Strukturering af en interaktiv workshop | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De workshop heeft structuur nodig, maar ik wil wel dat hij interactief aanvoelt.

   Workshoppen har brug for struktur, men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv.

   workshop

   workshop

   heeft … nodig

   har brug for

   structuur

   struktur

   maar

   men

   wil

   vil

   wel

   gerne

   dat

   at

   hij

   den

   interactief

   interaktiv

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   workshop betyder her “workshop” og er et substantiv med de-ord: de workshop. Flertalsformen er workshops. I nederlandsk kan et de-substantiv som dette omtales med hij; her henviser hij ifølge oversættelsen til workshoppen. heeft ... nodig er den almindelige konstruktion “har brug for”. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental: de workshop heeft. nodig betyder “nødvendig” i denne konstruktion, men hele konstruktionen skal normalt læres samlet: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” structuur betyder “struktur”. Her er det det, workshoppen har brug for. Som mange nederlandske substantiver får det bestemt artikel i ental: de structuur. maar betyder “men” og forbinder her to udsagn med en kontrast: workshoppen har brug for struktur, men taleren ønsker også en bestemt oplevelse af den. ik wil betyder “jeg vil/ønsker”. wil er nutidsformen af det uregelmæssige verbum willen for ik; sammenlign ik wil med hij wil, men wij willen med dobbelt l i stammen. Eksempel: Ik wil meer tijd. — “Jeg vil have mere tid.” wel står her efter wil og giver en bekræftende eller kontrastiv vægt: taleren vil faktisk gerne have det sådan, selv om den foregående del nævner et andet behov. Det er ikke selve hovedverbet “ville”; det er wil, der udtrykker ønsket. Sammen med wil kan wel derfor ofte gengives naturligt som “gerne” på dansk. dat indleder den underordnede ledsætning, som angiver, hvad taleren vil have. I nederlandsk står det finitte verbum i sådan en ledsætning typisk senere i sætningen end i en hovedsætning; her kommer aanvoelt til sidst i ledsætningen. hij er et personligt pronomen i tredje person ental. Her er det subjekt i ledsætningen og henviser til workshoppen, ikke til en menneskelig person. Formen hij bruges i denne funktion for et de-substantiv; pronomenets grammatiske form identificerer ikke i sig selv en menneskelig referent. interactief er et beskrivende adjektiv med betydningen “interaktiv”. Det beskriver her, hvordan workshoppen opleves. Den almindelige komparativ er interactiever — “mere interaktiv”. Til superlativ bruges normalt het meest interactief — “mest interaktivt”. I grundformen beskrives ingen sammenligning. aanvoelt kommer af det separable verbum aanvoelen, “føles” eller “opleves”. I hovedsætning kan det ses som De workshop voelt interactief aan. I den underordnede sætning samles verbets dele skriftligt til aanvoelt, og den bøjede form står til sidst. voelen alene betyder “føle”, mens aanvoelen her handler om, hvordan noget opleves eller virker, ikke om blot fysisk berøring. Samlet består udsagnet af De workshop heeft structuur nodig — “Workshoppen har brug for struktur” — og maar ik wil wel dat hij interactief aanvoelt — “men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv”. maar markerer kontrasten, dat indleder ønskets indhold, og hij ... aanvoelt beskriver workshoppen som den ting, der skal opleves interaktiv.

2. We kunnen korte uitleg afwisselen met praktische discussieopdrachten.

   Vi kan veksle mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.

   We kunnen

   vi kan

   korte

   korte

   uitleg

   forklaring

   afwisselen

   veksle

   praktische

   praktiske

   discussieopdrachten

   diskussionsopgaver

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her, at taleren sammen med andre har mulighed for eller foreslår at gøre noget. we er første person flertal, og kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen med we; kunnen bruges også med jullie og zij, mens entalsformer blandt andet er kan. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen oefenen. — “Vi kan øve os.” korte beskriver uitleg. Grundformen er kort, og korte er den attributive form med endelsen -e. Her skyldes det både, at adjektivet står foran substantivet, og at uitleg er et de-substantiv; flertal giver også -e. En neutrum-entalsform efter en ubestemt artikel kan derimod have formen kort, som i een kort verhaal — “en kort historie”. korte betyder her “korte”. uitleg betyder her “forklaring” eller “forklarende gennemgang”. Det er ental i den nederlandske tekst, selv om den danske oversættelse bruger flertal; i denne sammenhæng kan ordet betegne forklaring som en type indhold. Et nyttigt eksempel er De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er tydelig.” afwisselen er infinitiven “at veksle” eller “at variere”. Her står den efter kunnen og beskriver den handling, gruppen kan udføre. Mønstret iets afwisselen met iets bruges om at variere én aktivitet eller type med en anden: We wisselen theorie af met oefening. — “Vi veksler mellem teori og øvelse.” praktische betyder “praktiske” og beskriver discussieopdrachten. Grundformen er praktisch; den attributive form får her -e, fordi substantivet står i flertal. Det betyder her, at opgaverne er rettet mod praktisk arbejde. discussieopdrachten er et sammensat substantiv: discussie (“diskussion”) + opdrachten (“opgaver”). Hele ordet betyder “diskussionsopgaver”. Entalsformen er discussieopdracht, og flertalsendelsen -en ses i opdrachten. Sammensatte nederlandske substantiver skrives normalt som ét ord. Samlet har sætningen mønstret We kunnen A afwisselen met B: “Vi kan veksle mellem A og B.” Her er A korte uitleg, altså korte forklaringer eller korte forklarende gennemgange, og B praktische discussieopdrachten, altså praktiske diskussionsopgaver. Hele betydningen er derfor: “Vi kan veksle mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.”

3. Zo voorkomen we dat deelnemers te lang passief luisteren.

   Det vil forhindre deltagerne i at lytte passivt for længe.

   Zo

   sådan; på den måde

   voorkomen

   forhindre

   deelnemers

   deltagere

   te lang

   for længe

   passief

   passivt

   luisteren

   lytte

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og knytter udsagnet til den fremgangsmåde, der er nævnt i sammenhængen. Det står først, så det finitte verbum kommer før subjektet: Zo voorkomen we .... Det er et almindeligt nederlandsk mønster med verbet på anden plads i hovedsætningen. voorkomen betyder her “forhindre”. I we voorkomen er formen både identisk med infinitiven voorkomen og med nutidsformen for wij/we: ik voorkom, hij voorkomt, men we voorkomen. Den skal derfor ikke forstås som infinitiv i denne sætning. En nyttig konstruktion er voorkomen dat + sætning: “forhindre, at ...”. deelnemers betyder “deltagerne” i den givne oversættelse. Det er flertal af deelnemer (“deltager”); flertalsformen ender her på -s. I nederlandsk kan et flertal uden artikel få sin bestemthed fra sammenhængen, som her kommer frem i oversættelsen. te lang betyder “for længe”. lang kan beskrive længde eller varighed; sammen med te betyder det, at varigheden overskrider det passende eller ønskede niveau. Sammenlign lang “længe” og langer “længere”; te lang er ikke det samme som blot lang. passief beskriver her måden at lytte på: “passivt”. Det fungerer som et adverbialt beskrivende ord foran luisteren; det betyder ikke, at luisteren står i nederlandsk passiv. En naturlig kontrast i en anden sætning er actief luisteren — “lytte aktivt”. luisteren er infinitiven “at lytte”. Efter dat kommer en underordnet sætning, og i denne type nederlandsk sætning står infinitiven typisk sidst: dat deelnemers passief luisteren — “at deltagerne lytter passivt”. Samlet er opbygningen Zo voorkomen we dat ...: “På den måde forhindrer vi, at ...”. dat deelnemers te lang passief luisteren angiver det, der forhindres: at deltagerne lytter passivt for længe. Hele udsagnet betyder derfor: “Det vil forhindre deltagerne i at lytte passivt for længe.”

4. Zo kunnen we ook zien welke ideeën verduidelijking nodig hebben.

   Det gør det også muligt for os at se, hvilke idéer der har brug for afklaring.

   Zo

   således

   kunnen we

   kan vi

   ook

   også

   zien

   se

   welke

   hvilke

   ideeën

   idéer

   nodig hebben

   have brug for

   verduidelijking

   afklaring

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “således” eller “på den måde” og knytter udsagnet til den måde, der allerede er beskrevet. Det er en måde at pege på en fremgangsmåde eller konsekvens på; det er ikke nødvendigvis det samme som tidsordet “derefter”. kunnen we består af kunnen “at kunne” og we “vi”. kunnen er nutidsformen for første person flertal sammen med we; den efterfølges her af infinitiven zien. Mønstret er kunnen we + infinitiv: “kan vi ...”. Eksempel: Kunnen we beginnen? — “Kan vi begynde?” ook betyder “også” og føjer dette til noget andet, der allerede gælder. I denne sætning ligger det mellem det finitte verbum og infinitiven: kunnen we ook zien — “kan vi også se”. zien er infinitiven af zien, “at se”. Efter et modalverbum som kunnen står verbet i infinitiv: we kunnen zien — “vi kan se”. Formen zien angiver ikke i sig selv, hvem der ser; personen udtrykkes her af we og af formen kunnen. welke betyder her “hvilke” og bruges til at spørge om eller udpege et udvalg af flere muligheder. Det står foran flertalsordet ideeën. I nederlandsk bruges welke både med flertal og med entalsord af bestemt type, så flertallet i denne sætning kommer fra ideeën, ikke fra en særlig flertalsform af welke. Eksempel: Welke boeken lees je? — “Hvilke bøger læser du?” ideeën er flertal af idee, “idé”. Stavningen med ë markerer, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. Her er ideeën det, der beskrives som havende brug for afklaring; sætningen fastslår ikke, hvor mange idéer der er. nodig hebben er et nederlandsk udtryk, der betyder “have brug for” eller “behøve”. nodig er et beskrivende ord med betydningen “nødvendig/påkrævet”, mens hebben er infinitiven af hebben, “at have”. I den underordnede del står hebben til sidst: ideeën ... nodig hebben — “idéer ... har brug for”. Eksempel: We hebben meer tijd nodig. — “Vi har brug for mere tid.” verduidelijking er et navneord, der betyder “afklaring” eller “tydeliggørelse”. Det er det, idéerne har brug for i denne sætning. Det hænger sammen med verbet verduidelijken, “at tydeliggøre”, men navneordet skal læres som den selvstændige form verduidelijking; det er ikke en form af verbet. Samlet danner kunnen we ook zien hovedudsagnet “kan vi også se”. Efter dette kommer welke ideeën ..., som angiver, hvad der kan ses: hvilke idéer. I den indlejrede del står verduidelijking nodig hebben, bogstaveligt “har brug for afklaring”; fordi det er en underordnet nederlandsk ledsætning, står det finitte verbum hebben til sidst. Hele sætningen betyder derfor: “Således kan vi også se, hvilke idéer der har brug for afklaring.”

5. We moeten de beoogde resultaten bepalen voordat we oefeningen kiezen.

   Vi bør fastlægge de ønskede resultater, før vi vælger øvelser.

   We moeten

   vi bør

   beoogde

   ønskede

   resultaten

   resultaterne

   bepalen

   fastlægge

   voordat

   før

   oefeningen

   øvelser

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   We moeten består af we (“vi”) og det finitte modalverbum moeten (“skal/bør”). I denne sætning udtrykker det nødvendighed eller en anbefaling; den faste oversættelse vælger den mildere danske formulering “bør”. Moeten er her nutidsformen i flertal efter we; infinitiven har samme form: moeten. Eksempel: We moeten beginnen. — “Vi bør/skal begynde.” beoogde betyder her “tilsigtede” eller “ønskede”. Det er et perfektum participium af beogen (“sigte mod, have som mål”), brugt som beskrivende ord foran resultaten. Det står ikke for resultater, der allerede er opnået; det betyder resultater, man sigter mod. Bereikte resultaten betyder derimod “opnåede resultater”. resultaten betyder “resultaterne”. Grundformen er resultaat, og flertalsformen er resultaten; de gør nominalgruppen bestemt her. Eksempel: We bespreken de resultaten. — “Vi drøfter resultaterne.” bepalen betyder “fastlægge” eller “bestemme”. Det er infinitiven efter modalverbet moeten: we moeten ... bepalen. Verbet kan blandt andet bruges om at fastsætte et mål eller træffe en beslutning. Eksempel: We bepalen het doel. — “Vi fastlægger målet.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I den følgende nederlandske ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: voordat we oefeningen kiezen — “før vi vælger øvelser”. oefeningen betyder “øvelser”. Grundformen er oefening, og flertalsformen er oefeningen. Her står ordet uden de, så sætningen specificerer ikke bestemte øvelser, men omtaler øvelser mere generelt. kiezen betyder “vælge”. Her er formen nutid, flertal efter we, i den underordnede sætning: we kiezen. Den ser ud som infinitiven kiezen, men dens funktion her er finit nutidsverbum. Eksempel: We kiezen een oefening. — “Vi vælger en øvelse.” Samlet angiver We moeten, hvad der er nødvendigt eller tilrådeligt. de beoogde resultaten bepalen betyder “fastlægge de tilsigtede resultater”, og voordat we oefeningen kiezen angiver, at dette skal ske før valget af øvelser. Hele betydningen er derfor: “Vi bør fastlægge de ønskede resultater, før vi vælger øvelser.”

6. Anders kunnen activiteiten interessant lijken, maar toch weinig focus hebben.

   Ellers kan aktiviteterne virke interessante, men stadig mangle fokus.

   Anders

   ellers

   kunnen activiteiten

   kan aktiviteter

   interessant

   interessant

   lijken

   virke

   maar toch

   men alligevel

   weinig

   lidt

   focus

   fokus

   hebben

   have

   Uddybende forklaring

   Anders Her betyder anders “ellers” eller “i modsat fald”. Det markerer en alternativ situation. Det kan i andre sammenhænge også betyde “på en anden måde”, men det er ikke den relevante betydning her. kunnen activiteiten Kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”), der bruges med et flertalssubjekt. Activiteiten er flertal af activiteit (“aktivitet”). Fordi Anders står først, kommer verbet før subjektet: kunnen activiteiten .... Efter et modalverbum står det følgende verbum i infinitiv. Eksempel: Activiteiten kunnen nuttig zijn. — “Aktiviteter kan være nyttige.” interessant Interessant betyder her “interessant”. Det beskriver activiteiten efter lijken. Som prædikativt adjektiv i denne konstruktion får det ikke en særskilt flertalsform. lijken Lijken er infinitiven af lijken og betyder her “at virke” eller “at synes”. Sammen med kunnen danner det kunnen ... lijken: “kan virke ...”. Eksempel: De uitleg lijkt duidelijk. — “Forklaringen virker klar.” maar toch Maar toch betyder “men alligevel” og markerer en kontrast: det næste gælder stadig trods det foregående. weinig Weinig betyder “lidt” eller “kun lidt” om en lille mængde. Her beskriver det mængden af focus; det er ikke selve negationen “ikke”. Ved sammenligning bruges minder (“mindre”), men weinig angiver her blot en lille mængde. focus Focus betyder “fokus” eller “koncentration”. Her bruges det som et substantiv for den koncentration, aktiviteterne har. Weinig focus betyder derfor “lidt fokus”. Eksempel: Deze taak vraagt veel focus. — “Denne opgave kræver meget fokus.” hebben Hebben er infinitiven af hebben (“at have”). Her er det det andet infinitiv, som kunnen også gælder for: kunnen ... lijken, maar ... hebben. Subjektet er fortsat activiteiten, så betydningen er, at aktiviteterne har lidt fokus. I nutid hedder det activiteiten hebben, mens ental har formen een activiteit heeft. Samlet betyder sætningen: “Ellers kan aktiviteterne virke interessante, men stadig have lidt fokus.” Anders indleder den alternative situation; kunnen ... lijken siger, at aktiviteterne kan virke interessante; og maar toch weinig focus hebben tilføjer, at de alligevel har lidt fokus. Modalverbet kunnen gælder både lijken og hebben, selv om det kun står én gang.

7. Het belangrijkste resultaat is betere besluitvorming onder onzekerheid.

   Det vigtigste resultat er bedre beslutningstagning under usikkerhed.

   belangrijkste

   vigtigste

   resultaat

   resultat

   is

   er

   betere

   bedre

   besluitvorming

   beslutningstagning

   onzekerheid

   usikkerhed

   Uddybende forklaring

   belangrijkste betyder her “vigtigste” og er superlativformen af belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker → belangrijkst; foran et substantiv får den attributive form normalt -e, her belangrijkste. I denne sætning står formen foran resultaat, og het belangrijkste resultaat er den bestemte nominalgruppe. Eksempel: Dit is het belangrijkste punt. — “Dette er det vigtigste punkt.” resultaat betyder “resultat”. Det er et intetkønsord med het: het resultaat; flertal er resultaten. Eksempel: Het resultaat is duidelijk. — “Resultatet er tydeligt.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den subjektet het belangrijkste resultaat med det, der siges om det. Eksempel: Het plan is eenvoudig. — “Planen er enkel.” betere betyder her “bedre” og er den komparative form af goed (“god”): goed → beter → best. Den observerede form betere er beter med attributiv -e. Her står adjektivet foran besluitvorming, som er et de-ord, og derfor har adjektivet denne form; det er betere, ikke besluitvorming, der bærer sammenligningen og bøjningen. Eksempel: We hebben betere informatie nodig. — “Vi har brug for bedre oplysninger.” besluitvorming betyder “beslutningstagning”. Det er et sammensat substantiv, og det skrives som ét ord på nederlandsk. I betere besluitvorming beskriver betere, hvilken kvalitet beslutningstagningen har. Eksempel: Goede besluitvorming kost tijd. — “God beslutningstagning tager tid.” onzekerheid betyder “usikkerhed”. I udtrykket onder onzekerheid angiver onder den situation eller betingelse, som beslutningstagningen foregår under. onzekerheid bruges her uden artikel om usikkerhed generelt. Eksempel: Beslissen onder onzekerheid is moeilijk. — “Det er svært at træffe beslutninger under usikkerhed.” Hele sætningen bygges sådan op: Het belangrijkste resultaat er subjektet, is er forbindelsesverbet, og betere besluitvorming onder onzekerheid beskriver, hvad resultatet er. Den samlede betydning er: “Det vigtigste resultat er bedre beslutningstagning under usikkerhed.”

8. Dan zouden scenario's met onvolledige informatie geschikt zijn.

   Så ville scenarier med ufuldstændige oplysninger være velegnede.

   Dan

   så

   zouden

   ville

   scenario's

   scenarier

   onvolledige

   ufuldstændige

   informatie

   oplysninger

   geschikt

   velegnede

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående overvejelse. Det står først i sætningen, og den finitte verbumsform kommer derefter: Dan zouden .... I andre sammenhænge kan dan også betyde “derefter”, men den betydning passer ikke med den faste oversættelse her. zouden er en bøjet form af zullen og markerer her en hypotetisk eller betinget mulighed: “ville”. Formen zouden passer til det flertallige subjekt scenario's. Sammenlign den entallige form zou: Dat zou geschikt zijn. — “Det ville være velegnet.” Efter en form af zullen står det følgende verbum i infinitiv. scenario's betyder “scenarier”. Det er flertal af scenario; apostroffen er en del af den almindelige nederlandske flertalsstavning af dette ord. Her er scenarierne subjektet for zouden. onvolledige betyder “ufuldstændige”. Det er den attributive form af adjektivet onvolledig foran informatie. Endelsen -e hænger her sammen med, at informatie er et fælleskønsord med de-artikel, og at adjektivet står attributivt: onvolledige informatie. Endelsen kan derfor ikke forklares alene ved, at adjektivet står foran et substantiv; for eksempel hedder det onvolledig nieuws med et intetkønsord i ental uden bestemthed. onvolledig betyder, at noget mangler en del eller ikke indeholder alle relevante oplysninger. informatie betyder “oplysninger” eller “information”. I udtrykket met onvolledige informatie er met præpositionen “med”, så udtrykket betyder “med ufuldstændige oplysninger”. Informatie bruges ofte som et stof- eller massenavn; den danske flertalsoversættelse skyldes betydningen i denne sammenhæng og er ikke i sig selv et tegn på, at den nederlandske form står i flertal. geschikt betyder “velegnet” eller “egnet”. Som prædikativt adjektiv efter zijn står det i denne form og får ikke en særskilt flertalsendelse. Det beskriver, at scenarierne passer til det formål, der er underforstået i udsagnet. Et kort eksempel er: Deze methode is geschikt. — “Denne metode er velegnet.” zijn betyder “være” og er infinitiven, som følger efter zouden: zouden ... zijn svarer til “ville ... være”. Her forbinder det subjektet scenario's med egenskaben geschikt. Hele mønstret er Dan zouden [subjekt] met [beskrivelse] geschikt zijn: “Så ville [subjekt] med [beskrivelse] være velegnede.” Den fremrykkede Dan giver forbindelsen “så”, zouden ... zijn giver den hypotetiske betydning “ville være”, og met onvolledige informatie beskriver, hvilke scenarier der omtales. Den fulde betydning er derfor: “Så ville scenarier med ufuldstændige oplysninger være velegnede.”