Sommige
«Sommige» betyder her »nogle« og står foran det flertalsord, som det bestemmer, i «Sommige deelnemers». Mønstret «Sommige + flertalsord» bruges, når man taler om en del af en gruppe.
deelnemers
«Deelnemers» betyder »deltagere« og betegner her personerne i workshoppen. Det bruges som et flertalsord, for eksempel i «de deelnemers» eller «Sommige deelnemers».
kunnen
«Kunnen» udtrykker her mulighed: nogle deltagere kan gøre modstand. I «kunnen weerstand bieden» står det foran en anden verbform; i «Kunnen we voorbeelden opnemen?» bruges det til at stille et høfligt forslag eller spørgsmål.
weerstand
«Weerstand» betyder »modstand« i forbindelse med deltagernes reaktion på emnet. I den faste forbindelse «weerstand bieden» er betydningen at gøre modstand; forbindelsen kan bruges om modstand mod en idé, ændring eller beslutning.
bieden
I «weerstand bieden» betyder «bieden» ikke almindeligt »tilbyde«, men indgår i betydningen »yde eller gøre modstand«. Forbindelsen bruges med «weerstand», når nogen modsætter sig noget.
omdat
«Omdat» betyder »fordi« og indleder forklaringen på, hvorfor deltagerne kan gøre modstand. Det forbinder en årsagsledsætning som «omdat het onderwerp bestaande gewoonten uitdaagt» med resten af sætningen.
het
«Het» er her den bestemte artikel foran intetkønsordet i «het onderwerp», altså »emnet«. Det bruges sammen med det bestemte substantiv, ikke alene i denne del af sætningen.
onderwerp
«Onderwerp» betyder »emne« og er her det emne, som udfordrer eksisterende vaner. Et almindeligt mønster er «het onderwerp» efterfulgt af en beskrivelse af, hvad emnet gør.
bestaande
«Bestaande» betyder »eksisterende« og beskriver i «bestaande gewoonten» vaner, som allerede findes. Det står foran det substantiv, som det beskriver.
gewoonten
«Gewoonten» betyder »vaner« og er det, som emnet udfordrer i dialogen. Ordet kan bruges efter et beskrivende ord, som i «bestaande gewoonten».
uitdaagt
«Uitdaagt» betyder her »udfordrer«: emnet udfordrer eksisterende vaner. Formen står efter subjektet «het onderwerp» i ledsætningen «omdat het onderwerp bestaande gewoonten uitdaagt».
Er
«Er» betyder her »der« i den upersonlige konstruktion «Er is waarschijnlijk weerstand». Mønstret «Er is + substantiv» bruges til at sige, at noget findes eller er til stede.
is
«Is» betyder her »er« som i «Er is waarschijnlijk weerstand». Sammen med «Er» bruges det til at præsentere en situation eller tilstedeværelsen af noget.
waarschijnlijk
«Waarschijnlijk» betyder »sandsynligvis« og viser, at modstanden vurderes som sandsynlig, men ikke sikker. Det kan stå mellem «is» og det, som vurderes, som i «Er is waarschijnlijk weerstand».
als
«Als» betyder her »hvis« og indleder betingelsen «als ze het gevoel hebben ...». Det bruges til at knytte en mulig betingelse til en følge eller vurdering.
ze
«Ze» henviser her til deltagerne og betyder »de« i «ze het gevoel hebben». Det bruges som et kort pronomen for personer, der allerede er nævnt eller kan forstås af sammenhængen.
gevoel
«Gevoel» betyder »følelse« i udtrykket «het gevoel hebben dat», altså at have følelsen af, at noget er tilfældet. Dette mønster bruges til at introducere en persons oplevelse eller opfattelse.
hebben
I «het gevoel hebben dat» bidrager «hebben» med betydningen »have«: de har en bestemt følelse. Mønstret kan genbruges med «het gevoel hebben dat» efterfulgt af det indhold, man føler.
dat
«Dat» betyder her »at« og indleder indholdet af følelsen i «het gevoel hebben dat ze de schuld krijgen». Det forbinder udtrykket for en følelse med den påstand eller situation, følelsen handler om.
de
«De» er den bestemte artikel i «de schuld». Her står den foran substantivet «schuld» i den faste forbindelse «de schuld krijgen».
schuld
«Schuld» betyder her »skyld« i udtrykket «de schuld krijgen», som betyder at få skylden. Forbindelsen bruges, når ansvaret for noget bliver lagt på en person eller gruppe.
krijgen
I «de schuld krijgen» betyder «krijgen» »få«: personerne får skylden for tidligere beslutninger. Mønstret «de schuld krijgen van ...» bruges til at angive, hvad man får skylden for.
van
«Van» betyder her »for« i «de schuld krijgen van beslissingen uit het verleden» og angiver, hvad skylden vedrører. Det bruges i mønstret «de schuld krijgen van + substantiv eller situation».
beslissingen
«Beslissingen» betyder »beslutninger« og er det, som personerne får skylden for. Det kan bruges efter «van» i en konstruktion, der angiver, hvilke beslutninger eller handlinger noget handler om.
uit
«Uit» betyder her »fra« i «uit het verleden» og placerer beslutningerne i fortiden. Forbindelsen «uit het verleden» bruges om noget, der stammer fra eller hører til tidligere tid.
verleden
«Verleden» betyder »fortid« i «het verleden». Sammen med «uit» bruges det til at beskrive beslutninger eller begivenheder fra tidligere tid.
We
«We» betyder »vi« og henviser her til de to kolleger, der planlægger workshoppen. Det står som subjekt i «We zouden ... moeten uitgaan van systemen».
zouden
«Zouden» udtrykker her et forslag eller en overvejelse: »vi burde« tage udgangspunkt i systemer. Det bruges i «We zouden ... moeten ...» til at formulere en anbefaling eller plan på en afdæmpet måde.
bij
«Bij» betyder her »ved« eller »i forbindelse med« i «bij de sessie». Mønstret «bij + begivenhed eller aktivitet» bruges til at angive den sammenhæng, noget foregår i.
sessie
«Sessie» betyder »session« og henviser her til den workshopdel, som kollegerne planlægger. Det kan bruges efter «de» eller «bij de» om en bestemt session.
moeten
«Moeten» betyder her »burde« eller »skulle« i «zouden ... moeten uitgaan van systemen» og udtrykker, hvad der er nødvendigt eller tilrådeligt. Det står sammen med en anden verbform, her «uitgaan».
uitgaan
I «uitgaan van systemen» betyder «uitgaan» »tage udgangspunkt i«. Den faste forbindelse «uitgaan van + noget» bruges, når en plan, vurdering eller forklaring bygger på et bestemt grundlag.
systemen
«Systemen» betyder »systemer« og er det grundlag, sessionen bør tage udgangspunkt i. Det står efter «van» i den faste forbindelse «uitgaan van systemen».
in
«In» indgår her i den kontrasterende forbindelse «in plaats van individuen», som betyder »i stedet for enkeltpersoner«. Konstruktionen «in plaats van + substantiv» bruges til at vælge én mulighed frem for en anden.
plaats
I «in plaats van individuen» betyder «plaats» »sted« som del af udtrykket »i stedet for«. Hele forbindelsen bruges til at vise, hvad der vælges frem for noget andet.
individuen
«Individuen» betyder »enkeltpersoner« og står som det, systemer skal vælges frem for i «in plaats van individuen». Ordet bruges, når man taler om personer som enkeltstående enheder.
Daardoor
«Daardoor» betyder »derved« eller »som følge deraf« og henviser til den foreslåede måde at indramme sessionen på. Det kan stå først i en sætning og efterfølges af den konsekvens, som noget medfører.
worden
I «worden mensen minder defensief» betyder «worden» »bliver« og beskriver en ændring i menneskenes reaktion. Mønstret «worden + adjektiv» bruges til at sige, at nogen eller noget får en ny egenskab eller tilstand.
mensen
«Mensen» betyder »mennesker« og henviser her til deltagerne eller personer generelt. Det står som subjekt i «worden mensen minder defensief».
minder
«Minder» betyder »mindre« og viser, at folk bliver mindre defensive end før. Det bruges foran et adjektiv eller en beskrivelse, som i «minder defensief».
defensief
«Defensief» betyder »defensiv« og beskriver her en reaktion, hvor folk beskytter sig eller føler sig angrebet. I «minder defensief» bruges det til at beskrive en reduceret grad af denne reaktion.
en
«En» betyder »og« og forbinder her to konsekvenser: «worden mensen minder defensief» og «ontstaat er ruimte». Det bruges til at føje en anden handling eller følge til den første.
ontstaat
«Ontstaat» betyder »opstår« i «ontstaat er ruimte voor een eerlijker gesprek». Det beskriver, at der kommer mulighed eller plads til en samtale som følge af den foreslåede tilgang.
ruimte
«Ruimte» betyder her »plads« i overført betydning, altså mulighed for et mere ærligt samtaleforløb. Mønstret «ruimte voor + substantiv» bruges om mulighed for noget.
voor
«Voor» betyder her »til« eller »for« i «ruimte voor een eerlijker gesprek» og angiver, hvad der bliver plads til. Mønstret «ruimte voor + substantiv» er en almindelig måde at tale om mulighed for noget på.
een
«Een» er den ubestemte artikel i «een eerlijker gesprek» og betyder »en«. Den står foran det entalsord, som omtales som ét eksempel eller én mulighed.
eerlijker
«Eerlijker» betyder »mere ærlig« og beskriver her samtalen som mere ærlig end en tidligere eller mulig anden samtale. Det står foran «gesprek» i «een eerlijker gesprek».
gesprek
«Gesprek» betyder »samtale« og er her den ærlige samtale, som der skal skabes plads til. Det bruges i mønstret «ruimte voor een gesprek», når man taler om mulighed for en samtale.
voorbeelden
«Voorbeelden» betyder »eksempler« og henviser her til situationer, hvor rimelige mennesker var uenige. Det kan bruges sammen med et verbum som «voorbeelden opnemen» om eksempler, der skal med i et materiale eller en session.
opnemen
«Opnemen» betyder her »inkludere« i «voorbeelden opnemen», ikke at optage lyd eller video. Mønstret «iets opnemen» bruges, når noget føjes til en plan, tekst eller session.
waarin
«Waarin» betyder her »hvori« eller »hvor« og henviser til indholdet i eksemplerne i «voorbeelden opnemen waarin redelijke mensen ...». Det bruges til at indlede en relativ ledsætning om situationer eller sammenhænge.
redelijke
«Redelijke» betyder »rimelige« eller »fornuftige« og beskriver de mennesker, som var uenige i eksemplerne. Det står foran «mensen».
oneens
«Oneens» betyder »uenige« i den faste forbindelse «het oneens zijn», altså at være uenig. Forbindelsen bruges om personer, hvis holdninger eller vurderinger ikke stemmer overens.
waren
«Waren» betyder her »var« og beskriver den tidligere tilstand i «redelijke mensen het oneens waren». Sammen med «het oneens» angiver det, at personerne var uenige i de nævnte eksempler.
Die
«Die» betyder her »de« og henviser tilbage til «voorbeelden». I «Die voorbeelden» bruges det til at pege på bestemte eksempler, som allerede er nævnt.
complexiteit
«Complexiteit» betyder »kompleksitet« og er det, eksemplerne skal vise. Det bruges efter en bestemt artikel i «de complexiteit» om den komplekse karakter af en sag.
laten
I «laten zien» bidrager «laten» til betydningen »vise« eller »lade noget blive synligt«. Hele forbindelsen «iets laten zien» bruges, når noget præsenterer eller gør noget tydeligt for andre.
zien
I «laten zien» betyder «zien» »se« som del af udtrykket »vise«. Mønstret «iets laten zien» bruges om at præsentere noget eller gøre det synligt for andre.
zonder
«Zonder» betyder »uden« og indleder her «zonder van iemand een schurk te maken». Det bruges til at beskrive, at en handling sker uden en bestemt følge eller handling.
iemand
«Iemand» betyder »nogen« eller »en person« og henviser her til den person, som ikke skal fremstilles som skurk. Det bruges i konstruktioner, hvor en ubestemt person er objekt eller deltager.
schurk
«Schurk» betyder »skurk« i udtrykket «van iemand een schurk maken», altså at fremstille nogen som en skurk. Ordet bruges her billedligt om en person, der gøres til den entydige skyldige.
te
«Te» står foran infinitiven «maken» i «te maken» og markerer den infinitiviske del af konstruktionen. Her er det en del af «zonder van iemand een schurk te maken».
maken
I «van iemand een schurk te maken» betyder «maken» »gøre« eller »fremstille« nogen som noget. Mønstret «van iemand + noget maken» bruges til at beskrive, hvordan en person fremstilles eller ændres til en bestemt rolle.
Ik
«Ik» betyder »jeg« og henviser til den taler, som ønsker, at deltagerne skal øve sig. Det står som subjekt i «Ik wil dat de deelnemers ...».
wil
«Wil» betyder »vil« og udtrykker her talerens ønske i «Ik wil dat ...». Mønstret «Ik wil dat + ledsætning» bruges til at sige, hvad man ønsker, at andre skal gøre.
oefenen
«Oefenen» betyder »øve« og beskriver her, at deltagerne skal træne en bestemt måde at være uenige på. Det kan bruges med «in» og en aktivitet, som i «oefenen in constructief ...».
constructief
«Constructief» betyder »konstruktivt« og beskriver her en måde at være uenig på, der bidrager positivt til samtalen. Det står foran udtrykket «van mening verschillen» i «constructief van mening verschillen».
mening
I «van mening verschillen» betyder «mening» »opfattelse« eller »mening«, og hele forbindelsen betyder at være uenig. Mønstret «van mening verschillen» bruges, når personers synspunkter ikke er ens.
verschillen
I «van mening verschillen» betyder «verschillen» »afvige« eller »være forskellige«, nærmere bestemt at have forskellige meninger. Forbindelsen «van mening verschillen» bruges om uenighed mellem personer.
Dan
«Dan» betyder her »så« og markerer følgen af ønsket om konstruktiv uenighed: «Dan hebben we ... nodig». Det kan bruges i begyndelsen af en sætning, når man drager en konsekvens af det foregående.
duidelijke
«Duidelijke» betyder »klare« eller »tydelige« og beskriver de regler, der skal bruges i workshoppen. Det står foran flertalsordet «regels».
regels
«Regels» betyder »regler« og henviser her til retningslinjer for bevis og tone. Det bruges som objekt i «hebben ... duidelijke regels nodig».
nodig
«Nodig» betyder her »nødvendig« eller »brug for« i konstruktionen «duidelijke regels nodig hebben». Mønstret «iets nodig hebben» bruges til at sige, at man har brug for noget.
bewijs
«Bewijs» betyder her »bevis« eller »evidens« og er et af de områder, reglerne skal omhandle. Det kan bruges efter «regels voor» i «regels voor bewijs en toon».
toon
«Toon» betyder »tone« og henviser her til den måde, man taler på under uenighed. Det står sammen med «bewijs» efter «regels voor».