Et mere holdbart bytte | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik overweeg om het product om te ruilen, maar ik heb iets duurzamers nodig.

   Jeg overvejer at bytte den, men jeg har brug for noget mere holdbart.

   overweeg

   overvejer

   product

   produkt

   ruilen

   bytte

   heb … nodig

   har brug for

   iets

   noget

   duurzamers

   mere holdbart

   Uddybende forklaring

   overweeg betyder her, at taleren seriøst tænker på en mulig handling. Grundformen er overwegen; overweeg er nutidsformen med ik: ik overweeg. Andre personer får andre former, fx jij overweegt. Eksempel: Ik overweeg een andere optie. — Jeg overvejer en anden mulighed. product betyder et produkt eller en vare. Flertalsformen er producten. I den faste sætning står ordet efter het: het product; het er her den bestemte artikel, ikke en del af selve substantivet. Eksempel: Het product is beschadigd. — Produktet er beskadiget. ruilen betyder at bytte en vare, ofte at levere den tilbage og få en anden. Formen er infinitiv. Konstruktionen om te ruilen betyder “for at bytte” og angiver formålet med det, taleren overvejer: om het product om te ruilen — at bytte produktet. Eksempel: Ik wil deze jas ruilen. — Jeg vil bytte denne jakke. heb ... nodig er en fast konstruktion, der betyder “har brug for”. heb er nutidsformen af hebben med ik, mens nodig udtrykker nødvendighed eller behov. De to dele står adskilt i sætningen, fordi andre led kommer imellem dem: ik heb iets duurzamers nodig. Eksempel: Ik heb meer tijd nodig. — Jeg har brug for mere tid. iets betyder “noget” og henviser her til en ubestemt ting, som taleren har brug for. Det identificerer ikke en bestemt genstand. Eksempel: Ik zoek iets eenvoudigs. — Jeg leder efter noget enkelt. duurzamers betyder “mere holdbart” i denne sammenhæng. Grundformen er adjektivet duurzaam — holdbar eller bæredygtig afhængigt af sammenhængen — og komparativformen er duurzamer; duurzamers har desuden den bøjningsform, der bruges efter iets. Sammenligningen angiver, at det ønskede noget skal være mere holdbart end en relevant sammenligningsstandard, som ikke specificeres her. Eksempel: Ik zoek iets duurzamers. — Jeg leder efter noget mere holdbart. Samlet består udsagnet af ik overweeg (“jeg overvejer”) + om het product om te ruilen (“at bytte produktet”) + maar (“men”) + ik heb iets duurzamers nodig (“jeg har brug for noget mere holdbart”). Hele betydningen er derfor: “Jeg overvejer at bytte produktet, men jeg har brug for noget mere holdbart.”

2. Dat hangt ervan af hoe vaak en waar je van plan bent het te gebruiken.

   Det afhænger af, hvor ofte og hvor du planlægger at bruge det.

   Dat

   det

   hangt ervan af

   afhænger af

   hoe vaak

   hvor ofte

   waar

   hvor

   je

   du

   van plan bent

   planlægger

   het

   det

   te gebruiken

   at bruge

   Uddybende forklaring

   Dat står her som subjekt og betyder “det” med henvisning til den situation eller vurdering, der tales om. Formen er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; den fortæller ikke i sig selv, hvilken konkret ting der menes. hangt ervan af er den faste nederlandske konstruktion “afhænger af”. afhangen er grundformen, og hangt er nutidsformen til ental i tredje person. ervan betyder her omtrent “af det” og indgår sammen med af i konstruktionen. Eksempel: Het hangt van de prijs af. — “Det afhænger af prisen.” hoe vaak spørger til hyppighed: “hvor ofte”. hoe betyder her “hvor” i et spørgsmål om grad eller hyppighed, mens vaak betyder “ofte”. Det er ikke det samme som waar, som spørger til sted. Eksempel: Hoe vaak gebruik je het? — “Hvor ofte bruger du det?” waar betyder her “hvor” med sted som betydning. Eksempel: Waar gebruik je het? — “Hvor bruger du det?” I sætningen står hoe vaak og waar som to oplysninger, som afgørelsen afhænger af. je er pronomenet “du”. Det er den almindelige uformelle entalsform; i denne sætning er det subjekt for bent. Den samme form kan i andre sammenhænge have en mere generel betydning, men den danske oversættelse angiver her “du”. van plan bent er en konstruktion med betydningen “planlægger” eller mere ordret “har til hensigt”. bent er nutidsformen af zijn (“at være”) til je; det er altså zijn, ikke plan, der bøjes. Mønstret van plan zijn om ... te ... kan bruges om en intention: Ik ben van plan om morgen te vertrekken. — “Jeg planlægger at tage af sted i morgen.” I den givne sætning står infinitivleddet uden om: van plan bent het te gebruiken. Det er en mulig variant af konstruktionen; fraværet af om skyldes ikke i sig selv, at leddet står efter hoe eller waar. het er her et entalspronomen i neutrum og betyder “det”. Med den givne oversættelse og konteksten henviser det til produktet, som skal bruges. Det fungerer som objekt for gebruiken og står i denne infinitivkonstruktion før te gebruiken. te gebruiken betyder “at bruge”. gebruiken er grundformen “bruge”, og te markerer infinitiven i denne konstruktion. Eksempel: Ik probeer het voorzichtig te gebruiken. — “Jeg prøver at bruge det forsigtigt.” Hele opbygningen er: Dat hangt ervan af + hoe vaak + en + waar + je van plan bent + het te gebruiken. Den betyder derfor: “Det afhænger af, hvor ofte og hvor du planlægger at bruge det.” Hyppighed og sted angiver de forhold, som afgørelsen afhænger af.

3. Het zal vaak worden vervoerd, dus de betrouwbaarheid van de scharnieren en de batterij is belangrijk.

   Det skal ofte med på farten, så hængslernes og batteriets driftssikkerhed er vigtig.

   Het

   det

   zal

   vil

   vaak

   ofte

   worden vervoerd

   blive transporteret

   dus

   så

   betrouwbaarheid

   driftssikkerhed

   scharnieren

   hængsler

   batterij

   batteri

   belangrijk

   vigtig

   Uddybende forklaring

   Het er her et personligt pronomen i neutrum, ental, med betydningen »det«. Det står som grammatisk subjekt for det, der bliver transporteret. Formen adskiller sig fra hij (han) og zij (hun/de), men den konkrete genstand behøver ikke nævnes igen. zal er en form af hjælpeverbet zullen og bruges her sammen med infinitiver til at udtrykke noget fremtidigt eller forventet. I ental, 3. person er formen zal; fx betyder Het zal regenen »Det kommer til at regne«. Zullen kan også bruges i andre betydninger, blandt andet i tilbud eller spørgsmål, så »vil« er ikke altid en fast dansk oversættelse. vaak er et adverbium, der betyder »ofte«. Det beskriver, hvor hyppigt transporten finder sted, ikke selve genstanden eller dens egenskab. worden vervoerd er en passiv konstruktion. worden er infinitiven af worden, og vervoerd er perfektum participium af vervoeren (transportere). Sammen betyder de »blive transporteret«: subjektet modtager handlingen, og den, der transporterer det, er ikke angivet. Mønstret worden + participium kan genbruges, fx De dozen worden geopend — »Æskerne bliver åbnet«. Her står konstruktionen efter zal, fordi den indgår i den fremtidige eller forventede passive konstruktion. dus forbinder den første del med en følge eller konklusion og betyder »så« eller »derfor«. Det, der kommer efter, præsenteres som en konsekvens eller slutning på baggrund af det, der står før. betrouwbaarheid er substantivet »driftssikkerhed« eller »pålidelighed«. Det kan bruges i mønstret de betrouwbaarheid van X — »X's driftssikkerhed« eller »driftssikkerheden af X«. van-leddet angiver her, hvilke dele eller komponenter driftssikkerheden gælder. scharnieren er flertal af scharnier, »hængsel«. de scharnieren betyder derfor »hængslerne«; flertalsformen har ikke en særlig endelse for bestemthed ud over artiklen de. I forbindelsen med en er hængslerne det første af to områder, som driftssikkerheden gælder. batterij er substantivet »batteri«. Her står det efter de i en sammensat van-forbindelse: van de scharnieren en de batterij angiver, at både hængslerne og batteriet indgår i vurderingen. batterij er ental; flertalsformen er batterijen. belangrijk er adjektivet »vigtig«. Det står prædikativt efter is, altså som beskrivelse af subjektet, og har her grundformen uden -e. Det er betrouwbaarheid, ikke batterij, der er subjektet for is; derfor er udsagnet, at driftssikkerheden er vigtig. En nyttig sammenligning er belangrijk — belangrijker — belangrijkst (vigtig — vigtigere — vigtigst). Samlet bygges udsagnet sådan op: Det neutrale subjekt beskrives som noget, der ofte bliver transporteret; dus markerer derefter en følge. Substantivgruppen med betrouwbaarheid van de scharnieren en de batterij angiver, hvilken driftssikkerhed der vurderes, og is belangrijk siger, at denne driftssikkerhed er vigtig. Hele meningen er derfor: »Det skal ofte med på farten, så hængslernes og batteriets driftssikkerhed er vigtig.«

4. In dat geval is het lichtere model misschien niet de beste optie.

   I så fald er den lettere model måske ikke den bedste løsning.

   In dat geval

   i så fald

   is

   er

   lichtere

   lettere

   model

   model

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   beste

   bedste

   optie

   mulighed

   Uddybende forklaring

   In dat geval betyder “i så fald” og knytter udsagnet til en allerede nævnt situation. dat er den neutrale entalsform af det påpegende ord, og geval er et intetkønsord: dat geval. Eksempel: In dat geval wacht ik. – “I så fald venter jeg.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den subjektet het lichtere model med vurderingen niet de beste optie. lichtere kommer fra tillægsordet licht (“let”) og er komparativformen med attributiv endelse: licht – lichter – lichtst (“let” – “lettere” – “lettest”). I het lichtere model står komparativen foran substantivet og får -e. Det skyldes her den bestemte nominalgruppe med het, ikke at model skulle være et de-ord. Eksempel: Deze tas is lichter. – “Denne taske er lettere.” model betyder “model”. I denne sætning er model et intetkønsord: het model, flertal modellen. Det er lichtere, der viser komparationen; model er ikke den form, der sammenlignes. misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed i vurderingen. Eksempel: Misschien komt hij morgen. – “Måske kommer han i morgen.” niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med de beste optie nægter det vurderingen: niet de beste optie betyder “ikke den bedste mulighed”. beste er superlativformen af goed (“god”): goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). Foran substantivet bruges den attributive form beste i de beste optie. Eksempel: Dit is de beste keuze. – “Dette er det bedste valg.” optie betyder her “mulighed” eller “løsning”. Det er et de-ord: de optie, flertal opties. Derfor hedder den bestemte gruppe de beste optie. Hele strukturen er In dat geval + is + subjektet het lichtere model + misschien niet + vurderingen de beste optie. Den samlede betydning er: “I så fald er den lettere model måske ikke den bedste løsning.” Udsagnet siger altså, at den lettere model i den nævnte situation muligvis ikke er den bedste løsning.

5. Ik kan wat extra gewicht accepteren voor een stevigere constructie.

   Jeg kan acceptere lidt ekstra vægt for en mere robust konstruktion.

   Ik kan

   jeg kan

   wat

   lidt / noget

   extra

   ekstra

   gewicht

   vægt

   accepteren

   acceptere

   stevigere

   mere robust

   constructie

   konstruktion

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af pronomenet ik (“jeg”) og nutidsformen kan af verbet kunnen (“at kunne”). ik er 1. persons ental. I denne sætning udtrykker kan mulighed eller evne, og efter et modalverb står det næste verb normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan wachten. — “Jeg kan vente.” wat angiver her en lille eller ubestemt mængde og svarer derfor til “lidt”. Det er ikke et præcist tal. Sammen med extra modificerer det gewicht: wat extra gewicht betyder “lidt ekstra vægt”. extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det beskriver, at vægten kommer oven i en allerede forstået eller eksisterende vægt; selve ordet angiver ikke, hvor meget. gewicht er substantivet “vægt”. Den almindelige bestemte form er het gewicht, mens en ubestemt entalsforbindelse er een gewicht i grammatiske sammenhænge, hvor substantivet bruges som tællelig enhed. Her bruges ordet som en ubestemt mængde, så wat gewicht er naturligt. accepteren er infinitiven “at acceptere”. Den står efter kan, fordi kunnen fungerer som modalverb: Ik kan accepteren — “Jeg kan acceptere”. Infinitiven ændrer ikke person eller tal; det er kan, der bærer nutidsformen i denne konstruktion. stevigere er komparativformen af adjektivet stevig (“robust”, “solid”): stevig → steviger → stevigst. Her står komparativen attributivt foran constructie og får endelsen -e, fordi constructie er et de-ord: een stevigere constructie. Den sammenligner konstruktionen med en mindre robust eller mindre solid mulighed. Eksempel: Dit is een stevigere tafel. — “Dette er et mere robust bord.” constructie betyder “konstruktion”. Det er et fælles køn-ord med den bestemte form de constructie. I een stevigere constructie beskriver adjektivet konstruktionen, mens een markerer en ubestemt konstruktion; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Hele mønstret kan genbruges sådan: Ik kan + infinitiv + voor + en fordel eller et formål. I den faste sætning er wat extra gewicht det, der accepteres, og voor een stevigere constructie angiver, at den ekstra vægt accepteres med henblik på en mere robust konstruktion. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg kan acceptere lidt ekstra vægt for en mere robust konstruktion.”

6. Vergelijk dan het versterkte model met de garantievoorwaarden ervan.

   Så sammenlign den forstærkede model med dens garantibetingelser.

   Vergelijk

   sammenlign

   dan

   så

   versterkte

   forstærkede

   model

   model

   garantievoorwaarden

   garantibetingelser

   ervan

   dens; af den

   Uddybende forklaring

   Vergelijk er imperativ af det nederlandske verbum vergelijken — “at sammenligne”. Formen bruges her som en direkte opfordring. I andre sammenhænge ses for eksempel ik vergelijk (“jeg sammenligner”) og vergeleek (“sammenlignede”). dan betyder her “så” og forbinder opfordringen med det næste trin. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “derefter”, men den faste oversættelse viser betydningen “så” her. versterkte betyder her “forstærkede” og beskriver model. Det kommer fra versterken (“at forstærke”). Den relevante kæde er versterken → participiet versterkt → den attributive form versterkte foran het model. Her er participiet altså brugt som beskrivende form; det er modellen, ikke garantibetingelserne, der er forstærket. model betyder “model”. Det er et het-ord, så den bestemte nominalgruppe er het versterkte model. Et genanvendeligt eksempel er Ik vergelijk het model met een alternatief. — “Jeg sammenligner modellen med et alternativ.” garantievoorwaarden betyder “garantibetingelser”. Det er et sammensat ord, hvor garantie angiver området, og voorwaarden betyder “betingelser”. Formen er flertal; entalsformen er garantievoorwaarde — “garantibetingelse”. ervan betyder her “dens” eller mere bogstaveligt “af den” og henviser, ifølge den faste oversættelse, til modellen. Formen består af er og van og bruges til at udtrykke en relation til noget, der allerede er nævnt. I garantievoorwaarden ervan knytter det garantibetingelserne til modellen; ervan får ikke selv en særskilt køns- eller talendelse. Samlet bygges ytringen op i kildens rækkefølge: imperativen Vergelijk, derefter dan, objektet het versterkte model, sammenligningsleddet med garantievoorwaarden og til sidst tilknytningen ervan. Hele betydningen er: “Så sammenlign den forstærkede model med dens garantibetingelser.”

7. Dat klinkt meer als wat ik nodig heb.

   Det lyder mere som det, jeg har brug for.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   meer

   mere

   als

   som

   wat ik nodig heb

   det, jeg har brug for

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen med betydningen "det" eller "det dér". Her fungerer det som subjekt for klinkt; den konkrete reference fremgår ikke yderligere af selve sætningen. klinkt er nutidsformen i 3. person ental af klinken, "at lyde". Det bruges om det indtryk, noget giver gennem lyd eller vurdering. Eksempel: Dat klinkt goed. – "Det lyder godt." meer betyder her "mere" og sammenligner dette indtryk med et andet muligt indtryk. Det er komparativformen af veel i betydningen "meget": veel – meer – het meest. I denne sætning hører meer sammen med sammenligningen als .... als betyder her "som" og indleder det, som noget sammenlignes med. Det er ikke den betingende betydning "hvis" i denne sætning. Eksempel: Het voelt als een oplossing. – "Det føles som en løsning." wat ik nodig heb betyder "det, jeg har brug for". wat fungerer som et frit relativt pronomen, altså uden et særskilt navneord efter sig, og henviser til det, der er nødvendigt. ik er subjektet "jeg". Udtrykket nodig hebben betyder "at have brug for"; heb er nutidsformen i 1. person ental af hebben, "at have". I ledsætningen står det finitte verbum heb til sidst: wat ik nodig heb. Eksempel: Ik neem wat ik nodig heb. – "Jeg tager det, jeg har brug for." Samlet bliver mønstret Dat klinkt meer als ...: "Det lyder mere som ...". Her udfyldes sammenligningen af wat ik nodig heb, så hele ytringen betyder: "Det lyder mere som det, jeg har brug for."

8. Ik kan je de verschillen laten zien zonder je onder druk te zetten om te beslissen.

   Jeg kan vise dig forskellene uden at presse dig til at beslutte dig.

   Ik kan

   jeg kan

   je

   dig

   verschillen

   forskelle

   laten zien

   vise

   zonder

   uden

   onder druk te zetten

   at presse

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af pronomenet ik og modalverbet kan. ik er første person ental, og kan er nutidsformen af kunnen i betydningen at have mulighed eller evne. Efter et nederlandsk modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv uden te, som i kan ... laten zien. Eksempel: Ik kan helpen. — Jeg kan hjælpe. je er her et ubetonet objektspronomen med betydningen »dig«. Formen je kan bruges om én eller flere personer; den viser ikke selv, hvilket antal der menes. Eksempel: Ik zie je. — Jeg ser dig. verschillen er flertalsformen af substantivet verschil og betyder forskelle. Flertallet markeres her på substantivet. Eksempel: We bespreken de verschillen. — Vi gennemgår forskellene. laten zien er en fast verbal konstruktion med betydningen at vise: bogstaveligt lader man nogen se noget. laten står her som infinitiv efter kan, og zien udgør den anden del af konstruktionen. Eksempel: Ik laat je de foto zien. — Jeg viser dig billedet. zonder betyder »uden« og indleder her infinitivkonstruktionen zonder ... te zetten. Konstruktionen angiver, at visningen sker uden den handling, der beskrives bagefter. onder druk te zetten er konstruktionen »at sætte under pres«. zetten er infinitiven af zetten, »sætte«, og te markerer infinitiven efter zonder. onder druk zetten bruges samlet om at presse nogen. Eksempel: Zij probeert hem niet onder druk te zetten. — Hun prøver ikke at presse ham. beslissen er infinitiven »at beslutte«. I om te beslissen angiver om te den handling, som personen presses til at udføre. På nederlandsk behøver beslissen ikke et refleksivt pronomen for at betyde »beslutte«; zich beslissen er ikke den normale måde at sige »beslutte sig« på. Eksempel: Ik wil rustig beslissen. — Jeg vil beslutte mig i ro og mag. Samlet betyder Ik kan je de verschillen laten zien: »Jeg kan vise dig forskellene«. zonder je onder druk te zetten om te beslissen tilføjer, at dette kan ske uden at presse dig til at beslutte dig. Hele udsagnet er derfor: »Jeg kan vise dig forskellene uden at presse dig til at beslutte dig.«