Bekræfte forsinkelsen og finde et sted at vente | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De omroep zegt dat er vertraging is, maar niet waarom.

   Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.

   omroep

   meddelelsen

   zegt

   siger

   vertraging

   forsinkelse

   is

   er

   niet waarom

   ikke hvorfor

   Uddybende forklaring

   omroep betyder her “meddelelsen” eller den udsendende meddelelse. Ordet kan i andre sammenhænge betegne en radio- eller tv-virksomhed, men den faste oversættelse viser, at det her skal forstås som selve meddelelsen. Eksempel: De omroep is kort. — “Meddelelsen er kort.” zegt er nutidsformen af zeggen — “at sige”. Formen bruges med et entalsgrundled som de omroep; med et flertalsgrundled bruges nutidsformen zeggen. Eksempel: De omroep zegt dat de trein komt. — “Meddelelsen siger, at toget kommer.” vertraging betyder “forsinkelse”. Det er et navneord, og i er vertraging indgår det i udtrykket “der er forsinkelse”. Eksempel: Er is vertraging. — “Der er forsinkelse.” is er nutidsformen af zijn — “at være”. Her bruges den sammen med er i mønstret er is ... for at præsentere, at noget findes eller forekommer: er is vertraging betyder “der er en forsinkelse”. is er ental; flertalsformen er zijn, som i Er zijn problemen. — “Der er problemer.” niet waarom betyder “ikke hvorfor”. waarom spørger efter årsagen, mens niet nægter udsagnet. Sammen med det underforståede gentagede zegt betyder slutningen, at meddelelsen ikke siger, hvorfor forsinkelsen er der. Eksempel: Ik weet niet waarom. — “Jeg ved ikke hvorfor.” Hele sætningen bygges sådan: De omroep zegt — “Meddelelsen siger” — efterfulgt af dat er vertraging is — “at der er en forsinkelse”. maar betyder “men” og indleder kontrasten; niet waarom tilføjer, at årsagen ikke bliver sagt. Samlet betyder sætningen: “Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.”

2. Ik denk dat ze de trein controleren voordat ze mensen laten instappen.

   Jeg tror, de tjekker toget, før de lader folk stige om bord.

   denk

   tror

   trein

   tog

   controleren

   kontrollere

   voordat

   før

   mensen

   folk, mennesker

   laten instappen

   lade nogen stige om bord

   Uddybende forklaring

   denk betyder her “tror” og er nutidsformen af denken (“at tænke”/“at tro”) med subjektet ik: ik denk = “jeg tror”. I denne konstruktion efterfølges det af dat og en ledsætning: Ik denk dat ... = “Jeg tror, at ...”. Eksempel: Ik denk dat hij komt. — “Jeg tror, at han kommer.” trein betyder “tog”. Formen er ental; flertallet er treinen. Med de får vi de trein = “toget”. Eksempel: De trein vertrekt. — “Toget afgår.” controleren betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Det er infinitivformen og også nutidsformen med et flertalssubjekt, som i ze controleren = “de kontrollerer”. I ledsætningen efter dat står verbet her efter subjektet: dat ze de trein controleren = “at de tjekker toget”. Eksempel: We controleren de deur. — “Vi tjekker døren.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker tidligere end en anden. I voordat ze ... er ze subjektet i denne ledsætning. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” mensen betyder “folk” eller “mennesker”. Det er flertalsformen af mens (“menneske”); mensen kan derfor bruges uden at angive et bestemt antal. Her er mensen den gruppe, som får lov til at stige om bord. laten instappen betyder her “lade folk stige om bord”. laten har betydningen “lade eller tillade, at nogen gør noget”, og instappen betyder “stige ind/om bord”. I mønstret iemand laten + infinitiv er iemand den person, der udfører den anden handling: Ze laten de kinderen instappen. — “De lader børnene stige om bord.” Instappen er en infinitiv; det adskiller sig fra instappen som en handling, hvor personen selv stiger om bord, mens laten instappen fremhæver, at nogen giver tilladelse eller sørger for, at det sker. Hele sætningen bygges sådan: Ik denk giver “jeg tror”, og dat ze de trein controleren giver indholdet af troen: “at de tjekker toget”. voordat indleder tidsledsætningen ze mensen laten instappen, “før de lader folk stige om bord”. Samlet betyder sætningen: “Jeg tror, de tjekker toget, før de lader folk stige om bord.”

3. Zullen we hier blijven of een ander perron zoeken?

   Skal vi blive her, eller skal vi finde en anden perron?

   Zullen we

   skal vi

   hier

   her

   blijven

   blive

   ander

   anden

   perron

   perron

   zoeken

   lede efter; finde

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast måde at foreslå noget på eller spørge, om man skal gøre noget sammen. zullen er her en nutidsform, der står sammen med we og infinitiven bagefter: Zullen we blijven? = “Skal vi blive?” Her udtrykker den et forslag, ikke en sikker forudsigelse om fremtiden. hier betyder “her”. Det er et stedadverbium, som angiver et sted ud fra den aktuelle situation; her bruges det om det sted, hvor samtalen foregår. Det ændrer ikke form efter et navneord. blijven er infinitiven af blijven og betyder her “at blive” eller “at forblive”. Efter zullen we står verbet i infinitiv: Zullen we hier blijven? = “Skal vi blive her?” ander betyder “anden” eller “forskellig fra den allerede relevante”. I een ander perron står adjektivet foran navneordet. perron er et intetkønsord på nederlandsk: het perron. Efter det ubestemte een får adjektivet derfor formen ander uden -e. Til sammenligning hedder det een andere trein = “et andet tog”, fordi trein er et fælleskønsord. perron betyder “perron”. Det er et tælleligt navneord; den bestemte form er het perron, og flertalsformen er perrons. zoeken er infinitiven af zoeken og betyder “at lede efter” eller “at søge efter”. I denne sætning er det det andet handlingsforslag efter of (“eller”); den faste oversættelse gengiver resultatet som “finde”: een ander perron zoeken = “at finde et andet perron”. Infinitiven har ikke selv en personbøjning, så hvem der skal udføre handlingen, forstås her fra we i den fælles konstruktion. Samlet består spørgsmålet af Zullen we + hier blijven (“blive her”) + of (“eller”) + een ander perron zoeken (“finde et andet perron”). Hele betydningen er: “Skal vi blive her, eller skal vi finde en anden perron?” Konstruktionen kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Zullen we wachten? = “Skal vi vente?”

4. Blijf voorlopig in de buurt. Als er iets verandert, zal het personeel zeggen waar we heen moeten.

   Bliv i nærheden indtil videre. Hvis det ændrer sig, siger personalet, hvor vi skal gå hen.

   Blijf

   bliv

   voorlopig

   indtil videre

   in de buurt

   i nærheden

   Als

   hvis

   er

   eksistensmarkør

   iets

   noget

   verandert

   ændrer sig

   zal

   vil

   het personeel

   personalet

   zeggen

   sige

   waar we heen moeten

   hvor vi skal hen

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativformen af blijven («at blive»). Subjektet er udeladt, som det ofte er i en opfordring; formen kan bruges til direkte henvendelse til én eller flere personer. Blijven bruges om at forblive et sted eller i en tilstand. Eksempel: Blijf hier. – «Bliv her.» voorlopig betyder «indtil videre» eller «foreløbig» og begrænser tidsrummet: opfordringen gælder indtil videre, ikke nødvendigvis permanent. in de buurt er en fast stedlig konstruktion: in + de buurt betyder «i nærheden». Den kan genbruges med andre verber, for eksempel We wonen in de buurt. – «Vi bor i nærheden.» Her danner Blijf og in de buurt tilsammen opfordringen «Bliv i nærheden». Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder «hvis». Her er betydningen betinget af, at noget ændrer sig. er er her en eksistentiel eller presentativ markør i en konstruktion, der præsenterer noget, som forekommer eller sker. Det er ikke selv den ting, der ændrer sig. I er iets verandert bidrager det sammen med iets til betydningen «hvis noget ændrer sig». iets betyder «noget» og er et ubestemt pronomen. Det kan bruges, når det, der omtales, ikke specificeres nærmere. Her er iets det, som verandert beskriver. verandert er nutidsformen af veranderen («at ændre sig»), med endelsen -t for tredje person ental. Formen beskriver her, at noget ændrer sig. Eksempel: De situatie verandert. – «Situationen ændrer sig.» zal er formen af hjælpeverbet zullen, der bruges her til at udtrykke en forventet eller fremtidig handling: personalet kommer til at sige det. I hovedsætningen står zal før infinitiven zeggen. het personeel betyder «personalet». het er den bestemte artikel, og personeel er et kollektivt substantiv, som grammatisk behandles som ental i denne sætning; derfor står hjælpeverbet som zal, ikke flertalsformen zullen. zeggen er infinitiven «at sige» eller «at fortælle». Efter zal står infinitiven uden te: zal zeggen betyder «vil sige» eller «kommer til at sige». Eksempel: Zij zal het zeggen. – «Hun vil sige det.» waar we heen moeten er en underordnet spørge- eller stedkonstruktion med betydningen «hvor vi skal hen». waar spørger efter stedet, we er subjektet «vi», og heen angiver bevægelse hen imod stedet. moeten udtrykker her, hvad vi skal eller er nødt til at gøre, og i denne konstruktion står det sidst. Sammenlign: Waar moeten we heen? – «Hvor skal vi hen?» Hele sætningen bygges sådan: Blijf voorlopig in de buurt giver opfordringen «Bliv i nærheden indtil videre». Als er iets verandert angiver betingelsen «Hvis noget ændrer sig». Derefter kommer zal het personeel zeggen med betydningen «vil personalet sige», og indholdet af det, personalet vil sige, er waar we heen moeten – «hvor vi skal gå hen». Den samlede betydning er: «Bliv i nærheden indtil videre. Hvis noget ændrer sig, siger personalet, hvor vi skal gå hen.»

5. Ik heb bagage, dus ik wil niet steeds heen en weer lopen.

   Jeg har bagage, så jeg har ikke lyst til at blive ved med at gå rundt.

   Ik heb

   jeg har

   bagage

   bagage

   dus

   så

   ik wil

   jeg vil / har lyst til

   niet

   ikke

   steeds

   hele tiden / ved med at

   heen en weer

   frem og tilbage

   lopen

   gå

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental i nutid af hebben (“at have”): ik heb = “jeg har”. Formen heb bruges sammen med ik; infinitiven er hebben. Eksempel: Ik heb een kaart. — “Jeg har et kort.” bagage er et navneord for bagage. Det bruges ofte som et stof- eller samlingsnavneord, så man behøver ikke gøre det flertal for at tale om bagage generelt. Eksempel: Mijn bagage is zwaar. — “Min bagage er tung.” dus forbinder en grund med dens følge og svarer her til “så”. Det, der siges efter dus, præsenteres som en følge af det, der står før. Eksempel: Het regent, dus ik blijf binnen. — “Det regner, så jeg bliver indenfor.” ik wil består af ik og første person ental af willen (“at ville”, ofte “at have lyst til”). wil er den bøjede form, mens willen er infinitiven. willen står ofte foran en infinitiv: ik wil lopen = “jeg vil gå”. I denne sætning handler det om lyst eller villighed, ikke nødvendigvis om en fremtidig plan. Eksempel: Ik wil rusten. — “Jeg vil gerne hvile.” niet er nægtelsen “ikke”. Her står den efter wil og før steeds, og den nægter ønsket om den gentagne bevægelse, der følger: personen har ikke lyst til at blive ved med at gå frem og tilbage. steeds betyder her “hele tiden” eller “igen og igen”. Det beskriver, at handlingen gentager sig eller fortsætter. Det kan altså være mere præcist end blot én enkelt bevægelse. Eksempel: Hij komt steeds terug. — “Han kommer hele tiden tilbage.” heen en weer er en fast retningsangivende konstruktion med betydningen “frem og tilbage”. Den beskriver bevægelse i skiftende retninger; den skal ikke behandles som ét enkelt navneord eller udsagnsord. Eksempel: De deur gaat heen en weer. — “Døren bevæger sig frem og tilbage.” lopen er infinitiven “at gå” eller, afhængigt af sammenhængen, “at bevæge sig til fods”. Her står den efter wil, og sammen med heen en weer betyder den at gå frem og tilbage. Infinitiven ændres ikke efter ik i denne konstruktion. Eksempel: We lopen naar het perron. — “Vi går til perronen.” Hele sætningen bygges sådan op: Ik heb bagage angiver situationen, og dus indleder følgen. I ik wil niet steeds heen en weer lopen nægtes ønsket (wil niet), mens steeds heen en weer lopen beskriver gentagen bevægelse. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har bagage, så jeg har ikke lyst til at blive ved med at gå frem og tilbage.”

6. Ik vraag of ze kunnen helpen als we van perron moeten wisselen.

   Jeg spørger, om de kan hjælpe, hvis vi skal skifte perron.

   vraag

   spørger

   of

   om hvorvidt

   ze

   de

   kunnen

   kan

   helpen

   hjælpe

   als

   hvis

   we

   vi

   moeten

   skal; være nødt til

   wisselen

   skifte

   perron

   perron

   Uddybende forklaring

   vraag er nutidsformen af vragen i første person ental: ik vraag = «jeg spørger». Den kan bruges både om at stille et spørgsmål og om at bede om oplysninger. Eksempel: Ik vraag het aan de conducteur. — «Jeg spørger konduktøren om det.» of indleder her en indirekte ja/nej-sætning og svarer til «om» på dansk. Det har derfor en anden funktion end als senere. Eksempel: Ik weet niet of hij komt. — «Jeg ved ikke, om han kommer.» ze er her et personligt pronomen i flertal, «de», sådan som den faste oversættelse angiver. Det er subjekt for kunnen helpen. Eksempel: Ze wachten op de trein. — «De venter på toget.» kunnen er her nutidsformen af modalverbet kunnen med subjektet ze i flertal. Den betyder «kan» i betydningen mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: ze kunnen helpen = «de kan hjælpe». Eksempel: We kunnen morgen komen. — «Vi kan komme i morgen.» helpen er infinitiven af helpen, «at hjælpe». Efter kunnen bærer kunnen nutidsbøjningen, mens helpen forbliver infinitiv. Eksempel: Kun je mij helpen? — «Kan du hjælpe mig?» als betyder her «hvis» og indleder en betingelse. Betingelsen er we van perron moeten wisselen; den angiver, hvornår hjælpen er relevant. Eksempel: Ik bel je als ik aankom. — «Jeg ringer til dig, hvis jeg ankommer.» we er første person flertal, «vi». Det omfatter taleren og mindst én anden person i den betingede del. Eksempel: We reizen morgen. — «Vi rejser i morgen.» moeten er nutidsformen af modalverbet moeten med subjektet we og betyder her «skal» eller «er nødt til». Det står sammen med infinitiven wisselen: we moeten wisselen = «vi skal skifte». wisselen er infinitiven af wisselen, «at skifte». Her bruges den i udtrykket van perron wisselen, hvor betydningen er «skifte perron». Eksempel: We moeten van perron wisselen. — «Vi skal skifte perron.» perron er et navneord for en perron på en station. I van perron wisselen indgår det i udtrykket «skifte perron». Samlet består udsagnet af Ik vraag («jeg spørger») og den indirekte sætning of ze kunnen helpen («om de kan hjælpe»). Als we van perron moeten wisselen tilføjer betingelsen «hvis vi skal skifte perron». Hele betydningen er: «Jeg spørger, om de kan hjælpe, hvis vi skal skifte perron.»

7. Dat zou helpen als de verandering op het laatste moment komt.

   Det ville hjælpe, hvis ændringen kommer i sidste øjeblik.

   Dat

   det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   als

   hvis

   verandering

   ændring

   laatste

   sidste

   moment

   øjeblik

   komt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Dat er her et selvstændigt demonstrativt pronomen og subjekt; det svarer til “det” i oversættelsen. Den konkrete reference er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Som genanvendeligt mønster bruges dit og dat typisk selvstændigt eller med et het-ord, mens deze og die bruges med et de-ord; nærhedsforholdet er også med til at skelne mellem dit/deze og dat/die. zou er entalsformen af zullen i denne konstruktion og udtrykker her “ville” eller en hypotetisk mulighed. Den står sammen med infinitiven helpen: zou + infinitiv. Flertalsformen i samme type konstruktion er zouden. Eksempel: Dat zou werken. — “Det ville fungere.” helpen er infinitiven “hjælpe”. Efter et modalverbum som zou står hovedverbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Wij zouden helpen. — “Vi ville hjælpe.” Her er helpen stadig infinitiv, mens zouden bærer bøjningen. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det efterfølgende indhold angiver betingelsen for, at noget ville hjælpe. Eksempel: Als de trein komt, vertrekken we. — “Hvis toget kommer, tager vi af sted.” verandering betyder “ændring” og står her i ental. Den bestemte form er de verandering, og flertallet er veranderingen. Det er substantivet selv, der har flertalsformen veranderingen; artiklen gør ikke ordet til flertal. laatste betyder her “sidste”. Det er superlativformen af laat i attributiv brug foran moment: laat → later → laatste. I udtrykket het laatste moment beskriver ordet tidspunktet, ikke selve ændringen. Eksempel: De laatste trein vertrekt nu. — “Det sidste tog afgår nu.” moment betyder “øjeblik” eller “tidspunkt”. Sammen med op het laatste moment danner det det almindelige tidsudtryk “i sidste øjeblik”. het markerer den bestemte nominalgruppe i dette udtryk; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal øjeblikke. komt er tredje person ental i nutid af komen (“komme”): komen → komt. Subjektet for denne form er de verandering. Efter als står verbet til sidst i ledsætningen, og nutidsformen kan her bruges om en forventet fremtidig begivenhed. Eksempel: Als de verandering komt, weten we dat. — “Hvis ændringen kommer, ved vi det.” Hele strukturen er Dat zou helpen + als ... komt: “Det ville hjælpe, hvis ...”. I betingelsesleddet er de verandering subjekt, op het laatste moment angiver tidspunktet, og komt beskriver, at ændringen kommer på det tidspunkt. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville hjælpe, hvis ændringen kommer i sidste øjeblik.”

8. Zodra ze het bord bijwerken, kunnen we verdergaan zonder te gokken.

   Når de opdaterer tavlen, kan vi gå videre uden at gætte.

   Zodra

   så snart

   ze

   de

   bord

   tavle

   bijwerken

   opdatere

   kunnen we

   kan vi

   verdergaan

   gå videre

   zonder te gokken

   uden at gætte

   Uddybende forklaring

   Zodra betyder her “så snart” og indleder en tidsledsætning. Mønstret zodra + sætning bruges til at knytte en handling til det tidspunkt, hvor den anden handling sker; det svarer ikke nødvendigvis til, at handlingerne foregår samtidig. Eksempel: Zodra hij klaar is, bellen we. — “Så snart han er færdig, ringer vi.” ze er her et personligt stedord, der fungerer som subjekt for bijwerken. I den faste danske oversættelse er betydningen flertal: “de”. Den samme nederlandske form kan i andre sammenhænge også betyde “hun”, men det er ikke den aktuelle læsning her. bord betyder “tavle” i denne sætning. Det er et intetkønsord med den bestemte artikel het: het bord. Flertalsformen er borden. Eksempel: De borden zijn schoon. — “Tavlerne er rene.” bijwerken betyder “at opdatere” her. Det er infinitiven af det adskillelige verbum bijwerken; i en hovedsætning kan det deles: Ze werken het bord bij. — “De opdaterer tavlen.” I tidsledsætningen står formen samlet: Zodra ze het bord bijwerken. bijwerken er også nutidsformen for 3. person flertal, fordi subjektet er ze; den samlede placering skyldes ledsætningsordstillingen, ikke en ændring af betydningen. kunnen we betyder “kan vi”. kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen med we som subjekt og udtrykker mulighed eller evne. Efter en indledende tidsledsætning står verbet før subjektet i hovedsætningen: Zodra ..., kunnen we .... Et modalverbum følges normalt af en infinitiv: We kunnen verdergaan — “Vi kan gå videre.” verdergaan betyder “at gå videre” eller “at fortsætte”. Her handler det om at fortsætte processen, ikke nødvendigvis om fysisk bevægelse. I en hovedsætning kan verbet deles: We gaan verder. — “Vi går videre.” Efter kunnen står infinitiven samlet: kunnen we verdergaan. zonder te gokken betyder “uden at gætte”. Konstruktionen zonder te + infinitiv angiver, at en handling ikke udføres: her går vi videre uden at gætte. gokken er infinitiven “at gætte”, og te markerer infinitiven efter zonder. Eksempel: Ze kiest zonder te gokken. — “Hun vælger uden at gætte.” Hele sætningen er bygget sådan: Zodra ze het bord bijwerken — “så snart de opdaterer tavlen” — efterfølges af kunnen we verdergaan — “kan vi gå videre”; zonder te gokken angiver, at det sker uden at gætte. Samlet betyder den: “Så snart de opdaterer tavlen, kan vi gå videre uden at gætte.”