Evaluering af workshoppen ud over tilfredshedsscorer | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Evaluering af workshoppen ud over tilfredshedsscorer kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Na de workshop hebben we meer nodig dan tevredenheidsscores.

Na de wørkshop heben ve meer nodig dan tevredehaitskoores. Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.

We zouden moeten meten of deelnemers de methode later toepassen.

Ve zaudən mootən meetən of deelneemers de meetoode laatər toopassən. Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.

Toepassing is moeilijker te meten, maar die is belangrijker.

Toopassing is mooləkər te meetən, maar di is belankraikər. Det er sværere at måle anvendelsen, men den er vigtigere.

We zouden na de implementatie om korte reflectienotities kunnen vragen.

Ve zaudən na de implementaatsie om korte refleksinotiitsies kønən vraahən. Vi kunne bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.

Daarmee zouden we zien wat er veranderd is en wat moeilijk bleef.

Daarmee zaudən ve ziən vat er verandert is en vat moolək bleef. Det ville vise, hvad der ændrede sig, og hvad der fortsat var svært.

Het levert ons ook materiaal op om de volgende sessie te verbeteren.

Et leevərt ons ook materiaahl op om de volhəndə sessie te verbeeterən. Det giver os også materiale til at forbedre den næste session.

Laten we het formulier kort genoeg houden zodat deelnemers het eerlijk kunnen invullen.

Laatən ve et formulier kort henooh haudən zoodat deelneemers et eerlək kønən invøllən. Lad os holde formularen kort nok til, at deltagerne kan udfylde den ærligt.

Te uitgebreide evaluaties leiden vaak tot slordige antwoorden.

Te øjthebraide evaluaatsies laidən vaak tot slordihe antvoordən. For omfattende evalueringer fører ofte til sjuskede svar.

Ord for ord

Na “Na” betyder “efter” og angiver her tidspunktet efter workshoppen. Det står foran tidsangivelsen i “Na de workshop”; samme mønster kan bruges om noget, der sker efter et møde eller en aktivitet.

de “de” er den bestemte artikel i “de workshop” og svarer her til “workshoppen”. Brug “de” foran dette navneord i bestemt form, når du taler om en bestemt workshop.

workshop “workshop” betegner her den workshop, som evalueringen handler om. I “de workshop” står ordet efter den bestemte artikel; det kan bruges om en faglig eller praktisk workshop.

hebben “hebben” betyder “have” i udtrykket “hebben we meer nodig”: at have brug for mere. Mønstret “iets nodig hebben” bruges, når man siger, at man har brug for noget, for eksempel “meer tijd nodig hebben” i et nyt eksempel.

we “we” betyder “vi” og er den, der har behovet i “hebben we meer nodig”. Det bruges som subjekt sammen med en verbalform, når taleren inkluderer sig selv og andre.

meer “meer” betyder “mere” i “meer nodig dan tevredenheidsscores” og viser, at behovet rækker ud over tilfredshedsscorer. Det kan stå foran et navneord eller sammen med “nodig” i udtrykket “meer nodig hebben”.

nodig “nodig” betyder her “nødvendig” eller “som man har brug for” i “meer nodig”. Sammen med “hebben” bruges det til at udtrykke behov, som når man har brug for mere information.

dan “dan” betyder “end” i sammenligningen “meer nodig dan tevredenheidsscores”. Det forbinder det, man har brug for, med det, som ikke er tilstrækkeligt alene.

tevredenheidsscores “tevredenheidsscores” betyder “tilfredshedsscorer” og er det, som kollegerne mener ikke er nok alene. Det er et sammensat ord om score, der måler tilfredshed; det kan bruges i en evaluering af en workshop.

zouden “zouden” udtrykker her et forslag eller en anbefaling i “We zouden moeten meten”. Sammen med “moeten” og en infinitiv bruges det til forsigtigt at sige, hvad man bør gøre; mønstret kan bruges ved planlægning af en evaluering.

moeten “moeten” betyder her “burde” eller “skulle” i “zouden moeten meten”. Det angiver, at målingen ses som noget, der bør gennemføres, og står foran infinitiven “meten”.

meten “meten” betyder “måle” i “zouden moeten meten”. Det er den handling, kollegerne foreslår, og kan bruges med det, man vil måle, for eksempel “resultaten meten” i et nyt eksempel.

of “of” betyder her “om” eller “hvorvidt” i “of deelnemers de methode later toepassen”. Det indleder en underordnet sætning, der beskriver det spørgsmål, målingen skal undersøge.

deelnemers “deelnemers” betyder “deltagere” og er de personer, hvis senere brug af metoden skal måles. Ordet kan bruges om personer, der deltager i en workshop, et kursus eller en evaluering.

methode “methode” betyder “metode” i “de methode later toepassen”. Det er det faglige indhold, deltagerne senere skal bruge; mønstret “een methode toepassen” kan bruges, når man beskriver praktisk brug af en metode i et nyt eksempel.

later “later” betyder “senere” og viser, at deltagerne skal anvende metoden efter workshoppen, ikke kun under den. Det kan placeres sammen med en handling for at angive et senere tidspunkt.

toepassen “toepassen” betyder “anvende” i “de methode later toepassen”. Det bruges her om at bruge en metode i praksis; mønstret “iets toepassen” tager det, der anvendes, som objekt.

Toepassing “Toepassing” betyder “anvendelse” i “Toepassing is moeilijker te meten”. Her er fokus flyttet fra handlingen “toepassen” til selve den praktiske anvendelse af metoden; ordet passer derfor i en faglig evaluering af resultater.

is “is” betyder “er” og forbinder “Toepassing” med vurderingen “moeilijker te meten”. Det bruges her til at beskrive, hvordan anvendelsen er, og kan stå foran en beskrivelse af en situation eller aktivitet.

moeilijker “moeilijker” betyder “sværere” og sammenligner målingen af anvendelse med noget, der er lettere at måle. Det bruges foran “te meten” i “moeilijker te meten”; samme mønster kan bruges til at sammenligne, hvor let to handlinger er.

te “te” står foran infinitiven “meten” i “moeilijker te meten” og er en del af konstruktionen “at måle”. Det bruges her efter en beskrivelse som “moeilijker” og kan også stå foran infinitiven i andre tilsvarende konstruktioner.

maar “maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem “moeilijker te meten” og “belangrijker”. Det forbinder to vurderinger, der står i modsætning til hinanden, og kan bruges, når man indrømmer en ulempe før en vigtigere pointe.

die “die” betyder her “den” og henviser tilbage til anvendelsen i “Toepassing is moeilijker te meten, maar die is belangrijker”. Det undgår at gentage “Toepassing” og kan bruges som henvisende pronomen, når den omtalte ting allerede er kendt.

belangrijker “belangrijker” betyder “vigtigere” og viser, at anvendelsen vurderes som mere betydningsfuld end den tidligere nævnte målingstilgængelighed. Det bruges som sammenlignende vurdering efter “is” og kan beskrive, hvad der bør prioriteres.

implementatie “implementatie” betyder “implementering” i “na de implementatie” og betegner den fase, hvor metoden tages i brug. Det står efter “de” og kan bruges om gennemførelsen af en metode eller plan efter en workshop.

om “om” betyder her “om” i forbindelsen “om korte reflectienotities ... vragen” og viser, hvad man beder om. Mønstret “om iets vragen” bruges, når man anmoder om en bestemt ting, for eksempel noter eller feedback i et nyt eksempel.

korte “korte” betyder “korte” og beskriver “reflectienotities” i “korte reflectienotities”. Det står foran navneordet og gør det tydeligt, at deltagerne kun skal skrive korte noter.

reflectienotities “reflectienotities” betyder “refleksionsnoter” og er det materiale, kollegerne vil bede deltagerne om efter implementeringen. Det kan bruges om korte skriftlige noter, hvor man beskriver erfaringer med at anvende en metode.

kunnen “kunnen” betyder her “kunne” i “zouden ... kunnen vragen” og udtrykker muligheden for at bede om noter. Det står sammen med infinitiven “vragen”; mønstret kan bruges til at foreslå noget, der er muligt at gøre.

vragen “vragen” betyder her “bede om” i “om korte reflectienotities ... vragen”. Det bruges med “om” foran det, man anmoder om, og kan anvendes, når man beder deltagere, kolleger eller kunder om noget konkret.

Daarmee “Daarmee” betyder “dermed” eller “med det” og henviser her til refleksionsnoterne som middel til at få indsigt. Det kan bruges i begyndelsen af en sætning til at vise, hvad en tidligere nævnt handling eller ting gør muligt.

zien “zien” betyder “se” i “zouden we zien wat er veranderd is”. Her betyder det at få indsigt i resultatet af evalueringen, ikke blot at se med øjnene. Mønstret “zien wat ...” bruges, når man vil undersøge eller opdage, hvad der er sket.

wat “wat” betyder her “hvad” eller “det, som” i “wat er veranderd is”. Det indleder den del af sætningen, der beskriver, hvad evalueringen skal vise; mønstret kan bruges efter verber som “zien” og “weten”.

er “er” er en del af konstruktionen “wat er veranderd is”, som på dansk betyder “hvad der er ændret”. Her hjælper det med at danne sætningen om, hvad der er sket; lær det som en fast del af mønstret “wat er ...”.

veranderd “veranderd” betyder “ændret” i “wat er veranderd is” og beskriver, hvad der har ændret sig efter implementeringen. Formen hører sammen med “is” i denne beskrivelse; et genbrugeligt mønster er “zien wat er veranderd is”.

en “en” betyder “og” og forbinder “wat er veranderd is” med “wat moeilijk bleef”. Det bruges til at føje en anden del af evalueringen til den første.

moeilijk “moeilijk” betyder “svært” i “wat moeilijk bleef” og beskriver det, der fortsat var vanskeligt. Det står efter “bleef” som en beskrivelse af situationen og kan bruges om en opgave, der ikke er let.

bleef “bleef” betyder her “forblev” i “wat moeilijk bleef” og viser, at vanskeligheden fortsatte. Formen hører sammen med “blijven”, og mønstret kan bruges til at beskrive noget, der fortsætter med at være på en bestemt måde.

Het “Het” betyder her “det” og henviser til den tidligere nævnte evaluering eller fremgangsmåde i “Het levert ons ook materiaal op”. Som subjekt viser det, hvad der giver kollegerne materiale til den næste session.

levert “levert” betyder her “giver” eller “leverer” i forbindelsen “levert ... op”. Sammen med partiklens “op” udtrykker det, at noget frembringer eller giver et resultat; konstruktionen kan bruges om en evaluering, der giver nyttigt materiale.

ons “ons” betyder “os” i “levert ons ook materiaal op” og angiver, hvem der modtager materialet. Det står mellem verbet og det, der gives, og kan bruges, når noget giver eller leverer noget til en gruppe, man selv tilhører.

ook “ook” betyder “også” og tilføjer, at evalueringen ud over sine andre funktioner giver materiale til den næste session. Det placeres her før “materiaal” og kan bruges til at føje en yderligere fordel eller handling til.

materiaal “materiaal” betyder “materiale” og henviser her til de oplysninger eller noter, som kan bruges til at forbedre næste session. Det står som det, der bliver leveret i “levert ons ook materiaal op”, og kan bruges om arbejds- eller evalueringsmateriale.

op “op” er partiklen i “levert ons ook materiaal op” og er sammen med “levert” med til at udtrykke “giver” eller “leverer”. I denne forbindelse skal det forstås som en del af verbalkonstruktionen, ikke alene som “op”; konstruktionen kan bruges om noget, der giver et resultat eller udbytte.

volgende “volgende” betyder “næste” i “de volgende sessie” og peger på den session, der kommer efter den aktuelle. Det står foran navneordet og kan bruges til at planlægge eller omtale den næste aktivitet.

sessie “sessie” betyder “session” og betegner her den næste workshop- eller undervisningssession. I “de volgende sessie” står ordet med bestemt artikel og et ord, der angiver rækkefølgen.

verbeteren “verbeteren” betyder “forbedre” i “om de volgende sessie te verbeteren”. Det beskriver formålet med at bruge materialet; mønstret “iets verbeteren” bruges, når noget skal gøres bedre.

Laten “Laten” betyder her “lad os” i “Laten we het formulier ... houden” og bruges til at fremsætte et fælles forslag. Mønstret “Laten we” står foran den handling, som taleren foreslår, at gruppen udfører.

formulier “formulier” betyder “formular” i “het formulier”. Det er det evalueringsskema, som deltagerne skal udfylde; ordet kan bruges om et dokument med felter eller spørgsmål.

kort “kort” betyder “kort” i “het formulier kort genoeg houden” og beskriver formularens længde. Sammen med “houden” bruges det til at sige, at man bevarer noget i en bestemt tilstand, her med begrænset omfang.

genoeg “genoeg” betyder “nok” eller “tilstrækkeligt” i “kort genoeg”. Det angiver, at formularen skal være så kort, at deltagerne realistisk kan udfylde den ærligt; mønstret “adjektiv + genoeg” bruges til at beskrive, om noget når et nødvendigt niveau.

houden “houden” betyder “holde” i “het formulier kort genoeg houden” og betyder her at bevare formularen i en bestemt form. Mønstret “iets + bijvoeglijk woord + houden” kan bruges om at holde noget kort, enkelt eller klart.

zodat “zodat” betyder “sådan at” og indleder formålet eller den tilsigtede følge i “zodat deelnemers het eerlijk kunnen invullen”. Det forbinder den korte formular med det ønskede resultat, nemlig at deltagerne kan udfylde den ærligt.

eerlijk “eerlijk” betyder “ærligt” i “het eerlijk kunnen invullen” og beskriver måden, deltagerne skal udfylde formularen på. Her fungerer det som en beskrivelse af handlingen og kan bruges, når man taler om oprigtige svar eller vurderinger.

invullen “invullen” betyder “udfylde” i “het eerlijk kunnen invullen” og henviser til at skrive svar i formularen. Det bruges med det, der udfyldes, som objekt, for eksempel “een formulier invullen” i et nyt eksempel.

uitgebreide “uitgebreide” betyder “omfattende” i “Te uitgebreide evaluaties”. Det beskriver evalueringerne som for lange eller detaljerede i denne sammenhæng og står foran navneordet “evaluaties”.

evaluaties “evaluaties” betyder “evalueringer” og er det, der ifølge sætningen kan føre til sjuskede svar, når de bliver for omfattende. Ordet kan bruges om systematiske vurderinger af en workshop, et kursus eller en indsats.

leiden “leiden” betyder her “føre til” i “leiden vaak tot slordige antwoorden”. Det bruges sammen med “tot” for at angive en følge eller et resultat; mønstret kan bruges om en årsag, der fører til et bestemt udfald.

vaak “vaak” betyder “ofte” og viser, at sammenhængen mellem omfattende evalueringer og sjuskede svar gentager sig i mange tilfælde. Det står før “tot” i sætningen og kan bruges til at angive, at noget sker hyppigt.

tot “tot” betyder her “til” i forbindelsen “leiden ... tot”. Det markerer resultatet af evalueringerne, nemlig “slordige antwoorden”; mønstret “leiden tot iets” bruges, når man beskriver, hvad en handling eller situation resulterer i.

slordige “slordige” betyder “sjuskede” eller “uforsigtige” i “slordige antwoorden”. Det beskriver svarenes kvalitet og står foran navneordet; ordet kan bruges om svar, arbejde eller noter, der ikke er udformet omhyggeligt.

antwoorden “antwoorden” betyder her “svar” i “slordige antwoorden” og henviser til deltagernes udfyldte svar på evalueringen. I denne sammenhæng er det navneordet “svar”, ikke en handling; det kan bruges om svar på spørgsmål eller i et formular.

Grammatikpunkter

moeilijk → moeilijker; belangrijk → belangrijker

De evaluatie is moeilijker, maar belangrijker.

De evaluaatsie is mooləkər, maar belankraikər.

Evalueringen er sværere, men vigtigere.

Komparativ dannes ofte med -er. Ved sammenligning betyder maar "men".

blijven → bleef

De deelnemer bleef eerlijk.

De deelneemer bleef eerlək.

Deltageren forblev ærlig.

blijven er uregelmæssigt i datid: bleef. Det betyder at forblive eller blive ved med at være.

Nederlandsk Ordforråd

belangrijk Adjektiv

belankraik vigtig belangrijker

die is belangrijker

deelnemer Substantiv

deelneemer deltager deelnemers

deelnemers de methode later toepassen

implementatie Substantiv

implementaatsie implementering

na de implementatie

kort Adjektiv

kort kort

korte reflectienotities

meten Verbum

meete måle

We zouden moeten meten

moeilijk Adjektiv

moolək svær; vanskelig moeilijker

moeilijker te meten

nodig Adjektiv

noodih nødvendig; brug for

we hebben meer nodig

reflectienotitie Substantiv

refleksinotiitsie refleksionsnotat reflectienotities

korte reflectienotities

tevredenheidsscore Substantiv

tevredehaitskoore tilfredshedsscore tevredenheidsscores

meer dan tevredenheidsscores

toepassen Verbum

toopasse anvende; tage i brug

de methode later toepassen

toepassing Substantiv

toopassing anvendelse

Toepassing is moeilijker te meten

workshop Substantiv

wørkshop workshop

Na de workshop

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

måle

Vis Svar

meten

nødvendig; brug for

Vis Svar

nodig

anvende; tage i brug

Vis Svar

toepassen

deltager

Vis Svar

deelnemers