Hensyn ved delt træningsudstyr | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik merkte dat verschillende apparaten lange tijd met handdoeken bezet werden gehouden.

   Jeg lagde mærke til, at flere maskiner blev reserveret med håndklæder i lang tid.

   merkte

   lagde mærke til

   verschillende

   flere

   apparaten

   maskiner

   lange

   lange

   tijd

   tid

   handdoeken

   håndklæder

   bezet werden gehouden

   blev holdt optaget

   Uddybende forklaring

   merkte er datidsformen af merken (»lægge mærke til«). I konstruktionen ik merkte dat ... indleder dat indholdssætningen, altså det, som taleren lagde mærke til. Eksempel: Ik merk dat hij moe is. = »Jeg lægger mærke til, at han er træt.« verschillende betyder her »flere« og står foran flertalsordet apparaten. Formen med -e bruges her som attributivt tillægsord; den angiver ikke alene et bestemt antal. I andre sammenhænge kan verschillende også betyde »forskellige«, men den faste oversættelse vælger betydningen »flere« her. apparaten er flertal af apparaat (»apparat, maskine«). Den faste oversættelse præciserer betydningen i denne sætning som »maskiner«. lange tijd er et almindeligt tidsudtryk for »i lang tid«. lange er formen af tillægsordet lang foran substantivet tijd; tijd betyder »tid«. Sammenlign een lange dag = »en lang dag«. Det er hele udtrykket lange tijd, ikke lange alene, der udtrykker varigheden her. handdoeken er flertal af handdoek (»håndklæde«). met handdoeken betyder »med håndklæder«; i den faste oversættelse er pointen, at håndklæderne blev brugt til at reservere maskinerne. bezet werden gehouden bygger på udtrykket iets bezet houden, »holde noget optaget eller reserveret«. bezet betyder her »optaget« eller »reserveret«, mens houden er grundformen »holde«. werden er datidsformen af worden for et flertal og bruges her som hjælpeverbum i passiven; derfor er betydningen »blev holdt«, ikke en aktiv handling udført af det grammatiske subjekt. Eksempel: De stoelen werden bezet gehouden. = »Stolene blev holdt reserveret.« Samlet bliver strukturen: Ik merkte dat (»Jeg lagde mærke til, at«) + verschillende apparaten (»flere maskiner«) + lange tijd (»i lang tid«) + met handdoeken (»med håndklæder«) + bezet werden gehouden (»blev holdt reserveret«). Hele udsagnet betyder derfor: »Jeg lagde mærke til, at flere maskiner blev reserveret med håndklæder i lang tid.«

2. Dat kan frustrerend zijn, vooral als het druk is in de sportschool.

   Det kan være frustrerende, især når fitnesscentret er travlt.

   kan

   kan; mulighed for

   frustrerend

   frustrerende

   zijn

   være

   vooral

   især

   als

   når

   druk

   travl

   is

   er

   sportschool

   fitnesscenter

   Uddybende forklaring

   kan er en nutidsform af kunnen. Her udtrykker den mulighed: noget kan være frustrerende. Formen kan bruges blandt andet med ik, hij/zij/het og ofte også med jij/je; i flertal bruges kunnen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv, som i kan ... zijn. frustrerend betyder her, at noget skaber frustration. Det er et tillægsord, der beskriver situationen; som prædikativ ændrer det ikke form efter het. Eksempel: Dat is frustrerend. — Det er frustrerende. zijn er infinitiven af verbet zijn og betyder “være”. Sammen med kan danner det mønstret kan ... zijn (“kan være”). Den finitte form står i kan, mens zijn forbliver infinitiv. vooral er et biord med betydningen “især”. Det fremhæver den efterfølgende situation som det særligt relevante tilfælde. als indleder her en ledsætning med tidsbetydningen “når”, sådan som den faste oversættelse viser. Det kan i andre sammenhænge også bruges med betydningen “hvis”, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Ik kom als je thuis bent. — Jeg kommer, når du er hjemme. druk er et tillægsord. I het is druk beskriver det, at der er travlt eller mange mennesker eller aktiviteter; det betyder ikke nødvendigvis fysisk “presset”. Eksempel: Het is druk in de winkel. — Der er travlt i butikken. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. Her står den i ledsætningen med het som subjekt: het ... is. Formen is er altså den finitte form, mens zijn tidligere i ytringen er infinitiv. sportschool er et navneord, der betyder “fitnesscenter” eller “gym”. Det er et sammensat nederlandsk ord af sport og school; her indgår det som stedangivelsen i in de sportschool. Hele strukturen er Dat kan frustrerend zijn + vooral als + het druk is in de sportschool: “Det kan være frustrerende, især når fitnesscentret er travlt.” Dat peger her på den allerede omtalte situation, mens als het druk is in de sportschool angiver, hvornår det især kan være frustrerende.

3. Ik wilde niemand rechtstreeks confronteren.

   Jeg havde ikke lyst til at konfrontere nogen direkte.

   Ik wilde

   jeg ville / havde lyst til

   niemand

   ingen / nogen

   rechtstreeks

   direkte

   confronteren

   konfrontere

   Uddybende forklaring

   Ik wilde betyder her, at taleren ikke havde lyst eller intention til noget. wilde er datidsformen af willen i 1. person ental sammen med ik; i denne sammenhæng gengives den naturligt som “havde lyst til” snarere end som et direkte ønske om at få noget. Efter willen står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik wil vertrekken betyder “Jeg vil gerne tage af sted”, mens Ik wilde vertrekken betyder “Jeg havde lyst til at tage af sted”. niemand betyder “ingen” eller “ikke nogen” og er et ubestemt pronomen, der henviser til mennesker uden at angive hvem. Det kan bruges som objekt: Ik ken niemand hier betyder “Jeg kender ikke nogen her”. I den faste sætning er niemand den person, som taleren ikke ønskede at konfrontere. rechtstreeks er et adverbium med betydningen “direkte”. Det beskriver her måden at konfrontere nogen på, ikke selve personen. Det kan også bruges i en anden enkel sætning: Zeg het rechtstreeks betyder “Sig det direkte”. confronteren betyder “at konfrontere”. Formen er infinitiv og står efter wilde; den har derfor ikke selv den tidsform eller personmarkering, som ligger i wilde. En nyttig genanvendelig struktur er Ik wilde + infinitiv, for eksempel Ik wilde wachten — “Jeg havde lyst til at vente”. Samlet bliver strukturen Ik wilde + niemand + rechtstreeks + confronteren: taleren havde ikke lyst til direkte at konfrontere nogen. Den danske oversættelse gør den negative intention eksplicit med “havde ikke lyst til”; i den nederlandske sætning kommer den relevante negative betydning fra pronomenet niemand, mens wilde angiver talerens tidligere ønske eller intention.

4. Het personeel kan een algemene herinnering geven zonder iemand eruit te pikken.

   Personalet kan give en generel påmindelse uden at udpege nogen.

   Het personeel

   personalet

   kan

   kan

   algemene

   generel

   herinnering

   påmindelse

   geven

   give

   zonder

   uden

   iemand eruit te pikken

   udpege nogen

   Uddybende forklaring

   Het personeel betyder her “personalet”. Het er den bestemte artikel, og personeel er et samlenavn, der normalt behandles som ental i denne betydning. Derfor står verbet senere i ental: kan, ikke flertalsformen kunnen. kan er en nutidsform af kunnen og bruges her med et entals-subjekt som het personeel. Den fungerer som modalverbum med betydningen “har mulighed for” eller “er i stand til”. Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv uden te: Het personeel kan helpen. — “Personale kan hjælpe.” Ved et flertal bruges formen kunnen, for eksempel De mensen kunnen helpen. — “Menneskene kan hjælpe.” algemene betyder “generel” i denne sætning. Grundformen er algemeen; den får -e foran substantivet herinnering i denne attributive form. Det er altså adjektivet algemeen, der bøjes, ikke substantivet. En nyttig kontrast er: een algemene regel — “en generel regel”; een algemeen idee — “en generel idé”. herinnering betyder her “påmindelse”, som i den faste oversættelse. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “minde” eller “erindring”, men her viser kombinationen med algemene og betydningen af hele sætningen, at der er tale om en generel påmindelse. geven er infinitiven af geven, “give”. Her følger den efter modalverbet kan, så den står i infinitiv uden personendelse. Sammen danner kan ... geven mønstret “kan give”. zonder betyder “uden” og indleder her en måde at beskrive, hvad der ikke sker. Konstruktionen zonder te + infinitiv svarer ofte til “uden at ...” på dansk. Når der er et objekt, kan det stå mellem zonder og te: zonder de deur te openen — “uden at åbne døren”. iemand eruit te pikken betyder “at udpege nogen” eller mere præcist “at singlere nogen ud”. iemand er det ubestemte pronomen “nogen”. eruit pikken er et fast verbumudtryk, som i denne sammenhæng betyder “at udpege” eller “at singlere ud”. I infinitivkonstruktionen står te mellem den foranstillede del eruit og verbet pikken: Ze pikten niemand eruit. — “De udpegede ikke nogen.” Samlet består ytringen af Het personeel kan (“personalet kan”), een algemene herinnering geven (“give en generel påmindelse”) og zonder iemand eruit te pikken (“uden at udpege nogen”). Hele betydningen er derfor: “Personalet kan give en generel påmindelse uden at udpege nogen.”

5. Dat zou minder agressief aanvoelen.

   Det ville føles mindre aggressivt.

   Dat zou

   det ville

   minder

   mindre

   agressief

   aggressiv

   aanvoelen

   føles

   Uddybende forklaring

   Dat zou betyder her “det ville”. Dat er et selvstændigt demonstrativt pronomen, der henviser til en relevant situation eller handling; den faste sætning identificerer ikke mere præcist, hvad det henviser til. Zou er en form af zullen, som her bruges til en hypotetisk eller betinget betydning: “ville”. Efter zou står hovedverbet i infinitiv: zou ... aanvoelen = “ville føles”. Minder betyder “mindre” og er komparativformen af weinig (“lidt/få”). Her angiver det en lavere grad sammen med adjektivet agressief: “mindre aggressiv”. Et nyttigt mønster er minder + adjektiv, for eksempel: Dit klinkt minder vreemd. — “Dette lyder mindre mærkeligt.” Agressief er et adjektiv og betyder her “aggressiv”. Det står prædikativt efter aanvoelen, så det får ikke en attributiv endelse. Sammenlign det med et eksempel, hvor adjektivet står foran et substantiv: een agressieve reactie — “en aggressiv reaktion”. Aanvoelen betyder her “føles” eller “opleves”. Det er infinitiven af verbet aanvoelen, et separabelt verbum. I en hovedsætning kan forstavelsen stå sidst: Het voelt prettig aan. — “Det føles behageligt.” Efter zou står verbet samlet i infinitiv: zou ... aanvoelen. Samlet bygges sætningen sådan op: Dat (“det”) + zou (“ville”) + minder agressief (“mindre aggressiv(t)”) + aanvoelen (“føles”). Den faste betydning er derfor: “Det ville føles mindre aggressivt.”

6. Ik kan een mededeling doen en de fitnessvloer vaker in de gaten houden.

   Jeg kan komme med en meddelelse og holde øje med træningsområdet oftere.

   Ik kan

   jeg kan

   een mededeling

   en meddelelse

   doen

   gøre

   de fitnessvloer

   træningsområdet

   vaker

   oftere

   in de gaten houden

   holde øje med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og angiver mulighed eller evne hos taleren. kan er nutidsformen af kunnen; efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv uden te: Ik kan komen = “jeg kan komme”. Konstruktionen siger ikke i sig selv, om muligheden skyldes evne eller omstændigheder. een mededeling betyder “en meddelelse”. een er den ubestemte artikel; den markerer ikke nødvendigvis et bestemt antal som en særlig oplysning. mededeling er et navneord for information, der gives videre. Eksempel: Ik lees een mededeling. — “Jeg læser en meddelelse.” doen betyder her “gøre”, men sammen med een mededeling danner det den almindelige vending een mededeling doen, som betyder “at komme med en meddelelse” eller “at afgive en meddelelse”. Infinitiven doen har her samme grundform som den viste form; i en hovedsætning kan den bøjes, for eksempel Ik doe een mededeling. — “Jeg kommer med en meddelelse.” de fitnessvloer betyder “træningsområdet” eller mere konkret “fitnessgulvet”. de er den bestemte artikel, og fitnessvloer er et sammensat navneord. Artiklen hører til hele navneordet, ikke kun til den første del. Eksempel: De fitnessvloer is groot. — “Træningsområdet er stort.” vaker betyder “oftere”. Det er komparativformen af vaak (“ofte”): vaak → vaker (“oftere”). Formen sammenligner hyppigheden med en mindre hyppig eller tidligere situation, uden at sætningen angiver præcis hvor mange gange. Eksempel: Ik kom vaker. — “Jeg kommer oftere.” in de gaten houden er en fast vending, der betyder “holde øje med” eller “holde opsyn med”. Leddet in de gaten hører sammen med houden i denne vending; det skal ikke forstås som en bogstavelig oversættelse af hvert enkelt ord. Eksempel: Houd de deur in de gaten. — “Hold øje med døren.” Samlet betyder Ik kan een mededeling doen “Jeg kan komme med en meddelelse”, og de fitnessvloer vaker in de gaten houden betyder “holde øje med træningsområdet oftere”. en forbinder de to handlinger, så hele ytringen er: “Jeg kan komme med en meddelelse og holde øje med træningsområdet oftere.”

7. Dat zou de toegang moeten verbeteren zonder spanningen te veroorzaken.

   Det burde forbedre adgangen uden at skabe spændinger.

   Dat

   det

   zou

   burde

   toegang

   adgang

   moeten

   skulle; være nødt til

   verbeteren

   forbedre

   zonder

   uden

   spanningen

   spændinger

   veroorzaken

   skabe; forårsage

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Formen er et neutrum-pronomen/demonstrativ, men den angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; det må forstås af sammenhængen. Et eksempel er: Dat is nuttig. — “Det er nyttigt.” zou er en bøjet form af zullen. Sammen med moeten udtrykker zou moeten en forventning eller anbefaling: “burde/skulle gerne”. Det er ikke en sikker påstand om, at noget faktisk vil ske. Zou bruges også i andre betingede eller forsigtige formuleringer, men her står den sammen med moeten. toegang er substantivet “adgang”. Det kan bruges i sammensætninger, for eksempel toegangscode — “adgangskode”. I den faste sætning er toegang objektet for forbedringen. moeten er infinitiven af moeten, “skulle” eller “være nødt til”. Her står infinitiven efter den bøjede modalform zou; derfor er det zou, der viser den bøjede form, mens moeten forbliver infinitiv. Konstruktionen zou moeten + infinitiv kan for eksempel bruges sådan: Dat zou moeten helpen. — “Det burde hjælpe.” verbeteren betyder “forbedre”. Det er infinitiv efter den modale konstruktion zou moeten. Verbet kan også bøjes som verbeterde i datid og verbeterd som perfektum participium. I denne sætning er det adgangen, der fremstilles som det, der bliver bedre. zonder betyder “uden”. Foran en infinitivisk te-konstruktion bruges det til at beskrive noget, der ikke sker samtidig med eller som følge af hovedhandlingen. Mønstret er zonder ... te + infinitiv, og her fortsætter konstruktionen med te veroorzaken. spanningen betyder “spændinger”. Det er flertalsformen af spanning, “spænding”. Flertallet viser, at der tales om spændinger i pluralis; det siger ikke nærmere, hvor mange. Et enkelt eksempel er Er is spanning. — “Der er spænding.” veroorzaken betyder “skabe” eller “forårsage”. Det er infinitiv efter te i te veroorzaken. Verbet beskriver den handling, som ikke skal finde sted: spændinger skal ikke forårsages. Et eksempel er: Dat kan problemen veroorzaken. — “Det kan forårsage problemer.” Samlet består sætningen af Dat zou moeten verbeteren — “Det burde forbedre” — efterfulgt af objektet de toegang, “adgangen”. zonder spanningen te veroorzaken tilføjer betingelsen “uden at skabe spændinger”. Hele betydningen er derfor: “Det burde forbedre adgangen uden at skabe spændinger.”

8. Meld het alstublieft opnieuw als hetzelfde blijft gebeuren.

   Rapportér det venligst igen, hvis det samme bliver ved med at ske.

   Meld

   rapportér

   het

   det

   alstublieft

   venligst

   opnieuw

   igen

   als

   hvis

   hetzelfde

   det samme

   blijft gebeuren

   bliver ved med at ske

   Uddybende forklaring

   Meld er imperativ af melden (“at rapportere/anmelde”). Formen bruges her som en direkte, men høfligt mildnet opfordring til én eller flere modtagere; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativen. Eksempel: Meld het probleem. — “Rapportér problemet.” het er objektformen af det nederlandske personlige pronomen for et ikke-personligt entalsreferent; her betyder det “det”, men den konkrete reference identificeres ikke yderligere i den faste sætning. Det er ikke det samme som hem (“ham”) eller haar (“hende”/“hende eller det”, afhængigt af brugen). alstublieft er en høflighedsmarkør, her “venligst”. Den ændrer ikke selve handlingen, men gør opfordringen høfligere. Den kan også bruges i andre høflige anmodninger, for eksempel Wacht alstublieft. — “Vent venligst.” opnieuw betyder “igen” og viser, at rapporteringen skal foretages på ny. Det er et adverbium; det er ikke en del af verbets bøjning. weer kan også betyde “igen” i mange sammenhænge, men opnieuw fremhæver ofte gentagelsen tydeligt. als indleder her betingelsen “hvis”. Det, der følger efter als, angiver den situation, hvor opfordringen skal udføres. Eksempel: Bel me als je aankomt. — “Ring til mig, når du ankommer.” hetzelfde betyder “det samme”. Formen består funktionelt af het plus den bestemte form zelfde og bruges her som et selvstændigt ikke-personligt entalsudtryk, ikke blot som et foranstillet tillægsord. Sammenlign dezelfde vraag — “det samme spørgsmål” — hvor dezelfde står foran et navneord. blijft gebeuren betyder “bliver ved med at ske”. blijft er nutidsformen i tredje person ental af blijven, og gebeuren står som infinitiv efter blijven. Konstruktionen blijven + infinitiv beskriver, at en handling eller situation fortsætter. Eksempel: Het blijft regenen. — “Det bliver ved med at regne.” Her er blijft ikke en form af gebeuren; de to verber har hver sin rolle. Sætningen samles sådan: Imperativen Meld giver opfordringen, het er det, der skal rapporteres, alstublieft gør opfordringen høflig, og opnieuw angiver gentagelse. Betingelsesleddet als hetzelfde blijft gebeuren betyder “hvis det samme bliver ved med at ske”. Hele betydningen er derfor: “Rapportér det venligst igen, hvis det samme bliver ved med at ske.”