Ansvarlig parafrasering og kildehenvisning | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik maak me zorgen dat mijn parafrases te dicht bij de bronnen blijven.

   Jeg er bekymret for, at mine parafraser ligger for tæt på kilderne.

   Ik maak me zorgen

   Jeg er bekymret

   parafrases

   parafraser

   te dicht

   for tæt

   bronnen

   kilder

   blijven

   forblive; blive ved med at være

   Uddybende forklaring

   Ik maak me zorgen er en fast nederlandsk konstruktion, som betyder, at taleren er bekymret. Den verbale kerne er maken “lave/gøre”; maak er nutidsformen for ik, og me er det refleksive pronomen i konstruktionen. Eksempel: Ik maak me zorgen over de uitslag. — “Jeg er bekymret for resultatet.” parafrases betyder her “parafraser”. Entalsformen er parafrase, og denne flertalsform ender på -s. Formen er subjektet i ledsætningen; mijn betyder “mine” og viser ejerskab. te dicht betyder “for tæt”. dicht beskriver her lille afstand mellem noget og noget andet, og te foran adjektivet betyder “for” i betydningen mere end passende. Det nyttige mønster er te + adjektiv: te duur — “for dyr”, te moeilijk — “for svær”. bronnen betyder “kilder”. Entalsformen er bron. Flertalsformen dannes med -en; fordi den korte vokal bevares, skrives formen bronnen med dobbelt n. I bij de bronnen er bronnen præpositionsforbindelsens substantiv, og bij betyder her “tæt på”. blijven betyder her “forblive” eller “blive ved med at være”. Det er infinitiven af blijven; i denne ledsætning står verbet sidst, som det er almindeligt i en nederlandsk dat-sætning. Mønstret iets blijft + beskrivelse viser, at noget fortsat har en bestemt egenskab. Eksempel: De deur blijft open. — “Døren bliver ved med at være åben.” Hele sætningen bygges sådan: Ik maak me zorgen + dat + mijn parafrases + te dicht bij de bronnen + blijven. Den betyder derfor: “Jeg er bekymret for, at mine parafraser ligger for tæt på kilderne.”

2. Een nuttige test is of de zinsstructuur is veranderd.

   En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.

   nuttige

   nyttig

   test

   test

   of

   om hvorvidt

   zinsstructuur

   sætningsstruktur

   veranderd

   ændret

   Uddybende forklaring

   nuttige beskriver test som nyttig. Grundformen er nuttig; her får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et de-navneord efter det ubestemte kendeord een: een nuttige test. Foran et het-navneord efter een står adjektivet normalt uden -e, for eksempel een nuttig hulpmiddel — et nyttigt hjælpemiddel. test er et navneord for en afprøvning eller et kriterium. Det er et de-navneord: de test; med det ubestemte kendeord står det som een test. Eksempel: De test is eenvoudig. — Testen er enkel. of indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder om hvorvidt. Det er ikke brugen af of med betydningen eller, som i eksemplet thee of koffie — te eller kaffe. I den indlejrede sætning står subjektet de zinsstructuur før det finitte verbum is: of de zinsstructuur is veranderd. zinsstructuur er et sammensat navneord: zin betyder sætning, og structuur betyder struktur. Her betegner ordet den måde, en sætning er bygget op på. Det er et de-navneord, fordi hovedleddet structuur er et de-navneord: de zinsstructuur. Eksempel: De zinsstructuur is duidelijk. — Sætningsstrukturen er tydelig. veranderd er perfektum participium af verbet veranderen, ændre, og betyder her ændret. Sammen med is beskriver det, at sætningsstrukturen er blevet anderledes: de zinsstructuur is veranderd. I den foregående kontekst ses den beslægtede form verander i Soms verander ik ... — Nogle gange ændrer jeg ...; det er første person ental i nutid, mens grundformen er veranderen. veranderd er altså ikke navneordet verandering — forandring eller ændring — men verbets participium. Hele opbygningen er Een + [adjektiv + navneord] + is + of + [subjekt + is + participium]. Een nuttige test betyder en nyttig test, og of de zinsstructuur is veranderd betyder om sætningsstrukturen er blevet ændret. Hele ytringen betyder derfor: En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.

3. Soms verander ik de woordkeuze, maar behoud ik de oorspronkelijke logica.

   Nogle gange ændrer jeg ordvalget, men beholder den oprindelige logik.

   Soms

   nogle gange

   verander

   ændrer

   woordkeuze

   ordvalg

   behoud

   beholder

   oorspronkelijke

   oprindelige

   logica

   logik

   Uddybende forklaring

   Soms betyder her “nogle gange” og placerer udsagnet som noget, der sker lejlighedsvis. Det står først i sætningen. Et nyttigt mønster er soms + verballed: Soms lees ik thuis. — “Nogle gange læser jeg hjemme.” verander er nutidsformen af veranderen (“at ændre”). Formen er første person ental sammen med ik: ik verander. Den beskriver her, at taleren ændrer ordvalget, ikke nødvendigvis hele meningen. Eksempel: Ik verander de zin. — “Jeg ændrer sætningen.” woordkeuze er et sammensat navneord: woord (“ord”) + keuze (“valg”), altså “ordvalg”. Det er den konkrete ting, som verander tager som objekt i denne sætning. Eksempel: De woordkeuze is duidelijk. — “Ordvalget er tydeligt.” behoud er nutidsformen af det uregelmæssige verbum behouden (“at beholde”, “at bevare”). Sammen med ik er formen ik behoud; med hij/zij bliver den normalt behoudt. Her betyder den, at taleren lader noget være uændret: Ik behoud de structuur. — “Jeg bevarer strukturen.” oorspronkelijke er den attributive form af adjektivet oorspronkelijk (“oprindelig”). Det får -e, fordi det står foran det bestemte navneord logica med de: de oorspronkelijke logica. Eksempel: de oorspronkelijke tekst — “den oprindelige tekst”. logica betyder “logik”. Her er det den logik, som taleren beholder. Eksempel: Ik begrijp de logica. — “Jeg forstår logikken.” maar forbinder de to udsagn med betydningen “men”. Først siger taleren Soms verander ik de woordkeuze; derefter begrænses eller nuanceres dette af maar behoud ik de oorspronkelijke logica. I den anden del står det finitte verbum behoud foran subjektet ik, som i den valgte samordnede struktur. Hele sætningen betyder derfor: “Nogle gange ændrer jeg ordvalget, men beholder den oprindelige logik.” Den udtrykker to handlinger udført af samme taler: ordvalget ændres, mens den oprindelige logik bevares.

4. Dan kan de parafrase nog steeds te sterk op de bron leunen.

   Så kan parafrasen stadig være for stærkt afhængig af kilden.

   Dan

   så

   kan

   kan

   de parafrase

   parafrasen

   nog steeds

   stadig

   te sterk

   for stærk

   de bron

   kilden

   leunen

   læne sig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Når Dan står først, kommer det finitte verbum ofte før subjektet: Dan kan de parafrase .... kan er nutidsformen af kunnen for ental i denne konstruktion. Her udtrykker den mulighed: parafrasen kan stadig være for afhængig af kilden. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: kan ... leunen. Sammenlign: Ik kan wachten. — “Jeg kan vente.” de parafrase er den bestemte form af parafrase, altså “parafrasen”. Substantivet har artiklen de; artiklen viser ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn, men markerer her bestemthed og ental. Eksempel: De parafrase is duidelijk. — “Parafrasen er tydelig.” nog steeds betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter eller fortsat er mulig på dette tidspunkt. Det står som en samlet adverbial konstruktion. Eksempel: De tekst is nog steeds moeilijk. — “Teksten er stadig vanskelig.” te sterk betyder “for stærk”. te foran et adjektiv markerer, at graden overskrider det passende niveau; det betyder derfor ikke blot “meget”. Adjektivet er sterk, med komparativformen sterker: sterk — sterker — sterkst. Eksempel: De kritiek is te sterk. — “Kritikken er for hård.” de bron betyder “kilden”. bron er et de-ord, og de bron er den bestemte entalsform. Flertalsformen er bronnen. Eksempel: De bron is betrouwbaar. — “Kilden er pålidelig.” leunen er infinitiven “læne sig” eller, i kombinationen op iets leunen, “bygge for meget på noget” eller “være for afhængig af noget”. I den faste tekst er det ikke fysisk lænen, men en overført betydning om en parafrases afhængighed af kilden. Præpositionen op hører med til dette mønster: op de bron leunen. Hele sætningen bygges sådan: Dan giver forbindelsen “så”; kan markerer mulighed; de parafrase er den mulige aktør; nog steeds viser, at problemet fortsat kan være til stede; te sterk angiver en overdreven grad; og op de bron leunen beskriver afhængigheden. Derfor betyder sætningen: “Så kan parafrasen stadig være for stærkt afhængig af kilden.”

5. Ik zou het artikel waarschijnlijk moeten sluiten voordat ik een eerste versie schrijf.

   Jeg burde nok lukke artiklen, før jeg skriver et udkast.

   Ik zou

   jeg ville

   artikel

   artikel

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   moeten

   burde / skulle

   sluiten

   lukke

   voordat

   før

   eerste

   første

   versie

   version / udkast

   schrijf

   skriver

   Uddybende forklaring

   Ik zou indleder en hypotetisk eller forsigtigt formuleret udsagn. zou er en form af zullen; sammen med et efterfølgende infinitivled kan det ofte svare til dansk »ville«. Her står det sammen med moeten, så Ik zou ... moeten giver betydningen »jeg burde nok ...« eller »jeg ville være nødt til at ...«. Det er hele konstruktionen, ikke Ik zou alene, der udtrykker denne vurdering. artikel betyder her »artikel«. Det er et selvstændigt substantiv; bestemthed markeres i den fulde sætning af het artikel, altså »artiklen«. Et eksempel er: Ik lees het artikel. — »Jeg læser artiklen.« waarschijnlijk betyder »sandsynligvis« eller »nok«. Det er et adverbium, som her dæmper udsagnet og viser, at taleren vurderer det som sandsynligt, ikke som helt sikkert. moeten er infinitiven »burde/skulle« eller »være nødt til«. I zou ... moeten står den efter zou og beskriver den handling, taleren vurderer som nødvendig eller tilrådelig. I nederlandsk står infinitiven efter et modalverbum normalt i infinitivform: Ik moet sluiten — »Jeg skal lukke.« sluiten er infinitiven »lukke«. Den kan bruges om at lukke noget fysisk eller, som her, om at afslutte eller lukke en tekst. I eksemplet Zij sluit het bestand — »Hun lukker filen« — bøjes verbet som sluit, mens sluiten er grundformen. Her er sluiten dog ikke bøjet, fordi det står efter moeten. voordat betyder »før« og indleder en ledsætning, der angiver, at én handling skal ske tidligere end en anden. Det, der kommer efter voordat, har sin egen verballedsstruktur. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — »Ring til mig, før du tager af sted.« eerste er formen af eerste, »første«, foran substantivet versie. Den angiver førstepladsen i en rækkefølge, ikke nødvendigvis at der kun findes én version. Ved bestemt substantiv står den her som de eerste versie; formen eerste ændres ikke efter køn eller tal i denne brug. versie betyder »version«. I den faste oversættelse er det gengivet som »et udkast«, fordi en første version af en tekst kan være et udkast. Det nederlandske ord betyder dog stadig »version« i den konkrete sætning. Eksempel: Dit is de eerste versie. — »Dette er den første version.« schrijf er førsteperson ental nutid af schrijven, »skrive«. Grundformen er altså schrijven, mens ik schrijf betyder »jeg skriver«. Efter voordat står handlingen i nutid på nederlandsk, selv om hele situationen ikke nødvendigvis beskrives som noget, der foregår lige nu; her angiver ledsætningen den handling, der skal ske efter lukningen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik zou ... moeten sluiten betyder »jeg burde nok lukke ...«, het artikel er »artiklen«, og voordat ik een eerste versie schrijf betyder »før jeg skriver en første version«. Hele udsagnet bliver derfor: »Jeg burde nok lukke artiklen, før jeg skriver et udkast.«

6. Dat kan je ertoe dwingen het idee in je eigen bewoordingen te reconstrueren.

   Det kan tvinge dig til at rekonstruere idéen med dine egne formuleringer.

   Dat

   det

   kan

   kan

   je

   dig

   ertoe dwingen

   tvinge til det

   idee

   idé

   eigen

   egne

   bewoordingen

   formuleringer

   reconstrueren

   rekonstruere

   Uddybende forklaring

   Dat står først som subjekt og betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen; den konkrete henvisning er ikke fastslået af selve sætningen, men den danske oversættelse bekræfter denne neutrale gengivelse. kan er modalverbet kunnen i nutid, her med betydningen “kan” eller “er i stand til”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te: kan ... dwingen. je er her det ubundne objektspronomen “dig”, altså den person, som bliver tvunget. Den samme nederlandske form kan også være “du” i en anden syntaktisk funktion; rollen her kommer af, at den står efter kan og før verbalkonstruktionen ertoe dwingen. ertoe dwingen er en fast konstruktion med betydningen “tvinge til det” eller “få nogen til at gøre noget under tvang”. dwingen er grundformen og står efter kan; ertoe peger på den efterfølgende handling. Et genbrugeligt mønster er iemand ertoe dwingen om iets te doen — “tvinge nogen til at gøre noget”. I denne sætning står den efterfølgende handling i stedet som het idee ... te reconstrueren. idee betyder “idé”. Formen er et entalsord; i den fulde nominalgruppe står den med artiklen het: het idee. Et eksempel: Ik heb een idee. — “Jeg har en idé.” eigen betyder “egen” og markerer, at noget hører til den person, der omtales: je eigen betyder “din egen”. Her beskriver det bewoordingen, ikke idee. I je eigen bewoordingen står adjektivet i formen eigen foran et flertalsord. bewoordingen betyder “formuleringer” eller “ordvalg”. Det er flertal af bewoording; flertalsformen passer til betydningen “egne formuleringer” i oversættelsen. Et eksempel: Gebruik je eigen bewoordingen. — “Brug dine egne formuleringer.” reconstrueren betyder “rekonstruere” eller “bygge op igen”. Det er infinitiv efter te i te reconstrueren. Et nyttigt mønster er iets reconstrueren — “rekonstruere noget”; her er het idee det, der rekonstrueres. Samlet er opbygningen Dat kan je ertoe dwingen + het idee in je eigen bewoordingen te reconstrueren: “Det kan tvinge dig til at rekonstruere idéen med dine egne formuleringer.” in je eigen bewoordingen angiver, at rekonstruktionen sker med dine egne formuleringer. Sætningen er neutral og kan bruges som en generel beskrivelse af en mulig virkning.

7. Ik moet beweringen ook citeren, zelfs wanneer de formulering anders is.

   Jeg bør også citere påstande, selv når formuleringen er anderledes.

   Ik moet

   jeg bør

   beweringen

   påstande

   ook

   også

   citeren

   citere

   zelfs wanneer

   selv når

   de formulering

   formuleringen

   anders

   anderledes

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg bør”. Grundformen er moeten, og moet er nutidsformen, der bruges sammen med ik. Som modalverbum kan moeten udtrykke nødvendighed eller forpligtelse; i den faste oversættelse gengives betydningen her som “bør”. Eksempel: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” beweringen betyder her “påstande”. Entalsformen er bewering, og beweringen er flertal. Ordet bruges om udsagn, der fremsættes som noget, der kan vurderes eller underbygges. Eksempel: Deze bewering is onjuist. — “Denne påstand er forkert.” ook betyder “også” og føjer dette til noget andet, der er relevant. Her omfatter pligten til at citere også påstande. citeren er infinitiven “at citere”. Efter modalverbet moet står infinitiven uden te: Ik moet citeren — “Jeg bør citere”. Her handler verbet om at gengive en formulering eller henvise til en kilde. Eksempel: Zij moet de bron citeren. — “Hun skal citere kilden.” zelfs wanneer betyder “selv når”. Det indleder en underordnet betingelse eller situation, som ikke ændrer udsagnet i hovedsætningen. Eksempel: Ik ga, zelfs wanneer het regent. — “Jeg tager af sted, selv når det regner.” de formulering betyder “formuleringen”. formulering er et substantiv med bestemt artikel de: de formulering. Den ubestemte entalsform er een formulering, og flertalsformen er formuleringen. I den faste sætning er formen de formulering ental. Eksempel: De formulering is duidelijk. — “Formuleringen er tydelig.” anders betyder her “anderledes” eller “på en anden måde”. Det beskriver formuleringen i sammenligning med en anden eller forventet formulering; ordet siger ikke i sig selv, at formuleringen er forkert. Eksempel: Hij zegt het anders. — “Han siger det på en anden måde.” Samlet består sætningen af Ik moet beweringen ook citeren — “Jeg bør også citere påstande” — og zelfs wanneer de formulering anders is — “selv når formuleringen er anderledes”. Den samlede betydning er: “Jeg bør også citere påstande, selv når formuleringen er anderledes.”

8. Dat is essentieel, want ook ideeën moeten aan een bron worden toegeschreven.

   Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.

   Dat

   det

   essentieel

   afgørende

   want

   fordi

   ook

   også

   ideeën

   idéer

   moeten

   skal

   worden toegeschreven

   blive tilskrevet

   bron

   kilde

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen, der peger på en allerede identificerbar sag eller påstand. Formen er ental og intetkøn; den konkrete referent er ikke navngivet i denne sætning. Til sammenligning bruges dit ved en nærmere henvisning til et intetkønsord eller en intetkønsreference, mens dat typisk peger på noget længere væk eller allerede nævnt. essentieel betyder her “afgørende” eller “væsentligt”. Det er et beskrivende tillægsord. Grundformen er essentieel; det kan også stå i komparativ: essentiëler (“mere afgørende”), selv om en omskrivning med meer også kan forekomme afhængigt af stil. want forbinder en begrundelse med det, der står lige før, og svarer her til “fordi”. Det indleder den forklarende del af ytringen. I modsætning til en underordnende forbindelse ændrer want ikke den normale hovedsætningsordstilling i den følgende del. ook betyder “også”. Det føjer idéer til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Placeringen kan ændre, hvilket led der fremhæves; her står ook før ideeën, så idéer inkluderes i den samme regel eller nødvendighed. ideeën betyder “idéer”. Entalsformen er idee, og flertalsformen er ideeën; tremaet markerer, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. Ental og flertal kan fx ses i een idee (“en idé”) og twee ideeën (“to idéer”). moeten betyder her “skal” eller “må være nødt til at”. Her er det den finitte nutidsform i flertal af det modale verbum moeten, fordi subjektet ideeën er flertal. Formen er identisk med infinitiven moeten; det er altså ikke infinitiv i denne sætning. Til sammenligning hedder det ik moet, men wij moeten. I kombinationen moeten worden toegeschreven udtrykker moeten nødvendighed, mens de følgende verbformer fuldender den passive konstruktion. worden toegeschreven betyder “blive tilskrevet”. Det er en passiv konstruktion: toeschrijven betyder “at tilskrive”, mens worden markerer, at idéerne modtager handlingen. Den fulde kombination er moeten worden toegeschreven — “skal blive tilskrevet”. I aktiv form kan man sige Men moet ideeën aan een bron toeschrijven (“Man skal tilskrive idéer en kilde”); i den passive form bliver idéerne det grammatiske subjekt, mens den handlende part ikke nævnes. bron betyder “kilde”. Flertalsformen er bronnen. I mønstret iets aan een bron toeschrijven tilskriver man noget en kilde; aan markerer den reference, som noget tilskrives. Eksempel: De auteur schrijft de informatie aan een betrouwbare bron toe. — “Forfatteren tilskriver oplysningerne en pålidelig kilde.” Samlet består sætningen af Dat is essentieel (“Det er afgørende”) og begrundelsen want ook ideeën moeten aan een bron worden toegeschreven (“fordi idéer også skal tilskrives en kilde”). I den sidste del er ideeën subjektet, moeten udtrykker nødvendighed, og aan een bron worden toegeschreven angiver, hvad idéerne skal tilskrives. Den passive form fremhæver idéerne og kravet om en kildehenvisning frem for den person, der foretager tilskrivningen.