med dit bliver det dit gedeelte, “dette område”. I den faste oversættelse er det dette område, der sammenlignes med det forventede. veel: veel betyder “meget” og forstærker sammenligningen luidruchtiger: “meget mere støjende”. Det er ikke selve sammenligningsformen. luidruchtiger: Dette er komparativformen af adjektivet luidruchtig (“støjende”): luidruchtig → luidruchtiger, “støjende” → “mere støjende”. -er viser sammenligning; veel viser, at forskellen er stor. Eksempel: Deze straat is luidruchtiger dan die straat. – “Denne gade er mere støjende end den gade.” dan: dan indleder den del, som komparativen sammenlignes med: “end”. Mønstret er X is ...-er dan Y, “X er mere ... end Y”. verwacht: Dette er perfektum participium af verwachten (“at forvente”). I dan verwacht står det i en forkortet sammenligning, hvor den forventede tilstand eller vurdering er underforstået: “end forventet”. Det siger ikke her, hvem der forventede det. Eksempel: Het is groter dan verwacht. – “Det er større end forventet.” Samlet er strukturen We hadden een rustige tafel gereserveerd, maar dit gedeelte is veel luidruchtiger dan verwacht. Første del betyder, at vi havde reserveret et roligt bord. maar skifter til kontrasten: dette område er meget mere støjende end forventet. Hele ytringen svarer derfor til: “Vi reserverede et roligt bord, men dette område er meget mere støjende end forventet.”

2. Het spijt me; dat gedeelte raakte eerder vol dan we hadden verwacht.

   Det beklager jeg; det område blev fyldt tidligere, end vi havde forventet.

   Het spijt me

   Det beklager jeg

   gedeelte

   område eller del

   raakte

   blev

   vol

   fyldt

   eerder

   tidligere

   we hadden

   vi havde

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er en fast nederlandsk beklagelsesformel. Bogstaveligt knytter den beklagelse til taleren: “det beklager jeg” eller naturligt “jeg er ked af det”. Den kan genbruges som en høflig undskyldning eller beklagelse. Et kort eksempel er: Het spijt me. — “Det beklager jeg.” gedeelte er et intetkønsord, der betyder “del” eller “område” i den relevante sammenhæng. Det kan bruges om en afgrænset del af et sted eller en helhed, for eksempel: Dit gedeelte is rustig. — “Dette område er roligt.” raakte er datidsformen af raken. Her betyder verbet, at området kom til at være i en ny tilstand: det “blev” fyldt. Raken bruges ofte netop om at komme ind i en tilstand, for eksempel Hij raakte gewond. — “Han kom til skade.” Formen raakte angiver datid; den siger ikke i sig selv, hvem der udførte handlingen. vol er et beskrivende ord med betydningen “fyldt”. I raakte vol beskriver det den tilstand, som området kom ind i. Det står i grundform her. Et nyttigt modstykke er leeg — “tom”: De zaal is vol. — “Salen er fyldt.” eerder betyder her “tidligere” og sammenligner tidspunktet med et forventet eller andet referencepunkt. Det er en tidsangivelse, ikke en beskrivelse af hvor fuldt området var. eerder kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der skete før, for eksempel Ik kwam eerder. — “Jeg kom tidligere.” we hadden betyder “vi havde”. hadden er datidsformen af hebben, og we er subjektet “vi”. Sammen med det følgende perfektum participium danner det en fortidsform for noget, der allerede var forventet på det relevante tidligere tidspunkt. Et eksempel er: We hadden tijd. — “Vi havde tid.” verwacht er perfektum participium af verwachten, “forvente”. I hadden verwacht betyder kombinationen “havde forventet”: forventningen ligger før det fortidige sammenligningspunkt. Et eksempel er: We hadden meer mensen verwacht. — “Vi havde forventet flere mennesker.” Samlet betyder dat gedeelte raakte eerder vol “det område blev fyldt tidligere”. dan we hadden verwacht sammenligner dette faktiske tidspunkt med det tidspunkt, som “vi” havde forventet. Hele ytringen betyder derfor: “Det beklager jeg; det område blev fyldt tidligere, end vi havde forventet.” Semikolonet forbinder beklagelsen med forklaringen.

3. Dit bord maakt het moeilijk voor onze groep om elkaar te verstaan.

   Det bliver svært for vores gruppe at høre hinanden ved dette bord.

   Dit

   dette

   bord

   bord

   maakt

   gør

   moeilijk

   svært

   groep

   gruppe

   elkaar te verstaan

   at høre hinanden

   Uddybende forklaring

   Dit betyder “dette” og er et demonstrativt pronomen, der bruges sammen med et entalssubstantiv af intetkøn som bord. Det peger her på bordet i den aktuelle situation. Sammenlign dit bord “dette bord” med deze tafel “dette bord” for et fælleskønssubstantiv. bord betyder “bord”. Flertalsformen er borden: een bord er “et bord”, mens twee borden er “to borde”. I denne sætning er bord ental og fungerer som det, der udløser virkningen. maakt er nutidsformen af maken “at gøre/lave” i tredje person ental. Her bruges den i konstruktionen iets moeilijk maken voor iemand om ... te ...: “at gøre noget svært for nogen at ...”. Andre nutidsformer er for eksempel ik maak “jeg gør/laver” og wij maken “vi gør/laver”. moeilijk betyder “svær(t)” eller “vanskelig(t)”. Det beskriver her, hvor let eller svært det er at udføre handlingen. Modsætningen er makkelijk eller gemakkelijk, “let”. I het moeilijk maken står adjektivet efter het og beskriver situationen som vanskelig. groep betyder “gruppe”. Flertalsformen er groepen. I udtrykket voor onze groep betyder præpositionen voor “for”, og onze betyder “vores”; disse ord gør gruppen til den, som situationen er vanskelig for. onze hører sammen med et substantiv i fælleskøn eller flertal, mens intetkøns-entalsformen er ons, som i ons bord “vores bord”. elkaar te verstaan er en infinitivkonstruktion: te verstaan betyder “at høre/forstå”, og elkaar betyder “hinanden”. Her giver den faste oversættelse betydningen “at høre hinanden”. elkaar bruges gensidigt, når medlemmerne i en gruppe hører de andre medlemmer; det er ikke det samme som et almindeligt personligt pronomen som hen “ham” eller haar “hende”. Et nyt eksempel er Ze proberen elkaar te verstaan. — “De prøver at høre hinanden.” Hele strukturen er Dit bord maakt het moeilijk voor onze groep om elkaar te verstaan. Dit bord er det, der skaber virkningen; maakt het moeilijk siger, at situationen bliver vanskelig; voor onze groep angiver, hvem vanskeligheden gælder; og om elkaar te verstaan angiver den handling, der er vanskelig. Derfor betyder hele ytringen: “Det bliver svært for vores gruppe at høre hinanden ved dette bord.”

4. Ik kan jullie naar een hoektafel verplaatsen waar meer ruimte omheen is.

   Jeg kan flytte jer til et hjørnebord, hvor der er mere plads omkring det.

   Ik kan

   jeg kan

   jullie

   jer

   hoektafel

   hjørnebord

   verplaatsen

   flytte

   waar

   hvor

   meer

   mere

   ruimte

   plads

   omheen

   omkring det

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik og modalverbet kan, nutidsformen af kunnen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” Kan angiver her mulighed eller evne, ikke at handlingen allerede sker. jullie er objektformen med betydningen “jer”. I nederlandsk har jullie samme form som subjekt og objekt: Jullie helpen mij. — “I hjælper mig”, men Ik help jullie. — “Jeg hjælper jer.” I denne sætning er jullie dem, som taleren kan flytte, i overensstemmelse med oversættelsen. naar een hoektafel betyder “til et hjørnebord”. naar angiver retning eller destination, og een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. hoektafel er et sammensat substantiv: hoek “hjørne” + tafel “bord”. I nederlandsk skrives denne type sammensætning som ét ord. verplaatsen betyder “flytte” eller “flytte til et andet sted”. Det er infinitiven efter kan; derfor står den ikke i en bøjet nutidsform. Sammenlign Ik verplaats de stoel. — “Jeg flytter stolen” med Ik kan de stoel verplaatsen. — “Jeg kan flytte stolen.” waar betyder her “hvor” og indleder en relativ ledsætning, der beskriver stedet eller bordet, som der henvises til. I en anden konstruktion kan waar også spørge om et sted, for eksempel Waar woon je? — “Hvor bor du?” meer betyder “mere”. Det er sammenligningsformen af veel “meget/mange”: veel → meer → het meest (“meget/mange” → “mere” → “mest”). Her står meer foran substantivet ruimte og angiver en større mængde end før. ruimte er et substantiv med betydningen “plads” eller “rum”. Her handler det om fysisk plads omkring bordet, ikke om et bestemt rum. Eksempel: Er is genoeg ruimte. — “Der er nok plads.” omheen betyder “omkring det” eller “rundt om det”. I denne sætning henviser det, som den faste oversættelse viser, til hjørnebordet: der er mere plads rundt om bordet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter bordets grammatiske egenskaber. Eksempel: Er staan stoelen omheen. — “Der står stole rundt om det.” is betyder “er” og er nutidsformen af zijn for tredje person ental. I ledsætningen er ruimte subjektet, så verbet står i ental: De ruimte is groot. — “Pladsen er stor.” Hele mønstret er Ik kan + objekt + naar + destination + infinitiv + waar + sammenligning + substantiv + omheen is. Taleren siger altså, at vedkommende kan flytte jer til et hjørnebord, hvor der er mere plads omkring bordet. Den relative ledsætning waar meer ruimte omheen is forklarer, hvilket hjørnebord der menes.

5. Dat zou helpen, zolang onze ober ons nog steeds kan bijhouden.

   Det ville hjælpe, så længe vores tjener stadig kan følge med os.

   Dat

   det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   zolang

   så længe

   onze

   vores

   ober

   tjener

   ons

   os

   nog steeds

   stadig

   kan

   kan

   bijhouden

   følge med

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk pronomen, der her fungerer som subjekt og betyder “det”. I denne sammenhæng peger det på den relevante foreslåede handling eller løsning, uden at selve pronomenet angiver en person. Eksempel: Dat is goed. — “Det er godt.” zou er en form af zullen og bruges her til en hypotetisk eller betinget mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det zou helpen, “ville hjælpe”. Eksempel: Dat zou werken. — “Det ville virke.” helpen er infinitivformen “hjælpe”. Efter en modal form som zou står hovedverbet i infinitiv. Den tilsvarende nutidsform er for eksempel ik help — “jeg hjælper”. zolang indleder en tidsmæssig betingelse og betyder “så længe”. Det, der følger efter, beskriver den betingelse, som skal være opfyldt. Eksempel: Blijf hier zolang het regent. — “Bliv her, så længe det regner.” onze er et possessivt ord foran et substantiv og betyder “vores”. Det knytter ejerskab eller tilhørsforhold til ober; her er det altså “vores tjener”. Formen onze bruges blandt andet foran flertalsord og foran entalsord med fælles køn; man kan ikke vælge formen ud fra singularis alene. ober er et substantiv for en tjener på en restaurant. Eksempel: De ober komt terug. — “Tjeneren kommer tilbage.” ons er objektsformen “os”. Her er det objekt for bijhouden, og den faste oversættelse identificerer gruppen som den, tjeneren skal følge med. Den adskiller sig fra subjektformen wij: Wij zien hem. — “Vi ser ham.” nog steeds betyder “stadig” og markerer, at situationen fortsætter. Det modificerer her muligheden for, at tjeneren kan følge med os: tjeneren kan fortsat gøre det. kan er nutidsformen af kunnen for tredje person ental: “kan”. Subjektet er onze ober, så formen passer til én tjener. Efter kan står infinitiven bijhouden. bijhouden er et sammensat nederlandsk verbum, der her betyder “følge med” eller “holde trit med” nogen. Det er ikke blot det generelle “holde”; objektet ons viser, hvem tjeneren skal følge med. I en anden brug kan bijhouden også betyde at holde noget ajour, for eksempel Ik houd mijn administratie bij. — “Jeg holder mit regnskab ajour.” Hele strukturen er Dat zou helpen, zolang ...: “Det ville hjælpe, så længe ...”. I betingelsesleddet er onze ober subjekt, kan angiver tjenerens mulighed, bijhouden beskriver handlingen, og ons er dem, han skal følge med. Hele udsagnet betyder derfor: “Det ville hjælpe, så længe vores tjener stadig kan følge med os.”

6. Dezelfde ober bedient die hoek, dus de bediening zou gewoon door moeten lopen.

   Den samme tjener betjener det hjørne, så betjeningen burde fortsætte som planlagt.

   Dezelfde

   samme

   ober

   tjener

   bedient

   betjener

   die

   den/det dér

   hoek

   hjørne

   dus

   så

   bediening

   betjening

   zou

   burde

   gewoon

   bare

   door moeten lopen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Dezelfde betyder her “den samme” og står foran ober. Det er formen af dezelfde, der bruges ved et bestemt de-ord i ental; ved et het-ord i ental bruges hetzelfde. Eksempel: dezelfde stoel — “den samme stol”. ober betyder “tjener” i betydningen en person, der serverer. Flertal er obers. Eksempel: De ober komt. — “Tjeneren kommer.” bedient betyder her “betjener”. Det er nutidsformen af bedienen med et entalsgrundled: de ober bedient. Infinitiven bedienen kan genbruges efter andre personer: Wij bedienen de gasten. — “Vi betjener gæsterne.” die betyder her “det” i det hjørne” og peger på et bestemt de-ord i ental. Formen bruges ikke, fordi referenten nødvendigvis er tæt på; den grammatiske form hænger sammen med hoek, som er et de-ord. Ved et entals-het-ord bruges dat, fx dat huis` — “det hus”. hoek betyder “hjørne”. Flertalsformen er hoeken. Eksempel: De tafel staat in de hoek. — “Bordet står i hjørnet.” dus binder en følge til det foregående og betyder “så” eller “derfor”. Her markerer det, at den næste påstand følger af, at den samme tjener betjener hjørnet. bediening betyder her “betjening” eller den service, gæsterne modtager. Det er et selvstændigt navneord, ikke den handlende tjener; personen er ober, mens servicen er bediening. Eksempel: De bediening is snel. — “Betjeningen er hurtig.” zou er formen af zullen, der her indgår i en forsigtig eller forventet formulering. Sammen med infinitiven moeten giver zou moeten betydningen “burde” eller “skulle forventes at”. Formen zou er ental; flertal har zouden. Eksempel: Het zou moeten werken. — “Det burde virke.” gewoon betyder her “bare” eller “som normalt”. Det dæmper ikke selve forventningen i zou moeten, men fremstiller fortsættelsen som ukompliceret eller normal. door moeten lopen er en kombination af doorlopen (“fortsætte”) og moeten (“måtte/skulle”). I denne konstruktion står door og lopen adskilt, fordi modalverbet moeten kommer imellem: zou ... door moeten lopen. Den samlede betydning er, at noget bør fortsætte. Eksempel: De les moet doorlopen. — “Undervisningen skal fortsætte.” Samlet består sætningen af Dezelfde ober bedient die hoek: “Den samme tjener betjener det hjørne.” dus indleder følgen, og de bediening zou gewoon door moeten lopen betyder, at betjeningen derfor burde fortsætte som planlagt. Hele udsagnet er: “Den samme tjener betjener det hjørne, så betjeningen burde fortsætte som planlagt.”

7. Dan laten we ons verplaatsen voordat iedereen gaat zitten.

   Så lad os flytte, før alle sætter sig.

   Dan

   så

   laten we

   lad os

   ons verplaatsen

   flytte os

   voordat

   før

   iedereen

   alle

   gaat zitten

   sætter sig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne handling til det foregående. Det kan også bruges om tidspunktet “så/da”, men her er funktionen at føre til næste skridt. laten we er en fast måde at foreslå noget på: “lad os …”. we er subjektet, mens laten står i nutidsformen af laten og indgår i opfordringskonstruktionen laten we + infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” ons verplaatsen betyder her “flytte os”. verplaatsen er grundformen og betyder at flytte noget eller nogen; med det refleksive pronomen ons bliver betydningen, at vi selv flytter os. Pronomenet ons passer til we i konstruktionen: we verplaatsen ons — “vi flytter os”. Eksempel: We verplaatsen ons naar buiten. — “Vi flytter os udenfor.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der står efter voordat, beskriver den handling, som endnu ikke skal være sket, når den første handling udføres. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” iedereen betyder “alle” i betydningen “enhver person” eller “alle personer samlet”. Formen behandles grammatisk som ental, hvilket ses i iedereen gaat, ikke en flertalsform. Det er ikke det samme som alle i enhver grammatisk sammenhæng: iedereen fokuserer på hver person i gruppen, mens alle kan stå direkte foran et flertalsord, for eksempel alle mensen — “alle mennesker”. gaat zitten betyder “sætter sig” eller mere bogstaveligt “går i gang med at sidde”. gaat er nutidsformen af gaan for tredjeperson ental, og zitten er infinitiven. Konstruktionen gaan + infinitiv kan angive, at handlingen begynder eller er den næste handling; her er den faste, naturlige betydning “sætte sig”. Eksempel: De kinderen gaan zitten. — “Børnene sætter sig.” Samlet består sætningen af forslaget laten we ons verplaatsen — “lad os flytte os” — efterfulgt af tidsledsætningen voordat iedereen gaat zitten — “før alle sætter sig”. Hele betydningen er derfor: “Så lad os flytte os, før alle sætter sig.”

8. Ik laat de tafel nu opnieuw klaarmaken.

   Jeg får bordet gjort klar igen nu.

   Ik

   jeg

   laat

   lader/får til at ske

   tafel

   bord

   nu

   nu

   opnieuw

   igen

   klaarmaken

   gøre klar

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental og fungerer som subjekt: den, der får noget til at ske. Det svarer til jeg her. I andre roller bruges for eksempel mij, men subjektformen er ik. laat er nutidsformen af laten. Her bruges det i en kausativ konstruktion sammen med infinitiven klaarmaken: subjektet sørger for, at noget bliver udført, uden at sætningen siger, at subjektet selv udfører handlingen. Det er altså ikke det samme som Ik maak de tafel klaar — »Jeg gør bordet klar«. tafel betyder »bord«. Det er et tælleligt navneord med artiklen de: de tafel, flertal de tafels. I denne sætning er de tafel det, som handlingen med at gøre klar gælder. Artiklen de angiver her den bestemte form, ikke et antal. nu betyder »nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke, hvem der får handlingen udført, eller hvad handlingen består i. opnieuw betyder »igen« eller »på ny«. Det viser, at det at gøre bordet klart gentages. Det er en gentagelsesmarkerende adverbialbestemmelse, mens nu angiver tidspunktet. klaarmaken er infinitiven af det sammensatte verbum klaarmaken, »at gøre klar« eller »at klargøre«. Det består af klaar (»klar«) og maken (»gøre/lave«), men som verbum læres det bedst som den samlede enhed. I konstruktionen med laten står infinitiven uden te: Ik laat de tafel klaarmaken — »Jeg får bordet gjort klar«. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik er den, der sørger for handlingen; laat markerer, at handlingen får nogen eller noget til at blive udført; de tafel er det, der gøres klar; nu placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt; og opnieuw viser, at den gentages. Derfor betyder hele ytringen: »Jeg får bordet gjort klar igen nu.« Konstruktionen kan genbruges med andre genstande, for eksempel Ik laat de kamer schoonmaken — »Jeg får værelset gjort rent«.