Forsinkelse og ombooking | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Door deze vertraging mis ik misschien mijn aansluiting.

   Jeg kan måske misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.

   Door deze vertraging

   på grund af denne forsinkelse

   deze

   denne

   vertraging

   forsinkelse

   mis

   mister

   misschien

   måske

   aansluiting

   forbindelse

   Uddybende forklaring

   Door deze vertraging indleder årsagen: door + en nominalgruppe kan betyde “på grund af” noget. Her er årsagen deze vertraging, altså denne forsinkelse. Eksempel: Door de regen kom ik later. — “På grund af regnen kom jeg senere.” Når en sådan årsagsgruppe står først, kommer det finitte verbum ofte før subjektet: mis ik, ikke ik mis. deze betyder “denne” og står her foran vertraging. Formen bruges ved et entalsord med de og ved flertal; ved et entalsord med het bruges normalt dit. Die kan bruges som den tilsvarende mere distale form. Eksempel: Deze trein gaat naar Utrecht. — “Dette tog kører til Utrecht.” vertraging er substantivet “forsinkelse”. Grundformen er de vertraging, og flertallet er vertragingen. I den faste sætning er det en konkret forsinkelse, som årsagen knyttes til. mis er første person ental i nutid af verbet missen — “at misse” eller, i denne sammenhæng, “ikke nå”. Formen følger subjektet ik, som står lige efter mis: ik mis, jij mist, hij/zij mist, wij missen. Eksempel: Ik mis de bus. — “Jeg når ikke bussen.” Den valgte form er altså ikke en form af substantivet vertraging, men verbet missen. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger, at forbindelsen muligvis ikke bliver nået, ikke at det allerede er sikkert. Eksempel: Misschien komt zij later. — “Måske kommer hun senere.” aansluiting betyder her en forbindelse, typisk en transportforbindelse, man skal nå. Det er et substantiv: de aansluiting; flertallet er aansluitingen. Eksempel: Ik haal mijn aansluiting. — “Jeg når min forbindelse.” I den faste sætning viser mijn, at forbindelsen tilhører eller er den forbindelse, taleren skal bruge. Sammen bliver strukturen: Door deze vertraging angiver årsagen, mis ik siger, at taleren ikke når noget, misschien begrænser sikkerheden, og mijn aansluiting angiver den relevante forbindelse. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan måske misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.”

2. De servicebalie kan andere routes bekijken zodra de vertraging is bevestigd.

   Kundeservice kan undersøge andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.

   servicebalie

   kundeservice

   kan

   kan

   andere

   andre

   routes

   ruter

   bekijken

   undersøge

   zodra

   så snart

   vertraging

   forsinkelse

   is bevestigd

   er bekræftet

   Uddybende forklaring

   servicebalie betyder her kundeservice eller kundeskranke. Det er et sammensat navneord: service + balie. Flertalsformen er servicebalies, hvis man taler om flere skranker. kan udtrykker mulighed eller evne: nogen har mulighed for at gøre noget. Det er en form af modalverbet kunnen; infinitiven er kunnen. I hovedsætningen står modalverbet på andenpladsen, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst: De servicebalie kan ... bekijken. andere betyder “andre” foran et flertal. Formen står her sammen med flertalsordet routes. Sammenlign ental: een andere route — “en anden rute”. routes betyder “ruter”. Entalsformen er route, og flertalsformen dannes her med -s: route → routes. bekijken betyder at se på eller undersøge noget. Det er infinitiven; den adskiller sig fra kijken, som mere generelt betyder “at kigge” eller “at se”. Eksempel: We bekijken de opties. — “Vi undersøger mulighederne.” zodra betyder “så snart” og indleder en tidsledsætning. I en sådan underordnet sætning står verballeddet typisk samlet til sidst: zodra de vertraging is bevestigd. vertraging betyder “forsinkelse”. Det er et navneord, der hænger sammen med verbet vertragen — “at forsinke” eller “at blive langsommere”. I denne sætning er forsinkelsen den ting, der skal bekræftes. is bevestigd betyder “er bekræftet”. bevestigd er perfektum participium af bevestigen — “at bekræfte”, og is er en form af zijn — “at være”. Kombinationen er passiv: forsinkelsen udfører ikke handlingen; den modtager bekræftelsen. Eksempel: De afspraak is bevestigd. — “Aftalen er bekræftet.” Hele sætningen bygges sådan: De servicebalie er den, der har muligheden, kan bekijken betyder “kan undersøge”, og andere routes er det, der undersøges. zodra forbinder dette med betingelsen i tid: de vertraging is bevestigd, “forsinkelsen er bekræftet”. Den samlede betydning er derfor: “Kundeservice kan undersøge andre ruter, så snart forsinkelsen er bekræftet.”

3. Ik maak liever nu een plan dan dat ik me later moet haasten.

   Jeg vil hellere lægge en plan nu end skynde mig senere.

   Ik

   jeg

   maak

   laver

   liever

   hellere

   nu

   nu

   plan

   plan

   dan dat

   end at

   me

   mig

   later

   senere

   moet

   skal

   haasten

   skynde sig

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, som udfører handlingerne i begge dele af sammenligningen. Formen er 1. person ental; den skal ikke forveksles med objektformen mij eller den korte form me, som ses senere. maak er nutidsformen af maken (“at lave/gøre”) med ik. Her betyder maak ikke blot at fremstille noget fysisk, men indgår i den almindelige forbindelse een plan maken: “lægge/lave en plan”. Eksempel: Ik maak een afspraak. — “Jeg laver en aftale.” liever betyder “hellere” og viser en præference. Det bruges ofte i mønstret liever ... dan ...: “hellere ... end ...”. Det er den sammenlignende form, der hører sammen med graag (“gerne”): graag — “gerne”, liever — “hellere”. nu betyder “nu” og placerer det at lægge planen i nutiden. Eksempel: Ik doe het nu. — “Jeg gør det nu.” plan er substantivet “plan”. I een plan betyder een her en ubestemt plan, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Substantivet står efter den ubestemte artikel i dette led. Eksempel: We hebben een plan. — “Vi har en plan.” dan dat indleder den anden del af sammenligningen efter liever: liever X dan dat Y betyder “hellere X end at Y”. dat gør den følgende del til en underordnet ledsætning; det er ikke bare en løs oversættelse af “end”. me er den korte, tryksvage form af det refleksive pronomen i 1. person ental. Det viser, at subjektet ik også er den, som handlingen vender tilbage på. I denne sætning hører me sammen med verbet haasten i forbindelsen me haasten — “skynde mig”. later betyder “senere” og placerer den mulige travlhed på et senere tidspunkt end planlægningen. Eksempel: We vertrekken later. — “Vi tager af sted senere.” moet er nutidsformen af moeten med ik og betyder her “skal/bliver nødt til at”. Den udtrykker nødvendighed, ikke blot fremtid. I ledsætningen dat ik me later moet haasten står det finitte verbum moet efter de andre led, som er normalt i en nederlandsk underordnet sætning. Eksempel: Ik moet nu gaan. — “Jeg skal gå nu.” haasten er infinitiven af verbet i den refleksive forbindelse zich haasten: “skynde sig”. Med ik bliver pronomenet me, så ik haast me betyder “jeg skynder mig”. Her står infinitiven efter modalverbet moet, og derfor får den formen haasten. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik maak liever nu een plan betyder “jeg lægger hellere en plan nu”. Derefter sammenlignes dette valg gennem dan dat ik me later moet haasten: “end at jeg senere skal skynde mig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil hellere lægge en plan nu end skynde mig senere.”

4. Laten we de mogelijkheden dan vergelijken, maar houd er rekening mee dat ze kunnen veranderen.

   Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.

   Laten we

   lad os

   mogelijkheden

   muligheder

   vergelijken

   sammenligne

   houd er rekening mee

   tag højde for

   kunnen

   kan

   veranderen

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag, svarende til “lad os”. Den efterfølges af et infinitiv: Laten we beginnen. – “Lad os begynde.” Laten er her ikke bare en almindelig opfordring til at lade noget ske; sammen med we danner det forslagsmønstret Laten we + infinitiv. mogelijkheden betyder her “mulighederne”. Grundformen er mogelijkheid; flertalsformen er mogelijkheden. Det bestemte element de foran formen gør udtrykket bestemt, mens selve substantivets endelse viser flertal. Eksempel: We bekijken verschillende mogelijkheden. – “Vi ser på forskellige muligheder.” vergelijken er infinitiven “sammenligne”. Den bruges efter Laten we, så Laten we vergelijken betyder “lad os sammenligne”. I andre konstruktioner kan verbet bøjes: Ik vergelijk twee opties. – “Jeg sammenligner to muligheder.” houd er rekening mee er en fast verbal konstruktion med betydningen “tag højde for” eller “hav i tankerne”. Den bygger på verbet houden; houd er imperativformen, og er ... mee hører sammen med konstruktionen. I denne sætning kommer en at-sætning bagefter: Houd er rekening mee dat ... – “Tag højde for, at ...”. Eksempel: Houd er rekening mee dat de prijs kan stijgen. – “Tag højde for, at prisen kan stige.” kunnen er modalverbet “kunne” og udtrykker her mulighed: noget kan ske. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv, hvilket giver mønstret kunnen + infinitiv. veranderen betyder “ændre sig” eller “forandre sig”. Det er infinitiven efter kunnen: kunnen veranderen betyder “kan ændre sig”. Eksempel: De plannen kunnen veranderen. – “Planerne kan ændre sig.” Samlet består utterancen af forslaget Laten we de mogelijkheden dan vergelijken – “Så lad os sammenligne mulighederne” – efterfulgt af en begrænsende påmindelse: maar houd er rekening mee dat ze kunnen veranderen – “men tag højde for, at de kan ændre sig”. Her henviser ze i den faste oversættelses læsning til mulighederne, og kunnen veranderen siger, at disse muligheder ikke nødvendigvis er uforanderlige.

5. Kun je nagaan of flexibele omboeking hier mogelijk is?

   Kan du tjekke, om fleksibel ombooking er mulig her?

   Kun je

   kan du

   nagaan

   undersøge; tjekke

   flexibele

   fleksibel

   omboeking

   ombooking

   hier

   her

   mogelijk

   mulig

   Uddybende forklaring

   Kun je består af hjælpeverbet kunnen i nutid og subjektet je. Formen kun passer til je; i et spørgsmål står verbet før subjektet. Konstruktionen betyder her en høflig anmodning om, at modtageren kan undersøge noget. Eksempel: Kun je wachten? — Kan du vente? nagaan er infinitiven af verbet nagaan og betyder her at undersøge eller tjekke en mulighed. Efter modalverbet kun står verbet i infinitiv. Verbet er separabelt i nogle bøjede former: je gaat het na — du undersøger det; infinitiven er stadig nagaan. Eksempel: Ik ga de voorwaarden na. — Jeg undersøger betingelserne. flexibele er den bøjede attributive form af adjektivet flexibel og beskriver omboeking. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran dette substantiv i navneordsleddet. Som prædikativ efter et verbum står grundformen uden denne endelse: De omboeking is flexibel. — Ombookingen er fleksibel. Her betyder flexibele omboeking en ombooking med fleksible vilkår, ikke at ombookingen nødvendigvis allerede er gennemført. omboeking er et substantiv for en ombooking, altså en ændring af en eksisterende booking. Det er bygget på verbet omboeken — at ombooke. Eksempel: De omboeking kost extra. — Ombookingen koster ekstra. hier er et stedadverbium og betyder her. Det knytter muligheden til det sted, den ordning eller den konkrete situation, som samtalen handler om. Eksempel: Kan ik hier betalen? — Kan jeg betale her? mogelijk er et adjektiv, der står prædikativt efter is; derfor har det ikke den attributive -e-endelse. mogelijk betyder mulig. Det modsatte er onmogelijk — umulig. Eksempel: Dat is mogelijk. — Det er muligt. of står mellem nagaan og den sætning, der undersøges. Her indleder det et indirekte ja-nej-spørgsmål: om noget er muligt. Det er ikke det samme som det direkte spørgsmål Is een flexibele omboeking hier mogelijk?; hele spørgsmålet er indlejret efter nagaan. Samlet følger sætningen mønstret Kun je + infinitiv + of + påstand: modtageren bliver bedt om at undersøge, om flexibele omboeking er hier mogelijk. Den faste betydning er derfor: »Kan du tjekke, om fleksibel ombooking er mulig her?« Sætningen spørger om muligheden; den fastslår ikke, at ombookingen faktisk er mulig.

6. Ik kan het vragen, maar de vervoerder moet het goedkeuren.

   Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.

   Ik kan

   jeg kan

   vragen

   spørge

   vervoerder

   transportør

   moet

   skal

   goedkeuren

   godkende

   Uddybende forklaring

   Ik kan er en genanvendelig konstruktion for “jeg kan” eller “jeg er i stand til”. kan er nutidsformen af kunnen med ik; efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan helpen. – “Jeg kan hjælpe.” Konstruktionen angiver her mulighed eller evne, mens den konkrete handling kommer bagefter. vragen betyder her “spørge”. Det er infinitiven efter kan; verbet står derfor ikke i en bøjet nutidsform. Den samme infinitiv kan bruges i andre mønstre: Ik wil vragen. – “Jeg vil spørge.” vervoerder betyder her “transportør” og svarer i den faste oversættelse til “operatøren”. Formen er et entalssubstantiv; de foran det er den bestemte artikel, så de vervoerder betyder “transportøren” som den bestemte aktør i sætningen. Artiklen de viser ikke i sig selv, hvor mange transportører der er. moet betyder “skal” og er nutidsformen af moeten med et entalsgrundled som de vervoerder. Det udtrykker her et krav eller en nødvendighed. Efter moet kommer infinitiven: De vervoerder moet wachten. – “Transportøren skal vente.” goedkeuren betyder “godkende”. Det er infinitiven efter moet. Verbet er et deleligt verbum: i en almindelig hovedsætning kan det bøjes som keurt ... goed, mens infinitiven efter et modalverbum bliver samlet: De vervoerder moet het goedkeuren. – “Transportøren skal godkende det.” I hele sætningen er het objektet for goedkeuren; i den faste oversættelse er det “det”. maar forbinder to modsatrettede dele og betyder “men”. Først siger taleren Ik kan het vragen: “Jeg kan spørge om det.” Derefter siger maar de vervoerder moet het goedkeuren: “men transportøren skal godkende det.” Samlet betyder sætningen derfor: “Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.”

7. Kijk alsjeblieft naar routes met genoeg tijd tussen de overstappen.

   Se venligst efter ruter med nok tid mellem skiftene.

   Kijk

   se

   alsjeblieft

   venligst

   routes

   ruter

   genoeg

   nok

   tijd

   tid

   tussen

   mellem

   overstappen

   skift

   Uddybende forklaring

   Kijk er bydeform af kijken — “at se”. I denne sætning indgår det i mønstret kijk naar ..., som her betyder “se efter ...” eller “find ...”. Eksempel: Kijk naar de kaart. — “Se på kortet.” alsjeblieft gør anmodningen venligere og svarer her til “venligst”. Det ændrer ikke selve handlingen eller dens tid. routes betyder “ruter”. Entalsformen er route, og routes er flertal. Eksempel: Ik vergelijk twee routes. — “Jeg sammenligner to ruter.” genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. I genoeg tijd står det foran det, der findes i tilstrækkelig mængde. Eksempel: We hebben genoeg tijd. — “Vi har nok tid.” tijd betyder “tid”. Her betegner det tid som en mængde i udtrykket genoeg tijd; sætningen angiver ikke et bestemt antal minutter. Eksempel: Er is weinig tijd. — “Der er lidt tid.” tussen betyder “mellem” og indleder her relationen mellem tiden og skiftene. overstappen betyder her “skift” eller “omstigninger”. Det er flertal af navneordet overstap (“skift/omstigning”). Flertallet dannes med endelsen -en, og stavningen fordobler p foran denne endelse: overstap → overstappen. Sammen med de bliver de overstappen et bestemt flertalsnavneord. Formen har samme stavemåde som infinitiven overstappen (“at skifte/stige om”), men i denne sætning er den et navneordsudtryk. Samlet bygges sætningen sådan op: Kijk ... naar routes = “se efter ruter”, met genoeg tijd = “med nok tid”, og tussen de overstappen = “mellem skiftene”. Hele betydningen er derfor: “Se venligst efter ruter med nok tid mellem skiftene.”

8. Die zet ik bovenaan.

   Jeg prioriterer dem.

   Die

   dem / de nævnte

   zet

   sætter; placerer

   ik

   jeg

   bovenaan

   øverst; øverst på listen

   Uddybende forklaring

   Die står her først som direkte objekt og henviser, i den givne sammenhæng, til ruterne. På nederlandsk kan die bruges som demonstrativt pronomen for flertal; det er ikke selve ordet, der viser dansk køn. Her svarer det derfor til "dem". zet er nutidsformen af zetten, "at sætte" eller "at placere". Sammen med ik er formen ik zet; zetten er grundformen. I denne sætning får verbet en overført betydning: at placere noget højt på en prioriteret liste. Eksempel: Ik zet deze optie bovenaan. — "Jeg placerer denne mulighed øverst." ik betyder "jeg" og er subjektet, altså den person, der foretager prioriteringen. Det ændrer ikke form efter, om objektet er ental eller flertal. bovenaan betyder "øverst" eller "øverst på listen". Det er dannet af boven ("ovenpå/øverst") og angiver her den højeste placering i en rækkefølge. Eksempel: De trein staat bovenaan de lijst. — "Toget står øverst på listen." Rækkefølgen Die zet ik bovenaan begynder med objektet Die, hvorefter det finitte verbum zet kommer før subjektet ik. Det er en almindelig nederlandsk måde at fremhæve det, der placeres. Samlet betyder sætningen: "Jeg prioriterer dem" — mere bogstaveligt: "Dem placerer jeg øverst på listen."

9. Dan hoeven we niet te rennen om de volgende trein te halen.

   Så vi ikke behøver at løbe for at nå det næste tog.

   Dan

   så

   hoeven we niet

   behøver vi ikke

   rennen

   løbe

   om … te

   for at

   de

   den

   volgende

   næste

   trein

   tog

   halen

   nå

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her "så" eller "dermed" og knytter udsagnet til en følge. Det er ikke tidsbetydningen "dengang" i denne sætning. hoeven we niet indeholder verbet hoeven, subjektet we og nægtelsen niet. Sammen med den efterfølgende infinitiv betyder det "vi behøver ikke". Efter Dan står verbet før subjektet, som det ofte gør i en nederlandsk hovedsætning, når et andet led står først. hoeven er her nutid i flertal; med et entalssubjekt bruges for eksempel hoeft. Mønster: hoeven + subjekt + niet + te + infinitiv. niet ophæver nødvendigheden, ikke selve handlingen: det er ikke nødvendigt at løbe. rennen er infinitiven "løbe". Efter hoeven ... niet står den sammen med te: niet te rennen. Eksempel: We hoeven niet te wachten. — "Vi behøver ikke at vente." om og te danner her en formålsforbindelse. De to dele hører sammen, selv om de volgende trein står imellem dem: om ... te halen betyder "for at nå" i denne sammenhæng. Mønstret om + led + te + infinitiv bruges til at udtrykke formål. de er den bestemte artikel. Den viser, at der er tale om et bestemt tog, men artiklen alene angiver ikke et antal. volgende betyder "næste" eller "følgende" og står foran substantivet trein. Formen har -e, som er den attributive form her: volgend → volgende. Eksempel: de volgende dag — "den næste dag". trein er substantivet "tog". I de volgende trein er det det bestemte tog, som handlingens formål retter sig mod. halen er infinitiven af halen. Her betyder den "nå" eller "nå at komme med", ikke blot "hente"; den faste oversættelse viser, at det handler om at nå det næste tog. Eksempel: Ik wil de bus halen. — "Jeg vil nå bussen." Hele sætningen bygges sådan op: Dan giver følgen, hoeven we niet te rennen siger, at vi ikke har behov for at løbe, og om de volgende trein te halen angiver formålet med den mulige løben. Samlet betyder den: "Så behøver vi ikke at løbe for at nå det næste tog."