Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der overvejer og har brug for noget i dialogen. Det står som subjekt foran verbet, som i “Ik overweeg” og “Ik kan”.
overweeg
“Overweeg” betyder her “overvejer” eller “tænker på”. Formen bruges i “Ik overweeg om het product om te ruilen” om en mulig handling, man endnu ikke har besluttet sig for. Et genbrugsmønster er “Ik overweeg om ...” efterfulgt af en handling.
om
I “om het product om te ruilen” indleder det første “om” den handling, som personen overvejer. Det andet “om” hører sammen med “ruilen” i udtrykket “om te ruilen” og er en del af verbet “omruilen”.
het
I “het product” betyder “het” “det” og står foran produktnavnet. I “Het zal vaak worden vervoerd” betyder “Het” “det” og henviser til produktet; det står her som sætningens subjekt.
product
“Product” betyder “produkt” og er den vare, som kunden overvejer at bytte. Det står efter “het” i “het product”. Et genbrugsmønster er “het” plus et konkret produktnavn.
te
“Te” markerer infinitiven i “om te ruilen” og “te gebruiken”. Det står foran den handling, der skal udføres, og bruges her sammen med “om” eller en anden konstruktion, der kræver infinitiv.
ruilen
“Ruilen” betyder “bytte” og indgår her i “om te ruilen”, altså at bytte produktet. Sammen med “om” får det betydningen at bytte en vare med en anden. Et genbrugsmønster er “iets om te ruilen” om en vare, man vil bytte.
maar
“Maar” betyder “men” og forbinder to oplysninger, der står i kontrast: kunden overvejer et bytte, men har også brug for noget mere holdbart. Det kan bruges til at tilføje en begrænsning eller en anden vigtig pointe.
heb
“Heb” betyder her “har” i udtrykket “ik heb iets duurzamers nodig”. Sammen med “nodig” bruges det til at sige, hvad man har brug for. Et genbrugsmønster er “Ik heb ... nodig” med det, man behøver, i midten.
iets
“Iets” betyder “noget” og henviser her til en ubestemt ting, som skal være mere holdbar. Det står i “ik heb iets duurzamers nodig” foran beskrivelsen “duurzamers”. Det bruges, når man ikke specificerer præcis, hvilken ting man mener.
duurzamers
“Duurzamers” betyder “mere holdbart” og beskriver det ubestemte “iets”. Formen bruges i “iets duurzamers” for at sammenligne med det produkt, kunden allerede har. Et genbrugsmønster er “iets” plus en sammenlignende beskrivelse.
nodig
“Nodig” betyder her “nødvendigt” eller “at have brug for”. I “ik heb iets duurzamers nodig” viser det, hvad kunden behøver. Et almindeligt genbrugsmønster er “iets nodig hebben” for at sige, at man har brug for noget.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser i “Dat hangt ervan af” til den egenskab eller situation, som svaret afhænger af. I “Dat klinkt meer als wat ik nodig heb” henviser det til den foreslåede model eller løsning. Formen kan altså pege tilbage på noget, der netop er blevet nævnt.
hangt
“Hangt” betyder her “afhænger” i udtrykket “Dat hangt ervan af”. Det bruges til at sige, at svaret bestemmes af noget andet, her hvor og hvor ofte produktet skal bruges. Et genbrugsmønster er “iets hangt ervan af” med den relevante betingelse bagefter.
ervan
“Ervan” betyder i “hangt ervan af” “deraf” eller “af det”. I “de garantievoorwaarden ervan” betyder det “deraf” og henviser til modellen, hvis garantibetingelser omtales. Formen samler “er” og “van” i en kort henvisning til noget allerede nævnt.
af
“Af” fuldender udtrykket “hangt ervan af”, som betyder “afhænger af det”. Her er “af” ikke alene nok til at give hele betydningen, men afslutter afhængighedsudtrykket. Det kan bruges til at angive, hvad en beslutning eller vurdering afhænger af.
hoe
“Hoe” betyder her “hvordan” og indleder spørgsmålet om brugens hyppighed i “hoe vaak”. Sammen med “vaak” spørger det, hvor ofte noget sker. Det bruges ofte foran et ord, der beskriver måde, grad eller hyppighed.
vaak
“Vaak” betyder “ofte” og beskriver, hvor hyppigt produktet skal bruges eller transporteres. I “hoe vaak” indgår det i spørgsmålet om hyppighed, og i “zal vaak worden vervoerd” beskriver det transporten. Det kan placeres foran verbet eller indgå i spørgsmålet “hoe vaak”.
en
“En” betyder “og” og forbinder de to oplysninger “hoe vaak” og “waar”. Kunden spørger dermed både til hyppigheden og stedet for brugen. Det bruges til at forbinde ord eller dele med samme funktion.
waar
“Waar” betyder “hvor” og spørger her til det sted, hvor produktet skal bruges. Det står sammen med “je ... gebruiken” i “waar je van plan bent het te gebruiken”. Det bruges til at indlede information om et sted.
je
“Je” betyder “du” i “waar je van plan bent het te gebruiken” og henvender sig til den person, der skal bruge produktet. I “zonder je onder druk te zetten” betyder det også “dig”, som den person man ikke vil presse. Formen bruges både som subjekt og som objekt i uformel tiltale.
van
“Van” indgår i udtrykket “van plan bent”, som betyder, at man planlægger eller har til hensigt at gøre noget. Her forbindes det med “plan” og “bent”, ikke med betydningen “fra”. Et genbrugsmønster er “van plan zijn” plus den handling, man har til hensigt at udføre.
plan
“Plan” betyder “plan” og indgår i “van plan bent”, altså hvad man har til hensigt at gøre. I dialogen handler planen om at bruge produktet. Ordet bruges ofte sammen med en form af “zijn” i dette udtryk.
bent
“Bent” betyder her “er” i “je van plan bent”. Sammen med “van plan” udtrykker det, hvad man har til hensigt at gøre. Et genbrugsmønster er “je bent van plan ...” efterfulgt af en planlagt handling.
gebruiken
“Gebruiken” betyder “bruge” og står i “het te gebruiken” om den handling, produktet skal anvendes til. Det står efter “te” som infinitiv. Det kan genbruges i mønsteret “iets gebruiken” med den ting, man anvender.
zal
“Zal” betyder her “vil” eller “kommer til at” og viser, hvad der forventes at ske med produktet. I “Het zal vaak worden vervoerd” indleder det en fremtidig forudsigelse. Det bruges her sammen med “worden vervoerd” for at beskrive fremtidig transport.
worden
“Worden” hjælper i “zal vaak worden vervoerd” med at danne en passiv formulering, hvor produktet modtager handlingen. Fokus er derfor på, at produktet bliver transporteret, ikke på hvem der transporterer det. Det står efter “zal” og foran “vervoerd”.
vervoerd
“Vervoerd” betyder “transporteret” og beskriver, hvad der vil ske med produktet. I “worden vervoerd” indgår det i formuleringen om, at produktet bliver transporteret ofte. Det kan bruges om varer eller personer, der flyttes fra et sted til et andet.
dus
“Dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder hyppig transport med konklusionen om, at hængslernes og batteriets pålidelighed er vigtig. Det markerer altså et resultat af den foregående oplysning. Det bruges til at indlede en konklusion.
de
“De” er det bestemte kendeord “den” eller “de”. I dialogen står det foran navneord som “de betrouwbaarheid”, “de scharnieren”, “de batterij” og “de verschillen”. Det viser, at der henvises til bestemte ting i situationen.
betrouwbaarheid
“Betrouwbaarheid” betyder “pålidelighed” og handler her om, hvor pålidelige hængslerne og batteriet er. Det står i “de betrouwbaarheid van de scharnieren en de batterij”. Et genbrugsmønster er “de betrouwbaarheid van” efterfulgt af den ting, hvis pålidelighed vurderes.
scharnieren
“Scharnieren” betyder “hængsler” og er en del af produktets konstruktion. I “de scharnieren” omtales de bestemte hængsler, hvis pålidelighed er relevant. Ordet kan bruges, når man taler om bevægelige forbindelser på en genstand.
batterij
“Batterij” betyder “batteri” og er den anden del, hvis pålidelighed kunden fremhæver. Det står i “de batterij” som en bestemt komponent i produktet. Det bruges i samtaler om strømforsyningen i udstyr.
is
“Is” betyder “er” og forbinder “de betrouwbaarheid” med vurderingen “belangrijk”. I “de betrouwbaarheid ... is belangrijk” fastslås det, at pålideligheden har betydning. Det bruges her til at beskrive en egenskab eller vurdering.
belangrijk
“Belangrijk” betyder “vigtig” og beskriver, at produktets pålidelighed har betydning for kunden. Det står efter “is” i “is belangrijk”. Det kan bruges til at fremhæve en egenskab eller faktor, som man tager hensyn til.
In
“In” betyder her “i” og indleder udtrykket “In dat geval”, altså “i det tilfælde”. Udtrykket forbinder den tidligere information med en konklusion om modellen. Det bruges til at sætte en vurdering ind i en bestemt situation.
geval
“Geval” betyder “tilfælde” i “In dat geval”. Her henviser det til den situation, hvor produktet ofte skal transporteres. Et genbrugsmønster er “in dat geval”, når man vil drage en konklusion ud fra noget netop nævnt.
lichtere
“Lichtere” betyder “lettere” og beskriver modellen i “het lichtere model”. Formen sammenligner denne model med en anden model, som vejer mere. Den bruges foran et navneord, når man fremhæver mindre vægt.
model
“Model” betyder “model” og henviser her til en bestemt produktvariant. I “het lichtere model” beskrives den som den lettere variant. Ordet bruges, når man sammenligner forskellige versioner af et produkt.
misschien
“Misschien” betyder “måske” og gør vurderingen mindre sikker: den lettere model er muligvis ikke den bedste mulighed. Det står før “niet” i “misschien niet de beste optie”. Det bruges til at udtrykke mulighed eller forsigtighed.
niet
“Niet” betyder “ikke” og nægter her, at den lettere model er den bedste mulighed. Det står foran “de beste optie” i “misschien niet de beste optie”. Det bruges til at afvise eller begrænse en vurdering.
beste
“Beste” betyder “bedste” og vurderer modellen som den mulighed, der passer bedst. I “niet de beste optie” nægtes det, at den lettere model er den bedste løsning. Formen bruges foran et navneord som “optie”.
optie
“Optie” betyder “mulighed” eller “option” og henviser her til en mulig model eller løsning. I “de beste optie” vurderes den blandt andre muligheder. Det bruges, når man sammenligner valg eller løsninger.
kan
“Kan” betyder “kan” og udtrykker her, at kunden er i stand til eller villig til at acceptere ekstra vægt. Det står foran infinitiven “accepteren” i “Ik kan ... accepteren”. Et genbrugsmønster er “Ik kan” plus en handling, man har mulighed for at udføre.
wat
“Wat” betyder her “lidt” eller “noget” i “wat extra gewicht”. Det gør mængden af den ekstra vægt ubestemt og moderat. Det bruges ofte foran et ubestemt mål eller en mængde.
extra
“Extra” betyder “ekstra” og beskriver vægten som noget ud over den normale vægt. Det står foran “gewicht” i “wat extra gewicht”. Det kan bruges foran en ting eller mængde, som kommer oven i det sædvanlige.
gewicht
“Gewicht” betyder “vægt” og er det, kunden er villig til at acceptere mere af. Det står i “wat extra gewicht”. Ordet bruges ved sammenligninger af, hvor tungt et produkt er.
accepteren
“Accepteren” betyder “acceptere” og beskriver kundens villighed til at leve med ekstra vægt. Det står efter “kan” i “Ik kan wat extra gewicht accepteren”. Et genbrugsmønster er “iets accepteren” med det forhold, man går med til.
voor
“Voor” betyder her “for” i betydningen til gengæld for eller med henblik på en mere robust konstruktion. I “extra gewicht accepteren voor een stevigere constructie” forbindes det, kunden accepterer, med den fordel, kunden ønsker. Det bruges ofte foran det mål eller den fordel, man får noget for.
een
“Een” er det ubestemte kendeord “en” eller “et”. I “een stevigere constructie” introducerer det en konstruktion, som ikke tidligere er specificeret. Det står foran et navneord, når noget nævnes ubestemt.
stevigere
“Stevigere” betyder “mere robust” eller “mere solid” og beskriver konstruktionen som stærkere end en anden mulighed. Det står foran “constructie” i “een stevigere constructie”. Det bruges til at sammenligne graden af robusthed.
constructie
“Constructie” betyder “konstruktion” og henviser til den måde, produktet er bygget på. I “een stevigere constructie” er det den ønskede fordel ved at acceptere ekstra vægt. Ordet kan bruges, når man taler om en genstands opbygning eller styrke.
Vergelijk
“Vergelijk” betyder “sammenlign” og er en direkte opfordring til kunden. I “Vergelijk dan het versterkte model met de garantievoorwaarden ervan” foreslår den ansatte at sammenholde modellen med garantibetingelserne. Det bruges til at bede nogen vurdere to eller flere oplysninger sammen.
dan
“Dan” betyder her “så” eller “derefter” og viser, at sammenligningen er næste skridt efter den foregående vurdering. Det står i “Vergelijk dan ...”. Det bruges til at forbinde en situation med en efterfølgende handling.
versterkte
“Versterkte” betyder “forstærkede” og beskriver modellen som gjort stærkere. I “het versterkte model” identificerer det den model, kunden skal sammenligne. Det bruges foran et navneord for at beskrive en fysisk eller teknisk forbedring.
met
“Met” betyder “med” og markerer i “Vergelijk ... met ...” det, som modellen skal sammenlignes med. Her sammenlignes modellen med dens garantibetingelser. Et genbrugsmønster er “sammenlign noget met noget andet”.
garantievoorwaarden
“Garantievoorwaarden” betyder “garantibetingelser” og henviser til reglerne eller vilkårene for garantien. I “de garantievoorwaarden ervan” knyttes de til den forstærkede model. Ordet bruges, når man vurderer, hvad en garanti dækker, og på hvilke betingelser.
klinkt
“Klinkt” betyder her “lyder” i “Dat klinkt meer als wat ik nodig heb”. Kunden vurderer, hvordan den foreslåede mulighed virker ud fra beskrivelsen. Det bruges ofte sammen med en vurdering af, hvad noget lyder som.
meer
“Meer” betyder “mere” og viser i “meer als wat ik nodig heb”, at den nye mulighed passer bedre med kundens behov end den tidligere. Det fungerer her som en gradvis sammenligning. Det kan bruges foran en sammenligning eller beskrivelse af lighed.
als
“Als” betyder her “som” eller “ligesom” og forbinder “klinkt meer” med det, kunden har brug for. I “Dat klinkt meer als wat ik nodig heb” vurderes den foreslåede mulighed som mere lig det ønskede. Det bruges efter udtryk for lighed eller sammenligning.
verschillen
“Verschillen” betyder “forskelle” og henviser til de egenskaber, der adskiller mulighederne. I “de verschillen” er der tale om bestemte forskelle, som den ansatte kan vise kunden. Ordet bruges, når man sammenligner ting og fremhæver, hvor de ikke er ens.
laten
“Laten” indgår sammen med “zien” i “laten zien”, som her betyder “vise”. I sætningen får det kunden til at se forskellene, uden at kunden presses til en beslutning. Det er vigtigt at lære “laten zien” som hele udtrykket i denne betydning.
zien
“Zien” betyder “se” og er den anden del af udtrykket “laten zien”, altså “vise”. I “Ik kan je de verschillen laten zien” handler det om at gøre forskellene synlige for kunden. Et genbrugsmønster er “iemand iets laten zien” med en person og det, der vises.
zonder
“Zonder” betyder “uden” og indleder i “zonder je onder druk te zetten” den handling, som ikke skal finde sted. Den ansatte vil vise forskellene uden at presse kunden. Det bruges foran en person eller handling, der undgås.
onder
“Onder” betyder her “under” og indgår i det faste udtryk “onder druk zetten”. Sammen med “druk” beskriver det, at nogen bliver presset. Det bruges ikke alene til hele betydningen i dette udtryk.
druk
“Druk” betyder her “pres” i udtrykket “onder druk zetten”. Det handler om at få nogen til at føle sig presset til at vælge eller handle. Et genbrugsmønster er “iemand onder druk zetten” om at presse en person.
zetten
“Zetten” betyder i “onder druk zetten” ikke blot “sætte”, men indgår i betydningen “sætte nogen under pres”. I “zonder ... te zetten” står det som infinitiv efter “te”. Udtrykket bruges, når man beskriver pres på en person for at få en beslutning eller handling.
beslissen
“Beslissen” betyder “beslutte” og står i “om te beslissen” om at træffe et valg. Her vil den ansatte ikke presse kunden til at beslutte sig. Et genbrugsmønster er “om te beslissen” efter en formulering, der beskriver formålet med eller presset til en beslutning.