Specifik feedback om timingen mellem retter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De maaltijd was aangenaam, maar de timing tussen de gangen voelde ongelijkmatig.

   Måltidet var en god oplevelse, men tiden mellem retterne føltes ujævn.

   maaltijd

   måltid

   was

   var

   aangenaam

   behagelig

   maar

   men

   timing

   timing

   tussen

   mellem

   gangen

   retterne

   voelde

   føltes

   ongelijkmatig

   ujævn

   Uddybende forklaring

   maaltijd betyder her “måltid”. Det er et substantiv med flertal maaltijden; den bestemte form i ental er de maaltijd. Eksempel: De maaltijd is klaar. — “Måltidet er klar.” was er datidsformen af zijn (“at være”) i denne sætning. Den bruges her med det entallige subjekt de maaltijd: De maaltijd was aangenaam. — “Måltidet var behageligt.” aangenaam beskriver måltidet som behageligt eller rart. Det kan også stå efter andre former af zijn, for eksempel De sfeer is aangenaam. — “Stemningen er behagelig.” maar forbinder to dele med en kontrast og betyder “men”. Det ændrer ikke i sig selv den grammatiske tid eller subjektet i den følgende del. timing er et substantiv, der her betegner måden eller rytmen, som tiden forløber på. I nederlandsk bruges det ofte om, hvor godt tidspunkter eller intervaller passer sammen. Eksempel: De timing was goed. — “Timingen var god.” tussen betyder “mellem” og står her foran det, som afgrænser intervallet. Mønstret tussen X en Y betyder “mellem X og Y”; i den faste sætning angiver tussen de gangen intervallet mellem retterne. gangen er flertalsformen med bestemt artikel af gang. I denne sammenhæng betyder gang en ret eller servering i et måltid, så de gangen betyder “retterne”. Det er ikke den almindelige betydning “gang” som passage. Eksempel: De gangen kwamen één voor één. — “Retterne kom én efter én.” voelde er datidsformen af voelen (“at føle”). Her har det de timing som subjekt, så betydningen er, at timingen oplevedes på en bestemt måde. Voelen kan også bruges om fysisk fornemmelse, for eksempel Ik voel de wind. — “Jeg mærker vinden.” ongelijkmatig beskriver noget, der ikke forløber jævnt eller regelmæssigt. Her fungerer det som beskrivelse efter voelde: timingen føltes ujævn. Det er ikke selve retterne, der beskrives som ujævne. Samlet består udsagnet af en positiv første del, De maaltijd was aangenaam (“Måltidet var behageligt”), efterfulgt af kontrasten maar. Derefter specificerer de timing tussen de gangen, at det er tidsforløbet mellem retterne, der vurderes, og voelde ongelijkmatig siger, at dette tidsforløb oplevedes som ujævnt. Hele betydningen er derfor: “Måltidet var en god oplevelse, men tiden mellem retterne føltes ujævn.”

2. Het spijt me dat het tempo van de bediening de maaltijd in de weg zat.

   Det er jeg ked af, at serveringstempoet kom i vejen for måltidet.

   Het spijt me

   Det er jeg ked af

   tempo

   tempo

   bediening

   betjening

   maaltijd

   måltid

   in de weg zat

   stod i vejen

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er en fast nederlandsk måde at sige «det er jeg ked af» eller «jeg beklager» på. spijt er knyttet til verbet spijten; i denne faste konstruktion står het som grammatisk subjekt, mens me angiver den person, der føler beklagelsen. Konstruktionen kan efterfølges af dat og en ledsætning. Eksempel: Het spijt me dat ik te laat ben. — Det er jeg ked af, at jeg er forsinket. tempo betyder tempo eller hastighed. Her er det tempoet, altså hvor hurtigt eller langsomt noget foregår, der beskrives. Sammensætningen het tempo van ... betyder «tempoet i ...» eller «...s tempo». Eksempel: Het tempo was te hoog. — Tempoet var for højt. bediening betyder betjening eller servering. I denne sammenhæng handler det om den service, som personalet yder under et måltid. de bediening er et navneordsudtryk; artiklen de hører til navneordet og viser ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De bediening was vriendelijk. — Betjeningen var venlig. maaltijd betyder måltid. Formen de maaltijd er ental med den bestemte artikel de; flertalsformen er maaltijden. Eksempel: De maaltijd begint om zeven uur. — Måltidet begynder klokken syv. in de weg zitten er en fast vending, der betyder «at stå i vejen» eller «at hindre». I den observerede form er zat datidsformen af zitten; fordi hele verballeddet står i en ledsætning, kommer zat til sidst i in de weg zat. Her er det tempoet, der står i vejen for måltidet, og de maaltijd er det, som påvirkes. Datidsformen viser situationen som noget, der fandt sted på det omtalte tidspunkt. Eksempel: De regen zat ons in de weg. — Regnen stod i vejen for os. Samlet består sætningen af beklagelsesudtrykket Het spijt me, ledsætningen med dat, og indholdet het tempo van de bediening de maaltijd in de weg zat. Den betyder derfor: «Det er jeg ked af, at serveringstempoet kom i vejen for måltidet.»

3. Ik begrijp dat het druk was.

   Jeg forstår, at der var travlt.

   begrijp

   forstår

   dat

   at

   druk

   travlt

   was

   var

   Uddybende forklaring

   begrijp betyder her “forstår”. Det er nutidsformen i 1. person ental af begrijpen (“at forstå”): ik begrijp, jij begrijpt, hij begrijpt. Eksempel: Ik begrijp de vraag. — “Jeg forstår spørgsmålet.” dat indleder her en ledsætning og svarer til “at”. Det forbinder Ik begrijp med det indhold, som personen forstår. Eksempel: Ik weet dat hij komt. — “Jeg ved, at han kommer.” druk betyder her “travlt” eller “hektisk”. I udtrykket het is druk / het was druk beskriver det en situation med meget aktivitet; het er et formelt, upersonligt subjekt og identificerer ikke en bestemt person. druk er et adjektiv og får ikke en særskilt form på grund af dette udtryk. Eksempel: Het is druk in de stad. — “Der er travlt i byen.” was betyder “var” her. Det er datidsformen i 3. person ental af zijn (“at være”): is i nutid, was i datid. Sammen med het og druk danner det het was druk — “der var travlt”. Eksempel: Het was koud. — “Det var koldt.” Sætningen bygges således op: Ik begrijp (“jeg forstår”) + dat (“at”) + ledsætningen het druk was (“der var travlt”). På nederlandsk står det finitte verbum was sidst i denne ledsætning. Hele betydningen er derfor: “Jeg forstår, at der var travlt.”

4. Maar een paar gangen kwamen te snel na elkaar en andere lieten op zich wachten.

   Men nogle få retter kom for tæt på hinanden, mens andre lod vente på sig.

   Maar

   men

   een paar

   nogle få; et par

   gangen

   retter

   kwamen

   kom

   snel

   hurtigt

   na elkaar

   efter hinanden

   andere

   andre

   lieten … op zich wachten

   lod vente på sig

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og markerer en modsætning til det foregående udsagn. Det står først i sætningen og knytter denne observation til den tidligere forklaring. een paar betyder “nogle få” eller “et par”. Det angiver en lille, ubestemt mængde, men ikke nødvendigvis præcis to. Eksempel: een paar minuten betyder “nogle få minutter”. gangen betyder her “retterne” eller “serveringerne” i et måltid. Det er flertal af gang, som i denne betydning betegner én ret eller én servering i en rækkefølge. Eksempel: De eerste gang was koud. — “Den første ret var kold.” kwamen er datidsformen af komen (“at komme”) for flertal. Her beskriver den, at nogle retter kom eller blev serveret på de omtalte tidspunkter. Formen kwam bruges med ental, mens kwamen bruges med flertal: De gang kwam — “Retten kom”; De gangen kwamen — “Retterne kom.” snel betyder her “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt retterne kom i forhold til hinanden. Det er et adverbium i denne brug og ændres ikke efter gangen. Eksempel: De bus kwam snel. — “Bussen kom hurtigt.” na elkaar er en genanvendelig tidslig konstruktion, der betyder “efter hinanden” eller “den ene efter den anden”. I te snel na elkaar betyder te snel “for hurtigt”, så retterne kom med for kort mellemrum. Eksempel: De berichten kwamen na elkaar. — “Beskederne kom efter hinanden.” andere betyder “andre” og står her alene som et pronomen for andre retter eller serveringer. Formen er flertal i denne brug. Eksempel: Sommige kamers zijn groot, andere zijn klein. — “Nogle værelser er store, andre er små.” lieten ... op zich wachten er den faste konstruktion “lod vente på sig”. lieten er datidsformen af laten (“at lade”) for flertal. Den sammenhængende konstruktion er iets laat op zich wachten: noget lader vente på sig, altså bliver forsinket eller ikke kommer hurtigt. I sætningen er andere det flertalsled, der svarer til lieten, mens op zich wachten afslutter udtrykket. Eksempel: De antwoorden lieten op zich wachten. — “Svarene lod vente på sig.” Samlet betyder sætningen: “Men nogle få retter kom for hurtigt efter hinanden, mens andre lod vente på sig.” Den første del beskriver for korte intervaller mellem nogle serveringer; den anden del beskriver en kontrasterende gruppe serveringer, som ikke kom hurtigt og derfor lod vente på sig. Konstruktionen een paar ... en andere ... kan genbruges til at sammenligne to dele af samme gruppe.

5. Dat had beter voor de hele tafel gecoördineerd moeten worden.

   Det burde have været bedre koordineret for hele bordet.

   Dat

   det

   had

   havde

   beter

   bedre

   voor

   for

   hele

   hele

   tafel

   bord

   gecoördineerd

   koordineret

   moeten worden

   skulle blive

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for den situation eller handling, der omtales. Den præcise grammatiske rolle er vigtigere end at gætte én bestemt genstand: dat er den neutrale form, mens die bruges i andre sammenhænge, blandt andet med fælles køn eller flertal. had er en form af hebben (“have”). Sammen med den efterfølgende infinitivskonstruktion placerer den den ikke-realiserede vurdering i fortiden. En nyttig kæde er hebben – had – “havde”. beter er komparativformen af goed (“god”): goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). Her betyder den, at koordineringen burde have været bedre end den faktisk var eller end det konstaterede resultat. voor betyder her “for” og markerer, hvem eller hvad ordningen var tænkt til: voor de hele tafel svarer til “for hele bordet”. hele betyder “hele” og står foran tafel. Det angiver, at der menes bordet som helhed, ikke kun en del af det. Andre former i samme mønster kan være heel foran et intetkønsord i ental og hele i andre almindelige nominale kombinationer; den konkrete form skal læres sammen med den nominale konstruktion. tafel betyder “bord”. I denne sammenhæng kan bordet forstås som den gruppe eller servering, der hører sammen ved bordet; den faste danske oversættelse angiver “hele bordet”. Som et enkelt eksempel: De tafel is groot. – “Bordet er stort.” gecoördineerd er perfektum participium af coördineren (“koordinere”). Det beskriver her det, der skulle have været gjort ved ordningen: den skulle være koordineret. I en passiv konstruktion står participiet sammen med hjælpeverber, som i worden gecoördineerd (“blive koordineret”) eller den her brugte fortidskonstruktion. moeten worden er den nederlandske del af mønstret “skulle/burde blive”. moeten udtrykker nødvendighed eller det, der burde ske, mens worden danner passiv: noget bliver gjort, i stedet for at en aktør fremstilles som den, der gør det. I kombinationen had ... moeten worden placeres den forventede eller nødvendige passive handling i fortiden: “burde have været ...”. Samlet giver rækkefølgen Dat had beter + voor de hele tafel + gecoördineerd moeten worden betydningen: “Det burde have været bedre koordineret for hele bordet.” Den passive form lader selve koordineringen være i fokus; sætningen angiver ikke, hvem der skulle have koordineret den. I den givne sammenhæng passer det til, at nogle retter kom for hurtigt efter hinanden, mens andre lod vente på sig.

6. Ik vraag niet om iets extra's.

   Jeg beder ikke om noget ekstra.

   vraag … om

   beder om

   niet

   ikke

   iets

   noget

   extra's

   ekstra eller yderligere

   Uddybende forklaring

   vraag ... om er en fast konstruktion med betydningen at bede om noget. vraag er 1. person ental i nutid af vragen — altså “jeg spørger” eller, med om, “jeg beder om”. Formen for 1. person ental er ik vraag; sammenlign med jij vraagt og infinitiven vragen. Eksempel: Ik vraag om hulp. — “Jeg beder om hjælp.” niet benægter udsagnet. Her står det efter det finitte udsagnsord vraag og før om-leddet: Ik vraag niet om ... betyder “Jeg beder ikke om ...”. Det er ikke niet, der betyder “noget”; det ændrer hele anmodningen til en benægtelse. iets er et ubestemt pronomen med betydningen “noget”. I kombinationen niet ... iets bliver meningen her “ikke noget” eller naturligt på dansk “ikke noget som helst” i den nægtede anmodning. Et nært modstykke er niets, “ingenting”, men den faste form i denne sætning er iets inden for den benægtede konstruktion. extra's betyder her “ekstra” eller “noget yderligere”. Det er adjektivet extra brugt substantiveret efter iets; endelsen -s skrives med apostrof, fordi grundformen ender på en vokal. I udtrykket iets extra's betyder det samlet “noget ekstra”. Eksempel: Wil je iets extra's? — “Vil du have noget ekstra?” Samlet består sætningen af Ik (“jeg”), vraag ... om (“beder om”), benægtelsen niet, og objektet iets extra's (“noget ekstra”). Derfor betyder Ik vraag niet om iets extra's. “Jeg beder ikke om noget ekstra.”

7. Ik wilde alleen dat je wist wat er was gebeurd.

   Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.

   Ik

   jeg

   wilde

   ville; ønskede

   alleen

   bare; kun

   dat

   at

   je

   du

   wist

   vidste

   wat

   hvad

   er

   ekspletivt element i konstruktionen

   was gebeurd

   var sket

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet i hovedsætningen. Det er 1. person ental. Over for det står je, som betyder “du” i denne sætning. wilde er datidsformen af willen (“ville; ønske”). Her udtrykker den et ønske i fortiden: “ville gerne” eller “ønskede”. Eksempel: Ik wilde helpen. — “Jeg ville gerne hjælpe.” alleen betyder her “bare” eller “kun” og afgrænser ønsket. Det kan også betyde “alene” i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. dat indleder her en ledsætning og betyder “at”. Mønstret Ik wilde dat ... kan genbruges som “Jeg ville gerne have, at ...”. Her er dat en konjunktion, ikke et demonstrativt ord med betydningen “det”. je betyder “du” og fungerer her som subjekt for wist. Det er den almindelige uformelle 2. personsform i ental i denne sætning. Funktionen som subjekt ses af, at je er den, der skulle vide noget. wist er en datidsform af weten (“vide; kende til”). Formen wist er ikke kun en 2. personsform: den bruges også med andre entals-subjekter i datid. Her viser je sammen med formen, at betydningen er “du vidste”. Eksempel: Ik wist het niet. — “Jeg vidste det ikke.” wat betyder “hvad” og indleder her et indirekte spørgsmål: det, der skulle vides, er hvad der var sket. Sammenlign Wat gebeurde er? — “Hvad skete der?” — med Ik weet wat er gebeurde. — “Jeg ved, hvad der skete.” er er her et nederlandsk grammatisk element i konstruktionen wat er was gebeurd. Det henviser ikke alene til en bestemt ting og skal ikke oversættes isoleret som det danske er; den samlede konstruktion svarer her til “hvad der var sket”. was gebeurd er pluskvamperfektum af gebeuren (“ske; hænde”): was er datid af hjælpeverbet zijn, og gebeurd er perfektum participium af gebeuren. Sammen betyder de “var sket” og fremstiller hændelsen som tidligere end det fortidige perspektiv. I denne ledsætning står hjælpeverbet før participiet: wat er was gebeurd. Samlet består ytringen af Ik wilde alleen (“Jeg ville bare”) + dat je wist (“at du skulle vide”) + wat er was gebeurd (“hvad der var sket”). Den faste oversættelse er derfor: “Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.” Ytringen udtrykker et afgrænset fortidigt ønske om, at den anden person skulle kende oplysningerne om den tidligere hændelse.

8. Ik waardeer de details, omdat ze wijzen op een serviceprobleem dat we kunnen oplossen.

   Jeg sætter pris på detaljerne, for de peger på et serviceproblem, som vi kan løse.

   Ik waardeer

   jeg sætter pris på

   de details

   detaljerne

   omdat

   fordi

   ze

   de

   wijzen op

   pege på

   een serviceprobleem

   et serviceproblem

   dat

   som

   we kunnen

   vi kan

   oplossen

   løse

   Uddybende forklaring

   Ik waardeer betyder her «jeg sætter pris på». waarderen er grundformen; waardeer er nutidsformen med subjektet ik. Verbet kan også bruges om at værdsætte noget mere generelt, for eksempel: Ik waardeer je hulp. — «Jeg sætter pris på din hjælp.» de details betyder «detaljerne». details er flertal af detail, og de bruges her med dette flertalsord. I nederlandsk kan de også stå foran mange entalsord, mens het bruges med bestemte entalsord af en anden grammatisk type; flertal har de. omdat betyder «fordi» og indleder en årsagsbisætning. I en sådan bisætning står det finitte verbum typisk senere: omdat ze wijzen op ... — «fordi de peger på ...». Det er anderledes end hovedsætningens normale verbplacering. ze betyder her «de» og er subjektet i bisætningen. Den konkrete reference er detaljerne, som den faste oversættelse og sammenhængen angiver. ze kan i andre sammenhænge også være en anden pronomentype, men her er det et flertalspronomen for dette subjekt. wijzen op betyder «pege på». Det er et fast verbum med præpositionen op; grundformen er wijzen op, og wijzen er den form, der bruges med flertalssubjektet ze. Eksempel: De cijfers wijzen op een probleem. — «Tallene peger på et problem.» een serviceprobleem betyder «et serviceproblem». serviceprobleem er et sammensat substantiv, dannet af service og probleem; den bestemte form er het serviceprobleem, fordi probleem er et intetkønsord. een markerer ubestemthed her, ikke et særskilt taludsagn. dat betyder her «som» og indleder den relative ledsætning, der beskriver een serviceprobleem. Formen dat passer til dette entalsord af intetkøn; ved et flertalsord eller et de-ord bruges normalt die i samme funktion. Eksempel: Ik ken het probleem dat we bespreken. — «Jeg kender problemet, som vi diskuterer.» we kunnen betyder «vi kan». we er den ubetonede form af wij, og kunnen er nutidsformen af det modale verbum kunnen med subjektet we. Et modalverbum følges af et infinitiv, som her står til sidst i ledsætningen. oplossen betyder «løse». Det er infinitiven efter kunnen; verbets grundform er også oplossen. Det bruges om at bringe et problem til en løsning, for eksempel: We kunnen dit probleem oplossen. — «Vi kan løse dette problem.» Hele sætningen bygges sådan: Ik waardeer de details siger, at taleren sætter pris på detaljerne. omdat indleder forklaringen på hvorfor: ze wijzen op een serviceprobleem — detaljerne peger på et serviceproblem. Den relative ledsætning dat we kunnen oplossen føjer til, at dette er et problem, som vi kan løse. Samlet betyder sætningen: «Jeg sætter pris på detaljerne, for de peger på et serviceproblem, som vi kan løse.»

9. Het personeel bleef de hele tijd beleefd, dus het lijkt meer een operationeel probleem dan iets persoonlijks.

   Personalet var høfligt hele tiden, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.

   personeel

   personale

   bleef

   forblev

   de hele tijd

   hele tiden

   beleefd

   høflig

   dus

   så

   lijkt

   virker

   meer

   mere

   operationeel

   driftsmæssig

   probleem

   problem

   dan

   end

   iets

   noget

   persoonlijks

   personligt

   Uddybende forklaring

   personeel betyder her “personale” og er et kollektivt navneord. I het personeel står verbet derfor i ental: het personeel bleef. Et nyttigt eksempel er Het personeel werkt vandaag. — “Personalet arbejder i dag.” bleef er datidsformen af blijven, “at blive/forblive”. Her betyder den, at personalet forblev høfligt gennem den omtalte periode; den betyder ikke nødvendigvis, at personalet blev et nyt sted. Eksempel: Zij bleef rustig. — “Hun forblev rolig.” de hele tijd er et tidsudtryk, “hele tiden”. de hører til det faste udtryk, og hele betyder her “hele” foran tijd, “tid”. beleefd betyder “høflig” og beskriver personalets måde at opføre sig på. Formen er her den samme som grundformen; den kan også stå efter et substantiv, for eksempel een beleefde medewerker — “en høflig medarbejder”. dus forbinder en konklusion med det, der kommer før: “så” eller “derfor”. Her markerer det, at vurderingen bagefter følger af observationen om personalets høflighed. lijkt er nutidsformen i tredje person ental af lijken, “at virke/se ud til”. Den faste konstruktion het lijkt ... svarer ofte til “det virker ...” eller “det ser ud til ...”. Eksempel: Het lijkt eenvoudig. — “Det virker enkelt.” meer betyder “mere” og indgår her i sammenligningen meer ... dan ..., “mere ... end ...”. Det sammenligner de to forklaringer, der kommer bagefter; meer er ikke en del af betydningen “problem” alene. operationeel betyder “driftsmæssig” eller “operationel” og beskriver probleem. Det står foran substantivet i een operationeel probleem. Formen er ikke en bøjning af probleem; operationeel er adjektivet, mens probleem er navneordet. probleem betyder “problem”. I een operationeel probleem er det den første mulighed i sammenligningen. een markerer et ubestemt substantiv, men hævder ikke i sig selv et bestemt antal. dan betyder “end” i sammenligningsmønstret meer ... dan .... Mønstret kan genbruges sådan: Dit is meer een detail dan een fout. — “Dette er mere en detalje end en fejl.” iets er et ubestemt pronomen, “noget”. Det angiver ikke her, hvad den personlige ting konkret er, og iets er ikke i sig selv en talangivelse. persoonlijks betyder her “personligt” i udtrykket iets persoonlijks, “noget personligt”. Grundformen er persoonlijk; endelsen -s bruges, fordi adjektivet står efter iets og fungerer som en selvstændig beskrivelse af noget. Sammenlign iets nieuws — “noget nyt”. Hele sætningen bygges sådan: Het personeel bleef de hele tijd beleefd — “Personalet forblev høfligt hele tiden.” dus indleder konklusionen, og het lijkt meer een operationeel probleem dan iets persoonlijks betyder “så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.” Den samlede betydning er derfor: Personalets vedvarende høflighed peger på, at situationen vurderes som et driftsproblem snarere end noget personligt.

10. Ik zal de manager op dat onderscheid wijzen.

    Jeg gør lederen opmærksom på den forskel.

    Ik zal

    jeg vil

    manager

    leder

    wijzen

    pege

    onderscheid

    forskel

    Uddybende forklaring

    Ik zal betyder her “jeg vil”. zal er første person ental af zullen og står sammen med infinitiven wijzen. Konstruktionen ik zal + infinitiv bruges blandt andet om noget, taleren vil gøre eller forpligter sig til at gøre. Eksempel: Ik zal morgen bellen. — “Jeg ringer i morgen” eller “Jeg vil ringe i morgen.” manager betyder her “leder”. Det er et låneord, som i nederlandsk normalt bruges med artiklen de: de manager. I den faste sætning er de manager den person, som taleren vil gøre opmærksom på noget. wijzen betyder grundlæggende “pege” eller “vise”. Her indgår det i den genanvendelige konstruktion iemand op iets wijzen: “gøre nogen opmærksom på noget” eller “påpege noget over for nogen”. wijzen er infinitiven efter zal; den bærer derfor ikke selv person- eller tidsbøjningen i denne sætning. Eksempel: Ik wijs hem op de fout. — “Jeg gør ham opmærksom på fejlen.” op dat onderscheid: op hører sammen med wijzen i konstruktionen iemand op iets wijzen. dat bruges her foran et bestemt entalsord af intetkøn, og onderscheid er netop et intetkønsord: het onderscheid, “skellet/forskellen”. onderscheid betegner her den bestemte forskel eller sondring, som oversættelsen gengiver som “den forskel”. verschil er også et almindeligt nederlandsk ord for “forskel”, men valget afhænger af den konkrete formulering. Samlet følger sætningen mønstret Ik zal + iemand + op iets wijzen: Ik zal de manager op dat onderscheid wijzen. Det giver betydningen “Jeg vil gøre lederen opmærksom på den forskel.”