Struktur til at håndtere præsentationsangst | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Struktur til at håndtere præsentationsangst kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik ken de stof, maar tijdens het presenteren wordt mijn denken onsamenhangend.

ik ken dø stof, maar tejdens øt prezenteere vort mejn dengken onsamenhangent. Jeg kender materialet, men når jeg holder oplæg, bliver min tankegang usammenhængende.

Angst kan de structuur van een presentatie verstoren, zelfs als je goed voorbereid bent.

angst kan dø stryktyr van øn prezentaasi vørstoore, zelfs als jø ghut våårbørajt bent. Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

Ik heb de neiging om snel door complexe overgangen heen te gaan.

ik hep dø næjghing om snel dåår komplekse åvørghangən heen tø ghaan. Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

Het kan misschien helpen om de overgangen in je aantekeningen te markeren.

øt kan misskhiin helpen om dø åvørghangən in jø aanteekeningən tø markeere. Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

Ik zou ook alleen de moeilijke delen kunnen oefenen.

ik zau ook aleen dø moeleke deele kønne uufene. Jeg kunne også kun øve de vanskelige afsnit.

Dat is efficiënt, omdat niet elk onderdeel evenveel oefening nodig heeft.

dat is effisjent, omdat nit elk onderdeel eevenveel uufening noodegh heeft. Det er effektivt, fordi ikke alle dele behøver lige meget øvelse.

Ik wil voorbereid klinken zonder ingestudeerd te lijken.

ik vil våårbørajt klinke zonder inghestydørt tø læjke. Jeg vil gerne lyde forberedt uden at lyde indstuderet.

Richt je op flexibele signaalzinnen in plaats van vaste zinnen.

rikht jø op fleksiebele sighnaalzinnen in plaas van vaste zinnen. Sigt efter fleksible signalformuleringer i stedet for faste sætninger.

Ord for ord

Ik Ik betyder «jeg» og er den, der kender materialet i dialogen. Det er subjektet i sætningen Ik ken de stof. Mønstret Ik + udsagnsord bruges, når du fortæller, hvad du selv gør eller ved.

ken Ken betyder her «kender» i betydningen at have kendskab til materialet. Ken er en form af kennen og står efter Ik i Ik ken de stof. Et almindeligt mønster er Ik ken + noget eller nogen.

de De er den bestemte artikel foran stof i udtrykket de stof. Her peger den på det materiale, som samtalen allerede handler om. Den står foran et navneord i en bestemt navneordsgruppe.

stof Stof betyder her det faglige materiale, som personen kender. I de stof er ordet det centrale navneord efter artiklen de. Du kan bruge stof om det indhold eller materiale, der skal læres eller præsenteres.

maar Maar betyder «men» og markerer en modsætning mellem at kende materialet og at få tankerne til at hænge sammen under præsentationen. Det forbinder de to dele i Ik ken de stof, maar tijdens het presenteren wordt mijn denken onsamenhangend. Brug maar til at føje en kontrasterende oplysning til.

tijdens Tijdens betyder «under» eller «mens» og angiver, hvornår noget sker. I tijdens het presenteren handler det om perioden, hvor præsentationen foregår. Et almindeligt mønster er tijdens + en aktivitet eller begivenhed.

het Het er den bestemte artikel i het presenteren. Her står den foran presenteren, som bruges som navnet på aktiviteten «at præsentere». Konstruktionen tijdens het presenteren bruges om noget, der sker under denne aktivitet.

presenteren Presenteren betyder «at præsentere» og bruges her som navnet på aktiviteten i het presenteren. Sammen med tijdens beskriver det tidspunktet for handlingen. Du kan bruge het presenteren, når du taler om præsentation som aktivitet.

wordt Wordt betyder her «bliver» og viser, at personens tænkning får en bestemt egenskab under præsentationen. Wordt er en form af worden og står foran onsamenhangend i wordt mijn denken onsamenhangend. Mønstret wordt + egenskab beskriver en forandring eller et resultat.

mijn Mijn betyder «min» eller «mit» og viser, at denken hører til taleren. I mijn denken står det foran navneordet og angiver ejerskab. Et genanvendeligt mønster er mijn + navneord.

denken Denken betyder her «tænkning» eller den måde, talerens tanker fungerer på. I mijn denken er det et navneord, der beskriver det, som bliver usammenhængende. Du kan bruge mijn denken til at tale om din egen tænkning eller dine tanker som helhed.

onsamenhangend Onsamenhangend betyder «usammenhængende» og beskriver talerens denken under præsentationen. Det står efter wordt og fungerer som den egenskab, tænkningen får. Brug ordet om noget, der mangler en klar forbindelse mellem delene.

Angst Angst betyder «angst» og er det, der ifølge vejlederen kan forstyrre præsentationens struktur. Det er navneordet først i Angst kan de structuur van een presentatie verstoren. Du kan bruge angst som emne, når du forklarer en følelsesmæssig hindring.

kan Kan betyder «kan» og udtrykker her, at angst har mulighed for at forstyrre strukturen. Det står foran infinitiven verstoren i Angst kan de structuur van een presentatie verstoren. Et almindeligt mønster er kan + infinitiv.

structuur Structuur betyder «struktur» og henviser her til opbygningen af en præsentation. I de structuur van een presentatie er structuur det, som præsentationen har. Brug de structuur van + noget, når du beskriver opbygningen af noget.

van Van betyder her «af» og forbinder structuur med det, som strukturen hører til: een presentatie. I de structuur van een presentatie viser van forholdet mellem en helhed og dens sammenhæng. Et almindeligt mønster er de structuur van + navneord.

een Een betyder «en» eller «et» og introducerer presentatie som en ubestemt præsentation. I van een presentatie står det foran navneordet presentatie. Det bruges, når noget nævnes uden at være identificeret som en bestemt enkelt ting.

presentatie Presentatie betyder «præsentation» og er det, hvis structuur angst kan forstyrre. I een presentatie står ordet efter den ubestemte artikel een. Du kan bruge presentatie om en faglig eller mundtlig fremlæggelse.

verstoren Verstoren betyder «forstyrre» og beskriver her, hvad angst kan gøre ved præsentationens struktur. Det står som infinitiv efter kan i kan de structuur van een presentatie verstoren. Brug kan + verstoren, når du siger, at noget kan skabe problemer for en proces eller opbygning.

zelfs Zelfs betyder «selv» i betydningen «endda» og fremhæver, at noget gælder også i en situation, hvor man ellers ikke ville forvente det. I zelfs als je goed voorbereid bent forstærker det betingelsen «selv hvis du er godt forberedt». Brug zelfs til at fremhæve et overraskende eller ekstra tilfælde.

als Als betyder her «hvis» og indleder betingelsen i zelfs als je goed voorbereid bent. Det knytter betingelsen til udsagnet om, at angst kan forstyrre strukturen. Brug als + en hel sætning, når du angiver en betingelse.

je Je betyder «du» og henviser her til den person, som vejlederen taler til. Det er subjektet i je goed voorbereid bent. Du kan bruge je som pronomen for den, du henvender dig til i en direkte samtale.

goed Goed betyder her «godt» og forstærker betydningen af voorbereid i goed voorbereid. Sammen beskriver ordene, at personen er godt forberedt. Et almindeligt mønster er goed + en beskrivende form.

voorbereid Voorbereid betyder «forberedt» og beskriver personens tilstand i goed voorbereid bent. Det står sammen med bent og angiver, at forberedelsen allerede er på plads. Du kan bruge goed voorbereid om en person, der er klar til en opgave.

bent Bent betyder her «er» og står sammen med je i je goed voorbereid bent. Bent er en form af zijn og forbinder personen med egenskaben voorbereid. Mønstret je bent + beskrivelse bruges til at beskrive en persons tilstand.

heb Heb betyder «har» og bruges her i udtrykket Ik heb de neiging om ... te gaan. Heb er en form af hebben og viser, at taleren har en bestemt tendens. Mønstret Ik heb de neiging om + infinitiv bruges til at fortælle om en tilbagevendende tilbøjelighed.

neiging Neiging betyder «tendens» eller «tilbøjelighed». I de neiging om snel door complexe overgangen heen te gaan beskriver det, hvad taleren ofte kommer til at gøre. Et genanvendeligt mønster er de neiging om + en handling.

om Om indleder her den infinitiviske del efter neiging: handlingen, som tendensen består i. Det forbinder neiging med snel door complexe overgangen heen te gaan. Efter om kommer der i dette mønster en handling, som afsluttes med te + udsagnsord.

snel Snel betyder «hurtigt» og beskriver måden, taleren går gennem overgangene på. I snel door complexe overgangen heen te gaan står det foran resten af handlingsudtrykket. Brug snel til at beskrive, at en handling foregår med høj fart.

door Door betyder «gennem» og viser her, hvilke overgange taleren bevæger sig igennem. I door complexe overgangen heen te gaan forbindes door med det, der gennemgås. Et almindeligt mønster er door + noget heen gaan.

complexe Complexe betyder «komplekse» og beskriver overgangen(e) som vanskelige eller sammensatte. Det står foran overgangen i complexe overgangen. Formen hænger sammen med complex og bruges her som beskrivelse af et navneord.

overgangen Overgangen betyder «overgangene» og henviser til skiftene mellem dele af præsentationen. Det er en flertalsform af overgang og står efter complexe i complexe overgangen. Du kan bruge overgangen om de steder, hvor en præsentation går fra ét punkt til et andet.

heen Heen bidrager i door complexe overgangen heen te gaan med betydningen «igennem» eller «videre gennem». Sammen med door gør det bevægelsen gennem overgangene tydelig. Brug door ... heen, når du beskriver, at noget går gennem et område, en række eller en proces.

te Te markerer infinitiven i te gaan og afslutter den handlingsdel, som om indleder efter neiging. I dette mønster står te lige foran udsagnsordet gaan. Du kan bruge om ... te + udsagnsord til at knytte en handling til et navneord som neiging.

gaan Gaan betyder her «gå» i udtrykket at gå hurtigt gennem komplekse overgange. Det står efter te i te gaan og beskriver selve bevægelsen gennem præsentationens overgange. I kombinationen door ... heen gaan bruges det om at gennemgå noget.

misschien Misschien betyder «måske» og gør forslaget mindre kategorisk. I Het kan misschien helpen siger vejlederen, at markeringerne muligvis vil være nyttige. Brug misschien, når du fremsætter en mulighed uden at love et bestemt resultat.

helpen Helpen betyder «hjælpe» og beskriver her den mulige virkning af at markere overgangene. Det står som infinitiv efter kan i kan misschien helpen. Et almindeligt mønster er iets kan helpen, når noget kan være nyttigt.

in In betyder «i» og viser her, hvor overgangene bliver markeret: i aantekeningen. Det forbinder handlingen med det sted eller materiale, hvor den foregår. Et almindeligt mønster er in + navneord for at angive placering.

aantekeningen Aantekeningen betyder «noter» og henviser til talerens noter til præsentationen. I je aantekeningen viser je, hvem noterne tilhører. Aantekeningen er flertalsformen af aantekening og bruges om skrevne huskepunkter.

markeren Markeren betyder «markere» eller «fremhæve» og er den handling, vejlederen foreslår at udføre i noterne. Det står efter om i om de overgangen in je aantekeningen te markeren. Brug om + te + udsagnsord til at beskrive formålet med en handling.

zou Zou udtrykker her en mulig idé eller fremgangsmåde: taleren kunne også øve de vanskelige dele. Zou er en form, der hænger sammen med zullen, men her er det muligheden i Ik zou ook alleen de moeilijke delen kunnen oefenen, der er vigtig. Brug zou til forsigtigt at foreslå eller overveje en handling.

ook Ook betyder «også» og tilføjer øvning som endnu en mulig strategi. I Ik zou ook alleen de moeilijke delen kunnen oefenen kommer det efter zou og før resten af handlingen. Brug ook, når du føjer et yderligere punkt eller en yderligere mulighed til.

alleen Alleen betyder her «kun» og begrænser øvningen til de vanskelige dele. I alleen de moeilijke delen står det foran det, som begrænsningen gælder. Brug alleen + navneordsgruppe, når du vil sige, at kun dette udvalg er omfattet.

moeilijke Moeilijke betyder «vanskelige» og beskriver delenes sværhedsgrad. Det står foran delen i de moeilijke delen. Formen hænger sammen med moeilijk og bruges her som beskrivelse af et navneord.

delen Delen betyder «dele» eller her «afsnit» i præsentationen. Det er flertalsformen af deel og står som det, der skal øves i moeilijke delen. Du kan bruge delen om afgrænsede dele af en tekst, opgave eller præsentation.

kunnen Kunnen betyder «kunne» og angiver her, hvad taleren muligvis er i stand til at gøre: øve bestemte dele. Det står som infinitiv efter zou i zou ... kunnen oefenen. Kombinationen zou ... kunnen bruges til at fremsætte en mulig handling.

oefenen Oefenen betyder «øve» og er handlingen, taleren foreslår at koncentrere sig om. Det står sidst i zou ook alleen de moeilijke delen kunnen oefenen efter kunnen. Brug oefenen om gentagen træning af en færdighed eller en bestemt del af en opgave.

Dat Dat betyder «det» og henviser her til strategien med kun at øve de vanskelige dele. I Dat is efficiënt fungerer det som subjekt for vurderingen. Brug Dat til at pege tilbage på en tidligere nævnt idé, handling eller situation.

is Is betyder «er» og forbinder Dat med vurderingen efficiënt. Is er en form af zijn og står foran den beskrivende del i Dat is efficiënt. Mønstret Dat is + beskrivelse bruges til at vurdere noget, der allerede er nævnt.

efficiënt Efficiënt betyder «effektivt» og vurderer strategien som en god udnyttelse af øvetiden. Det står efter is i Dat is efficiënt. Brug ordet til at beskrive en metode, der opnår et mål uden unødvendigt arbejde.

omdat Omdat betyder «fordi» og indleder forklaringen på, hvorfor strategien er effektiv. I omdat niet elk onderdeel evenveel oefening nodig heeft forbindes årsagen med vurderingen Dat is efficiënt. Brug omdat + en hel sætning, når du giver en grund.

niet Niet betyder «ikke» og nægter her, at alle dele har brug for lige meget øvelse. Det står foran elk onderdeel i niet elk onderdeel. Brug niet til at benægte et udsagn eller begrænse dets rækkevidde.

elk Elk betyder «hver» eller «hvert» og fordeler udsagnet over de enkelte onderdelen. I elk onderdeel står det foran et navneord i ental. Brug elk + navneord, når du taler om hvert enkelt element i en gruppe.

onderdeel Onderdeel betyder «del» eller «bestanddel» og henviser her til hver enkelt del af præsentationen. I elk onderdeel er det det navneord, som elk beskriver. Du kan bruge onderdeel om en afgrænset del af en større helhed.

evenveel Evenveel betyder «lige meget» og angiver, at mængden af øvelse ikke behøver at være den samme for alle dele. I evenveel oefening står det foran navneordet oefening. Brug evenveel, når du sammenligner mængder og siger, at de er ens.

oefening Oefening betyder her «øvelse» eller træning. I evenveel oefening er det den mængde træning, som hvert onderdeel har brug for. Brug oefening om den træning, man laver for at blive bedre til en færdighed eller en opgave.

nodig Nodig betyder «nødvendig» eller «behøvet» og indgår i udtrykket nodig hebben. I niet elk onderdeel evenveel oefening nodig heeft betyder det, at ikke alle dele har brug for lige meget øvelse. Et almindeligt mønster er iets nodig hebben for at sige, hvad nogen eller noget behøver.

heeft Heeft er en form af hebben og står sidst i ledsætningen evenveel oefening nodig heeft. Sammen med nodig giver heeft konstruktionen betydningen «har brug for». Her tilpasses verbet til elk onderdeel, som er subjektet.

wil Wil betyder «vil» og udtrykker talerens ønske om at lyde forberedt. I Ik wil voorbereid klinken står det foran infinitiven klinken. Et almindeligt mønster er Ik wil + infinitiv, når du fortæller, hvad du ønsker at gøre.

klinken Klinken betyder her «lyde» og beskriver, hvilket indtryk taleren ønsker at give. I voorbereid klinken betyder det at lyde forberedt, ikke blot at være det. Brug klinken efter en form som wil, når du beskriver, hvordan noget eller nogen fremstår gennem lyd.

zonder Zonder betyder «uden» og indleder det, som taleren vil undgå: at virke indstuderet. I zonder ingestudeerd te lijken forbinder det ønsket om at lyde forberedt med fraværet af en bestemt virkning. Brug zonder + te + udsagnsord til at beskrive en handling eller virkning, der ikke skal ske.

ingestudeerd Ingestudeerd betyder her «indstuderet» eller «udenadslært» og beskriver det indtryk, taleren ikke ønsker at give. I ingestudeerd te lijken står det som egenskaben efter lijken. Brug ordet om en fremførelse, der virker for nøje indøvet.

lijken Lijken betyder «virke» eller «se ud til» og beskriver det indtryk, taleren kan give andre. Det står efter te i te lijken og forbindes med ingestudeerd. Brug te lijken + beskrivelse, når du taler om, hvordan noget fremstår.

Richt Richt betyder her «sigt» eller «ret» og er en opfordring til at fokusere på noget bestemt. I Richt je op flexibele signaalzinnen er det begyndelsen på en direkte vejledning. Formen hænger sammen med richten og bruges her som en opfordring.

op Op indgår i konstruktionen Richt je op og angiver det mål, som fokus skal rettes mod. I Richt je op flexibele signaalzinnen forbindes op med signaalzinnen som fokus. Et genanvendeligt mønster er richten op + noget.

flexibele Flexibele betyder «fleksible» og beskriver signalzinnen som formuleringer, der kan tilpasses under præsentationen. Det står foran signaalzinnen i flexibele signaalzinnen. Formen hænger sammen med flexibel og bruges her som beskrivelse af et navneord.

signaalzinnen Signaalzinnen betyder «signalformuleringer» eller sætninger, der hjælper med at vise overgangen i en præsentation. Det er flertalsformen af signaalzin og står efter flexibele. Her bruges ordet om sproglige markører, der hjælper tilhøreren med at følge strukturen.

in plaats van In plaats van betyder som helhed «i stedet for» og bruges her til at vælge fleksible signalformuleringer frem for faste sætninger. In er præpositionen, plaats er ordet for «sted», og van knytter det valgte alternativ til det, der erstattes. Et genanvendeligt mønster er in plaats van + navneord eller handling.

vaste Vaste betyder «faste» og beskriver zinnen som formuleringer, der ikke ændres eller tilpasses. Det står foran zinnen i vaste zinnen. Formen hænger sammen med vast og bruges her som beskrivelse af sætningernes karakter.

zinnen Zinnen betyder «sætninger» og er det, som de fleksible signaalzinnen sammenlignes med. Det er flertalsformen af zin og står efter vaste i vaste zinnen. Du kan bruge zinnen om hele sproglige formuleringer i en præsentation eller tekst.

Grammatikpunkter

in plaats van + zelfstandig naamwoord

In plaats van vaste zinnen, richt je op signaalzinnen.

im plaas van vaste zinnen, rikht jø op sighnaalzinnen.

I stedet for faste sætninger skal du fokusere på signalformuleringer.

Bruges til at udtrykke et alternativ: noget sker i stedet for noget andet.

richt je op + zelfstandig naamwoord

Richt je op moeilijke delen.

rikht jø op moeleke deele.

Fokusér på vanskelige dele.

Dette er en imperativ med det adskillelige verbum richten op; je står mellem verbet og præpositionen.

Nederlandsk Ordforråd

angst Substantiv

angst angst

complexe Adjektiv

komplekse komplekse

denken Substantiv

dengke tankegang

neiging Substantiv

næjghing tendens

onsamenhangend Adjektiv

onsamenhangent usammenhængende

presentatie Substantiv

prezentaasi præsentation

presenteren Verbum

prezenteere præsentere

snel Adverbium

sneel hurtigt

stof Substantiv

stof materiale

structuur Substantiv

stryktyr struktur

verstoren Verbum

vørstoore forstyrre

voorbereid Adjektiv

våårbørajt forberedt

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

angst

Vis Svar

angst

struktur

Vis Svar

structuur

tankegang

Vis Svar

denken

præsentation

Vis Svar

presentatie