Høflig afslutning af en netværkssamtale | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Høflig afslutning af en netværkssamtale kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik heb het prettig gevonden om met je te praten.

ik hep et pretekh khevonde om met je te praaten Jeg har nydt at tale med dig.

Maar ik zou nog een paar andere mensen moeten spreken.

maar ik zau nokh en paar andere mensen moeten spreeken Men jeg bør lige tale med et par andre mennesker.

Ik begrijp het; bij dit soort evenementen vliegt de tijd snel voorbij.

ik be-khreib et; bai dit soort eevementen vlikht de tait snel voorbai Jeg forstår; ved den slags arrangementer flyver tiden hurtigt.

Voordat ik ga, zouden we contactgegevens kunnen uitwisselen?

voordaat ik khaa, zouden ve kontakt-kheveevens kunnen øjt-visselen Inden jeg går, kunne vi så udveksle kontaktoplysninger?

Dat zou ik graag doen. Ik wil dit gesprek later voortzetten.

dat zau ik khraakh doen. ik vil dit khesprek laater voortsetten Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.

Een korte notitie over ons onderwerp zou de opvolging makkelijker maken.

en korte notitsie over ons onderverp zau de opvoelkhing makkeliker maken En kort note om vores emne ville gøre opfølgningen lettere.

Noem het gesprek over de workflow, dan weet ik weer waar het over ging.

noem et khesprek over de wørkflow, dan veet ik veer vaar et over khing Nævn samtalen om arbejdsgangen, så ved jeg, hvad det handler om.

Ik waardeerde de concrete voorbeelden die je deelde.

ik vaardeerde de konkrete voorbeelde die je deelde Jeg satte pris på de konkrete eksempler, du delte.

Jouw vragen hielpen me om ze duidelijker uit te leggen.

jau vraakh-en hilpen me om ze duideler øjt te lekhen Dine spørgsmål hjalp mig med at forklare dem tydeligere.

Ord for ord

Ik I dialogen betyder “Ik” “jeg” og står som den, der har haft en oplevelse eller siger noget. Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel i “Ik heb”.

heb I “Ik heb het prettig gevonden” er “heb” hjælpeverbet, der sammen med “gevonden” beskriver, hvad taleren har oplevet. “heb” er en form af “hebben” og bruges her, når man fortæller om sin egen oplevelse.

het I “het prettig gevonden” er “het” et pronomen, som indgår i udtrykket om at finde noget behageligt. Det bør forstås sammen med “prettig gevonden” og bruges ikke her som en selvstændig oversættelse af hele udtrykket.

prettig I “het prettig gevonden” betyder “prettig”, at samtalen blev oplevet som behagelig. Formen står efter “het” i den faste konstruktion “het prettig vinden” og kan bruges til at beskrive en positiv oplevelse.

gevonden I “Ik heb het prettig gevonden” betyder “gevonden” “oplevet” eller “fundet” i betydningen at have haft en bestemt vurdering. “gevonden” er formen fra “vinden” i denne konstruktion og bruges sammen med “heb”.

om I “om met je te praten” markerer “om” infinitivkonstruktionen, der forklarer, hvad samtalen handler om. Mønstret er “om” efterfulgt af en handling med “te”, og det bruges her til at udtrykke det at tale med nogen.

met I “met je te praten” betyder “met” “med” og viser, hvem taleren taler sammen med. Det bruges foran en person eller gruppe, når en fælles aktivitet eller samtale beskrives.

je I “met je te praten” betyder “je” “dig” og er den person, som taleren taler med. Efter “met” fungerer “je” som den anden deltager i samtalen og bruges i direkte, uformel henvendelse.

te I “om met je te praten” markerer “te” infinitiven “praten”. Det står foran verbet i konstruktionen “om ... te praten”, som bruges til at beskrive en handling.

praten I “om met je te praten” betyder “praten” “at tale” og beskriver selve samtaleaktiviteten. Formen er infinitiv og står efter “te”, især når man forklarer formålet eller indholdet af en handling.

Maar I begyndelsen af “Maar ik zou nog een paar andere mensen moeten spreken” betyder “Maar” “men” og skifter fra den positive vurdering til en praktisk begrundelse for at afslutte samtalen. Det bruges til at indlede en kontrast eller tilføjelse.

zou I “ik zou ... moeten spreken” gør “zou” udsagnet mere indirekte og høfligt, mens taleren forklarer, hvad han eller hun stadig bør gøre. Det bruges sammen med “moeten” og en infinitiv i et forslag eller en høflig begrundelse.

nog I “nog een paar andere mensen” betyder “nog” “flere” eller “yderligere” og viser, at der allerede er talt med nogle mennesker, men at flere mangler. Det står foran den mængde eller gruppe, der kommer til.

een I “een paar andere mensen” betyder “een” “et” og indgår sammen med “paar” i udtrykket “et par”. Det står foran et navneord eller en mængdeangivelse, når der nævnes en ubestemt lille gruppe.

paar I “een paar andere mensen” betyder “paar” “par” og angiver her et lille antal mennesker. Det bruges efter “een” i udtrykket “een paar” og står foran det, som antallet gælder.

andere I “een paar andere mensen” betyder “andere” “andre” og adskiller disse mennesker fra dem, taleren allerede har mødt. Det står foran “mensen” og bruges til at pege på en anden gruppe.

mensen I “een paar andere mensen” betyder “mensen” “mennesker” og er den gruppe, som taleren stadig skal tale med. Ordet bruges efter en mængdeangivelse som “een paar”.

moeten I “zou ... moeten spreken” udtrykker “moeten”, at taleren bør eller er nødt til at tale med flere mennesker. Formen står efter “zou” og foran den handling, som bør udføres.

spreken I “een paar andere mensen moeten spreken” betyder “spreken” “at tale med” mennesker. Det står som infinitiv efter “moeten” og bruges til at beskrive den samtaleaktivitet, der stadig skal ske.

begrijp I “Ik begrijp het” betyder “begrijp” “forstår”, altså at taleren accepterer eller følger den andens forklaring. Formen bruges med “Ik” som subjekt, når man direkte siger, at man forstår noget.

bij I “bij dit soort evenementen” betyder “bij” “ved” eller “til”, her i forbindelse med denne type arrangementer. Det bruges foran en begivenhed eller situation for at angive, hvor eller hvornår noget gælder.

dit I “dit soort evenementen” betyder “dit” “dette” og peger på den type arrangementer, som samtalepartnerne deltager i. Det står foran “soort” og bruges til at identificere noget nært eller aktuelt.

soort I “dit soort evenementen” betyder “soort” “slags” eller “type” og beskriver kategorien af arrangementer. Mønstret “dit soort” bruges foran det, man vil beskrive som en bestemt type.

evenementen I “dit soort evenementen” betyder “evenementen” “arrangementer” eller “begivenheder”. Ordet angiver her den slags professionelle netværksarrangementer, man taler om.

vliegt I “vliegt de tijd snel voorbij” beskriver “vliegt” billedligt, at tiden går meget hurtigt. Det står sammen med “de tijd” som subjekt og bruges ofte om noget, der føles som om det bevæger sig hurtigt.

de I “de tijd” er “de” det bestemte kendeord foran “tijd”, fordi der tales om tiden som en kendt størrelse i situationen. Det står foran navneordet og markerer den bestemte reference.

tijd I “de tijd snel voorbij” betyder “tijd” “tid”, som her beskrives som noget, der går hurtigt. Det bruges som subjekt i udtrykket “de tijd vliegt voorbij”.

snel I “vliegt de tijd snel voorbij” betyder “snel” “hurtigt” og beskriver, hvordan tiden går. Det står sammen med verbet og bruges til at angive hastigheden eller tempoet for en handling.

voorbij I “vliegt de tijd snel voorbij” betyder “voorbij” “forbi” og fuldender udtrykket om, at tiden går. Det står sammen med “vliegt” som en del af verbforbindelsen “voorbijvliegen”.

Voordat I “Voordat ik ga” betyder “Voordat” “før” eller “inden” og placerer én handling før en anden. Det indleder en ledsætning, der her angiver, hvad der skal ske, før taleren går.

ga I “Voordat ik ga” betyder “ga” “går” og beskriver talerens planlagte afgang. Formen bruges med “ik” i en ledsætning efter “Voordat”.

zouden I “zouden we contactgegevens kunnen uitwisselen?” gør “zouden” spørgsmålet til et høfligt forslag om noget, taleren og samtalepartneren kan gøre sammen. Det står foran “we” og bruges sammen med “kunnen” og infinitiven “uitwisselen”.

we I “zouden we contactgegevens kunnen uitwisselen?” betyder “we” “vi” og omfatter taleren og den anden person. Det fungerer som subjekt for det høflige forslag om at udveksle oplysninger.

contactgegevens I “contactgegevens kunnen uitwisselen” betyder “contactgegevens” “kontaktoplysninger”, for eksempel oplysninger der gør senere kontakt mulig. Ordet står som objekt for “uitwisselen” i en professionel situation, hvor to personer vil holde kontakten.

kunnen I “zouden we ... kunnen uitwisselen?” udtrykker “kunnen” muligheden for at udveksle kontaktoplysninger. Det står efter “zouden” og foran infinitiven “uitwisselen” i det høflige forslag.

uitwisselen I “contactgegevens kunnen uitwisselen” betyder “uitwisselen” “at udveksle”, så begge personer giver hinanden deres oplysninger. Det bruges med et objekt som “contactgegevens” og beskriver en gensidig handling.

Dat I “Dat zou ik graag doen” henviser “Dat” til forslaget om at udveksle kontaktoplysninger. Det står som det, taleren gerne vil gøre, og bruges til at svare positivt på et tidligere forslag.

graag I “Dat zou ik graag doen” betyder “graag” “gerne” og viser, at taleren er villig til at gøre det foreslåede. Det står sammen med et handlingsverb og bruges til at udtrykke lyst eller villighed.

doen I “Dat zou ik graag doen” betyder “doen” “gøre” og henviser til den handling, der allerede er nævnt i samtalen. Det bruges her uden gentagelse af hele handlingen, fordi “Dat” viser, hvad der menes.

wil I “Ik wil dit gesprek later voortzetten” betyder “wil” “vil” og udtrykker talerens ønske om at fortsætte samtalen. Det står efter “Ik” og foran den handling, som taleren ønsker at udføre.

gesprek I “dit gesprek later voortzetten” betyder “gesprek” “samtale” og henviser til den aktuelle samtale mellem de to personer. Det står efter “dit” og fungerer som det, der skal fortsættes.

later I “dit gesprek later voortzetten” betyder “later” “senere” og viser, at samtalen ikke skal fortsætte nu, men ved en senere lejlighed. Det bruges til at placere en handling på et senere tidspunkt.

voortzetten I “dit gesprek later voortzetten” betyder “voortzetten” “at fortsætte” noget, der allerede er begyndt. Det bruges med et objekt som “dit gesprek”, når en samtale eller aktivitet skal tages op igen.

korte I “Een korte notitie” betyder “korte” “kort” og beskriver, at noten ikke skal være lang. Formen står foran “notitie” og tilpasses det navneord, den beskriver.

notitie I “Een korte notitie over ons onderwerp” betyder “notitie” “note”, altså en kort skriftlig påmindelse om samtalen. Det bruges her sammen med “over” til at angive, hvad noten handler om.

over I “een notitie over ons onderwerp” betyder “over” “om” og angiver emnet for noten. Det står foran “ons onderwerp” og bruges til at knytte en tekst eller samtale til et tema.

ons I “ons onderwerp” betyder “ons” “vores” og viser, at emnet tilhører eller deles af de to samtalepartnere. Det står foran “onderwerp” som en ejendeform.

onderwerp I “ons onderwerp” betyder “onderwerp” “emne” og henviser til det faglige tema, de har talt om. Det står efter “ons” og angiver, hvad den korte note skal handle om.

opvolging I “de opvolging makkelijker maken” betyder “opvolging” “opfølgning”, altså den kontakt eller handling, der kommer efter netværkssamtalen. Det bruges i en professionel sammenhæng om at føre en tidligere samtale videre.

makkelijker I “de opvolging makkelijker maken” betyder “makkelijker” “lettere” og beskriver, at opfølgningen bliver nemmere at gennemføre eller forstå. Formen bruges til at sammenligne med en situation, hvor noget er mindre let.

maken I “de opvolging makkelijker maken” betyder “maken” “gøre” og beskriver, at noget får en bestemt egenskab eller virkning. Mønstret er “iets makkelijker maken”, hvor objektet står foran “maken”.

Noem I “Noem het gesprek over de workflow” betyder “Noem” “nævn” og er en direkte opfordring til at skrive eller sige dette emne. Det bruges, når man beder en anden om at identificere noget kort.

workflow I “het gesprek over de workflow” betyder “workflow” “arbejdsgang” eller workflow og henviser til det faglige emne, de talte om. Det står efter “de” og bruges som emnet for samtalen.

dan I “dan weet ik weer waar het over ging” betyder “dan” “så” og viser resultatet af at nævne samtalen. Det forbinder opfordringen med den følgende konsekvens: taleren kan huske sammenhængen.

weet I “dan weet ik weer waar het over ging” betyder “weet” “ved” og beskriver, at taleren kan genkende eller huske konteksten. Det står med “ik” som subjekt og efterfølges af det, taleren ved.

weer I “dan weet ik weer waar het over ging” betyder “weer” “igen” og viser, at taleren på ny vil kunne huske, hvad samtalen handlede om. Det bruges her til at markere genvundet viden eller genkendelse.

waar I “waar het over ging” indgår “waar” i spørgsmålet om, hvad samtalen handlede om. Det bruges sammen med “over” i konstruktionen “waar het over ging”, som henviser til emnet for noget.

ging I “waar het over ging” betyder “ging” ikke bogstaveligt “gik”, men indgår i udtrykket om, hvad samtalen handlede om. Formen bruges med “het” og “over” til at henvise tilbage til et tidligere emne.

waardeerde I “Ik waardeerde de concrete voorbeelden” betyder “waardeerde” “satte pris på” og viser talerens positive vurdering af eksemplerne. Formen bruges med det, man værdsætter, som objekt.

concrete I “de concrete voorbeelden” betyder “concrete” “konkrete” og beskriver eksemplerne som tydelige og knyttet til bestemte tilfælde. Det står foran “voorbeelden” og fungerer som beskrivende ord.

voorbeelden I “de concrete voorbeelden die je deelde” betyder “voorbeelden” “eksempler” og henviser til de eksempler, som samtalepartneren gav. Det står efter “de concrete” og er det, taleren sætter pris på.

die I “de voorbeelden die je deelde” betyder “die” “som” og forbinder “voorbeelden” med den ekstra information om, at den anden person delte dem. Det bruges til at indlede en relativ ledsætning efter et navneord.

deelde I “die je deelde” betyder “deelde” “delte” og beskriver, hvad samtalepartneren gjorde med eksemplerne. Formen står efter “je” i den relative ledsætning og knytter handlingen til “voorbeelden”.

Jouw I “Jouw vragen” betyder “Jouw” “dine” og viser, at spørgsmålene tilhører eller blev stillet af samtalepartneren. Det står foran “vragen” for at angive ejerskab eller tilknytning.

vragen I “Jouw vragen hielpen me” betyder “vragen” “spørgsmål” og er det, der hjalp taleren med at forklare eksemplerne. Ordet står efter den possessive form “Jouw” og fungerer som subjekt.

hielpen I “Jouw vragen hielpen me” betyder “hielpen” “hjalp” og beskriver, at spørgsmålene havde en nyttig virkning på talerens forklaring. Det står med “Jouw vragen” som det, der hjalp.

me I “hielpen me om ze duidelijker uit te leggen” betyder “me” “mig” og viser, hvem der fik hjælp. Det står efter “hielpen” og bruges som den person, der modtager hjælpen.

ze I “om ze duidelijker uit te leggen” betyder “ze” “dem” og henviser tilbage til “de concrete voorbeelden”. Det står som objekt for “uit te leggen” og bruges til at undgå at gentage det allerede nævnte.

duidelijker I “ze duidelijker uit te leggen” betyder “duidelijker” “tydeligere” og beskriver målet med forklaringen. Det står sammen med “uit te leggen” og viser, at forklaringen skal blive mere forståelig.

uit I “uit te leggen” er “uit” den verbale del, der sammen med “leggen” danner udtrykket for at forklare noget. Det står adskilt fra “leggen” i infinitivkonstruktionen og bidrager til betydningen “forklare”.

leggen I “uit te leggen” er “leggen” den verbale del, der sammen med “uit” danner verbet “uitleggen”, “at forklare”. Det står efter “te” og bruges med et objekt som “ze”, når man forklarer noget for nogen.

Grammatikpunkter

uit te + infinitief

uit te leggen

øjt te lekhen

at forklare

Ved infinitiv med te skilles det sammensatte verbum uitleggen: te står mellem uit og leggen.

Nederlandsk Ordforråd

andere Adjektiv

andere andre

begrijp Verbum

bekhreip forstår

contactgegevens Substantiv

kontakt-kheveevens kontaktoplysninger

een paar Frase

en paar et par

evenementen Substantiv

eevemen-ten arrangementer

gevonden Verbum

khevonde fundet

mensen Substantiv

mensen mennesker

praten Verbum

praaten tale

prettig Adjektiv

pretekh behagelig

tijd Substantiv

tait tid

vliegt ... voorbij Frase

vlikht ... voorbai flyver hurtigt forbi

Voordat Konjunktion

voordaat inden

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

andre

Vis Svar

andere

behagelig

Vis Svar

prettig

mennesker

Vis Svar

mensen

tale

Vis Svar

praten