En reproducerbar eksportfejl | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De exportfunctie faalt telkens wanneer ik gefilterde resultaten opneem.

   Eksportfunktionen fejler, hver gang jeg medtager filtrerede resultater.

   exportfunctie

   eksportfunktion

   faalt

   fejler

   telkens wanneer

   hver gang

   gefilterde

   filtrerede

   resultaten

   resultater

   opneem

   medtager

   Uddybende forklaring

   exportfunctie er et sammensat navneord: export + functie, altså en funktion til eksport. Det er et de-ord. I forbindelsen De exportfunctie er De den bestemte artikel; artiklen de alene beviser dog ikke ental eller fælleskøn, fordi den også bruges foran flertalsord. Et nyttigt parallelt eksempel er zoekfunctie — “søgefunktion”. faalt er nutid, 3. person ental, af verbet falen — “at fejle”. Formen passer til det entallige subjekt De exportfunctie: De exportfunctie faalt betyder “Eksportfunktionen fejler”. Et eksempel er De verbinding faalt — “Forbindelsen fejler”. telkens wanneer er en fast tidsforbindelse med betydningen “hver gang”. Den indleder her en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: wanneer ik ... opneem. gefilterde er den attributive form af gefilterd, participium af filteren — “at filtrere”. Her beskriver det resultaten, så betydningen er “filtrerede”. Før et flertalsnavneord får det attributive adjektiv normalt denne -e-form: gefilterde resultaten. Et eksempel er gefilterde berichten — “filtrerede beskeder”. resultaten er flertal af resultaat — “resultat”. Endelsen -en viser flertal i dette ord. Her henviser det til resultater, der medtages; den nederlandske pluralis står uden en artikel, så sætningen gør dem ikke nødvendigvis bestemte. Et eksempel er Ik vergelijk de resultaten — “Jeg sammenligner resultaterne”. opneem er 1. person ental i nutid af det separable verbum opnemen, med ik som subjekt. I denne underordnede ledsætning står delene samlet som opneem; i en hovedsætning kan det separable mønster ses i Ik neem de resultaten op. Her er den relevante betydning “medtager”, ikke den alternative betydning “optager”. Hele strukturen er De exportfunctie faalt + telkens wanneer + ik gefilterde resultaten opneem: “Eksportfunktionen fejler, hver gang jeg medtager filtrerede resultater.” De gør exportfunctie bestemt, gefilterde beskriver resultaten, og wanneer-ledsætningen angiver den gentagne tidssituation, hvor fejlen opstår.

2. Dat klinkt reproduceerbaar, waardoor het oplossen van het probleem een stuk eenvoudiger wordt.

   Det lyder reproducerbart, og det gør fejlsøgningen meget lettere.

   Dat

   Det

   klinkt

   lyder

   reproduceerbaar

   reproducerbart

   waardoor

   hvorved

   oplossen

   løse

   probleem

   problem

   een stuk

   meget

   eenvoudiger

   lettere

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det peger på den situation eller det resultat, der allerede tales om; den præcise reference er ikke nødvendigvis et bestemt navneord. Formen dat bruges blandt andet som demonstrativt pronomen i neutrum og som henvisning til en situation. klinkt er nutidsformen af klinken for tredje person ental. Her betyder verbet “lyder” i betydningen “fremstår eller virker ud fra de tilgængelige oplysninger”. Et nyttigt mønster er iets klinkt + bijvoeglijk naamwoord, for eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” reproduceerbaar er et adjektiv med betydningen “som kan reproduceres eller gentages med samme resultat”. Det står efter klinkt som beskrivelse af subjektet. Den beslægtede form reproduceren er verbet “at reproducere”; reproduceerbaar beskriver muligheden, ikke en faktisk gentagelse. waardoor er en forbindelsesform, der indleder en følge: “hvorved”, “så det medfører, at” eller “hvilket gør, at”. Den knytter den efterfølgende situation til det, der er sagt før. Her er det ikke selve ordet waardoor, der betyder “lettere”; det introducerer årsags- eller følgeforbindelsen. oplossen er infinitiven af oplossen, “at løse”. I het oplossen van ... fungerer infinitiven som et navneordsagtigt udtryk: “det at løse ...” eller mere naturligt “løsningen af ...”. Eksempel: Het oplossen van deze taak kost tijd. — “Det tager tid at løse denne opgave.” probleem betyder “problem”. I udtrykket het probleem står det med den bestemte artikel het; artiklen markerer her et bestemt problem, ikke et tal. Konstruktionen het oplossen van het probleem betyder derfor “at løse problemet” eller “løsningen af problemet”. een stuk betyder i denne anvendelse “en hel del” eller “meget”, som forstærker den efterfølgende sammenligning. Det er ikke en angivelse af, hvor mange problemer der er. Eksempel: Deze versie is een stuk sneller. — “Denne version er meget hurtigere.” eenvoudiger er komparativ af eenvoudig, “enkel” eller “simpel”: eenvoudig → eenvoudiger → het eenvoudigst. Her beskriver eenvoudiger, at det at løse problemet bliver lettere. een stuk forstærker komparativen, så betydningen bliver “meget lettere” snarere end blot “lidt lettere”. wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Her betyder worden “blive” og markerer en overgang til en ny tilstand: noget bliver enklere. Det er ikke den passive brug af worden, fordi eenvoudiger er et adjektiv og ikke et perfektum participium. Subjektet for wordt er det navneordsagtige het oplossen van het probleem, som behandles som ental. Samlet betyder Dat klinkt reproduceerbaar “Det lyder reproducerbart”. waardoor forbinder denne vurdering med følgen: het oplossen van het probleem wordt een stuk eenvoudiger — “det bliver meget lettere at løse problemet”. Hele ytringen er derfor: “Det lyder reproducerbart, og det gør fejlsøgningen meget lettere.”

3. Ik heb het getest met ongefilterde gegevens en de export werkte normaal.

   Jeg testede det med ufiltrerede data, og eksporten fungerede normalt.

   Ik heb

   jeg har

   getest

   testede

   ongefilterde

   ufiltrerede

   gegevens

   data

   export

   eksport

   werkte

   fungerede

   normaal

   normalt

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental af hjælpeverbet hebben sammen med subjektet ik. I denne sætning indleder det den nederlandske perfektumkonstruktion: heb + perfektum participium. Det svarer her til dansk datid, selv om heb isoleret set betyder “har”. getest er perfektum participium af testen (“at teste”). Sammen med heb danner det heb getest = “har testet” eller naturligt på dansk “testede”. Et genanvendeligt mønster er ik heb + participium, for eksempel: Ik heb het gelezen. — “Jeg har læst det.” ongefilterde betyder her “ufiltrerede”. Grundformen er adjektivet ongefilterd; foran flertalsordet gegevens får det endelsen -e. Det beskriver altså dataene som ikke filtrerede. Eksempel: ongefilterde bestanden — “ufiltrerede filer”. gegevens betyder “data” i denne tekniske betydning. Formen er flertal af gegeven; i moderne brug er gegevens den almindelige form for et datasæt eller information. Det er dette ord, der står efter met i udtrykket met ongefilterde gegevens — “med ufiltrerede data”. export er substantivet “eksport”. Her betegner det eksporten som den relevante enhed i sætningen. Et nyttigt mønster er de export, når man taler om en bestemt eksportfunktion eller -handling; den bestemte artikel er ikke med i den citerede form, men den bruges i den fulde sætning som de export. werkte er datidsformen af verbet werken (“at fungere” eller “at arbejde”). Her betyder det “fungerede”, fordi subjektet de export er ental. Eksempel: De module werkte goed. — “Modulet fungerede godt.” normaal betyder her “normalt” og fungerer som adverbium, der beskriver hvordan eksporten fungerede. Formen er også adjektivformen normaal, men i denne placering beskriver den verbet werkte, ikke substantivet export. Samlet består sætningen af perfektumkonstruktionen Ik heb getest (“Jeg testede”), præpositionsleddet met ongefilterde gegevens (“med ufiltrerede data”) og hovedsætningen de export werkte normaal (“eksporten fungerede normalt”). Den faste oversættelse angiver, at het betyder “det”, og hele udsagnet er derfor: “Jeg testede det med ufiltrerede data, og eksporten fungerede normalt.”

4. Dan kan er misschien een wisselwerking zijn tussen de filterlogica en de exportmodule.

   Så interagerer filterlogikken måske med eksportmodulet.

   Dan

   så; derefter

   er … zijn

   der er

   misschien

   måske

   wisselwerking

   samspil; interaktion

   tussen … en

   mellem … og …

   filterlogica

   filterlogik

   exportmodule

   eksportmodul

   Uddybende forklaring

   Dan står her først og betyder “så” som en følge af det foregående. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men i denne sætning passer følgebetydningen bedst. er … zijn er en del af den nederlandske eksistenskonstruktion “der er …”. Her står er som eksistensmarkør, mens zijn er infinitiven af zijn efter modalverbet kan. Mønstret er kan er [noget] zijn: “der kan være [noget]”. zijn betyder i andre sammenhænge også “at være”. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Sammen med kan udtrykker det en mulighed, ikke en fastslået kendsgerning. wisselwerking er et navneord for et samspil eller en vekselvirkning, hvor to ting påvirker hinanden. Det er ikke det samme som blot at nævne, at to ting findes samtidig. tussen … en … er mønstret “mellem … og …”. Det forbinder de to led, der indgår i relationen: de filterlogica og de exportmodule. filterlogica er et sammensat navneord: filter + logica, altså den logik, der styrer filtreringen. I nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. exportmodule er også et sammensat navneord: export + module, altså et modul til eksport. Artiklen de foran både filterlogica og exportmodule viser, at disse navneord hører til den fælles de-klasse; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet følger sætningen mønstret Dan kan er misschien [navneord] zijn tussen [A] en [B]: “Så kan der måske være et samspil mellem A og B.” Her er A filterlogikken, og B eksportmodulet. Den faste danske oversættelse “Så interagerer filterlogikken måske med eksportmodulet” gengiver samme forsigtige mulighed, selv om nederlandsk udtrykker den som, at der muligvis findes en vekselvirkning.

5. Ik kan een voorbeeldbestand sturen zonder gevoelige informatie.

   Jeg kan sende en eksempelfil uden følsomme oplysninger.

   Ik kan

   jeg kan

   een voorbeeldbestand

   en eksempelfil

   sturen

   sende

   zonder

   uden

   gevoelige

   følsomme

   informatie

   oplysninger

   Uddybende forklaring

   Ik kan kombinerer første persons entalspronomen ik med kan, nutidsformen af modalverbet kunnen. Her udtrykker det talerens mulighed eller evne til at gøre noget; det fortæller ikke noget om grammatisk køn. Efter kan står det næste verbum normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik kan morgen komen. – Jeg kan komme i morgen. een voorbeeldbestand er en nominalgruppe. voorbeeldbestand er et sammensat substantiv: voorbeeld betyder eksempel, og bestand betyder fil, så hele ordet betyder en eksempelfil. Det er et het-ord, hvilket blandt andet ses med bestemt artikel: het voorbeeldbestand. een er her den ubestemte artikel og angiver en ikke nærmere bestemt fil; sætningen fastslår ikke nødvendigvis et præcist antal. sturen er infinitiven af sturen, at sende. Den står efter modalverbet kan, så Ik kan ... sturen er et genanvendeligt mønster for “jeg kan ... sende”. Som selvstændigt finit verbum får det en anden form: Ik stuur het bestand. – Jeg sender filen. zonder er en præposition med betydningen “uden”. Den indleder her gruppen zonder gevoelige informatie, altså det, der ikke er med i det, som sendes. gevoelige er den bøjede form af adjektivet gevoelig, “følsom”. Den står foran substantivet og har endelsen -e i denne nominalgruppe. Eksempel: gevoelige gegevens – følsomme oplysninger. Formen beskriver her informationens følsomme karakter; den skal ikke forstås som en form af substantivet informatie. informatie er et substantiv, der betyder information eller oplysninger. Det bruges ofte som et masseord i ental, blandt andet i gevoelige informatie. Eksempel: Deze informatie is nuttig. – Denne information er nyttig. Samlet bygges ytringen sådan op: Ik kan angiver, at taleren har mulighed for noget; een voorbeeldbestand sturen er handlingen, nemlig at sende en eksempelfil; og zonder gevoelige informatie begrænser filens indhold til ikke at omfatte følsomme oplysninger. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan sende en eksempelfil uden følsomme oplysninger.”

6. Dat zou ons helpen om het probleem veilig te isoleren.

   Det ville hjælpe os med at isolere problemet på en sikker måde.

   Dat zou

   det ville

   ons

   os

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   probleem

   problem

   veilig

   sikkert

   isoleren

   isolere

   Uddybende forklaring

   Dat zou: dat er et demonstrativt pronomen, der her svarer til “det”; den konkrete henvisning er ikke fastlagt af sætningen. zou er entalsformen af datidsformen af zullen og bruges her til at danne betydningen “ville”. Sammen med infinitiven helpen udtrykker det en mulig eller betinget hjælp: “det ville hjælpe”. ons: Dette er objektformen af førstepersons flertal, altså “os”. Den, der hjælpes, er derfor taleren og mindst én anden person; formen ons bruges som objekt, mens subjektformen er wij. helpen: Grundformen er helpen, “at hjælpe”. Efter et modalverbum som zou står verbet i infinitiv uden te: zou helpen = “ville hjælpe”. Et kort eksempel er Dat kan ons helpen. — “Det kan hjælpe os.” om og te: Sammen danner de den almindelige nederlandske konstruktion om ... te foran en infinitiv og angiver formålet med eller indholdet af hjælpen. Her står der ord imellem konstruktionens to dele: om het probleem veilig te isoleren. Den tilsvarende genanvendelige ramme er iemand helpen om iets te doen — “hjælpe nogen med at gøre noget”. probleem: Dette substantiv betyder “problem”. I den faste sætning står det som het probleem, hvor het markerer den bestemte form: “problemet”. Et eksempel er We bespreken het probleem. — “Vi drøfter problemet.” veilig: Her beskriver veilig måden, isoleringen foregår på, og betyder derfor “sikkert” eller “på en sikker måde”. Formen kan også bruges som adjektiv, for eksempel een veilige oplossing — “en sikker løsning”; i den faste sætning fungerer den adverbielt og ændres ikke. isoleren: Grundformen er isoleren, “at isolere”. Den står efter te i konstruktionen te isoleren, altså “at isolere”. I denne sætning er det problemet, der skal isoleres, og veilig angiver, at det skal ske sikkert. Samlet bygges sætningen sådan op: Dat zou giver “det ville”, ons helpen giver “hjælpe os”, og om het probleem veilig te isoleren angiver, hvad hjælpen skal gøre og på hvilken måde. Hele betydningen er: “Det ville hjælpe os med at isolere problemet på en sikker måde.”

7. Bevestig alstublieft of de logbestanden privé-inhoud bevatten.

   Bekræft venligst, om logfilerne indeholder privat indhold.

   Bevestig

   bekræft

   alstublieft

   venligst

   of

   om

   logbestanden

   logfilerne

   privé-inhoud

   privat indhold

   bevatten

   indeholde

   Uddybende forklaring

   Bevestig er imperativformen af bevestigen, “at bekræfte”. Den bruges her til en høflig anmodning til den eller dem, der tales til. I en direkte anmodning står imperativet ofte uden et udtrykt subjekt. Eksempel: Bevestig de afspraak. — “Bekræft aftalen.” Alstublieft er et høflighedsord, der gør anmodningen venligere: “venligst”. Det kan bruges sammen med en anmodning uden at ændre selve handlingens betydning. Of indleder her en indirekte ja/nej-sætning: “om hvorvidt”. Mønstret bevestig of ... svarer til “bekræft, om ...”. Det er ikke det samme som of i et valg som thee of koffie — “te eller kaffe”. Logbestanden betyder her “logfilerne”. Det er flertalsformen med bestemt betydning af logbestand: logbestand er ental, og logbestanden er flertal. Den bestemte form peger på de logfiler, som samtalen allerede handler om; den nederlandske form -en markerer her flertal, mens de er den bestemte artikel. Privé-inhoud betyder “privat indhold”. Det er en sammensat nominalgruppe, hvor privé beskriver, hvilken slags inhoud der er tale om. Inhoud betyder “indhold”; privé svarer her til “privat”. Eksempel: Het bestand bevat privé-inhoud. — “Filen indeholder privat indhold.” Bevatten betyder “indeholde”. Det er grundformen og samtidig nutidsformen ved flertal; subjektet er her de logbestanden, så formen er bevatten. Ved ental er nutidsformen bevat: Het bestand bevat privé-inhoud. — “Filen indeholder privat indhold.” Samlet er strukturen Bevestig alstublieft of ... bevatten: “Bekræft venligst, om ... indeholder ...”. Den underordnede sætning siger, at logfilerne indeholder privat indhold, mens hovedsætningen gør dette til det, der skal bekræftes. Hele ytringen betyder derfor: “Bekræft venligst, om logfilerne indeholder privat indhold.”

8. Ik zal dat controleren voordat ik om de logbestanden vraag.

   Jeg vil kontrollere det, før jeg beder om logfilerne.

   Ik zal

   jeg vil

   dat

   det

   controleren

   kontrollere

   voordat

   før

   logbestanden

   logfiler

   vraag

   spørger

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af pronomenet ik (“jeg”) og hjælpeverbet zal, som her markerer, at taleren vil udføre handlingen senere: “jeg vil”. Zal er en form af zullen; sammen med et infinitiv efterfølgende bruges det blandt andet til fremtid eller en erklæret hensigt. Eksempel: Ik zal morgen bellen. — “Jeg ringer i morgen” eller “Jeg vil ringe i morgen.” dat betyder her “det” og er et pronomen, der peger på noget, som skal kontrolleres. Den konkrete ting identificeres ikke yderligere i selve sætningen; formen dat er den relevante nederlandske form i denne brug. controleren er infinitiven “at kontrollere”. Efter zal står handlingens infinitiv uden te: zal controleren. Relevante former er controleren (infinitiv), controleer (førstepersons nutid) og controleerde (datid). Eksempel: Ik controleer het document. — “Jeg kontrollerer dokumentet.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I den efterfølgende nederlandske ledsætning står det bøjede verbum til sidst: voordat ik ... vraag. Det adskiller sig fra hovedsætningens rækkefølge, hvor verbet står tidligere: Ik vraag ... — “Jeg spørger ...”. logbestanden er flertalsformen af logbestand og betyder “logfiler”. I den fulde forbindelse de logbestanden gør artiklen de betydningen bestemt: “logfilerne”. Flertalsformen har endelsen -en. Eksempel: De logbestanden zijn groot. — “Logfilerne er store.” vraag er her nutidsformen af verbet vragen, “at spørge”. Sammen med om i om ... vragen betyder konstruktionen “at bede om noget”: ik vraag om de logbestanden — “jeg beder om logfilerne”. Vraag er nutidsformen med subjektet ik; infinitiven er vragen, og datidsformen er vroeg. Eksempel: Ik vraag om hulp. — “Jeg beder om hjælp.” Sætningen samles sådan: Ik zal dat controleren betyder “Jeg vil kontrollere det”. Voordat indleder tidspunktet for den anden handling, og ik om de logbestanden vraag betyder “jeg beder om logfilerne”; i ledsætningen står vraag til sidst. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil kontrollere det, før jeg beder om logfilerne.” Mønstret kan genbruges som Ik zal X controleren voordat ik om Y vraag — “Jeg vil kontrollere X, før jeg beder om Y.”