Træningsintensitet og restitution | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Træningsintensitet og restitution kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Het trainingsschema is uitdagend, maar herstellen is de laatste tijd lastig geweest.

æt træningsskhéma is øjt-daakhənt, maar hærstɛlən is də laats-tə tɛjt lastig khəveest. Træningsplanen er udfordrende, men det har været svært at restituere på det seneste.

Het trainingsvolume is op dit moment misschien te hoog voor je schema.

æt træningsvoljumə is op dit moment mæ-skhien tə hoo-kh voor jə skhéma. Mængden af træning er måske for stor i forhold til din tidsplan lige nu.

Ik kan de trainingen afmaken, maar daarna voel ik me uitgeput.

ik kan də træningən afmaakən, maar daarnaa vul ik mə øjt-khə-pyt. Jeg kan gennemføre træningspassene, men jeg føler mig udmattet bagefter.

Herstel is net zo belangrijk als de trainingen afmaken.

hærstel is net soo bə-lang-ræjk als də træningən afmaakən. Restitution er lige så vigtigt som at gennemføre træningspassene.

Zouden we de intensiteit kunnen verlagen en toch een vaste trainingsroutine kunnen aanhouden?

zaudən və də intensitɛjt kyllən vər-laa-khən en tokh ən vaste trænings-rutinə kyllən aan-haudən? Kunne vi sænke intensiteten og stadig holde fast i en stabil træningsvane?

Dat kunnen we; consistentie is belangrijker dan bij elke training tot het uiterste te gaan.

dat kyllən və; konsistentie is bə-lang-ræj-kər dan bæj elke træning tot ət øjtərstə tə khaan. Det kan vi; det er vigtigere at være konsekvent end at presse sig selv ved hver træning.

Ik ga liever langzaam vooruit dan dat ik uiteindelijk helemaal stop.

ik khaa liever laangsaam dan dat ik øjt-eindələk həlemaal stop. Jeg vil hellere gøre fremskridt langsomt end ende med at stoppe helt.

Dat zou het makkelijker moeten maken om de training vol te houden.

dat zau ət maakələkər muutən maakən om də træning vol tə haudən. Det burde gøre det lettere at holde træningen ved lige.

Ord for ord

Het I «Het trainingsschema» er «Het» den bestemte artikel foran «trainingsschema» og betyder «det». Den bruges her til at introducere den bestemte træningsplan.

trainingsschema «Trainingsschema» betyder træningsplanen eller planen for træningen. I «Het trainingsschema» bruges det om den plan, som træningen følger.

is «Is» betyder «er» og forbinder træningsplanen med beskrivelsen «uitdagend». Det er en form af «zijn» og bruges ofte foran en beskrivelse eller tilstand.

uitdagend «Uitdagend» betyder udfordrende og beskriver her træningsplanen. Det står efter «is» som en beskrivelse af, hvordan planen er.

maar «Maar» betyder «men» og markerer en modsætning mellem en udfordrende plan og vanskelig restitution. Det kan forbinde to udsagn, hvor det andet nuancerer eller kontrasterer det første.

herstellen «Herstellen» betyder at restituere eller komme sig efter belastning. I «herstellen is ... lastig geweest» bruges formen som det, der har været vanskeligt.

de I «de laatste tijd» er «de» den bestemte artikel og svarer her til «den». Sammen med «laatste tijd» betegner det en bestemt tidsperiode.

laatste «Laatste» betyder «sidste» i tidsudtrykket «de laatste tijd». Udtrykket bruges om den seneste periode frem til nu.

tijd «Tijd» betyder «tid» og indgår her i «de laatste tijd», altså «på det seneste». Det bruges i faste tidsudtryk til at angive en periode.

lastig «Lastig» betyder svært eller vanskeligt. I «herstellen is ... lastig geweest» beskriver det, at det har været vanskeligt at restituere.

geweest «Geweest» betyder «været» og indgår i «is ... lastig geweest» for at beskrive en tilstand, der har gjort sig gældende. Det er en form af «zijn».

trainingsvolume «Trainingsvolume» betyder træningsmængde eller træningsvolumen. I «Het trainingsvolume is ... te hoog» vurderes mængden af træning som for stor.

op I «op dit moment» betyder «op» «på» og angiver det aktuelle tidspunkt. «Op dit moment» er et almindeligt udtryk for «lige nu» eller «i øjeblikket».

dit «Dit» betyder «dette» i udtrykket «op dit moment». Det peger på det aktuelle tidspunkt og står foran «moment».

moment «Moment» betyder øjeblik eller tidspunkt. I «op dit moment» henviser det til det tidspunkt, hvor man taler.

misschien «Misschien» betyder «måske» og gør udsagnet om træningsmængden usikkert eller forsigtigt. Det kan sættes foran en vurdering, som i «misschien te hoog».

te I «te hoog» betyder «te» «for» og viser, at træningsvolumen ligger over det passende niveau. Mønsteret «te» plus et tillægsord bruges til at sige «for ...».

hoog «Hoog» betyder «høj» og beskriver her træningsvolumen. Sammen med «te» betyder «te hoog» «for høj».

voor I «te hoog voor je schema» betyder «voor» «for» i betydningen passende i forhold til. Konstruktionen «voor» plus en person eller plan viser, hvem eller hvad vurderingen gælder.

je «Je» betyder «din» i «je schema» og angiver, at skemaet tilhører den person, man taler med. Det står foran navneordet «schema».

schema «Schema» betyder skema eller plan. I «je schema» handler det om personens tidsplan, som træningsmængden skal passe ind i.

Ik «Ik» betyder «jeg» og viser, at taleren fortæller om sin egen træning og tilstand. Det står her først i «Ik kan de trainingen afmaken».

kan «Kan» betyder «kan» og udtrykker her mulighed eller evne til at gøre træningerne færdige. Mønsteret «Ik kan» plus en infinitiv bruges til at sige, hvad man kan gøre.

trainingen «Trainingen» betyder træningerne eller træningssessionerne. I «de trainingen afmaken» er det de konkrete sessioner, som taleren kan gøre færdige.

afmaken «Afmaken» betyder at færdiggøre eller gøre færdig. I «de trainingen afmaken» bruges det om at gennemføre træningssessionerne til ende; mønsteret er «iets afmaken».

daarna «Daarna» betyder «bagefter» eller «derefter» og placerer følelsen efter træningen. I «daarna voel ik me uitgeput» står det først og markerer rækkefølgen.

voel «Voel» betyder «føler» i «voel ik me uitgeput». Det bruges sammen med «me» og en beskrivelse til at fortælle, hvordan taleren har det.

me «Me» betyder «mig» og henviser her tilbage til taleren i «voel ik me uitgeput». Sammen med «voel» udgør det udtrykket «føle sig».

uitgeput «Uitgeput» betyder udmattet eller helt uden energi. I «voel ik me uitgeput» beskriver det talerens tilstand efter træningen.

Herstel «Herstel» betyder restitution eller genopbygning efter belastning. I «Herstel is net zo belangrijk» er restitution det emne, der sammenlignes med at gennemføre træningerne.

net I sammenligningen «net zo belangrijk als» bidrager «net» til betydningen «lige så». Hele udtrykket bruges til at sige, at to ting har samme grad af betydning.

zo I «net zo belangrijk als» bidrager «zo» til betydningen «så» eller «i den grad». Sammen med «net» og «als» danner det en sammenligning af to egenskaber.

belangrijk «Belangrijk» betyder vigtig eller vigtigt. I «net zo belangrijk als» beskriver det, hvor stor betydning restitutionen har i forhold til at gennemføre træningerne.

als I «net zo belangrijk als» betyder «als» «som» og indleder det andet led i sammenligningen. Mønsteret bruges til at sammenligne graden af en egenskab.

Zouden «Zouden» indleder her et høfligt forslag i «Zouden we ... kunnen». Sammen med «kunnen» gør det spørgsmålet mindre direkte og inviterer til en fælles beslutning.

we «We» betyder «vi» og viser, at forslaget gælder taleren og samtalepartneren sammen. Det står i «Zouden we de intensiteit kunnen verlagen».

intensiteit «Intensiteit» betyder intensitet og handler her om, hvor hårdt træningen gennemføres. I «de intensiteit verlagen» er det intensiteten, man foreslår at sænke.

kunnen «Kunnen» betyder «kunne» og står efter «Zouden we» i et høfligt forslag. Mønsteret «kunnen» plus en infinitiv bruges til at spørge, om noget er muligt.

verlagen «Verlagen» betyder at sænke eller reducere. I «de intensiteit kunnen verlagen» handler det om at gøre træningen mindre intensiv.

en «En» betyder «og» og forbinder to dele af forslaget: at sænke intensiteten og at fortsætte rutinen. Det bruges til at føje et nyt handlingselement til.

toch «Toch» betyder «alligevel» eller «dog» og viser her, at rutinen skal fortsætte på trods af den lavere intensitet. Det giver udsagnet betydningen «og stadig».

een «Een» er den ubestemte artikel og betyder «en» i «een vaste trainingsroutine». Den introducerer en træningsrutine, som ikke tidligere er bestemt i samtalen.

vaste «Vaste» betyder fast, stabil eller regelmæssig. I «een vaste trainingsroutine» beskriver det en rutine, som man holder regelmæssigt.

trainingsroutine «Trainingsroutine» betyder træningsrutine. I «een vaste trainingsroutine aanhouden» er det den regelmæssige vane, man ønsker at bevare.

aanhouden «Aanhouden» betyder at opretholde eller holde fast i. I «een vaste trainingsroutine aanhouden» bruges det om at fortsætte den samme regelmæssige rutine.

Dat I «Dat kunnen we» betyder «Dat» «det» og henviser til forslaget om at sænke intensiteten og bevare rutinen. I «dan dat ik ... stop» introducerer «dat» den anden del af sammenligningen efter «dan».

consistentie «Consistentie» betyder konsekvens eller regelmæssighed. I «consistentie is belangrijker» fremhæves det, at stabil træning betyder mere end at presse sig hver gang.

belangrijker «Belangrijker» betyder «vigtigere» og sammenligner betydningen af konsistens med det at gå til grænsen ved hver træning. Det er komparativformen, som bruges foran sammenligningen med «dan».

dan «Dan» betyder «end» i «belangrijker dan». Det indleder det, som konsistens sammenlignes med.

bij I «bij elke training» betyder «bij» «ved» eller «under» hver træning. Konstruktionen bruges til at angive den situation eller anledning, hvor noget sker.

elke «Elke» betyder «hver» og gør udsagnet gældende for hver enkelt træning. Det står foran entalsformen «training».

training «Training» betyder træning og bruges her om hver enkelt træningssession. I «bij elke training» betegner det den gentagne situation, hvor man ellers kunne presse sig.

tot I «tot het uiterste» betyder «tot» «til» og angiver den grænse, man når. Sammen med «het uiterste» danner det udtrykket «til det yderste».

uiterste I «tot het uiterste» betyder «uiterste» det yderste eller den maksimale grænse. Hele udtrykket bruges om at presse sig helt til grænsen.

gaan «Gaan» betyder «gå», men i «tot het uiterste te gaan» indgår det i udtrykket om at gå til det yderste. Det bruges her til at beskrive, hvor langt man presser sig ved hver træning.

liever «Liever» betyder «hellere» og viser talerens foretrukne valg mellem langsom fremgang og helt at stoppe. Mønsteret «liever ... dan ...» bruges til at sammenligne to muligheder.

langzaam «Langzaam» betyder langsomt og beskriver tempoet for fremgangen. I «langzaam vooruit» accepterer taleren, at udviklingen sker gradvist.

vooruit «Vooruit» betyder fremad og får i «langzaam vooruit» betydningen at gøre fremskridt. Det bruges sammen med bevægelses- eller udviklingsverber, når man beskriver fremgang.

uiteindelijk «Uiteindelijk» betyder «til sidst» eller «i sidste ende». I «uiteindelijk helemaal stop» beskriver det det mulige resultat efter længere tids forløb.

helemaal «Helemaal» betyder «helt» eller «fuldstændigt» og forstærker «stop». «Helemaal stop» betyder her at standse træningen helt.

stop «Stop» betyder «stopper» eller «standser» i «dat ik uiteindelijk helemaal stop». Det beskriver den mulighed, taleren gerne vil undgå.

zou I «Dat zou het makkelijker moeten maken» indgår «zou» i en hypotetisk vurdering af resultatet. Sammen med «moeten maken» svarer konstruktionen her til, at noget burde gøre træningen lettere.

makkelijker «Makkelijker» betyder «lettere» og beskriver en forbedring i, hvor let træningen er at fortsætte. Det sammenlignes med den nuværende situation.

moeten I «zou ... moeten maken» bidrager «moeten» til betydningen «burde». Konstruktionen bruges til en forventning om, hvad den foreslåede ændring vil føre til.

maken «Maken» betyder «gøre» eller «få til at blive». I «het makkelijker maken» bruges det i mønsteret «noget gøre lettere».

om «Om» indleder infinitivkonstruktionen «om de training vol te houden» og svarer her til «at» eller «for at». Konstruktionen forklarer, hvilket formål eller hvilken handling der gøres lettere.

vol I «vol te houden» er «vol» en del af udtrykket «volhouden», som betyder at holde fast i eller holde ud. Det skal her forstås sammen med «houden», ikke som «fuld» alene.

houden I «vol te houden» indgår «houden» i verbet «volhouden», der betyder at fortsætte eller holde fast i noget. Hele udtrykket bruges her om at kunne fortsætte træningen over tid.

Grammatikpunkter

Vooruitgaan er et deleligt verbum: ga ... vooruit

Ik ga langzaam vooruit.

ik khaa laangsaam voorøjt.

Jeg gør langsomt fremskridt.

I nutid deles verbet: det bøjede verbum står på andenpladsen, mens »vooruit« står til sidst.

Nederlandsk Ordforråd

afmaken Verbum

afmaakən gennemføre eller færdiggøre

de laatste tijd Frase

də laats-tə tɛjt på det seneste

herstellen Verbum

hærstɛlən restituere

hoog Adjektiv

hoo-kh høj te hoog

lastig Adjektiv

lastəkh svær

misschien Adverbium

mə-skhien måske

op dit moment Frase

op dit moment lige nu

schema Substantiv

skhéma skema eller tidsplan

training Substantiv

træning træning trainingen

trainingsschema Substantiv

træningsskhéma træningsplan

trainingsvolume Substantiv

træningsvoljumə træningsvolumen

uitdagend Adjektiv

øjt-daakhənt udfordrende

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

svær

Vis Svar

lastig

restituere

Vis Svar

herstellen

udfordrende

Vis Svar

uitdagend

måske

Vis Svar

misschien