At håndtere modstand i workshops | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Sommige deelnemers kunnen weerstand bieden omdat het onderwerp bestaande gewoonten uitdaagt.

   Nogle deltagere kan gøre modstand, fordi emnet udfordrer eksisterende vaner.

   Sommige

   nogle

   deelnemers

   deltagere

   kunnen

   kan

   weerstand bieden

   gøre modstand

   omdat

   fordi

   onderwerp

   emne

   bestaande

   eksisterende

   gewoonten

   vaner

   uitdaagt

   udfordrer

   Uddybende forklaring

   Sommige betyder her “nogle” i betydningen en ubestemt del af en gruppe. Det står sammen med et substantiv i flertal: sommige deelnemers. Det må ikke forveksles med alle, som omfatter hele gruppen. deelnemers er flertal af deelnemer (“deltager”). Endelsen -s markerer her flertal. En genanvendelig kontrast er één deelnemer (“én deltager”) over for sommige deelnemers (“nogle deltagere”). kunnen er modalverbet kunnen (“at kunne”) i nutid for flertal. Sammen med et andet verbum udtrykker det mulighed eller evne; det næste verbum står i infinitiv. Eksempel: Wij kunnen helpen. — “Vi kan hjælpe.” weerstand bieden er en fast verbal forbindelse, bogstaveligt “at tilbyde modstand”, men den naturlige betydning er “at gøre modstand”. bieden er infinitiven, som følger efter modalverbet kunnen; derfor kommer den samlede verbalkæde kunnen weerstand bieden. Eksempel: Zij bieden weerstand. — “De gør modstand.” omdat indleder en ledsætning med betydningen “fordi”. I en hollandsk ledsætning af denne type står det finitte verbum typisk til sidst. Det forklarer rækkefølgen omdat het onderwerp bestaande gewoonten uitdaagt. onderwerp betyder her “emne” eller “tema”. Det er et intetkønsord: het onderwerp; flertallet er onderwerpen. I den faste sætning er het onderwerp subjektet, men selve onderwerp angiver ikke alene, hvilket konkret emne der menes. bestaande betyder “eksisterende” og beskriver gewoonten. Formen hænger sammen med verbet bestaan (“at eksistere”), men her fungerer den som et adjektivisk participium foran et flertalsord. Eksempel: bestaande regels — “eksisterende regler”. gewoonten er flertal af gewoonte (“vane”). Den almindelige flertalsendelse er her -n: een gewoonte — “en vane”, gewoonten — “vaner”. uitdaagt kommer fra verbet uitdagen (“at udfordre”). Det er nutid, 3. person ental, fordi subjektet het onderwerp er ental. uitdagen er et separabelt verbum: i en hovedsætning ses normalt daagt ... uit, mens delene står samlet som uitdaagt sidst i denne ledsætning. Eksempel: Het onderwerp daagt ons uit. — “Emnet udfordrer os.” Hele sætningen bygges sådan: Sommige deelnemers er subjektet, kunnen angiver mulighed, og weerstand bieden betyder “gøre modstand”. Ledsætningen omdat het onderwerp bestaande gewoonten uitdaagt giver årsagen: emnet udfordrer eksisterende vaner. Samlet betyder den: “Nogle deltagere kan gøre modstand, fordi emnet udfordrer eksisterende vaner.”

2. Er is waarschijnlijk weerstand als ze het gevoel hebben dat ze de schuld krijgen van beslissingen uit het verleden.

   Der er sandsynligvis modstand, hvis de føler, at de får skylden for tidligere beslutninger.

   Er is

   der er

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   weerstand

   modstand

   als

   hvis

   ze

   de

   het gevoel hebben

   have følelsen

   dat

   at

   de schuld krijgen

   få skylden

   van

   for

   beslissingen

   beslutninger

   uit het verleden

   fra fortiden

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at præsentere, at noget findes eller forekommer; her er det “der er”. is er 3. person ental af zijn i nutid. Det er en eksistenskonstruktion, ikke en angivelse af et sted. Eksempel: Er is een probleem. — “Der er et problem.” waarschijnlijk er et adverbium, der udtrykker sandsynlighed. Her modificerer det udsagnet om, at der er modstand: taleren fremstiller modstand som sandsynlig, ikke sikker. weerstand er et substantiv, “modstand”. Det står her som det, der findes i eksistenskonstruktionen. Et nyttigt beslægtet udtryk er weerstand bieden, “at yde/gøre modstand”, som også ses i den foregående kontekst. als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. I denne sætning angiver ledsætningen den situation, hvor modstanden sandsynligvis forekommer. Eksempel: Als het regent, blijven we binnen. — “Hvis det regner, bliver vi indenfor.” ze er her et flertalspronomen som subjekt, “de”. Det fremgår også af den efterfølgende flertalsform krijgen; et entals-subjekt ville have formen krijgt. Pronomenet henviser i den faste betydning til de personer, som føler dette, uden at sætningen selv specificerer dem nærmere. het gevoel hebben er en almindelig konstruktion med betydningen “at have følelsen/fornemmelsen”. I den konkrete ledsætning er hebben nutidsformen for flertal efter ze; den skrives identisk med infinitiven hebben. Eksempel: Ze hebben het gevoel dat er iets ontbreekt. — “De har følelsen af, at der mangler noget.” dat indleder en indholdsledsætning, altså det indhold, som de har følelsen af. I nederlandsk står verbet ofte sent i en sådan ledsætning; her kommer krijgen derfor efter de schuld. de schuld krijgen er et fast udtryk, der betyder “at få skylden” eller “at blive bebrejdet”. krijgen betyder i andre sammenhænge “få” eller “modtage”, men sammen med de schuld får det denne idiomatiske betydning. Eksempel: Ze krijgen de schuld van de fout. — “De får skylden for fejlen.” van forbinder her udtrykket “få skylden” med det, som skylden knyttes til. I denne sammenhæng svarer det til “for”, ikke til dansk “af” i en ejerbetydning. beslissingen betyder “beslutninger”. Grundformen er beslissing, og beslissingen er flertal. Det er dette substantiv, ikke uit, der angiver de beslutninger, som omtales. uit het verleden betyder “fra fortiden”. verleden er substantivet “fortiden”, og het hører sammen med dette intetkønnede substantiv i bestemt form. uit angiver her tidsmæssig oprindelse: beslutningerne stammer fra en tidligere periode. Eksempel: We kunnen leren uit het verleden. — “Vi kan lære af fortiden.” Samlet bygges udsagnet sådan op: først præsenteres sandsynlig modstand; als gør derefter resten til betingelsen for dette udsagn. Inde i betingelsen beskrives, at de har en bestemt fornemmelse, og dat indleder indholdet af den: de får skylden for beslutninger, der stammer fra fortiden. Hele udsagnet betyder dermed, at der sandsynligvis er modstand, hvis de føler, at de får skylden for tidligere beslutninger.

3. We zouden bij de sessie moeten uitgaan van systemen in plaats van individuen.

   Vi bør tage udgangspunkt i systemer frem for enkeltpersoner i sessionen.

   We zouden

   vi ville

   sessie

   session

   moeten

   burde

   uitgaan van

   tage udgangspunkt i

   systemen

   systemer

   in plaats van

   i stedet for

   individuen

   enkeltpersoner

   Uddybende forklaring

   We zouden er en form af zullen, som her bruges sammen med moeten. Kombinationen gør anbefalingen mindre direkte: betydningen er, at vi bør gøre noget, ikke at en allerede fastslået handling nødvendigvis vil ske. zouden står som den bøjede del, mens moeten står i infinitiv efter det. Sessie betyder en session eller et møde. Det er et de-ord: de sessie er bestemt ental, mens sessies er flertal. I forbindelsen bij de sessie angiver bij den session, som anbefalingen knytter sig til. Moeten er et modalverb, der kan udtrykke nødvendighed eller en anbefaling. Her svarer det med zouden til det danske bør. Eksempel: We zouden eerder moeten beginnen. — Vi bør begynde tidligere. Uitgaan van er en fast konstruktion med betydningen at tage noget som udgangspunkt eller basere en vurdering på det. Uitgaan er et separabelt verb; i en hovedsætning kan delene skilles: We gaan van de feiten uit. — Vi tager udgangspunkt i fakta. I infinitivforbindelsen står uitgaan van samlet. Systemen er flertal af systeem. Flertalsformen har endelsen -en: een systeem — et system, systemen — systemer. Her betegner flertallet systemer generelt, ikke ét bestemt system. In plaats van er en fast sammenlignende konstruktion, der markerer et valg eller en prioritering: noget gøres i stedet for noget andet. Eksempel: We kiezen rust in plaats van haast. — Vi vælger ro i stedet for hast. Individuen er flertal af individu og betyder enkeltpersoner eller individer. I den faste ytring står ordet efter in plaats van som den mulighed, der fravælges til fordel for systemer. Formen individuen viser flertal. Den bestemte artikel de bruges foran den bestemte flertalsgruppe, som i de individuen, men der står ikke de foran individuen i den faste ytring. Samlet udtrykker ytringen en anbefaling om, at man under sessionen skal tage systemer som udgangspunkt frem for enkeltpersoner. We zouden ... moeten giver anbefalingen dens afdæmpede modalitet, uitgaan van angiver udgangspunktet, og in plaats van opstiller kontrasten mellem systemer og enkeltpersoner.

4. Daardoor worden mensen minder defensief en ontstaat er ruimte voor een eerlijker gesprek.

   Det gør folk mindre defensive og lægger op til en mere ærlig diskussion.

   Daardoor

   derfor; som følge af det

   worden

   bliver

   mensen

   mennesker

   minder

   mindre

   defensief

   defensive

   ontstaat

   opstår

   ruimte

   plads; rum

   eerlijker

   mere ærlig

   gesprek

   samtale

   Uddybende forklaring

   Daardoor betyder her “som følge af det” og peger tilbage på en allerede nævnt årsag eller situation. Det er sammensat af daar (“der”) og door (“gennem/ved”), men bruges som et fast adverbium. Eksempel: Daardoor begrijp ik het beter. — “Derfor forstår jeg det bedre.” worden er nutidsformen af worden i flertal og betyder her “bliver”, altså en forandring til en ny tilstand. I mensen worden ... er det ikke en passiv konstruktion; det beskriver, at mennesker bliver mindre defensive. Ental har formen wordt: Het wordt rustig. — “Det bliver roligt.” mensen betyder “mennesker” og er flertalsformen af mens. Flertallet forklarer, hvorfor verbet står som worden og ikke entalsformen wordt. Eksempel: Mensen leren samen. — “Mennesker lærer sammen.” minder betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Det kan stå foran et adjektiv, som i minder defensief; det er ikke selv en bøjet form af defensief. Eksempel: Zij is minder moe. — “Hun er mindre træt.” defensief beskriver en person eller reaktion, der forsøger at beskytte sig mod kritik eller angreb. Her beskriver det menneskers tilstand, ikke en fysisk egenskab. Med minder bliver betydningen “mindre defensiv”. Eksempel: Hij reageert defensief. — “Han reagerer defensivt.” ontstaat betyder “opstår” eller “bliver til” og er nutidsformen af ontstaan i tredje person ental. I denne sætning er ruimte det, der opstår, selv om det kommer efter verbet. Eksempel: Er ontstaat een probleem. — “Der opstår et problem.” ruimte betyder her “plads” i overført betydning: mulighed eller spillerum til noget. Det er et de-ord: de ruimte. Eksempel: We hebben ruimte voor een vraag. — “Vi har plads til et spørgsmål.” eerlijker er komparativ af adjektivet eerlijk (“ærlig”) og betyder “mere ærlig”. Endelsen -er sidder på adjektivet selv; gesprek er ikke dets grundform. Grundformen og komparativen er eerlijk → eerlijker. Eksempel: Dit is een eerlijker antwoord. — “Dette er et mere ærligt svar.” gesprek betyder “samtale” eller “diskussion” og er et het-ord: het gesprek. Udtrykket een eerlijker gesprek betyder derfor “en mere ærlig samtale/diskussion”. Eksempel: We voeren een gesprek. — “Vi har en samtale.” Samlet betyder Daardoor worden mensen minder defensief: “Som følge af det bliver mennesker mindre defensive.” Derefter beskriver ontstaat er ruimte en ny mulighed eller et spillerum, og voor een eerlijker gesprek angiver, hvad pladsen kan bruges til: “til en mere ærlig samtale.” Hele sætningen bliver derfor: “Det gør folk mindre defensive og lægger op til en mere ærlig diskussion.”

5. Kunnen we voorbeelden opnemen waarin redelijke mensen het oneens waren?

   Kunne vi tage eksempler med, hvor fornuftige mennesker var uenige?

   Kunnen we

   kan vi …?

   voorbeelden

   eksempler

   opnemen

   tage med; inkludere

   waarin

   hvori; hvor

   redelijke

   fornuftige; rimelige

   mensen

   mennesker

   het oneens

   uenige

   waren

   var

   Uddybende forklaring

   Kunnen we står først som et spørgsmålsmønster: det finitte modalverbum kunnen kommer foran subjektet we (vi). Her spørger taleren, om gruppen har mulighed for at gøre noget; formuleringen fastslår ikke, at handlingen allerede sker. I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen omvendt: We kunnen ... = »Vi kan ...«. Det efterfølgende opnemen står i infinitiv, fordi kunnen er modalverbum. voorbeelden betyder »eksempler« her. Entalsformen er voorbeeld, og flertallet dannes med -en: voorbeeld → voorbeelden. Eksempel: Ik geef een voorbeeld. = »Jeg giver et eksempel.« opnemen betyder her »tage med« eller »inkludere«. Det er infinitiven af det adskillelige verbum opnemen; i en hovedsætning kan op stå til sidst: We nemen een voorbeeld op. = »Vi tager et eksempel med.« Efter modalverbet står infinitiven samlet: kunnen ... opnemen. waarin indleder den relative del, der beskriver voorbeelden, og betyder her »hvori« eller mere naturligt »hvor«. Det svarer til waar + in og bruges her til at forbinde eksemplerne med den situation, der beskrives. Eksempel: een boek waarin zij schrijft = »en bog, hvori hun skriver«. redelijke er adjektivet redelijk (»fornuftig« eller »rimelig«) i attributiv form foran mensen. Endelsen -e er her nødvendig, fordi adjektivet står foran et substantiv i flertal; den skyldes ikke kun betydningen »fornuftig«. I ental kan man sammenligne een redelijk antwoord = »et fornuftigt svar« med het redelijke antwoord = »det fornuftige svar«. mensen betyder »mennesker« og er flertal af mens. Det er en uregelmæssig flertalsform, ikke en form dannet ved blot at føje den almindelige flertalsendelse til entalsformen. Eksempel: Veel mensen luisteren. = »Mange mennesker lytter.« het oneens indgår i den faste konstruktion het oneens zijn, som betyder »at være uenig«. oneens er ikke her et selvstændigt bøjet adjektiv, der ændres efter mensen; konstruktionen bruger het sammen med verbet zijn. Eksempel: Wij zijn het oneens. = »Vi er uenige.« waren er datidsformen af zijn for flertal. Her passer den til subjektet mensen, så mensen ... waren het oneens betyder »mennesker var uenige«. Nutidsmodsætningen er mensen ... zijn het oneens = »mennesker er uenige«; waren placerer tilstanden i fortiden. Hele strukturen er Kunnen we [voorbeelden opnemen] [waarin redelijke mensen het oneens waren?]: »Kunne vi tage eksempler med, hvor fornuftige mennesker var uenige?« Spørgsmålet foreslår at inkludere sådanne eksempler; det siger ikke, at de allerede er blevet inkluderet.

6. Die voorbeelden zouden de complexiteit laten zien zonder van iemand een schurk te maken.

   De eksempler ville vise kompleksiteten uden at gøre nogen til skurk.

   voorbeelden

   eksempler

   zouden

   ville

   laten zien

   vise

   complexiteit

   kompleksitet

   zonder … te

   uden at

   iemand

   nogen

   schurk

   skurk

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   voorbeelden betyder her «eksempler». Det er flertal af voorbeeld («eksempel»). Flertalsformen har endelsen -en: voorbeeld → voorbeelden. Et kort eksempel er: We bespreken twee voorbeelden. — «Vi gennemgår to eksempler.» zouden betyder her «ville» og er en bøjet form af zullen. Sammen med en infinitiv udtrykker zouden ofte en tænkt eller betinget mulighed, ikke nødvendigvis fortid. Her står det sammen med laten zien: De voorbeelden zouden ... — «Eksemplerne ville ...». laten zien er en fast verbalforbindelse med betydningen «vise». laten og zien står begge i infinitiv i denne konstruktion; zouden bærer den modale bøjning. Eksempel: De foto laat het verschil zien. — «Billedet viser forskellen.» complexiteit betyder «kompleksitet» og er et navneord. Det hænger sammen med adjektivet complex («kompleks»), men complexiteit er selve betegnelsen for egenskaben eller graden af kompleksitet. Eksempel: De complexiteit wordt duidelijk. — «Kompleksiteten bliver tydelig.» zonder te betyder «uden at» og indleder en infinitivkonstruktion. Den efterfølgende handling er altså noget, der ikke sker samtidig med eller som følge af den beskrevne handling. Her forbindes den med maken: zonder te maken — «uden at gøre». iemand betyder «nogen» eller «en person». Det er et ubestemt pronomen, så teksten identificerer ikke, hvilken person der menes. I van iemand markerer det den person, som den følgende forandring angår. schurk betyder «skurk» og er et navneord i ental. Flertal er schurken. I een schurk er een en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men præsenterer rollen eller betegnelsen «skurk». maken betyder «gøre» eller «skabe» og står her i infinitiv efter te. Grundformen er maken; en vigtig bøjningsrække er maken — maakte — gemaakt («gøre» — «gjorde» — «gjort»). I forbindelsen van iemand een schurk maken betyder det ikke blot at fremstille noget, men at gøre en person til eller fremstille en person som en skurk. Eksempel: Ze maken hem geen held. — «De gør ham ikke til en helt.» Samlet består meningen af, at de voorbeelden er det, der ville vise de complexiteit, mens zonder te ... tilføjer en begrænsning på måden: dette skulle ske uden van iemand een schurk te maken, altså uden at gøre nogen til en skurk. Hele ytringen betyder derfor: «De eksempler ville vise kompleksiteten uden at gøre nogen til skurk.»

7. Ik wil dat de deelnemers oefenen in constructief van mening verschillen.

   Jeg vil have, at deltagerne øver sig i at være konstruktivt uenige.

   Ik wil

   jeg vil

   deelnemers

   deltagere

   oefenen

   øve

   constructief

   konstruktivt

   van mening verschillen

   være uenige

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil”. wil er nutidsformen af willen med ik; mønstret ik wil ... udtrykker talerens ønske eller hensigt. Med dat kan man angive, hvad ønsket går ud på: Ik wil dat ... = “Jeg vil have, at ...”. deelnemers betyder “deltagere”. Det er flertalsformen af deelnemer; de i den samlede gruppe de deelnemers gør betegnelsen bestemt, altså “deltagerne”. oefenen betyder her “øver” eller “træner”. Formen er skrevet oefenen, som også er infinitiven, men i denne sætning er den nutid i flertal: subjektet er de deelnemers. Eksempel: De deelnemers oefenen. = “Deltagerne øver sig.” constructief betyder “konstruktivt” og beskriver måden, aktiviteten foregår på. Her fungerer ordet adverbielt og ændrer ikke selve uenigheden til enighed. Eksempel: Ze reageren constructief. = “De reagerer konstruktivt.” van mening verschillen er et fast udtryk, der betyder “at være uenig”, mere bogstaveligt “at have forskellige meninger”. verschillen er infinitiven af verschillen, og van mening hører sammen med verbet i dette udtryk. Eksempel: Wij verschillen van mening. = “Vi er uenige.” Samlet har sætningen strukturen Ik wil dat + subjekt + nutidsverbum: “Jeg vil have, at deltagerne øver sig i at være konstruktivt uenige.” constructief beskriver måden, mens van mening verschillen angiver den aktivitet, deltagerne skal øve.

8. Dan hebben we duidelijke regels nodig voor bewijs en toon.

   Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.

   Dan

   så

   hebben we … nodig

   har brug for

   duidelijke

   klare

   regels

   regler

   bewijs

   evidens

   toon

   tone

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til en følge eller konklusion. Når Dan står først, kommer verbet ofte før subjektet: Dan hebben we ...; we er stadig subjektet. hebben we ... nodig er den hollandske konstruktion “have brug for”. hebben er grundformen af verbet hebben (“have”), og nodig betyder “nødvendig” i denne konstruktion. I nutid hedder det for eksempel ik heb ... nodig, men we hebben ... nodig. Eksempel: Ik heb tijd nodig. — “Jeg har brug for tid.” duidelijke betyder her “klare”. Grundformen er duidelijk. Adjektivet får endelsen -e, fordi det står attributivt foran det flertallige substantiv regels; hollandske attributive adjektiver har her -e i flertal. Sammenlign duidelijker (“klarere”) og het duidelijkst (“det klareste”). regels betyder “regler”. Det er flertal af regel; flertalsformen dannes her med endelsen -s. Eksempel: Deze regel is duidelijk. — “Denne regel er klar.” bewijs betyder her “evidens” eller “bevismateriale”. I andre sammenhænge kan ordet også betegne et bevis, der understøtter en bestemt påstand, men her handler reglerne om evidens. toon betyder “tone”, altså den måde noget lyder eller virker på i kommunikationen. Det er et substantiv; flertalsformen er tonen. Eksempel: De toon is rustig. — “Tonen er rolig.” Samlet består sætningen af Dan + hebben we ... nodig (“så har vi brug for ...”) og duidelijke regels voor bewijs en toon (“klare regler for evidens og tone”). Hele betydningen er: “Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.”