Reklamation af en defekt enhed | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb dit apparaat onlangs gekocht, maar het scherm flikkert soms.

   Jeg købte denne enhed for nylig, men skærmen flimrer nogle gange.

   Ik heb

   jeg har

   dit

   denne/dette

   apparaat

   apparat; enhed

   onlangs

   for nylig

   gekocht

   købt

   maar

   men

   scherm

   skærm

   flikkert

   flimrer

   soms

   nogle gange

   Uddybende forklaring

   Ik heb er subjektet ik og nutidsformen af hjælpeverbet heb (grundform hebben). Sammen med det følgende participium danner det perfektum: Ik heb ... gekocht betyder her, at købet allerede er sket. Eksempel: Ik heb de brief gelezen. — Jeg har læst brevet. dit betyder “denne/dette” om noget, der grammatisk er intetkøn og ental. Det er demonstrativets nære form; den tilsvarende form ved et fælles køn-ord i ental er deze. I dit apparaat passer dit til het-ordet apparaat; dit angiver nærhed, men udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. apparaat er et substantiv for en enhed eller et apparat. Det har bestemt artikel het: het apparaat; flertal er apparaten. Eksempel: Dit apparaat werkt goed. — Denne enhed fungerer godt. onlangs er et tidsadverbium, “for nylig”. Det præciserer, hvornår købet fandt sted, uden selv at angive en bestemt dato. gekocht er perfektum participium af kopen (“købe”). I den observerede konstruktion står det efter hjælpeverbet: heb gekocht. Eksempel: Zij heeft een fiets gekocht. — Hun har købt en cykel. maar forbinder to dele med kontrast og betyder “men”. Første del oplyser om et nyligt køb; den næste del tilføjer en anden oplysning om enheden. scherm er substantivet “skærm”. Det er et het-ord: het scherm; flertal er schermen. Eksempel: Het scherm is helder. — Skærmen er tydelig/lys. flikkert er nutidsformen af verbet flikkeren (“flimre”) med et subjekt i tredje person ental, her het scherm. Formen beskriver derfor, hvad skærmen gør: den flimrer. Eksempel: De lamp flikkert. — Lampen flimrer. soms er et tidsfrekvensadverbium, “nogle gange”. Det gør flimren periodisk eller lejlighedsvis, ikke konstant. Samlet betyder Ik heb dit apparaat onlangs gekocht “Jeg købte denne enhed for nylig” — mere ordret: “Jeg har købt denne enhed for nylig”. maar markerer kontrasten, og het scherm flikkert soms betyder “skærmen flimrer nogle gange”. Hele ytringen siger altså, at taleren for nylig købte en bestemt nært omtalt enhed, og at dens skærm af og til flimrer.

2. Storingen die af en toe optreden, zijn moeilijk te reproduceren, dus we testen het hier.

   Fejl, der opstår med mellemrum, kan være svære at genskabe, så vi tester den her.

   Storingen

   fejl

   af en toe

   med mellemrum

   optreden

   opstå

   moeilijk

   svær

   te reproduceren

   at genskabe

   dus

   så

   testen

   tester

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Storingen betyder her fejl eller forstyrrelser. Det er flertal af storing; flertalsformen har ikke den samme endelse som entalsformen. Eksempel: De storing is opgelost. — "Fejlen er løst." af en toe er en fast tidsangivelse: "fra tid til anden" eller "indimellem". Den beskriver, at noget sker lejlighedsvis, ikke nødvendigvis med et fast interval. optreden betyder her "opstå" eller "forekomme". I ledsætningen er storingen det grammatiske subjekt, og optreden er nutidsformen til flertal efter die: storingen ... optreden. Verbet har en anden synlig form i ental: de storing treedt op. Eksempel: De fout treedt soms op. — "Fejlen opstår nogle gange." moeilijk betyder "svær" i betydningen vanskelig at udføre. I mønstret moeilijk te + infinitiv beskriver det, hvor let eller svært handlingen er: moeilijk te reproduceren — "svær at genskabe". Det er moeilijk, der er det beskrivende ord; reproduceren er verbet. te reproduceren betyder "at genskabe" eller "at fremkalde igen". reproduceren er infinitiven, og te markerer her infinitivskonstruktionen efter moeilijk. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel makkelijk te begrijpen — "let at forstå". I denne sætning handler reproduceren om at få fejlene til at opstå igen, så de kan undersøges. dus forbinder resultatet med det, der blev sagt før: "så" eller "derfor". Her følger testningen som en konsekvens af, at fejlene er svære at genskabe. testen betyder "tester" i den viste sammenhæng. Hele formen i kilden er we testen: we er subjektet, og testen er verbet i nutid. For dette regelmæssige verbum er infinitiven også testen, mens nutidsformen efter ik er test: ik test, men we testen. Eksempel: We testen het apparaat. — "Vi tester apparatet." hier betyder "her" og angiver stedet eller den aktuelle sammenhæng for testningen. Det siger ikke i sig selv, hvad genstanden er. Samlet er strukturen: Storingen die af en toe optreden = "fejl, der fra tid til anden opstår"; zijn moeilijk te reproduceren = "er svære at genskabe"; og dus we testen het hier = "så vi tester det her". Hele udsagnet betyder derfor: "Fejl, der fra tid til anden opstår, er svære at genskabe, så vi tester det her."

3. Ik heb een korte video gemaakt waarop te zien is hoe het probleem tijdens normaal gebruik optreedt.

   Jeg har optaget en kort video af det, mens det skete under normal brug.

   Ik heb

   jeg har

   korte

   kort

   video

   video

   gemaakt

   lavet/optaget

   waarop te zien is

   hvorpå man kan se

   hoe

   hvordan

   probleem

   problem

   tijdens

   under

   normaal

   normal

   gebruik

   brug

   optreedt

   opstår/viser sig

   Uddybende forklaring

   Ik heb viser 1. person ental af hebben, “jeg har”. Sammen med et perfektum participium danner det normalt en afsluttet handling: Ik heb ... gemaakt = “jeg har ... lavet/optaget”. Det er ik, der bærer person- og taloplysningen; heb bruges ikke med alle subjekter. Eksempel: Ik heb de video bekeken. — “Jeg har set videoen.” korte betyder her “kort”. Grundformen er kort; i een korte video får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran substantivet video i denne nominalgruppe. Eksempel: een korte test — “en kort test”. Formen kort uden -e bruges også i andre syntaktiske omgivelser, så endelsen hører til adjektivet, ikke til video. video er substantivet “video”. I den faste sætning er det det, der er blevet lavet eller optaget. Eksempel: De video is duidelijk. — “Videoen er tydelig.” gemaakt er perfektum participium af maken, “at lave”. Her betyder det ikke blot, at noget er fremstillet abstrakt, men at taleren har lavet en video; den faste danske oversættelse gør “optaget” til den naturlige betydning i denne sammenhæng. En nyttig formrække er maken — maakt — maakte — gemaakt: infinitiv, nutidsform, datidsform og perfektum participium. Eksempel: Zij heeft een foto gemaakt. — “Hun har taget et foto.” waarop te zien is er en fast relativ konstruktion med betydningen “hvorpå man kan se” eller mere naturligt “som viser”. waarop betyder bogstaveligt “hvorpå” og henviser her til videoen; te zien er konstruktionen “at se/at kunne ses”, og is er formen af zijn, “er”. Den kan genbruges om indholdet i et billede, en video eller et dokument: een foto waarop te zien is wat er gebeurde — “et foto, hvor man kan se, hvad der skete.” hoe spørger efter måden eller forløbet: “hvordan”. Her indleder det den underordnede del, der forklarer, hvad videoen viser. Eksempel: Ik zie hoe het werkt. — “Jeg kan se, hvordan det fungerer.” probleem betyder “problem”. Det står her med bestemt artikel i het probleem, fordi den underordnede sætning handler om det bestemte problem, som teksten omtaler. probleem er et intetkønsord: het probleem, flertal de problemen. Eksempel: Het probleem blijft bestaan. — “Problemet bliver ved med at eksistere.” tijdens er en præposition, “under” eller “i løbet af”, som angiver den tidsmæssige ramme for noget. Den efterfølges her af normaal gebruik, altså “normal brug”. Eksempel: tijdens de test — “under testen.” normaal betyder “normal”. Foran gebruik beskriver det, hvilken slags brug der menes. Her står det uden -e i den ubestemte eller ikke-tællelige gruppe normaal gebruik; endelsen tilhører altså ikke substantivet gebruik. Eksempel: bij normaal gebruik — “ved normal brug.” gebruik betyder “brug” i denne sammenhæng, altså den måde noget anvendes på. Det kan også indgå i den faste vending in gebruik — “i brug”. Eksempel: Het apparaat is in gebruik. — “Apparatet er i brug.” optreedt er nutidsformen af det separable verbum optreden, her med betydningen “opstå” eller “vise sig”. Endelsen -t markerer 3. person ental i nutid: het probleem treedt op. I den underordnede sætning står verbets dele samlet til sidst som optreedt, fordi nederlandsk placerer verbet sidst i denne type ledsætning. Eksempel: De storing treedt soms op. — “Fejlen opstår nogle gange.” Hele strukturen er Ik heb een korte video gemaakt + waarop te zien is + hoe het probleem tijdens normaal gebruik optreedt. Først siger taleren, at vedkommende har lavet eller optaget en kort video. Relativkonstruktionen knytter videoen til det, den viser, og den sidste ledsætning præciserer, at videoen viser, hvordan problemet opstår under normal brug. Samlet betyder sætningen: “Jeg har optaget en kort video af det, mens det skete under normal brug.”

4. De video helpt als de storing tijdens de test niet optreedt.

   Videoen vil hjælpe, hvis fejlen ikke viser sig under testen.

   video

   video

   helpt

   hjælper

   als

   hvis

   storing

   fejl; driftsforstyrrelse

   tijdens

   under

   test

   test

   niet

   ikke

   optreedt

   opstår; viser sig

   Uddybende forklaring

   video betyder her “video”. Det er et tælleligt navneord med artiklen de: de video, flertal video’s. Eksempel: Ik bekijk de video. – “Jeg ser videoen.” helpt er nutidsformen af helpen (“hjælpe”) for tredje person ental: de video helpt. Formen helpt bruges altså, fordi de video er subjektet. Eksempel: Deze uitleg helpt. – “Denne forklaring hjælper.” als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret er als + betingelsessætning. Eksempel: Als het regent, blijf ik thuis. – “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” storing betyder her en fejl eller driftsforstyrrelse. Det er et navneord med de: de storing; flertal er storingen. I denne sætning er de storing subjektet i betingelsessætningen. tijdens er en præposition, der betyder “under” og angiver den periode, hvor noget foregår. Den står her foran de test: tijdens de test – “under testen”. test er navneordet for en test; de test og flertal tests. niet benægter det, der sker i resten af betingelsessætningen. Her hører det sammen med optreedt: fejlen viser sig ikke eller forekommer ikke. optreedt er tredje person ental i nutid af det separable verbum optreden i betydningen “opstå” eller “vise sig”. I en hovedsætning kan det stå adskilt: De storing treedt op. – “Fejlen viser sig.” I denne als-sætning står verbet samlet til sidst: als de storing niet optreedt. Samlet består sætningen af hovedsætningen De video helpt (“Videoen hjælper”) og betingelsen als de storing tijdens de test niet optreedt (“hvis fejlen ikke viser sig under testen”). Hele betydningen er derfor: “Videoen vil hjælpe, hvis fejlen ikke viser sig under testen.”

5. Ik heb liever een vervangend apparaat dan een reparatie.

   Jeg foretrækker at få en erstatning frem for en reparation.

   Ik heb liever

   jeg foretrækker

   vervangend

   erstatnings-

   apparaat

   apparat

   dan

   end

   reparatie

   reparation

   Uddybende forklaring

   Ik heb liever betyder her “jeg foretrækker”. Det er en nederlandsk konstruktion, hvor liever X dan Y betyder “hellere X end Y”. heb er formen af hebben sammen med ik, men hele konstruktionen udtrykker et foretrukket valg og skal ikke forstås som ejerskab af en præference. Eksempel: Ik heb liever thee dan koffie. — “Jeg foretrækker te frem for kaffe.” vervangend beskriver noget, der træder i stedet for noget andet. Formen hænger sammen med vervangen (“erstatte”) og fungerer her som et foranstillet tillægsord. I een vervangend apparaat står det uden -e, fordi apparaat er et intetkønsord i ental efter det ubestemte een. Det er altså ikke een alene, der bestemmer formen; nederlandsk adjektivbøjning afhænger blandt andet af køn, tal, bestemthed og artikeltype. Eksempel: We gebruiken een vervangend onderdeel. — “Vi bruger en erstatningsdel.” apparaat betyder “apparat” eller “enhed”. Flertalsformen er apparaten. Her betegner det ét ubestemt apparat i konstruktionen een vervangend apparaat; den ubestemte artikel er ikke i sig selv en særskilt mængdeangivelse, men kombinationen viser ental i denne sammenhæng. Eksempel: Het apparaat werkt weer. — “Apparatet virker igen.” dan forbinder de to alternativer i sammenligningen og betyder her “end”. I mønstret liever X dan Y er X det foretrukne valg, og Y er det alternativ, som X foretrækkes frem for. reparatie betyder “reparation”. Flertalsformen er reparaties. Her er det den anden mulighed i sammenligningen, og een reparatie betegner en ubestemt reparation. Eksempel: De reparatie duurt lang. — “Reparationen tager lang tid.” Samlet består udsagnet af Ik heb liever + een vervangend apparaat + dan + een reparatie: “Jeg foretrækker et erstatningsapparat frem for en reparation.” Det svarer til den faste oversættelses mening: taleren foretrækker at få en erstatning frem for en reparation.

6. We kunnen die voorkeur noteren, maar de inspectie bepaalt wat de volgende stap is.

   Vi kan notere det ønske, men undersøgelsen afgør, hvad næste skridt bliver.

   We kunnen

   vi kan

   die

   det

   voorkeur

   ønske

   noteren

   notere

   maar

   men

   inspectie

   undersøgelse

   bepaalt

   afgør

   wat

   hvad

   volgende

   næste

   stap

   skridt

   is

   er

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” og er en nyttig konstruktion til mulighed eller mulighed for at gøre noget. we er første person flertal, mens kunnen er infinitiven af kunnen og fungerer som hjælpeverbum/modalverb. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen noteren = “Vi kan notere”. Eksempel: We kunnen morgen bellen. — “Vi kan ringe i morgen.” die peger her på den allerede nævnte eller på anden måde identificerede præference. Formen die bruges blandt andet med ental af de-ord og med flertal; den er ikke i sig selv et bevis på, hvilken konkret præference der er tale om. Her støtter oversættelsen betydningen “det ønske”. Sammenlign den neutrale entalsform dat i et passende eksempel: Dat idee is praktisch. — “Den idé er praktisk.” voorkeur er et substantiv for en præference eller et foretrukket valg. Det står her efter die, så hele gruppen die voorkeur betyder “den præference/det ønske”. Et nyttigt eksempel er Mijn voorkeur is thee. — “Min præference er te.” noteren er infinitiven af noteren og betyder at skrive eller registrere noget, så det bliver fastholdt. I denne sætning står den efter kunnen; den bøjes derfor ikke efter we. I næste kontekst forekommer imperativen Noteer, som direkte opfordrer nogen til at registrere noget: Noteer dit alstublieft. — “Notér dette venligst.” maar forbinder to dele med en modsætning: “men”. Her sættes muligheden for at registrere præferencen op imod, at inspektionen afgør det næste skridt. Eksempel: Ik wil komen, maar ik heb geen tijd. — “Jeg vil gerne komme, men jeg har ikke tid.” inspectie er et substantiv for en inspektion eller undersøgelse. I de inspectie er det et de-ord i ental, hvilket også forklarer artiklen de. Eksempel: De inspectie begint morgen. — “Inspektionen begynder i morgen.” bepaalt er nutidsformen af bepalen og betyder her “afgør” eller “bestemmer”. Formen er tredje person ental, fordi subjektet er de inspectie: de inspectie bepaalt. Infinitiven er bepalen; den korte nutidsform får -t i denne person. Eksempel: De test bepaalt het resultaat. — “Testen afgør resultatet.” wat betyder her “hvad” og indleder et indlejret spørgsmål om det, der skal afgøres. Det spørger ikke alene om en person, men om indholdet eller valget: Ik weet wat hij doet. — “Jeg ved, hvad han gør.” volgende betyder “næste” og beskriver stap. Det er den bøjede form af volgend; før et de-ord i ental får adjektivet her endelsen -e: de volgende stap. Formen angiver rækkefølge, ikke nødvendigvis fysisk placering. Eksempel: Wat is de volgende vraag? — “Hvad er det næste spørgsmål?” stap er et substantiv, der her betyder et skridt eller næste trin i en proces. Gruppen de volgende stap betyder “det næste skridt”. Eksempel: Deze stap is belangrijk. — “Dette skridt er vigtigt.” is er tredje person ental af zijn, “at være”. Her fungerer det som forbindelsesverbum i wat de volgende stap is: “hvad det næste skridt er”. I denne indlejrede spørgesætning står is til sidst, hvilket adskiller ordstillingen fra et direkte spørgsmål som Wat is de volgende stap? — “Hvad er det næste skridt?” Samlet består udtalelsen af We kunnen ... noteren (“Vi kan notere ...”), efterfulgt af modsætningen maar de inspectie bepaalt ... (“men inspektionen afgør ...”). Den indlejrede sætning wat de volgende stap is angiver, hvad inspektionen afgør. Hele betydningen er derfor: “Vi kan notere den præference, men inspektionen afgør, hvad det næste skridt er.”

7. Noteer alstublieft dat het probleem direct na de installatie begon.

   Notér venligst, at problemet begyndte lige efter opsætningen.

   Noteer

   notér

   alstublieft

   venligst

   probleem

   problem

   direct na

   lige efter

   installatie

   opsætning

   begon

   begyndte

   Uddybende forklaring

   Noteer er imperativ af noteren og betyder her at skrive en oplysning ned. I nutid hedder det for eksempel ik noteer (“jeg noterer”), mens imperativen bruger stammen noteer: Noteer de afspraak. — “Notér aftalen.” Formen er ikke den fortidige form. alstublieft gør opfordringen høflig og svarer her til “venligst”. Det ændrer ikke selve handlingen, som stadig er en opfordring til at notere noget. probleem betyder “problem”. Det er et intetkønsord, så det står med artiklen het: het probleem. I den viste sætning er det dette problem, der er subjekt for begon. direct na er en tidsforbindelse, der betyder “lige efter” eller “umiddelbart efter”. Mønstret direct na + substantiv angiver, hvad et tidspunkt eller en begivenhed følger umiddelbart efter. Eksempel: Direct na de les ging hij naar huis. — “Lige efter timen gik han hjem.” installatie betyder “opsætning” eller “installation” i denne sammenhæng. Det er et de-ord: de installatie. Her står det efter na i forbindelsen na de installatie, altså “efter opsætningen”. begon er datidsformen i ental af beginnen, “begynde”. Inflektionskæden er beginnen – begon – begonnen (infinitiv – datid – perfektum participium). I het probleem begon viser begon, at problemet begyndte på et tidspunkt i fortiden. Eksempel: De storing begon gisteren. — “Driftsforstyrrelsen begyndte i går.” dat indleder den indholdssætning, som skal noteres. I den sætning er het probleem subjekt, begon verbet, og direct na de installatie tidsangivelsen. Samlet bygges udsagnet således op: Noteer alstublieft angiver den høflige opfordring; dat indleder det, der skal noteres; het probleem begon siger, at problemet begyndte; og direct na de installatie placerer begyndelsen umiddelbart efter opsætningen. Hele betydningen er derfor, at modtageren venligst skal notere, at problemet begyndte lige efter opsætningen.

8. Ik voeg dat toe aan het servicerapport.

   Jeg tilføjer det til servicejournalen.

   Ik

   jeg

   voeg … toe

   tilføjer

   dat

   det

   aan

   til

   servicerapport

   servicejournal

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den bruges som subjekt: Ik voeg ... toe betyder “jeg tilføjer ...”. voeg og toe hører sammen i det adskillelige verbum toevoegen, “at tilføje”. I nutid hedder det ik voeg toe: verbets stamme voeg står på verbets plads, mens partiklen toe står senere i hovedsætningen. Andre nyttige former er toevoegen (infinitiv) og voegde toe (datid). Eksempel: Ik voeg een foto toe. — “Jeg tilføjer et foto.” dat betyder her “det” og er et pronomen, der henviser til det, som skal tilføjes. I den faste sætning er den konkrete reference ikke nærmere specificeret. Formen dat bruges blandt andet som neutrumform af det demonstrative pronomen; den skal ikke forveksles med dit, som normalt bruges om noget nærmere i den tilsvarende demonstrative modsætning. aan betyder her “til” og markerer, hvad noget føjes til eller knyttes til. Mønstret er iets toevoegen aan iets: “at tilføje noget til noget”. servicerapport er et sammensat navneord: service + rapport, altså en rapport om servicearbejde. I den faste sætning står det efter aan som det, som noget føjes til. Med bestemt artikel hedder det het servicerapport; artiklen viser, at dette sammensatte navneord behandles som intetkøn. Eksempel: De monteur leest het servicerapport. — “Teknikeren læser servicerapporten.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, det adskillelige verbum voeg ... toe, objektet dat, præpositionen aan og målet het servicerapport: “Jeg tilføjer det til servicerapporten.”