Produktstrategi og bedre arbejdsgange | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Produktstrategi og bedre arbejdsgange kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik zag dat er productstrategie op je badge staat.

ik sakh dat ær pro-døkt-stra-te-zjí op juh bæt-sje sta:t Jeg lagde mærke til, at der står produktstrategi på dit navneskilt.

Dat is mijn belangrijkste werkterrein, al raakt mijn werk ook aan onderzoek en operations.

dat is mæjn buh-lang-ræjk-stuh værk-teræjn, al raakt mæjn værk ook aan on-der-zuk en o-puh-raa-tsies Det er mit primære område, selv om mit arbejde også overlapper med forskning og drift.

Die combinatie moet wel helpen wanneer productbeslissingen ingewikkeld worden.

di kombi-naa-tsi mut vel helpuh va-neer pro-døkt-besliss-inguh in-uh-vik-kəlt vorduh Den kombination må være en hjælp, når produktbeslutninger bliver komplicerede.

Dat doet ze, vooral wanneer een strategie afhangt van hoe teams in de praktijk werken.

dat dut zuh, vo-raal va-neer uhn stra-te-zjí af-hangt fan hu ti:ms in duh prak-tæjk værkuh Det gør den, især når en strategi afhænger af, hvordan teams faktisk arbejder.

Ik help kleine digitale teams om hun werkprocessen op orde te brengen.

ik help klæjnuh di-khi-taa-luh ti:ms om høn værk-pro-ses-suh(n) op ordə tə bræŋuh Jeg hjælper små digitale teams med at få styr på deres arbejdsgange.

Dan hebben we waarschijnlijk met een aantal van dezelfde coördinatieproblemen te maken.

dan hæbuh və vaar-skhæjn-lək met uhn aan-təl fan de-zelf-də ko-ør-di-naa-tsi-pro-blee-muh(n) tə maa-kə(n) Så arbejder vi sikkert med nogle af de samme koordinationsproblemer.

Ik zou graag eens onze werkwijzen vergelijken.

ik zau khraakh eens on-zuh værk-væj-zuh(n) fer-læj-kə(n) Jeg vil gerne sammenligne tilgange på et tidspunkt.

Dat kan nuttig zijn, vooral als we het gesprek praktisch houden.

dat kan nø-təkh zæjn, vo-raal als və ət khuh-sprek prak-ties hau-duh(n) Det kunne være nyttigt, især hvis vi holder samtalen praktisk.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der lægger mærke til noget i “Ik zag”. Det står normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning, for eksempel “Ik help” i en ny sætning.

zag “zag” betyder her “så” eller “lagde mærke til” i “Ik zag dat”. Det bruges om det, taleren observerede, og kan genbruges i mønsteret “Ik zag dat …” efterfulgt af en hel sætning.

dat “dat” forbinder i “Ik zag dat” observationen med det, der blev observeret. Det kan også stå som “Dat” i begyndelsen af “Dat is …”, hvor det henviser til det, den anden netop har sagt.

er “er” introducerer i “dat er productstrategie op je badge staat” det, der står på navneskiltet. Det bruges her sammen med “op je badge staat” for at præsentere den skrevne information.

productstrategie “productstrategie” er den produktstrategi, der står nævnt på navneskiltet. Det er et sammensat fagord, som kan bruges som emne for en samtale om arbejde eller ansvar.

op “op” betyder her “på” i “op je badge” og angiver, hvor ordet står skrevet. Et almindeligt genbrugeligt mønster er “op een badge staan” om information på et navneskilt.

je “je” betyder “din” i “je badge” og viser, hvem navneskiltet tilhører. Det står foran det, der ejes eller forbindes med personen, som i “je werk” i en ny sætning.

badge “badge” betyder her et navneskilt, som bæres ved arrangementet. Ordet kan bruges om et skilt, der viser en deltagers navn eller rolle.

staat “staat” betyder her “står skrevet” i “op je badge staat”. Det beskriver, at tekst eller information findes på et skilt, og kan genbruges i mønsteret “er staat … op …”.

is “is” betyder “er” i “Dat is mijn belangrijkste werkterrein” og identificerer det område, der omtales. Det bruges til at forbinde “Dat” med en beskrivelse eller betegnelse.

mijn “mijn” betyder “mit” i “mijn belangrijkste werkterrein” og viser, at arbejdsområdet tilhører eller hører til taleren. Det står foran et navneord, for eksempel “mijn werk” i en ny sætning.

belangrijkste “belangrijkste” betyder “vigtigste” eller her “primære” i “mijn belangrijkste werkterrein”. Det fremhæver det område, der har størst betydning blandt flere arbejdsområder.

werkterrein “werkterrein” betyder “arbejdsområde” i “mijn belangrijkste werkterrein”. Det kan bruges om det faglige felt eller den type arbejde, en person hovedsageligt beskæftiger sig med.

al “al” betyder “selv om” i “al raakt mijn werk ook aan …” og indleder en indrømmelse eller sidebemærkning. Det kan bruges til at tilføje en oplysning, der ikke ændrer hovedudsagnet.

raakt “raakt” betyder her “berører” eller “går ind på” i “raakt mijn werk ook aan onderzoek”. Sammen med “aan” beskriver det, at arbejdet har forbindelse til et område uden nødvendigvis at være identisk med det.

werk “werk” betyder “arbejde” i “mijn werk”. Her er det talerens arbejde, der også berører forskning og operations, og ordet kan bruges efter et ejestedord som i “je werk”.

ook “ook” betyder “også” i “mijn werk ook aan onderzoek”. Det tilføjer, at arbejdet berører dette område ud over det allerede nævnte, og står her før den relevante præpositionsforbindelse.

aan “aan” indgår i “raakt … aan onderzoek” og viser det område, som arbejdet berører. Det skal her forstås sammen med “raakt aan”, ikke som en selvstændig oversættelse af hele udtrykket.

onderzoek “onderzoek” betyder “forskning” i “aan onderzoek”. Det er det faglige område, som arbejdet også berører, og kan bruges efter “doen” eller “naar” i andre sammenhænge, når det passer til betydningen.

en “en” betyder “og” og forbinder “onderzoek” med “operations”. Det bruges til at føje et andet område eller element til det første.

operations “operations” betegner her operations eller drift som et arbejdsområde. Det står efter “onderzoek en” som det andet område, talerens arbejde også berører.

Die “Die” betyder “den kombination” eller “det” i “Die combinatie moet wel helpen” og henviser tilbage til den blanding af arbejdsområder, der netop blev nævnt. Det står først i sætningen som det, der omtales.

combinatie “combinatie” betyder “kombination” eller “blanding” i “Die combinatie”. Det samler de forskellige arbejdsområder til én samlet egenskab, som kan hjælpe i arbejdet.

moet “moet” udtrykker her en begrundet antagelse: kombinationen må hjælpe. Det står sammen med “wel” i “moet wel helpen” og kan genbruges foran et verbum, når man vurderer noget som sandsynligt eller nødvendigt.

wel “wel” giver “moet wel helpen” betydningen “må bestemt” eller “må jo” og viser, at taleren drager en positiv slutning. Det bruges her til at understrege en forventning uden at gøre den til et sikkert faktum.

helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “moet wel helpen”. Efter “moet” står det i den form, der bruges efter dette hjælpeverbum, og et genbrugeligt mønster er “moet helpen bij …”.

wanneer “wanneer” betyder “når” i “wanneer productbeslissingen ingewikkeld worden” og indleder den situation, hvor kombinationen hjælper. Det kan bruges til at knytte en handling til et tidspunkt eller en tilbagevendende situation.

productbeslissingen “productbeslissingen” betyder “produktbeslutninger” i samtalen om produktstrategi. Flertalsformen henviser til flere beslutninger, der kan blive komplicerede.

ingewikkeld “ingewikkeld” betyder “kompliceret” i “productbeslissingen ingewikkeld worden”. Det beskriver den tilstand, beslutningerne får, og kan bruges efter “worden” om noget, der bliver mere komplekst.

worden “worden” betyder “blive” i “ingewikkeld worden”. Det viser en overgang til en ny tilstand og står her efter “wanneer” sammen med beskrivelsen “ingewikkeld”.

doet “doet” betyder her “gør det” i “Dat doet ze” og gentager betydningen af, at kombinationen hjælper. Det bruges til at undgå at gentage hele verballeddet, når handlingen allerede er klar fra den foregående sætning.

ze “ze” henviser i “Dat doet ze” til kombinationen, som taleren netop har omtalt. Det fungerer her som den, der udfører den allerede nævnte handling, nemlig at hjælpe.

vooral “vooral” betyder “især” i “vooral wanneer …” og fremhæver den situation, hvor pointen gælder tydeligst. Det kan placeres foran en tids- eller betingelsessætning for at fokusere på den.

een “een” betyder “en” i “een strategie” og indleder et enkelt, ikke nærmere bestemt eksempel. I “een aantal van dezelfde coördinatieproblemen” indgår det i udtrykket “een aantal”, som angiver en vis mængde.

strategie “strategie” betyder “strategi” i “een strategie afhangt van …”. Det er den plan eller overordnede tilgang, hvis afhængighed af teamenes arbejde diskuteres.

afhangt “afhangt” betyder “afhænger” i “een strategie afhangt van hoe teams … werken”. Det bruges sammen med “van” og efterfølges her af en forklaring på, hvad strategien afhænger af.

van “van” indgår i “afhangt van” og markerer det, som noget afhænger af. Her efterfølges det af “hoe teams in de praktijk werken”, altså en beskrivelse af teamenes arbejdsform.

hoe “hoe” betyder “hvordan” i “hoe teams in de praktijk werken”. Det indleder en indlejret beskrivelse af måden, noget foregår på, og står foran den sætning, der forklarer hvordan.

teams “teams” betyder “teams” i “hoe teams … werken”. Det er de grupper, hvis praktiske arbejdsform strategien afhænger af, og flertalsformen passer til omtalen af flere grupper.

in “in” betyder “i” i “in de praktijk”. Sammen med “de praktijk” angiver det, at der tales om, hvordan arbejdet faktisk foregår.

de “de” betyder “den” eller “det” i det faste udtryk “in de praktijk”. Her står det foran “praktijk” og er en del af den bestemte navneordsforbindelse.

praktijk “praktijk” betyder “praksis” eller her “den faktiske virkelighed” i “in de praktijk”. Udtrykket bruges til at skelne mellem, hvordan noget fungerer i virkeligheden, og hvordan det eventuelt ser ud i teorien.

werken “werken” betyder “arbejde” i “hoe teams in de praktijk werken”. Det beskriver teamenes måde at fungere på i det daglige arbejde og står her efter “hoe” i en indlejret sætning.

help “help” betyder “hjælper” i “Ik help kleine digitale teams”. Det står efter “Ik” og beskriver talerens konkrete støtte til teams, for eksempel i arbejdet med deres arbejdsgange.

kleine “kleine” betyder “små” i “kleine digitale teams” og beskriver teamsenes størrelse. Det står foran navneordet og sammen med “digitale” afgrænser, hvilke teams der menes.

digitale “digitale” betyder “digitale” i “kleine digitale teams”. Det beskriver typen af teams og står foran “teams” som en del af navneordsgruppen.

om “om” indleder i “om hun werkprocessen op orde te brengen” det formål, som hjælpen retter sig mod. Sammen med “te brengen” danner det en konstruktion om at få noget til at ske eller opnå et resultat.

hun “hun” betyder “deres” i “hun werkprocessen” og viser, at arbejdsprocesserne tilhører de små digitale teams. Det står foran navneordet og angiver ejerskab.

werkprocessen “werkprocessen” betyder “arbejdsprocesser” eller “arbejdsgange” i “hun werkprocessen op orde te brengen”. Det henviser til de måder, arbejdet er organiseret og gennemført på.

orde “orde” indgår i “op orde brengen” og bidrager med betydningen “i orden”. Hele udtrykket “hun werkprocessen op orde te brengen” betyder at få deres arbejdsprocesser til at fungere mere ordnet.

te “te” markerer infinitiven i “op orde te brengen” efter “om”. Det forbinder formålet med handlingen “brengen” i den samlede konstruktion “om … te brengen”.

brengen “brengen” betyder her “bringe” eller “få” i “op orde te brengen”. Sammen med “op orde” beskriver det resultatet at få arbejdsprocesserne i orden, ikke blot at flytte noget fysisk.

Dan “Dan” betyder “så” i “Dan hebben we … te maken” og viser en konklusion ud fra det, den anden netop har sagt. Det bruges her først i sætningen til at knytte den nye vurdering til den foregående information.

hebben “hebben” indgår i “hebben we … te maken” og bidrager med betydningen “har” i udtrykket om at stå over for eller beskæftige sig med noget. Det står efter “Dan” og før subjektet “we” i denne sætning.

we “we” betyder “vi” i “hebben we waarschijnlijk … te maken” og henviser til de to samtalepartnere. Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og den anden.

waarschijnlijk “waarschijnlijk” betyder “sandsynligvis” i “waarschijnlijk met … te maken”. Det viser, at taleren vurderer sammenfaldet som sandsynligt, men ikke sikkert.

met “met” indgår i “met … te maken hebben” og markerer det, som de to personer sandsynligvis har at gøre med. Her forbindes det med “een aantal van dezelfde coördinatieproblemen”.

aantal “aantal” betyder “antal” i “een aantal van dezelfde coördinatieproblemen”. Udtrykket angiver flere problemer uden at specificere det præcise antal.

dezelfde “dezelfde” betyder “de samme” i “dezelfde coördinatieproblemen”. Det viser, at problemerne ligner eller svarer til problemer, som allerede er relevante for den anden samtalepart.

coördinatieproblemen “coördinatieproblemen” betyder “koordinationsproblemer” i “een aantal van dezelfde coördinatieproblemen”. Det betegner problemer med at få arbejde eller teams til at hænge sammen.

maken “maken” indgår i det faste udtryk “met … te maken hebben”. Hele udtrykket betyder her “have at gøre med” eller “arbejde med”, mens “maken” er den del, der sammen med “te maken” danner denne betydning.

zou “zou” betyder “ville” i “Ik zou graag … vergelijken” og gør ønsket høfligt og mindre direkte. Det står sammen med “graag” og en infinitiv for at udtrykke, hvad taleren gerne vil.

graag “graag” betyder “gerne” i “zou graag … vergelijken” og viser, at taleren har lyst til eller ønsker at gøre noget. Et genbrugeligt mønster er “Ik zou graag …” efterfulgt af den ønskede handling.

eens “eens” betyder her “en dag” eller “på et tidspunkt” i “eens onze werkwijzen vergelijken”. Det gør ønsket om at sammenligne mere åbent med hensyn til tidspunktet.

onze “onze” betyder “vores” i “onze werkwijzen” og viser, at arbejdsmetoderne tilhører begge samtalepartnere. Det står foran navneordet og angiver fælles tilknytning.

werkwijzen “werkwijzen” betyder “arbejdsmetoder” eller “tilgange” i “onze werkwijzen vergelijken”. Det henviser til de måder, de hver især organiserer eller udfører arbejdet på.

vergelijken “vergelijken” betyder “sammenligne” i “onze werkwijzen vergelijken”. Det bruges her om at se på to arbejdsmetoder side om side, og et genbrugeligt mønster er “twee werkwijzen vergelijken”.

kan “kan” betyder her “kan” i “Dat kan nuttig zijn” og udtrykker muligheden for, at noget bliver nyttigt. Det står foran “nuttig zijn” og kan bruges til at vurdere en mulig virkning.

nuttig “nuttig” betyder “nyttig” i “kan nuttig zijn”. Det beskriver den mulige værdi af at sammenligne arbejdsmetoderne og står efter “kan” før “zijn”.

zijn “zijn” betyder “være” i “kan nuttig zijn”. Det står efter “kan” som den handling eller tilstand, der vurderes som mulig.

als “als” betyder “hvis” i “als we het gesprek praktisch houden” og indleder betingelsen for, at samtalen kan blive nyttig. Det forbinder hovedsætningen med den betingelse, der følger.

het “het” betyder “samtalen” i “het gesprek” og er den bestemte artikel foran “gesprek”. Sammen med navneordet henviser det til den konkrete samtale, de to personer fører.

gesprek “gesprek” betyder “samtale” i “het gesprek praktisch houden”. Det betegner den udveksling, som taleren foreslår at holde fokuseret på praktiske forhold.

praktisch “praktisch” betyder “praktisk” i “het gesprek praktisch houden”. Det beskriver den ønskede måde at føre samtalen på: med fokus på anvendelige og konkrete forhold.

houden “houden” betyder her “holde” eller “bevare” i “het gesprek praktisch houden”. Sammen med “praktisch” betyder konstruktionen at holde samtalen praktisk, og et genbrugeligt mønster er “iets duidelijk houden”.

Grammatikpunkter

afhangen van → hangt ... af van

De productbeslissing hangt waarschijnlijk af van de strategie.

duh pro-døkt-besliss-ing hangt vaar-skhæjn-lək af fan duh stra-te-zjí

Produktbeslutningen afhænger sandsynligvis af strategien.

Det adskillelige verbum afhangen deles i en hovedsætning: hangt står på andenpladsen, og af står sidst.

de belangrijkste + zelfstandig naamwoord

De belangrijkste productbeslissing is praktisch.

duh buh-lang-ræjk-stuh pro-døkt-besliss-ing is prak-ties

Den vigtigste produktbeslutning er praktisk.

Belangrijkste er superlativ og står foran substantivet med de: de belangrijkste productbeslissing.

Nederlandsk Ordforråd

badge Substantiv

bæt-sje navneskilt

belangrijkste Adjektiv

buh-lang-ræjk-stuh vigtigste

combinatie Substantiv

kom-bi-naa-tsi kombination

ingewikkeld Adjektiv

in-uh-vik-kəlt kompliceret

onderzoek Substantiv

on-der-zuk forskning

operations Substantiv

o-puh-raa-tsies drift

productbeslissing Substantiv

pro-døkt-besliss-ing produktbeslutning productbeslissingen

productstrategie Substantiv

pro-døkt-stra-te-zjí produktstrategi

raken Verbum

raa-kə(n) berøre raakt

staan Verbum

staan stå staat

werkterrein Substantiv

værk-teræjn arbejdsområde

zien Verbum

zien se zag

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

berøre

Vis Svar

raakt

navneskilt

Vis Svar

badge

drift

Vis Svar

operations

arbejdsområde

Vis Svar

werkterrein