Tydelige beskedmarkeringer efter arbejdstid | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik merkte dat er na mijn werktijd verschillende berichten binnenkwamen.

   Jeg lagde mærke til, at der kom flere beskeder ind efter min arbejdstid.

   merkte

   lagde mærke til

   dat

   at

   er

   der

   na

   efter

   mijn

   min

   werktijd

   arbejdstid

   verschillende

   flere; forskellige

   berichten

   beskeder

   binnenkwamen

   kom ind

   Uddybende forklaring

   merkte er datidsformen af merken i første person ental, fordi subjektet er Ik. Her betyder det at lægge mærke til eller opdage noget. Nyttig formkæde: merken (at lægge mærke til) – merkte (lagde mærke til) – heeft gemerkt (har lagt mærke til). Konstruktionen merken dat ... bruges ofte, når det, man bemærker, følger som en dat-sætning. Eksempel: Ik merkte dat de deur openstond. — Jeg lagde mærke til, at døren stod åben. dat indleder her den underordnede sætning og svarer til at. I en nederlandsk dat-sætning står det finitte verbum normalt til sidst; det ses her tydeligt ved binnenkwamen. er bruges her eksistentielt: det præsenterer, at noget forekommer eller kommer til syne. Det svarer i denne sætning til der i den danske oversættelse og er ikke et selvstændigt stedord med en bestemt genstand som referent. Sammenlign: Er staat een fiets buiten. — Der står en cykel udenfor. na er præpositionen efter og angiver tidspunktet for det, der sker. Den kan også bruges om rækkefølge, for eksempel na de les — efter timen. mijn er et possessivt ord, der betyder min og viser tilhørsforhold til taleren. Formen mijn bruges her foran werktijd; den ændres ikke efter talerens køn. Eksempel: mijn boek — min bog. werktijd er et sammensat substantiv: werk (arbejde) + tijd (tid), altså arbejdstid eller det tidsrum, hvor man arbejder. I denne sætning er mijn werktijd tidsangivelsen efter na. verschillende beskriver berichten og betyder her flere. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde forskellige, når der fremhæves forskel mellem ting. Formen har endelsen -e foran dette pluralis-substantiv. Eksempel: verschillende antwoorden — flere/forskellige svar. berichten er flertal af bericht, et budskab eller en besked. Her er det de beskeder, der kommer ind; den danske oversættelse angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Ik lees een bericht. — Jeg læser en besked. binnenkwamen er datidsformen i flertal af det sammensatte verbum binnenkomen, komme ind eller ankomme. I en hovedsætning deles verbet normalt: De berichten kwamen binnen. I denne underordnede dat-sætning står det samlet til sidst som binnenkwamen. Flertallet passer til berichten; entalsformen ville være binnenkwam, hvis subjektet var ental. Samlet består udsagnet af Ik merkte — jeg lagde mærke til — efterfulgt af dat-sætningen. er præsenterer en hændelse, na mijn werktijd angiver tidspunktet, og verschillende berichten binnenkwamen siger, at flere beskeder kom ind. Hele betydningen er derfor: Jeg lagde mærke til, at der kom flere beskeder ind efter min arbejdstid.

2. Ik stuurde ze toen, maar ik verwachtte geen direct antwoord.

   Jeg sendte dem på det tidspunkt, men jeg forventede ikke et øjeblikkeligt svar.

   Ik

   jeg

   stuurde

   sendte

   ze

   dem

   toen

   dengang

   maar

   men

   ik

   jeg

   verwachtte

   forventede

   geen

   ingen

   direct

   øjeblikkeligt

   antwoord

   svar

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for 1. person ental. Den står her som subjekt. Den anden forekomst er igen subjektet for verwachtte. stuurde er datidsformen af sturen (“at sende”) for 1. og 3. person ental. Her beskriver den, at taleren sendte noget i fortiden. Nutidsformen for ik er stuur, mens flertalsformen i datid er stuurden. Eksempel: Wij stuurden een bericht. — “Vi sendte en besked.” ze betyder her “dem” og er objekt for stuurde. Formen er flertal, men den faste tekst identificerer ikke nærmere, hvem eller hvad “dem” henviser til. Den samme form kan have andre funktioner i andre sammenhænge, så referenten må bestemmes af konteksten. toen betyder “dengang” eller “på det tidspunkt”. Her placerer det sendingen på et tidligere tidspunkt. Eksempel: Toen belde ik hem. — “Dengang ringede jeg til ham.” maar betyder “men” og forbinder de to dele med en modsætning: sendingen sættes over for den manglende forventning om et hurtigt svar. ik er igen “jeg”, nu som subjekt for verwachtte. verwachtte er datidsformen af verwachten (“at forvente”) for 1. og 3. person ental. Her betyder den, at taleren ikke regnede med et hurtigt svar. Sammenlign ik verwacht — “jeg forventer” — med ik verwachtte — “jeg forventede”. geen bruges til at nægte en nominalgruppe foran et substantiv. I geen direct antwoord betyder det “ikke et direkte/øjeblikkeligt svar”. Det er ikke i sig selv et taludsagn; det markerer negation. direct betyder her “øjeblikkeligt” eller “straks” og beskriver antwoord. I andre sammenhænge kan direct også betyde “direkte”, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. antwoord betyder “svar”. Det er et substantiv; den bestemte form er het antwoord, og en ubestemt nominalgruppe kan være een antwoord. Eksempel: Ik geef een antwoord. — “Jeg giver et svar.” Samlet betyder Ik stuurde ze toen “Jeg sendte dem på det tidspunkt”, og maar ik verwachtte geen direct antwoord betyder “men jeg forventede ikke et øjeblikkeligt svar”. Hele utterancen kontrasterer altså den tidligere sending med, at taleren ikke forventede et hurtigt svar.

3. Dat bleek niet duidelijk uit de formulering van de berichten.

   Det fremgik ikke tydeligt af formuleringen i beskederne.

   Dat

   det

   bleek

   fremgik; viste sig

   duidelijk

   tydelig

   uit

   af; ud fra

   formulering

   formulering

   berichten

   beskeder

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen. Her svarer det til “det” og fungerer som det, der senere beskrives som ikke tydeligt fremgået; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i sætningen. Demonstrativer kan også stå foran et navneord, men her står formen selvstændigt. bleek er datidsformen af blijken (“fremgå”, “vise sig”). I forbindelsen blijken uit angiver verbet, at noget kan udledes af eller fremgår af en kilde. Eksempel: Dat blijkt uit het rapport. — “Det fremgår af rapporten.” duidelijk betyder “tydelig” eller, som her, “tydeligt”. Det beskriver, hvor klart noget fremgår. Sammenlign duidelijk med onduidelijk (“uklar/uklart”); i denne sætning er betydningen gjort negativ af niet: “ikke tydeligt”. uit betyder her “af” eller “ud fra”, fordi det indgår i mønstret blijken uit + kilde. Det er ikke alene uit, der skaber betydningen “fremgå af”; verbet og præpositionen fungerer sammen. formulering er et navneord for den måde noget er formuleret eller skrevet på. Det hænger sammen med verbet formuleren (“formulere”), men formulering er selve navneordet. I de formulering van ... er det formuleringen, der fungerer som den kilde, noget vurderes ud fra. berichten er flertal af bericht (“besked”). Endelsen -en markerer her flertal: een bericht — “en besked”, berichten — “beskeder”. I udtrykket de berichten ville artiklen de høre til flertallet; her står berichten efter van som det, formuleringen vedrører. Hele opbygningen er Dat bleek niet duidelijk uit de formulering van de berichten: Dat er det, der vurderes, bleek siger at noget fremgik i datid, niet duidelijk siger at det ikke fremgik klart, og uit de formulering van de berichten angiver kilden. Sætningen betyder derfor: “Det fremgik ikke tydeligt af formuleringen i beskederne.”

4. Ik had ze als niet-dringend moeten markeren.

   Jeg burde have markeret dem som ikke-akutte.

   Ik

   jeg

   had … moeten

   burde have …

   ze

   dem

   als

   som

   niet-dringend

   ikke-akut

   markeren

   markere

   Uddybende forklaring

   Ik er subjektet, altså den der burde have udført handlingen. Det er den almindelige nederlandske form for “jeg”. Et kort eksempel er: Ik lees. – “Jeg læser.” had ... moeten danner her betydningen “burde have ...”. had er datidsformen af hebben i første person ental, og moeten er infinitiven af modalverbet moeten (“skulle/være nødt til”). I denne kombination står modalverbet i infinitiv efter had, ikke som participiet gemoeten: Ik had moeten bellen. – “Jeg burde have ringet.” Konstruktionen udtrykker, at handlingen var den rigtige eller forventede i fortiden, men at sætningen ikke selv siger, om den faktisk blev udført. ze er objektformen, der her betyder “dem”. Den står som genstand for markeren. Den samme form ze kan også betyde “hun” eller “de” i andre grammatiske roller, så rollen i sætningen er vigtig. als betyder her “som” og indleder den beskrivelse eller klassifikation, resultatet skulle have fået. Mønstret iets als X markeren kan bruges om at mærke eller klassificere noget som X. Det er ikke her den tidslige betydning “da/når”. niet-dringend betyder “ikke-akut” eller “ikke-hastende”. Det er et sammensat tillægsord: niet- ophæver betydningen af dringend (“akut/hastende”). Den bindestreg hører til den skrevne form i dette ord. Et eksempel er: Dit is niet-dringend. – “Dette er ikke akut.” markeren er infinitiven af markeren, “markere” eller “mærke”. Efter moeten bruges infinitiven uden te: moeten markeren. I hovedsætningen står infinitiven til sidst i denne verbalkæde, mens had står tidligere. Samlet består sætningen af subjektet Ik, objektet ze og verbalkæden had ... moeten markeren. Til sidst beskriver als niet-dringend, hvordan objektet skulle klassificeres. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg burde have markeret dem som ikke-akutte.”

5. Duidelijke labels voor de urgentie zouden me helpen tijd voor geconcentreerd werk vrij te houden.

   Tydelige markeringer af, hvor meget det haster, ville hjælpe mig med at afsætte tid til fokuseret arbejde.

   Duidelijke

   tydelige

   labels

   markeringer; etiketter

   urgentie

   hastende karakter

   zouden

   ville

   helpen

   hjælpe

   tijd

   tid

   geconcentreerd

   fokuseret

   werk

   arbejde

   vrij te houden

   holde fri; afsætte

   Uddybende forklaring

   Duidelijke betyder her “tydelige”. Det er adjektivet duidelijk i flertal, fordi det beskriver labels. I nederlandsk får adjektiver normalt endelsen -e foran et bestemt substantiv eller i flertal: duidelijk → duidelijke. Eksempel: duidelijke instructies = “tydelige instruktioner”. labels betyder “markeringer” eller “etiketter”. Entalsformen er label, og flertalsformen er labels. Ordet kan bruges om korte mærkninger, der hjælper med at klassificere eller genkende noget. urgentie betyder “hvor meget noget haster” eller “hastende karakter”. Det er et abstrakt substantiv. I denne sætning handler de urgentie om graden af hast, ikke om en konkret opgave. Eksempel: De urgentie is hoog. = “Det haster meget.” zouden betyder her “ville”. Det er en form af zullen, brugt sammen med et andet verbum for at udtrykke en tænkt eller betinget mulighed: zouden helpen = “ville hjælpe”. Formen passer til det grammatiske subjekt duidelijke labels, som er flertal. Sammenlign zou helpen med entalssubjektet: Een duidelijk label zou helpen. = “En tydelig markering ville hjælpe.” helpen betyder “hjælpe”. Efter helpen kan nederlandsk bruge et andet verbum i infinitiv, ofte uden te: me helpen tijd vrij te houden = “hjælpe mig med at holde tid fri”. Her er helpen selv infinitiv efter zouden; det er zouden, der bærer den bøjede verbale form. tijd betyder “tid”. Det kan være tidsrum generelt eller tid, der afsættes til en bestemt aktivitet. Her er det den tid, taleren vil holde fri til fokuseret arbejde. Eksempel: Ik heb vandaag weinig tijd. = “Jeg har ikke meget tid i dag.” geconcentreerd betyder “fokuseret” eller “koncentreret”. Det er perfektum participium-formen af concentreren, men fungerer her som adjektiv foran werk. Det beskriver en arbejdsform, hvor opmærksomheden er samlet. Eksempel: Ik wil geconcentreerd werken. = “Jeg vil arbejde fokuseret.” werk betyder “arbejde”. Her er det et substantiv, der betegner den aktivitet, som tiden skal bruges til. geconcentreerd werk er derfor “fokuseret arbejde”, ikke en person, der arbejder. Som verbum findes werken = “at arbejde”, men det er ikke den form, der står i den faste sætning. vrij te houden betyder “at holde fri” eller i denne sammenhæng “at afsætte”. vrij beskriver, at tiden ikke optages af noget andet, mens te houden er houden med te foran infinitiven. Mønstret tijd vrijhouden betyder at sørge for, at tid forbliver tilgængelig; i denne konstruktion står infinitiven som tijd vrij te houden. Eksempel: Ik probeer elke ochtend tijd vrij te houden. = “Jeg prøver at holde tid fri hver morgen.” Samlet er strukturen Duidelijke labels voor de urgentie (tydelige markeringer af, hvor meget det haster) + zouden me helpen (ville hjælpe mig) + tijd voor geconcentreerd werk vrij te houden (med at afsætte tid til fokuseret arbejde). Hele sætningen betyder derfor: “Tydelige markeringer af, hvor meget det haster, ville hjælpe mig med at afsætte tid til fokuseret arbejde.”

6. Ik kan onderwerpstags toevoegen voor actiepunten, achtergrondinformatie en alles wat kan wachten.

   Jeg kan tilføje emnemærker for handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente.

   Ik kan

   jeg kan

   onderwerpstags

   emnemærker

   toevoegen

   tilføje

   actiepunten

   handlingspunkter

   achtergrondinformatie

   baggrundsinformation

   alles

   alt

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion for mulighed eller evne. kan er nutidsformen af kunnen; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” onderwerpstags betyder “emnemærker”. Det er et sammensat substantiv: onderwerp (“emne”) + tags (“mærker/tags”). Formen er flertal; en mulig entalsform er onderwerpstag. I nederlandsk kan sammensatte ord ofte præcisere, hvilken type mærker der menes. toevoegen betyder “at tilføje”. Det er infinitiven, som bruges efter kan i denne sætning. I en hovedsætning uden modalverbum ses verbet ofte som voeg ... toe, for eksempel: Ik voeg een naam toe. — “Jeg tilføjer et navn.” Her står infinitiven samlet som toevoegen, fordi den følger efter kan. actiepunten betyder “handlingspunkter”. Det er flertal af actiepunt, et punkt der beskriver noget, der skal gøres. achtergrondinformatie betyder “baggrundsinformation”; det er et stof- eller masseord og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. De to ord er de første to dele af listen efter voor (“for”). alles betyder “alt” eller “alt det”. I alles wat ... henviser det til alt, som den efterfølgende beskrivelse gælder for. wat er her et relativt ord, der forbinder alles med beskrivelsen kan wachten; det er ikke nødvendigt at oversætte det med et særskilt dansk ord i alle formuleringer. wachten betyder “at vente”. Det er infinitiven efter kan: kan wachten betyder “kan vente”. Eksempel: Alles kan wachten. — “Alt kan vente.” I den faste sætning er denne del afgrænset til det, der kan vente, og den står som den sidste del af opremsningen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan + onderwerpstags toevoegen (“jeg kan tilføje emnemærker”) + voor med en opremsning af, hvad mærkerne kan gælde: actiepunten, achtergrondinformatie og alles wat kan wachten. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan tilføje emnemærker for handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente.”

7. Dat zou de druk verlagen zonder de samenwerking te vertragen.

   Det ville mindske presset uden at gøre samarbejdet langsommere.

   Dat

   det

   zou

   ville

   druk

   pres

   verlagen

   mindske; sænke

   zonder … te

   uden at

   samenwerking

   samarbejde

   vertragen

   gøre langsommere

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det “det”, mens den konkrete henvisning ikke navngives i selve sætningen; den forstås ud fra det, der allerede er nævnt. zou er en form af zullen og bruges her til en hypotetisk eller forsigtigt fremsat følge: “ville”. Konstruktionen dat zou ... svarer til “det ville ...”. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” druk er substantivet “pres”. Det kan bruges om fysisk pres og om belastning eller arbejdspres. Eksempel: De druk is groot. — “Presset er stort.” verlagen er infinitiven “at mindske/sænke”. Den står efter zou: zou ... verlagen — “ville mindske ...”. Den beskriver her en reduktion af presset. Et nyttigt modsætningspar er verlagen — “sænke” og verhogen — “øge”. zonder ... te er en fast konstruktion, der betyder “uden at ...”. I denne sætning står objektet de samenwerking mellem zonder og te, mens infinitiven vertragen kommer til sidst: zonder de samenwerking te vertragen — “uden at gøre samarbejdet langsommere”. Eksempel: Hij vertrekt zonder iets te zeggen. — “Han går uden at sige noget.” samenwerking er substantivet “samarbejde”. Sammen med artiklen de betyder de samenwerking “samarbejdet”. Det kan betegne samarbejde som aktivitet eller relation. vertragen er infinitiven “at gøre langsommere” eller “at forsinke”. Her har de samenwerking rollen som det, der ikke skal gøres langsommere. Eksempel: De trein vertraagt. — “Toget sænker farten.” Sætningen samler først resultatet Dat zou de druk verlagen: “Det ville mindske presset”. Derefter begrænses denne handling af zonder de samenwerking te vertragen: den skulle mindske presset uden samtidig at gøre samarbejdet langsommere. Hele betydningen er derfor: “Det ville mindske presset uden at gøre samarbejdet langsommere.”

8. Vanaf nu maak ik dat mijn standaard.

   Det vil jeg gøre til min standard fra nu af.

   Vanaf nu

   fra nu af

   maak

   gør

   ik

   jeg

   dat

   det

   mijn

   min

   standaard

   standard

   Uddybende forklaring

   Vanaf nu betyder “fra nu af” og markerer det tidspunkt, hvor en ny vane eller beslutning begynder. Det er en fast tidsforbindelse: vanaf angiver startpunktet, og nu betyder “nu”. Eksempel: Vanaf nu leer ik elke dag. — “Fra nu af lærer jeg hver dag.” maak er nutidsformen af verbet maken (“at gøre/lave”) med subjektet ik. Her indgår det i mønstret iets tot iets maken: “gøre noget til noget”. Eksempel: Ik maak dit mijn plan. — “Jeg gør dette til min plan.” ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i maak. Når en tidsforbindelse som Vanaf nu står først i en nederlandsk hovedsætning, kommer det finitte verbum normalt før subjektet: Vanaf nu maak ik .... Det kaldes inversion. dat betyder her “det” og fungerer som det, der bliver gjort til en standard. Som demonstrativt pronomen kan dat pege på noget, der allerede er identificeret i sammenhængen; den konkrete ting er ikke navngivet i selve sætningen. Eksempel: Ik kies dat. — “Jeg vælger det.” mijn betyder “min” og viser ejerskab eller tilknytning til den talendes standard. Det er et possessivt ord, som står foran substantivet i mijn standaard. Eksempel: mijn plan — “min plan”. standaard er et substantiv, der her betyder en fast personlig norm eller fremgangsmåde. Det kan også bruges om en målestok eller et kvalitetsniveau i andre sammenhænge, men her er betydningen “standard” som noget, man fremover vil bruge eller følge. Eksempel: Dit wordt mijn standaard. — “Dette bliver min standard.” Hele sætningen følger mønstret Vanaf nu + maak + ik + dat + mijn standaard. Vanaf nu angiver begyndelsestidspunktet. maak ik viser, at taleren foretager ændringen; rækkefølgen skyldes, at tidsforbindelsen står først. dat mijn standaard angiver resultatet: det bliver gjort til talerens standard. Hele betydningen er derfor: “Fra nu af vil jeg gøre det til min standard.”