Door
«Door» betyder her «på grund af» og angiver årsagen til, at forbindelsen måske mistes. Det står i «Door deze vertraging», et mønster der knytter en årsag til en situation. Nyt eksempel: «Door de regen» betyder «på grund af regnen».
deze
«deze» betyder «denne» og peger på den konkrete forsinkelse i «deze vertraging». Det står foran «vertraging» som en samlet nominalgruppe. Nyt eksempel: «deze trein» betyder «dette tog».
vertraging
«vertraging» betyder «forsinkelse» og er her den forsinkelse, der skaber risiko for at misse forbindelsen. Det bruges efter «deze» i «deze vertraging». Nyt eksempel: «een vertraging» betyder «en forsinkelse».
mis
«mis» betyder her «misse» en forbindelse, altså ikke nå den. I «mis ik misschien mijn aansluiting» står handlingen før «ik» på grund af sætningens opbygning. Nyt eksempel: «Ik mis de trein» betyder «Jeg misser toget».
ik
«ik» betyder «jeg» og viser, hvem der udfører eller oplever handlingen. I «mis ik misschien mijn aansluiting» står det efter verbet, mens det i «Ik maak liever nu een plan» står først.
misschien
«misschien» betyder «måske» og viser, at det ikke er sikkert, om forbindelsen bliver misset. Det bruges her i «mis ik misschien mijn aansluiting» til at udtrykke usikkerhed. En almindelig genbrugelig placering er «misschien» sammen med det udsagn, der er usikkert.
mijn
«mijn» betyder «min» og viser, at «aansluiting» hører til eller vedrører den talende i «mijn aansluiting». Det står foran det, man ejer eller identificerer. Nyt eksempel: «mijn ticket» betyder «min billet».
aansluiting
«aansluiting» betyder her «forbindelse», især en videre forbindelse på rejsen. Det bruges i «mijn aansluiting», som er den forbindelse, den talende risikerer at misse. Nyt eksempel: «een aansluiting missen» betyder «at misse en forbindelse».
De
«De» er den bestemte artikel «den» foran «servicebalie» i «De servicebalie kan andere routes bekijken». Det samme ord står med lille begyndelsesbogstav i «de volgende trein».
servicebalie
«servicebalie» betyder «kundeservice» eller «serviceskranke» og er det sted, hvor man kan få hjælp. Det bruges her efter «De» i «De servicebalie». Nyt eksempel: «bij de servicebalie» betyder «ved kundeserviceskranken».
kan
«kan» udtrykker her mulighed eller evne: servicekontoret kan undersøge ruter, og den talende kan spørge. Det bruges sammen med en infinitiv i «kan andere routes bekijken» og «kan het vragen».
andere
«andere» betyder «andre» og viser, at ruterne er alternativer til dem, man allerede overvejer. Det står foran «routes» i «andere routes bekijken».
routes
«routes» betyder «ruter» og henviser her til mulige rejseveje. I «andere routes bekijken» er de ruterne, som servicebalien skal undersøge. Nyt eksempel: «routes vergelijken» betyder «at sammenligne ruter».
bekijken
«bekijken» betyder her «undersøge» eller «se på» ruterne. Det står efter «kan» i «kan andere routes bekijken» og tager «andere routes» som det, man undersøger. Nyt eksempel: «iets bekijken» betyder «at se på noget».
zodra
«zodra» betyder «så snart» og angiver, hvornår servicebalien kan begynde at undersøge andre ruter. Det indleder «zodra de vertraging is bevestigd», altså tidspunktet hvor forsinkelsen er bekræftet. Nyt eksempel: «zodra je klaar bent» betyder «så snart du er færdig».
is
«is» betyder «er» i «de vertraging is bevestigd» og forbinder forsinkelsen med dens bekræftede status. Det bruges her sammen med «bevestigd».
bevestigd
«bevestigd» betyder «bekræftet» og beskriver her status for forsinkelsen i «de vertraging is bevestigd». Det viser, at forsinkelsen officielt er fastslået. Nyt eksempel: «De afspraak is bevestigd» betyder «Aftalen er bekræftet».
maak
«maak» betyder her «laver» eller «lægger» i «Ik maak liever nu een plan». Det bruges med «een plan» som det, der bliver lavet. En almindelig genbrugelig forbindelse er «een plan maken».
liever
«liever» betyder «hellere» og udtrykker den talendes præference for at lave en plan nu frem for at skynde sig senere. Det står i «Ik maak liever nu een plan dan dat ik me later moet haasten».
nu
«nu» betyder «nu» og angiver, at planen skal laves på det aktuelle tidspunkt. Det står mellem «liever» og «een plan» i «Ik maak liever nu een plan». Nyt eksempel: «Ik doe het nu» betyder «Jeg gør det nu».
een
«een» er den ubestemte artikel «en» og står foran «plan» i «een plan». Det introducerer her en plan, som endnu ikke er nærmere identificeret.
plan
«plan» betyder «plan» og er det, den talende gerne vil lave nu. Det bruges i «een plan» som objekt efter «maak». Nyt eksempel: «een plan maken» betyder «at lave en plan».
dan
«dan» har to funktioner i dialogen. I «dan dat ik me later moet haasten» betyder det «end», mens det i «Dan hoeven we niet te rennen» betyder «så» eller «dermed».
dat
«dat» forbinder en ledsætning med det foregående. I «dan dat ik me later moet haasten» indleder det den sammenlignede mulighed, og i «rekening mee dat ze kunnen veranderen» indleder det det forhold, man skal tage højde for.
me
«me» betyder her «mig» og er en del af den faste forbindelse «me later moet haasten», som betyder «skal skynde mig senere». Det viser, at handlingen med at skynde sig vedrører den talende selv.
later
«later» betyder «senere» og angiver et tidspunkt efter nu i «me later moet haasten». Det bruges her til at sætte den senere travlhed op imod at lave en plan nu. Nyt eksempel: «Ik bel je later» betyder «Jeg ringer til dig senere».
moet
«moet» udtrykker nødvendighed eller pligt. I «me later moet haasten» betyder det, at den talende ellers skal skynde sig, og i «moet het goedkeuren» betyder det, at transportøren skal godkende det.
haasten
«haasten» betyder «skynde sig» og bruges her i forbindelsen «me later moet haasten». Det står efter «moet» som den handling, der bliver nødvendig senere.
Laten
«Laten» er en del af «Laten we de mogelijkheden dan vergelijken» og bruges til at foreslå, at man gør noget sammen. Mønsteret «Laten we» efterfølges her af handlingen «vergelijken».
we
«we» betyder «vi» og viser, at handlingen skal udføres af den talende og den anden person sammen. Det bruges i «Laten we de mogelijkheden dan vergelijken» og senere i «hoeven we niet te rennen».
mogelijkheden
«mogelijkheden» betyder «muligheder» og henviser her til de forskellige rejse- eller ombookingsvalg. Det står efter «de» i «de mogelijkheden», som personerne vil sammenligne.
vergelijken
«vergelijken» betyder «sammenligne» og er den handling, som foreslås i «Laten we de mogelijkheden dan vergelijken». Det bruges efter «Laten we» til at foreslå en fælles handling. Nyt eksempel: «twee opties vergelijken» betyder «at sammenligne to muligheder».
maar
«maar» betyder «men» og markerer en begrænsning eller tilføjelse til det foregående. I «maar houd er rekening mee dat ze kunnen veranderen» følges sammenligningen af en påmindelse om, at mulighederne kan ændre sig.
houd er rekening mee
«houd er rekening mee» betyder samlet «tag højde for» eller «hav i tankerne». «houd» bidrager med opfordringen, «er», «rekening» og «mee» danner tilsammen den faste forbindelse, som ikke skal forstås ord for ord. Den bruges her i «houd er rekening mee dat ze kunnen veranderen», før det forhold, man skal tage højde for.
ze
«ze» betyder her «de» og henviser til «de mogelijkheden» i «dat ze kunnen veranderen». Det er altså mulighederne, der kan ændre sig.
kunnen
«kunnen» betyder her «kan» eller «kan muligvis» og udtrykker, at mulighederne har mulighed for at ændre sig. Det står sammen med «veranderen» i «ze kunnen veranderen».
veranderen
«veranderen» betyder «ændre sig» og beskriver her, at mulighederne ikke nødvendigvis forbliver de samme. Det bruges efter «kunnen» i «ze kunnen veranderen».
Kun
«Kun» betyder her «kan du» og indleder en høflig forespørgsel i «Kun je nagaan of flexibele omboeking hier mogelijk is?». Det står sammen med «je» og efterfølges af handlingen «nagaan».
je
«je» betyder «du» og er den person, som bliver bedt om at undersøge noget i «Kun je nagaan of flexibele omboeking hier mogelijk is?». Sammen med «Kun» danner det spørgsmålet «kan du ...?».
nagaan
«nagaan» betyder «undersøge» eller «kontrollere» og bruges her om at finde ud af, om fleksibel ombooking er mulig. Det står i mønsteret «nagaan of ...», hvor «of» indleder det, der skal kontrolleres.
of
«of» betyder her «om» og indleder spørgsmålet om, hvorvidt fleksibel ombooking er mulig. Det står i «of flexibele omboeking hier mogelijk is».
flexibele
«flexibele» betyder «fleksibel» og beskriver «omboeking» i «flexibele omboeking». Formen står foran det ord, den beskriver. Nyt eksempel: «een flexibele regeling» betyder «en fleksibel ordning».
omboeking
«omboeking» betyder «ombooking» og henviser her til muligheden for at ændre rejsereservationen. Det bruges i «flexibele omboeking» som den ordning, der undersøges.
hier
«hier» betyder «her» og henviser til det sted eller den service, hvor den fleksible ombooking skal være mulig. Det står i «hier mogelijk is».
mogelijk
«mogelijk» betyder «mulig» og udtrykker her, om den fleksible ombooking kan tilbydes på dette sted. Det står i «flexibele omboeking hier mogelijk is».
het
«het» er her et pronomen for et allerede nævnt forhold eller en ordning. Det står i både «Ik kan het vragen» og «de vervoerder moet het goedkeuren», hvor det henviser til det, der skal spørges om eller godkendes.
vragen
«vragen» betyder «spørge» og bruges i «Ik kan het vragen» om at spørge servicepersonalet eller transportøren om sagen. Det står efter «kan» som den handling, den talende kan udføre. Nyt eksempel: «iets vragen» betyder «at spørge om noget».
vervoerder
«vervoerder» betyder «transportør» eller «operatør» og er her den part, der skal godkende ombookingen. Det står i «de vervoerder moet het goedkeuren».
goedkeuren
«goedkeuren» betyder «godkende» og beskriver den beslutning, transportøren skal træffe om den nævnte ordning. Det står efter «moet» i «moet het goedkeuren».
Kijk
«Kijk» betyder her «se» eller «kig» og bruges som en opfordring til at lede efter passende ruter. Det står i «Kijk alsjeblieft naar routes» og følges af «naar».
alsjeblieft
«alsjeblieft» betyder «vær venlig» eller «venligst» og gør opfordringen i «Kijk alsjeblieft naar routes» mere høflig. Det kan placeres sammen med en anmodning eller opfordring.
naar
«naar» betyder her «efter» eller «på» i forbindelsen «Kijk alsjeblieft naar routes». Det bruges efter «kijk» til at angive det, man skal se efter eller undersøge. Nyt eksempel: «kijken naar de opties» betyder «at se på mulighederne».
met
«met» betyder «med» og forbinder i «routes met genoeg tijd» ruterne med den egenskab, at der er tilstrækkelig tid. Det kan introducere noget, som en ting har eller indeholder.
genoeg
«genoeg» betyder «nok» eller «tilstrækkeligt» og beskriver her, at tiden mellem skiftene skal være tilstrækkelig. Det står foran «tijd» i «genoeg tijd».
tijd
«tijd» betyder «tid» og henviser her til den tid, der er til rådighed mellem to skift. Det bruges i «genoeg tijd tussen de overstappen».
tussen
«tussen» betyder «mellem» og angiver i «tussen de overstappen» det tidsrum, der ligger mellem skiftene. Det introducerer her den relation, som den tilstrækkelige tid gælder for.
overstappen
«overstappen» henviser her til skiftene eller omstigningerne under rejsen. Det står efter «de» i «tussen de overstappen» og er det, som tidsrummet ligger imellem.
Die
«Die» betyder «dem» eller «de nævnte» og henviser til ruterne med tilstrækkelig tid. I «Die zet ik bovenaan» står det først, selv om det er det, der bliver placeret.
zet
«zet» betyder her «sætter» eller «placerer». Sammen med «bovenaan» betyder «Die zet ik bovenaan», at de nævnte ruter placeres øverst eller prioriteres først.
bovenaan
«bovenaan» betyder «øverst» eller «først på listen». I «Die zet ik bovenaan» viser det, hvor de valgte ruter bliver placeret. Nyt eksempel: «bovenaan de lijst» betyder «øverst på listen».
hoeven
«hoeven» betyder her «behøver» i konstruktionen «hoeven we niet te rennen». Sammen med «niet te» udtrykker det, at det ikke er nødvendigt at løbe.
niet
«niet» betyder «ikke» og gør i «hoeven we niet te rennen» nødvendigheden negativ. Hele udtrykket betyder, at de ikke behøver at løbe.
te
«te» er en infinitivmarkør i «te rennen» og «te halen». Det står foran verbets infinitiv og bidrager ikke alene med en selvstændig betydning i disse forbindelser.
rennen
«rennen» betyder «løbe» og henviser her til at løbe for at nå det næste tog. Det står i «niet te rennen» efter «hoeven».
om
«om» betyder her «for at» og indleder formålet i «om de volgende trein te halen». Konstruktionen forklarer, hvorfor man ellers skulle løbe.
volgende
«volgende» betyder «næste» og beskriver «trein» i «de volgende trein». Det identificerer det tog, der kommer efter det aktuelle eller netop omtalte tog.
trein
«trein» betyder «tog» og er her det tog, som personerne ellers skulle løbe for at nå. Det bruges i «de volgende trein».
halen
«halen» betyder her «nå» eller «nå frem til» et transportmiddel. I «om de volgende trein te halen» betyder det «at nå det næste tog» og står efter «te».