Rapportering af bortkomne høretelefoner | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk dat ik mijn koptelefoon in de wachtruimte heb laten liggen.

   Jeg tror, jeg glemte mine høretelefoner i venteområdet.

   Ik

   jeg

   denk

   tror

   mijn

   min(e)

   koptelefoon

   høretelefon

   in

   i

   de

   den/det

   wachtruimte

   venteområde

   heb

   har

   laten liggen

   lade ligge

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den person, der taler. Det er subjektet i både den overordnede sætning og den indlejrede tanke: Ik denk .... denk er nutidsformen af denken (“at tænke”). Med ik får verbet denne form; sammenlign ik denk med hij denkt, hvor -t kommer til i tredje person ental. Her betyder denk “tror”, fordi det introducerer talerens vurdering. Eksempel: Ik denk het. — “Det tror jeg.” mijn betyder “min” eller “mine” og viser, at noget tilhører taleren. Formen ændres ikke efter ental eller flertal på samme måde som det danske possessiv gør: mijn koptelefoon er “mine høretelefoner” i denne oversættelse, selv om det hollandske koptelefoon står i ental. Eksempel: mijn boek — “min bog”. koptelefoon er et navneord for høretelefoner eller et headset. I denne sætning er det den genstand, taleren mener at have efterladt. Flertalsformen er koptelefoons; det er selve navneordet, der får flertalsendelsen, ikke mijn. in betyder “i” og angiver her stedet, hvor genstanden blev efterladt. Det kan også bruges om bevægelse ind i et område, men her beskriver det placering: in de wachtruimte — “i venteområdet”. de er den bestemte artikel, der hører til wachtruimte. Hollandsk har de og het som bestemte artikler; man kan derfor ikke vælge artikel alene ud fra dansk “den/det”. Her er den korrekte faste kombination de wachtruimte. wachtruimte betyder “venteområde” eller “venteværelse”. Det er et sammensat navneord: wacht vedrører det at vente, og ruimte betyder “rum” eller “område”. Flertalsformen er wachtruimtes. Eksempel: De wachtruimte is klein. — “Venteområdet er lille.” heb er nutidsformen af hjælpeverbet hebben (“at have”) med ik. Det bruges her til at danne en afsluttet handling sammen med laten liggen: ik heb ... laten liggen. I en underordnet sætning står verballeddet samlet til sidst; derfor kommer heb efter stedsleddet, mens laten liggen afslutter sætningen. laten liggen er en konstruktion, der her betyder “lade ligge” eller mere naturligt på dansk “glemme/komme til at efterlade”. laten er infinitivformen “lade”, og liggen er infinitivformen “ligge”. Sammen med heb danner de den afsluttede konstruktion heb ... laten liggen. Eksempel: Ik heb mijn tas thuis laten liggen. — “Jeg kom til at lade min taske ligge derhjemme.” Hele strukturen er Ik denk dat ...: “Jeg tror, at ...”. dat indleder den indlejrede sætning. Inde i den står ik mijn koptelefoon in de wachtruimte heb laten liggen: taleren mener, at vedkommendes høretelefoner blev efterladt i venteområdet. Den hollandske ordstilling placerer hjælpeverbet og infinitiverne i slutningen af denne underordnede sætning. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg tror, jeg glemte mine høretelefoner i venteområdet.”

2. Weet je nog waar je zat?

   Kan du huske, hvor du sad?

   Weet je nog

   kan du huske …?

   waar

   hvor

   zat

   sad

   Uddybende forklaring

   Weet je nog er en fast og genbrugelig måde at spørge, om nogen husker noget: “kan du huske …?” Den bygger på weten (“vide”) i nutid: weet er formen til je/jij. Her får kombinationen weet je nog betydningen “kan du stadig huske det?”; nog betyder i denne brug ikke en bestemt mængde, men markerer, at erindringen stadig forventes at være tilgængelig. Eksempel: Weet je nog hoe laat het begon? — “Kan du huske, hvornår det begyndte?” waar er et spørgende adverbium med betydningen “hvor”. Det indleder her et indlejret spørgsmål om sted. I mønstret waar + subjekt + verballed står subjektet je før verbet: waar je zat. Det adskiller sig fra et direkte spørgsmål som Waar zat je? — “Hvor sad du?” zat er datidsformen i ental af zitten (“sidde”): zitten → zat i ental, zaten i flertal. I denne sætning beskriver det, hvor je sad på det relevante tidligere tidspunkt; formen er ikke en nutidsform. Eksempel: Ik zat bij het raam. — “Jeg sad ved vinduet.” Samlet består sætningen af hukommelsesspørgsmålet Weet je nog og det indlejrede stedspørgsmål waar je zat: “Kan du huske, hvor du sad?” Den faste oversættelse og den efterfølgende kontekst gør denne læsning til den tilsigtede betydning.

3. Bij het raam, vlak bij de oplaadpunten.

   Ved vinduet, tæt på opladningspunkterne.

   Bij

   ved

   raam

   vindue

   vlak bij

   tæt på

   oplaadpunten

   opladningspunkter

   Uddybende forklaring

   Bij er en præposition, som her betyder “ved” eller “i nærheden af”. Den står sammen med het raam i bij het raam; bij ændrer ikke form efter substantivets tal eller køn. raam betyder “vindue”. Den bestemte form er het raam, og flertalsformen er ramen: het raam = “vinduet”, de ramen = “vinduerne”. I den faste ytring angiver bij het raam placering ved vinduet. vlak bij er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “tæt på”. vlak gør nærheden mere præcis eller stærk; bij alene betyder mere generelt “ved” eller “i nærheden af”. Eksempel: De fiets staat vlak bij de deur. — “Cyklen står tæt på døren.” oplaadpunten betyder her “opladningspunkter” og er flertal af oplaadpunt, “opladningspunkt” eller “ladested”. Flertalsformen har endelsen -en: oplaadpunt → oplaadpunten. I den fulde gruppe står det bestemte flertalsmærke i det foregående de: de oplaadpunten = “opladningspunkterne”. Oplaadpunt er et sammensat substantiv med betydningen “opladningspunkt”. Samlet består ytringen af to placeringsangivelser: Bij het raam — “ved vinduet” — og vlak bij de oplaadpunten — “tæt på opladningspunkterne”. Hele ytringen betyder derfor “Ved vinduet, tæt på opladningspunkterne.”

4. Daarmee kunnen de medewerkers het gebied beter afbakenen.

   Det gør det nemmere for personalet at finde området.

   Daarmee

   dermed; med det

   kunnen

   kan; er i stand til

   de medewerkers

   medarbejderne; personalet

   het gebied

   området

   beter

   bedre

   afbakenen

   afgrænse

   Uddybende forklaring

   Daarmee betyder her „med det“ eller „dermed“ og fungerer som et adverbial, der angiver det middel eller den omstændighed, som gør handlingen mulig. Det præcise, som daar henviser til, er ikke entydigt fastlagt af den korte kontekst. Mønstret daar + mee kan genbruges i andre sammenhænge, for eksempel: Daarmee kan ik verder. — „Med det kan jeg komme videre.“ kunnen er modalverbet „kunne“. Formen står her sammen med et andet verbum og viser mulighed eller evne: kunnen + infinitiv. I nutid er kunnen blandt andet formen for flertal; infinitiven er også kunnen. Eksempel: De medewerkers kunnen wachten. — „Medarbejderne kan vente.“ Det er kunnen, ikke medewerkers, der udtrykker muligheden. de medewerkers betyder „medarbejderne“ eller „personalet“. medewerker er ental, mens medewerkers er flertal. Artiklen de bruges her med dette flertalsnavneord; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De medewerkers helpen. — „Medarbejderne hjælper.“ het gebied betyder „området“. gebied er et intetkønsord med bestemt artikel het; i flertal hedder det gebieden, med de: de gebieden — „områderne“. Her er het gebied det område, som handlingen retter sig mod. beter er komparativformen af goed („godt“/„god“). I denne sætning beskriver den, at afgrænsningen sker mere effektivt eller på en bedre måde: goed → beter → best. Eksempel: Zij werkt beter met een plan. — „Hun arbejder bedre med en plan.“ afbakenen betyder „at afgrænse“ eller „at afmærke“. Det står i infinitiv efter modalverbet kunnen, så de to verber danner mønstret kunnen ... afbakenen. I en hovedsætning uden modalverbum kan det separable verbum optræde som baken ... af: Zij bakent het gebied af. — „Hun afgrænser området.“ Samlet betyder Daarmee kunnen de medewerkers het gebied beter afbakenen: „Med det kan medarbejderne bedre afgrænse området.“ Den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede praktiske effekt som, at det bliver nemmere for personalet at finde området.

5. Ik maak me meer zorgen over het kwijtraken van de opgeslagen instellingen dan over de kosten.

   Jeg er mere bekymret for at miste de gemte indstillinger end for prisen.

   Ik maak me … zorgen

   jeg bekymrer mig

   meer

   mere

   over

   om / over

   kwijtraken

   at miste

   opgeslagen

   gemte

   instellingen

   indstillinger

   dan over

   end om

   kosten

   omkostninger

   Uddybende forklaring

   Ik maak me + zorgen er den faste nederlandske konstruktion for “jeg bekymrer mig”. maken betyder her ikke bogstaveligt “lave”; den refleksive form me hører sammen med subjektet ik. Et genanvendeligt mønster er ik maak me zorgen over .... Eksempel: Ik maak me zorgen over de tijd. — “Jeg bekymrer mig om tiden.” meer betyder “mere” og gør sammenligningen stærkere på den første side. I mønstret meer ... dan ... sammenlignes graden af bekymring med noget andet; meer er komparativformen af veel i denne betydning. Eksempel: Ik ben meer bezorgd over de veiligheid dan over het gemak. — “Jeg er mere bekymret for sikkerheden end for bekvemmeligheden.” over efter zorgen markerer det, bekymringen retter sig mod: her handlingen at miste de gemte indstillinger. Den samme præposition kommer igen i dan over for at indlede sammenligningens anden side. I andre sammenhænge kan over have andre betydninger, så betydningen “om” her kommer af konstruktionen zich zorgen maken over. kwijtraken er infinitiven “at miste” i denne sammenhæng. Her står den i den nominaliserede infinitivkonstruktion het kwijtraken van ...: het gør handlingen til det navneordsagtige led, som over knytter sig til, og van angiver, hvad der mistes. Kwijtraken er ikke det samme som det mere generelle verliezen i alle sammenhænge, men begge kan oversættes med “miste”; kwijtraken fremhæver ofte, at noget bliver væk eller ikke længere er til rådighed. Eksempel: Ik wil mijn sleutel niet kwijtraken. — “Jeg vil ikke miste min nøgle.” opgeslagen betyder her “gemte” eller “lagrede”. Det er perfektum participium af opslaan og fungerer foran substantivet som et beskrivende ord. Formen er her den samme i ental med bestemt artikel og i flertal, som i de opgeslagen instelling og de opgeslagen instellingen; flertallet bæres af substantivet instellingen. Eksempel: de opgeslagen bestanden — “de gemte filer”. instellingen betyder “indstillinger” og er flertalsformen af instelling. Det betegner her de indstillinger, der er blevet gemt; den faste oversættelse angiver dem som de gemte indstillinger. Eksempel: De instellingen zijn opgeslagen. — “Indstillingerne er gemt.” dan over indleder den anden del af sammenligningen: bekymringen over omkostningerne eller prisen. Sammen med meer danner det mønstret meer ... dan ... — “mere ... end ...”. dan bruges her ved sammenligning, ikke som tidsordet “så” i en anden type sætning. kosten betyder her “omkostninger” som det, der sammenlignes med tabet af indstillingerne. Formen kosten er flertal af kost, og den bruges her om udgifter eller omkostninger som samlet sammenligningspunkt. I den faste oversættelse gengives den naturligt som “prisen”. Eksempel: De kosten zijn hoog. — “Omkostningerne er høje.” Hele sætningen samles således: Ik maak me zorgen over het kwijtraken van de opgeslagen instellingen betyder “Jeg bekymrer mig om at miste de gemte indstillinger”. meer ... dan over de kosten gør denne bekymring stærkere end bekymringen over omkostningerne/prisen. Den samlede betydning er derfor: “Jeg er mere bekymret for at miste de gemte indstillinger end for prisen.”

6. Laten we het dan melden voordat de wachtruimte wordt leeggemaakt.

   Så lad os melde det, før området bliver tømt.

   Laten we

   lad os

   het

   det

   dan

   så

   melden

   melde; rapportere

   voordat

   før

   wachtruimte

   venteområde

   leeggemaakt

   tømt

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast måde at foreslå noget på: “lad os …”. laten står her i formen laten, og we er subjektet “vi”; hele konstruktionen svarer til “lad os”. Det følgende verbum står i infinitiv: Laten we melden = “lad os melde”. het er her et selvstændigt objektpronomen med betydningen “det”. Den præcise referent er ikke identificeret i den faste sætning, men pronomenet er det, der modtager handlingen i melden. Som bestemt kendeord bruges het også foran et intetkønsord, men det er ikke funktionen her. dan betyder her “så” og står efter forslaget Laten we: Laten we het dan melden = “så lad os melde det”. Det ændrer ikke verbets tid. melden betyder her “at melde” eller “at rapportere”. Det er infinitiven efter laten we. I nutid bøjes verbet for eksempel sådan: ik meld, jij meldt, hij/zij meldt. Eksempel: Ik meld het probleem. — “Jeg melder problemet.” voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. I den efterfølgende nederlandske ledsætning står det bøjede verbum til sidst: voordat de wachtruimte wordt leeggemaakt. wachtruimte betyder “venteområde” eller “venteværelse”. Det er et sammensat navneord, der betegner et rum eller område, hvor man venter. I den faste sætning står det med det bestemte kendeord de: de wachtruimte = “venteområdet”. leeggemaakt er perfektum participium af verbet leegmaken, “at tømme”. Her indgår det i passiven wordt leeggemaakt: wordt er nutidsformen af worden, og leeggemaakt angiver den handling, som venteområdet udsættes for. Konstruktionen betyder “bliver tømt”; den, der tømmer området, nævnes ikke. Eksempel: Iemand maakt de wachtruimte leeg. — “Nogen tømmer venteområdet.” Sætningen bygges således op: Laten we giver forslaget “lad os”, het er objektet “det”, dan betyder “så”, og melden er handlingen “melde”. Tidsleddet voordat de wachtruimte wordt leeggemaakt tilføjer, hvornår handlingen skal ske: “før venteområdet bliver tømt”. Hele betydningen er derfor: “Så lad os melde det, før venteområdet bliver tømt.”

7. Wat moet ik vermelden in de melding van het verloren voorwerp?

   Hvad skal jeg tage med i rapporten om den bortkomne genstand?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   vermelden

   nævne

   de melding

   rapporten/anmeldelsen

   verloren

   bortkommen

   voorwerp

   genstand

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter den oplysning eller de oplysninger, som skal med. Det er et spørgeord og svarer her til “hvad”, ikke til et bestemt navngivet objekt. moet ik består af modalverbet moeten i nutid sammen med subjektet ik. moet er formen til første person ental og udtrykker her, hvad taleren skal gøre. I et ja/nej-spørgsmål står verbet ofte før subjektet, men fordi spørgsmålet begynder med Wat, kommer moet ik efter spørgeordet. vermelden er infinitiven “at nævne” eller “at anføre”. Efter et modalverb som moeten står det andet verbum i infinitiv: ik moet ... vermelden. I denne sammenhæng passer “tage med” i oversættelsen, fordi oplysningerne skal anføres i en melding; selve det observerede verbum er stadig vermelden. de melding betyder her en melding, anmeldelse eller rapport, altså den tekst eller registrering, hvor oplysningerne skal stå. Substantivet melding har bestemt artikel de i denne form. verloren beskriver voorwerp som bortkommet eller mistet. Formen hænger sammen med verbet verliezen “at miste”; verloren bruges her som beskrivende perfektum participium/adjektiv. Det beskriver ikke en handling, som udføres i selve spørgsmålet, men genstandens tilstand. voorwerp betyder “genstand” eller “ting”. Det er et intetkønssubstantiv, hvilket ses i den bestemte form het voorwerp. Sammen betyder het verloren voorwerp “den bortkomne genstand”. in de melding van het verloren voorwerp angiver, hvor oplysningerne skal anføres: i meldingen om den bortkomne genstand. Her forbinder van meldingen med dens emne; det betyder ikke nødvendigvis, at meldingen fysisk tilhører genstanden. Hele spørgsmålet samler mønstret Wat moet ik + infinitiv ...?: “Hvad skal jeg ...?” Derefter angives stedet eller dokumentet med in de melding og emnet med van het verloren voorwerp. Den samlede betydning er: “Hvad skal jeg tage med/anføre i rapporten om den bortkomne genstand?” Mønstret kan genbruges, for eksempel: Wat moet ik meenemen? — “Hvad skal jeg tage med?”

8. Beschrijf de kleur, het type en alles wat ongebruikelijk is aan het etui.

   Beskriv farven, typen og alt usædvanligt ved etuiet.

   Beschrijf

   beskriv

   kleur

   farve

   type

   type

   alles

   alt

   ongebruikelijk

   usædvanlig

   etui

   etui

   Uddybende forklaring

   Beschrijf er imperativformen af det nederlandske verbum beschrijven (at beskrive). Den bruges her som en direkte opfordring, hvor subjektet normalt er underforstået: Beschrijf de kleur. = "Beskriv farven." I nutid med et udtrykt je/jij hedder formen beschrijft: Je beschrijft .... Den observerede form Beschrijf er altså imperativ, ikke nutidsformen med synligt subjekt. kleur betyder farve. Det er et de-ord: de kleur, flertal kleuren. Her står de kleur som det første, der skal beskrives. type betyder type eller slags. Det er et het-ord: het type. Flertal kan være types eller typen. Her står het type som det næste, der skal beskrives. alles betyder "alt" eller "alle de ting, der er relevante". Det er et selvstændigt pronomen, ikke et talord. Her bliver det nærmere afgrænset af wat ongebruikelijk is aan het etui: alt det, som er usædvanligt ved etuiet. ongebruikelijk betyder usædvanlig eller ikke almindelig. I wat ongebruikelijk is er det et prædikativt adjektiv efter is, så det har ingen attributiv -e-endelse. Som attributiv form kan man fx sige een ongebruikelijk etui = "et usædvanligt etui". etui betyder etui eller en lille beholder til en bestemt genstand. Det er et het-ord: het etui; flertal er etuis. I aan het etui markerer aan det, som noget er usædvanligt ved: "ved etuiet" eller "med hensyn til etuiet". Sætningen bygges op med imperativen Beschrijf efterfulgt af tre dele: de kleur, het type og alles wat ongebruikelijk is aan het etui. wat indleder her delen "det, som", og is forbinder denne del med ongebruikelijk. Samlet betyder sætningen: "Beskriv farven, typen og alt usædvanligt ved etuiet."