Træningsintensitet og restitution | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het trainingsschema is uitdagend, maar herstellen is de laatste tijd lastig geweest.

   Træningsplanen er udfordrende, men det har været svært at restituere på det seneste.

   trainingsschema

   træningsplan

   uitdagend

   udfordrende

   herstellen

   at restituere

   de laatste tijd

   på det seneste

   lastig

   svært

   geweest

   været

   Uddybende forklaring

   trainingsschema betyder her en plan for træningen. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: training + schema. Sammen med Het danner det subjektet Het trainingsschema (“træningsplanen”). uitdagend beskriver træningsplanen som krævende eller udfordrende. Adjektivet står prædikativt efter is og har derfor ikke en særskilt bøjningsform her. Eksempel: De oefening is uitdagend. — “Øvelsen er udfordrende.” herstellen betyder her at komme sig eller restituere, især efter fysisk belastning. Formen er infinitiv og fungerer i sætningen som subjekt: aktiviteten “at restituere” bliver omtalt som noget, der kan være vanskeligt. Eksempel: Ik moet na de training herstellen. — “Jeg skal restituere efter træningen.” de laatste tijd er et tidsudtryk, der betyder “på det seneste” eller “i den seneste periode”. Det angiver en periode frem til nu, ikke et bestemt enkelt tidspunkt. Eksempel: Ik slaap de laatste tijd slecht. — “Jeg har sovet dårligt på det seneste.” lastig betyder her “svært” eller “besværligt”. Det beskriver, at restitutionen er vanskelig; det betyder ikke i sig selv “umuligt”. Det står sammen med geweest i udtrykket lastig geweest. geweest er perfektum participium af zijn (“at være”). I is ... geweest bruges det sammen med nutidsformen is til at danne en perfekt konstruktion: en tilstand har været gældende frem til et relevant tidspunkt. Her er det lastig, der beskriver tilstanden, mens geweest markerer “været”. Sætningen bygges således op: Het trainingsschema is uitdagend — “Træningsplanen er udfordrende”; maar betyder “men” og indleder kontrasten; herstellen is ... lastig geweest betyder “det har været svært at restituere”; og de laatste tijd placerer denne vanskelighed i den seneste periode. Hele utterancen betyder derfor: “Træningsplanen er udfordrende, men det har været svært at restituere på det seneste.”

2. Het trainingsvolume is op dit moment misschien te hoog voor je schema.

   Mængden af træning er måske for stor i forhold til din tidsplan lige nu.

   trainingsvolume

   træningsmængde

   op dit moment

   lige nu

   misschien

   måske

   hoog

   høj

   schema

   tidsplan

   Uddybende forklaring

   trainingsvolume betyder her den samlede mængde træning. Det er et sammensat nederlandsk navneord, dannet af training og volume; lær især helheden som “træningsmængde”. I nederlandsk skrives almindelige navneord normalt ikke med stort; her står ordet med lille begyndelsesbogstav, fordi det ikke står først i sætningen. Eksempel: Het trainingsvolume neemt toe. = “Træningsmængden stiger.” op dit moment betyder “lige nu” eller “på nuværende tidspunkt”. Det er et fast tidsudtryk. dit er den nærhedsform af det påpegende ord, der står sammen med intetkønsordet moment i ental; lær gerne udtrykket som en helhed. misschien viser usikkerhed: taleren siger, at vurderingen er mulig, ikke sikker. Her gør det vurderingen af te hoog usikker; det siger ikke noget om, hvem je er. hoog betyder “høj” og beskriver her træningsmængdens niveau. Den almindelige komparativ er hoger = “højere”, og superlativformen er hoogst = “højest”. I denne sætning står hoog sammen med te: te hoog betyder “for høj” eller, om en mængde, “for stor” — altså over det passende niveau. Eksempel: De belasting is te hoog. = “Belastningen er for høj.” schema betyder her “tidsplan” eller “plan”, nærmere bestemt den plan, som træningen skal passe ind i. Flertalsformen er schema’s = “tidsplaner”. I je schema betyder je “din” foran navneordet; denne possessive form bruges både ved én og flere ejere i denne funktion. voor forbinder derefter vurderingen med det, den sammenlignes med: te hoog voor je schema = “for høj i forhold til din tidsplan”. I hele sætningen er Het trainingsvolume grundleddet, og is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. op dit moment placerer vurderingen i nutiden, mens misschien gør den usikker. te hoog voor je schema angiver, at træningsmængden muligvis er større end det niveau, der passer med din tidsplan. Samlet betyder sætningen: “Mængden af træning er måske for stor i forhold til din tidsplan lige nu.”

3. Ik kan de trainingen afmaken, maar daarna voel ik me uitgeput.

   Jeg kan gennemføre træningspassene, men jeg føler mig udmattet bagefter.

   Ik kan

   jeg kan

   trainingen

   træningspassene

   afmaken

   gennemføre

   maar

   men

   daarna

   bagefter

   voel

   føler

   me

   mig selv

   uitgeput

   udmattet

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og indleder en modal konstruktion. kan er nutidsformen af kunnen for ik; den angiver mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan afmaken = “jeg kan gennemføre”. trainingen betyder “træningspassene” i denne sætning. Det er flertal af training, og de-formen viser den bestemte nominalgruppe: de trainingen. Flertalsformen bruges, fordi der henvises til træningspassene som en gruppe, ikke til ét enkelt træningspas. afmaken betyder her “gennemføre” eller “gøre færdig”. Det er infinitiven af afmaken. Som adskilleligt verbum kan det i en hovedsætning også optræde som maakt ... af, for eksempel: Ik maak de training af. — “Jeg gennemfører træningen.” Efter kan bliver infinitiven samlet: Ik kan de training afmaken. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast: mulighed for at gennemføre træningen sættes op imod den efterfølgende følelse. daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Det placerer følelsen efter gennemførelsen af træningspassene. Eksempel: We eten daarna. — “Vi spiser bagefter.” voel er nutidsformen af voelen for ik. I konstruktionen ik voel me betyder den “jeg føler mig”; den bruges til at beskrive personens egen tilstand. me er den refleksive objektsform, der hører sammen med subjektet ik. Sammenlign Ik voel me goed. — “Jeg har det godt.” uitgeput er et beskrivende tillægsord og betyder “udmattet”. Efter voel me beskriver det talerens tilstand. Her står det uden endelsen -e, som er almindeligt for et prædikativt tillægsord efter zich voelen: Ik voel me uitgeput. — “Jeg føler mig udmattet.” Samlet består sætningen af Ik kan de trainingen afmaken (“Jeg kan gennemføre træningspassene”) og maar daarna voel ik me uitgeput (“men bagefter føler jeg mig udmattet”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan gennemføre træningspassene, men jeg føler mig udmattet bagefter.”

4. Herstel is net zo belangrijk als de trainingen afmaken.

   Restitution er lige så vigtigt som at gennemføre træningspassene.

   Herstel

   restitution

   net zo belangrijk als

   lige så vigtigt som

   de trainingen

   træningspassene

   afmaken

   gennemføre eller færdiggøre

   Uddybende forklaring

   Herstel betyder her restitution eller genopbygning efter belastning. Det er et nederlandsk substantiv. Den bestemte form er het herstel; i generelle udsagn kan substantivet også stå uden artikel, som her. Eksempel: Herstel is belangrijk. — “Restitution er vigtigt.” net zo belangrijk als sammenligner to ting som lige vigtige: “lige så vigtigt som” i denne sætning. Mønstret er net zo + adjektiv + als. belangrijk betyder “vigtig” og står i grundform, fordi sammenligningen udtrykker lighed. Ved højere grad bruges normalt belangrijker dan — “vigtigere end”. de trainingen betyder “træningspassene”. trainingen er flertal af training, og de er den bestemte artikel, der bruges her med flertalsordet. Flertallet markeres altså i substantivets form, ikke ved en særlig flertalsform af artiklen. Eksempel: De trainingen beginnen vroeg. — “Træningspassene begynder tidligt.” afmaken betyder “at færdiggøre” eller “gennemføre”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum afmaken. I en anden sætningsform kan den adskillelige partikel stå separat: Ik maak de training af. — “Jeg gennemfører træningen.” Her står infinitiven samlet efter als i sammenligningen. Hele udsagnet bygges op sådan: Herstel is — “restitution er”; net zo belangrijk als — “lige så vigtigt som”; og de trainingen afmaken — “at gennemføre træningspassene”. Samlet betyder sætningen: “Restitution er lige så vigtigt som at gennemføre træningspassene.”

5. Zouden we de intensiteit kunnen verlagen en toch een vaste trainingsroutine kunnen aanhouden?

   Kunne vi sænke intensiteten og stadig holde fast i en stabil træningsvane?

   Zouden we

   Kunne vi ...?

   intensiteit

   intensitet

   kunnen

   kunne

   verlagen

   sænke

   toch

   stadig

   vaste

   fast, stabil

   trainingsroutine

   træningsrutine

   aanhouden

   holde fast i

   Uddybende forklaring

   Zouden we indleder et forslag eller et høfligt spørgsmål: “kunne vi …?” zouden er en form af zullen og står her sammen med we; konstruktionen gør forslaget mindre direkte end en almindelig meddelelse. Den siger ikke, at handlingen faktisk vil ske. intensiteit betyder intensitet og er et navneord. Det bruges her som det, der skal sænkes. Eksempel: De intensiteit is hoog. – “Intensiteten er høj.” kunnen er infinitiven af modalverbet kunnen, “at kunne”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen rusten. – “Vi kan hvile.” I spørgsmålet kommer kunnen efter subjektet we, mens de to handlingsverber verlagen og aanhouden står senere som infinitiver. verlagen betyder “at sænke” eller “at reducere”. Det er et regelmæssigt verbum; stammen verlaag- ses for eksempel i we verlagen – “vi sænker”. Her er intensiteit det, der bliver sænket. Eksempel: We verlagen het tempo. – “Vi sænker tempoet.” toch betyder her “stadig” og markerer, at den anden handling fortsat kan finde sted trods den første: intensiteten kan sænkes, uden at rutinen opgives. Det er derfor ikke det samme som en ren tidsangivelse i alle sammenhænge; betydningen afhænger af forbindelsen i sætningen. vaste er den bøjede form af adjektivet vast, her med betydningen “fast, stabil eller regelmæssig”. Formen har -e, fordi den står foran navneordet trainingsroutine, som er et de-ord; det gælder også efter den ubestemte artikel een i een vaste trainingsroutine. vast kan stå uden -e, når adjektivet bruges prædikativt, for eksempel De routine is vast. – “Rutinen er fastlagt.” trainingsroutine er et sammensat navneord: training + routine, altså “træningsrutine”. Det er et de-ord, som det også ses på de trainingsroutine; flertallet er trainingsroutines. I denne sætning handler det om en stabil vane eller plan for træning, ikke om én enkelt træningssession. aanhouden betyder her “at holde fast i” eller “at fortsætte med”. Det er et separabelt sammensat verbum med grundformen aanhouden. I en hovedsætning kan det deles: We houden de routine aan. – “Vi holder fast i rutinen.” Efter kunnen bliver infinitiven samlet: We kunnen de routine aanhouden. Samlet er strukturen Zouden we ... kunnen verlagen en toch ... kunnen aanhouden? Først spørges der høfligt, om “vi” kan sænke intensiteten; derefter forbindes det med en toch, som fastholder muligheden for stadig at holde fast i en stabil træningsrutine. Hele betydningen er derfor: “Kunne vi sænke intensiteten og stadig holde fast i en stabil træningsvane?”

6. Dat kunnen we; consistentie is belangrijker dan bij elke training tot het uiterste te gaan.

   Det kan vi; det er vigtigere at være konsekvent end at presse sig selv ved hver træning.

   Dat

   det

   kunnen we

   kan vi

   consistentie

   konsekvens

   belangrijker

   vigtigere

   dan

   end

   elke

   hver

   training

   træning

   tot het uiterste

   til det yderste

   te gaan

   at gå

   Uddybende forklaring

   Dat: Her henviser det til det tidligere foreslåede, som taleren og den anden person kan gøre. Det er et henvisende pronomen; formen angiver ikke i sig selv et bestemt navneord eller et bestemt køn. kunnen we: Det betyder her “kan vi” og indgår med Dat i betydningen “det kan vi”. kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen i denne kombination, mens we er subjektet. Rækkefølgen er omvendt, fordi Dat står først: efter et fremhævet element i begyndelsen står det finitte verbum før subjektet. Til sammenligning hedder “jeg kan” ik kan. Her udtrykker kunnen mulighed eller evne til at gøre det, som Dat henviser til; det er ikke selve verbet i den senere sammenligning. consistentie: Her betyder det konsekvens i betydningen at holde en stabil linje eller tilgang. Det er et navneord, der kan bruges om stabilitet i en plan eller adfærd. Eksempel: Consistentie is belangrijk. — “Konsekvens er vigtigt.” belangrijker: Dette er komparativ af adjektivet belangrijk, “vigtig”. belangrijker betyder “vigtigere” og sammenligner her konsekvens med at gå til det yderste ved hver træning. En nyttig kæde er belangrijk — belangrijker — het belangrijkst: “vigtig” — “vigtigere” — “vigtigst”. dan: Dette er sammenligningsordet efter komparativen belangrijker og betyder her “end”. Et genbrugeligt mønster er X is belangrijker dan Y — “X er vigtigere end Y”. elke: Elke betyder “hver” og står her foran entalsformen af et tælleligt navneord. Det fordeler udsagnet over træninger enkeltvis og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign elke training — “hver træning” — med alle trainingen — “alle træninger”. training: Dette navneord betyder “træning”. Ental er training, mens flertal er trainingen; her står entalsformen efter elke. tot het uiterste: Sammen betyder dette “til det yderste”. uiterste er den nominaliserede superlativform af uiterst i denne vending, og het hører til den bestemte form. Her angiver udtrykket en yderste grad af anstrengelse, ikke almindelig bevægelse til et sted. te gaan: gaan er grundformen “at gå”, og te gaan er infinitiven med te. Her er den en del af udtrykket tot het uiterste te gaan, som i denne sammenligning betyder at gå til den yderste grænse eller presse sig selv maksimalt. Samlet står Dat kunnen we for “Det kan vi”. Derefter sammenlignes consistentie med bij elke training tot het uiterste te gaan: konsekvens fremstilles som vigtigere end at presse sig selv til det yderste ved hver træning. Hele udsagnet betyder derfor: “Det kan vi; det er vigtigere at være konsekvent end at presse sig selv ved hver træning.”

7. Ik ga liever langzaam vooruit dan dat ik uiteindelijk helemaal stop.

   Jeg vil hellere gøre fremskridt langsomt end ende med at stoppe helt.

   Ik ga

   jeg vil

   liever

   hellere

   langzaam

   langsomt

   vooruit

   fremad; gøre fremskridt

   dan dat

   end at

   uiteindelijk

   til sidst

   helemaal

   helt

   stop

   stoppe

   Uddybende forklaring

   Ik ga: Her er ga nutidsformen af gaan med subjektet ik. Sammen med vooruit betyder ik ga vooruit bogstaveligt, at jeg bevæger mig videre, og i denne sætning bruges det om at gøre fremskridt. Gaan kan også stå foran en infinitiv for en nær fremtid, som i Ik ga morgen trainen – “Jeg skal træne i morgen”; den konstruktion står ikke alene i denne ytring. liever: Dette er komparativformen, der udtrykker en præference: “hellere”. Den bruges ofte i mønsteret liever X dan Y – “hellere X end Y”. Den tilsvarende grundform graag betyder “gerne”, men liever sammenligner valgmuligheder. langzaam: Dette betyder “langsomt” her og beskriver måden, fremskridtet sker på. Det er den samme form som det almindelige adjektiv “langsom”; i denne placering fungerer det som et adverbium. vooruit: Som adverbium betyder det “fremad” og kan også, som her, betyde at gøre fremskridt. Sammen med gaan danner det den genanvendelige kombination vooruitgaan: We gaan vooruit – “Vi gør fremskridt.” dan dat: Denne kombination indleder den anden del af sammenligningen efter liever: “end at …”. Dat indleder her en ledsætning, og subjektet kommer før verbet: dan dat ik ... stop. uiteindelijk: Dette betyder “til sidst” eller “i sidste ende”. Det placerer resultatet på et senere tidspunkt eller som det endelige resultat; det siger ikke i sig selv, hvornår det sker. helemaal: Dette betyder “helt” og forstærker her idéen om at stoppe fuldstændigt. Sammenlign helemaal niet – “slet ikke” – hvor ordet i stedet forstærker en nægtelse. stop: Her er stop nutidsformen af verbet stoppen med subjektet ik: ik stop – “jeg stopper”. Formen ændres ikke med ik, men med hij/zij/het bliver den stopt: Zij stopt – “Hun stopper.” Derfor skal stop her ikke analyseres som en infinitiv; infinitiven er stoppen. Samlet bygges ytringen sådan op: Ik ga vooruit betyder “jeg gør fremskridt”, og langzaam angiver, at det sker langsomt. Liever ... dan dat ... sammenligner denne foretrukne mulighed med den anden mulighed, nemlig at taleren til sidst stopper helt: “Jeg vil hellere gøre fremskridt langsomt end ende med at stoppe helt.” Sætningen udtrykker altså en præference for langsom fortsættelse frem for fuldstændigt ophør.

8. Dat zou het makkelijker moeten maken om de training vol te houden.

   Det burde gøre det lettere at holde træningen ved lige.

   Dat

   det

   zou … moeten

   burde

   makkelijker

   lettere

   maken

   gøre

   training

   træning

   vol te houden

   holde ved lige

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her «det» og peger tilbage på den foregående idé eller handling i samtalen. Det er et selvstændigt pronomen, ikke nødvendigvis en henvisning til et bestemt substantiv. I denne sætning står det som subjekt. zou moeten er en fast modal kombination: zou, en form af zullen, sammen med infinitiven moeten udtrykker her «burde» eller «skulle gerne». Den efterfølgende infinitiv maken afhænger af moeten; derfor står maken ikke i en bøjet nutidsform. Et genbrugeligt mønster er Dat zou ... moeten maken — «Det burde gøre ...». makkelijker er komparativ af makkelijk («let»): makkelijk → makkelijker («lettere»). Her beskriver komparativen en forbedring af, hvor let noget bliver. het fungerer i den samlede konstruktion som det, der bliver gjort lettere; det er ikke selve sammenligningen, der er vigtig, men at noget bliver lettere end før. Eksempel: Deze uitleg maakt het makkelijker. — «Denne forklaring gør det lettere.» maken betyder «gøre» eller «få til at blive». I mønsteret iets makkelijker maken betyder det «at gøre noget lettere», hvor makkelijker beskriver resultatet af handlingen. Efter et modalverbum som moeten bruges maken som infinitiv. training betyder «træning». Det er et substantiv, og i standardnederlandsk bruges det normalt med fælles køn: de training. I den faste sætning er det den aktivitet, som skal holdes ved lige; ordet har ikke selv en bestemt betydning om antal. vol te houden hører sammen med det adskillelige verbum volhouden, «holde ved lige» eller «blive ved». I en te-infinitiv deles verbet: volhouden bliver til vol te houden. Mønstret om ... vol te houden betyder «for at holde ... ved lige» eller i denne sammenhæng «at holde træningen ved lige». Eksempel: Het is moeilijk om vol te houden. — «Det er svært at blive ved.» Samlet består sætningen af Dat («det»), modaliteten zou moeten («burde»), resultatkonstruktionen het makkelijker maken («gøre det lettere») og infinitivkonstruktionen om de training vol te houden («at holde træningen ved lige»). Hele betydningen er derfor: «Det burde gøre det lettere at holde træningen ved lige.»