Holdbare grænser i fjernarbejde | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben productief geweest, maar het tempo wordt onhoudbaar.

   Jeg har været produktiv, men tempoet er ved at blive uholdbart.

   Ik ben … geweest

   jeg har været

   productief

   produktiv

   maar

   men

   het tempo

   tempoet

   wordt

   bliver

   onhoudbaar

   uholdbar

   Uddybende forklaring

   Ik ben ... geweest er den hollandske perfektumsform af zijn (“at være”) i første person ental. ben er nutidsformen af zijn for ik, og geweest er perfektum participium af samme verbum. Sammen betyder konstruktionen her “jeg har været”; den beskriver en tidligere eller hidtil gældende tilstand. På hollandsk bruges altså ben, selv om den danske oversættelse har hjælpeverbet “har”. productief betyder “produktiv”. Det er et beskrivende tillægsord, som her beskriver taleren. Eksempel: Zij is productief. — “Hun er produktiv.” maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast: den første del siger noget positivt om talerens produktivitet, mens den næste del beskriver et problem. het tempo betyder “tempoet” eller “hastigheden”. tempo er substantivet, og het er den bestemte artikel i denne faste nominalgruppe. Eksempel: Het tempo ligt hoog. — “Tempoet er højt.” wordt er tredje person ental i nutid af worden (“at blive”). Det passer til het tempo. Her udtrykker wordt en overgang eller udvikling, ikke blot en allerede eksisterende tilstand. Sammenlign Het tempo is onhoudbaar — “Tempoet er uholdbart” — med Het tempo wordt onhoudbaar — “Tempoet bliver uholdbart.” onhoudbaar betyder “uholdbar” i betydningen noget, der ikke kan fortsætte eller opretholdes. Det er et tillægsord. Det modsatte kan i relevante sammenhænge være houdbaar (“holdbar” eller “bæredygtig”), men onhoudbaar er den form, der bruges her. Hele ytringen samles sådan: Ik ben productief geweest betyder “Jeg har været produktiv”, og maar het tempo wordt onhoudbaar betyder “men tempoet er ved at blive uholdbart”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har været produktiv, men tempoet er ved at blive uholdbart.”

2. Ik waardeer het dat je dit aankaart voordat je prestaties achteruitgaan.

   Jeg sætter pris på, at du tager det op, før din præstation falder.

   Ik

   jeg

   waardeer

   værdsætter

   het dat

   det, at …

   je

   du

   dit

   dette

   aankaart

   tager op

   voordat

   før

   prestaties

   præstationer

   achteruitgaan

   forringes

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet for waardeer. På nederlandsk viser verbets form her 1. person ental: ik waardeer; sammenlign med je waardeert i nutid. waardeer er nutidsformen af waarderen, “at sætte pris på”. I denne sætning tager verbet konstruktionen het dat ...: Ik waardeer het dat ... betyder “Jeg sætter pris på, at ...”. het fungerer her som et foreløbigt objekt, mens dat indleder den indholdssætning, der forklarer, hvad taleren sætter pris på. Eksempel: Ik waardeer het dat je helpt. — “Jeg sætter pris på, at du hjælper.” je forekommer to gange i målteksten med to forskellige funktioner. Den første er det personlige pronomen “du” og er subjekt for aankaart. Den anden står foran prestaties og er et possessivt pronomen: “din”. Den samme form je kan altså være personlig eller possessiv; funktionen bestemmes af dens plads og sammenhæng. dit er et demonstrativt pronomen, “dette”, og henviser her til det, som den anden person tager op. Sætningen identificerer ikke mere præcist, hvad dit henviser til. Demonstrativer kan også stå foran et navneord, for eksempel dit plan — “denne plan”. aankaart betyder her “tager op” i betydningen at bringe et emne frem til drøftelse. Grundformen er aankaarten. Verbet er delbart: i en hovedsætning kan man sige Je kaart dit aan — “Du tager dette op”, mens den sammenhængende form aankaart står sidst i ledsætningen dat je dit aankaart. Det er ikke det samme som det mere generelle bespreken, “drøfte”, selv om de kan overlappe i nogle sammenhænge. voordat er en underordnende konjunktion, “før”. Den indleder en tidsledsætning, og verbet står til sidst i denne nederlandske ledsætning: voordat ... achteruitgaan. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” prestaties er flertal af prestatie, “præstation” eller “resultat”. Her handler ordet om præstationer/resultater, der kan blive dårligere. Flertallet er vigtigt for verbet i ledsætningen: de prestaties gaan achteruit — “præstationerne forringes”. achteruitgaan betyder “at forringes” eller “at gå tilbage”. Det er grundformen og et delbart verbum. Med et entals-subjekt ses nutidsformen typisk som gaat achteruit, for eksempel De prestatie gaat achteruit — “Præstationen forringes”. Med flertal er formen gaan achteruit; i denne ledsætning står den samlede form achteruitgaan til sidst, fordi det finitte verbum står sidst i en underordnet sætning. Formen ser derfor ud som infinitiven, men her passer den til det flertallige subjekt prestaties. Samlet er strukturen Ik waardeer het dat ... + je dit aankaart + voordat je prestaties achteruitgaan: Taleren sætter pris på, at den anden person tager dette emne op, før den anden persons præstationer forringes. Den faste oversættelse gengiver denne betydning som: “Jeg sætter pris på, at du tager det op, før din præstation falder.”

3. Ik kan resultaten blijven leveren, als we het aantal prioriteiten verminderen.

   Jeg kan fortsætte med at levere, hvis vi skærer ned på prioriteterne.

   Ik kan

   jeg kan

   resultaten

   resultater

   blijven

   blive ved med

   leveren

   levere

   als

   hvis

   we

   vi

   aantal

   antal

   prioriteiten

   prioriteter

   verminderen

   reducere

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. ik er pronomenet “jeg”, og kan er nutidsformen af kunnen (“kunne”) med ik. Efter et modalverbum som kan står det næste verbum normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” resultaten er flertal af resultaat (“resultat”) og betyder her “resultater”. Formen har flertalsendelsen -en. Den står uden artikel i denne sætning; de resultaten ville være den bestemte nominalgruppe “resultaterne”. Eksempel: We bespreken de resultaten. — “Vi gennemgår resultaterne.” blijven betyder her “blive ved med” eller “fortsætte”. I kan ... blijven er blijven infinitiv efter modalverbet kan, og blijven leveren viser, at leveringen fortsætter. Eksempel: Zij blijven goed werk leveren. — “De bliver ved med at levere godt arbejde.” leveren betyder “levere”. Det er infinitiv efter blijven; her handler det om at levere resultater. als indleder her en betinget ledsætning og betyder “hvis”. Det, der følger efter als, angiver betingelsen for hovedsætningen. we betyder “vi” og er subjektformen i første person flertal. Som objektsform bruges ons. Eksempel: We werken samen. — “Vi arbejder sammen.” aantal betyder “antal”. Sammen med het i het aantal prioriteiten betegner det mængden af prioriteter, ikke nødvendigvis de enkelte prioriteter hver for sig. Eksempel: Het aantal taken groeit. — “Antallet af opgaver vokser.” prioriteiten betyder “prioriteter” og er flertal af prioriteit. I het aantal prioriteiten angiver dette flertalsord, hvad antallet måles af. Eksempel: We kiezen enkele prioriteiten. — “Vi vælger nogle prioriteter.” verminderen betyder “reducere” eller “formindske”. Her står det sidst i ledsætningen og er det finitte verbum med subjektet we: “vi reducerer”. Formen er både infinitiv og nutidsform i første person flertal; i denne sætning er den nutidsform, ikke en infinitiv efter et modalverbum. Eksempel: We verminderen de kosten. — “Vi reducerer omkostningerne.” Samlet betyder Ik kan resultaten blijven leveren “Jeg kan blive ved med at levere resultater”. als we het aantal prioriteiten verminderen tilføjer betingelsen “hvis vi reducerer antallet af prioriteter”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan fortsætte med at levere resultater, hvis vi skærer ned på antallet af prioriteter.”

4. We moeten onderscheid maken tussen urgent werk en werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan.

   Vi er nødt til at skelne mellem hastende arbejde og arbejde, der primært udføres for synlighedens skyld.

   We moeten

   vi må

   onderscheid maken

   skelne

   urgent

   hastende

   werk

   arbejde

   zichtbaarheid

   synlighed

   wordt gedaan

   udføres

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her, at taleren sammen med andre er nødt til at gøre noget. moeten er et modalverbum; i nutid hedder det moet med entalssubjekter og moeten med we, jullie og ze. Det efterfølges normalt af et andet verbum i infinitiv, som i We moeten wachten — “Vi må vente”. onderscheid maken er en fast nederlandsk kombination, der betyder “at skelne” eller “at gøre en forskel tydelig”. Den nyttige konstruktion er onderscheid maken tussen A en B: We maken onderscheid tussen feiten en meningen — “Vi skelner mellem fakta og meninger.” Her står maken efter modalverbet i infinitiv, mens moeten bærer nutidsformen. urgent er et beskrivende adjektiv og betyder “hastende” eller “akut”. Det beskriver werk i denne sætning. Et muligt eksempel er Dit is urgent werk — “Dette er hastende arbejde.” Som præfigeret attributivt adjektiv får det i denne formulering ingen -e, fordi werk er et ubestemt intetkønssubstantiv i ental. Sammenlign het urgente werk — “det hastende arbejde” — og urgente werken — “hastende arbejder”. werk betyder “arbejde”. Det kan betegne arbejde som aktivitet eller en mængde/opgave af arbejde og bruges ofte uden flertalsmarkering i denne betydning. I urgent werk beskriver adjektivet typen af arbejde. Et andet eksempel er Het werk begint morgen — “Arbejdet begynder i morgen.” zichtbaarheid betyder “synlighed”, altså hvor synligt noget er. Det hænger sammen med adjektivet zichtbaar — “synlig” — men zichtbaarheid er selv et substantiv. I voor de zichtbaarheid betyder præpositionsgruppen “for synlighedens skyld” eller “for at skabe synlighed”; den beskriver formålet, ikke en egenskab ved selve arbejdet. wordt gedaan betyder “udføres” i denne sammenhæng. wordt er nutidsformen af worden for et entalssubjekt og fungerer her som hjælpeverbum i passiv, mens gedaan er perfektum participium af doen. I werk dat ... wordt gedaan er werk det, der udføres; den, der udfører det, bliver ikke angivet. Sammenlign Het team doet het werk — “Teamet udfører arbejdet” — med Het werk wordt gedaan — “Arbejdet udføres.” Hele sætningen følger mønstret We moeten onderscheid maken tussen A en B: “Vi er nødt til at skelne mellem A og B.” A er urgent werk, “hastende arbejde”. B er werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan, “arbejde, der primært udføres for synlighedens skyld”. dat indleder den beskrivende ledsætning om arbejdet, voor angiver formålet, og vooral betyder “primært”. Den samlede betydning er derfor: “Vi er nødt til at skelne mellem hastende arbejde og arbejde, der primært udføres for synlighedens skyld.”

5. Sommige zichtbare taken kosten energie zonder de resultaten te veranderen.

   Nogle synlige opgaver kræver energi uden at ændre resultaterne.

   Sommige

   nogle

   zichtbare

   synlige

   taken

   opgaver

   kosten

   kræver

   energie

   energi

   zonder … te

   uden at

   de resultaten

   resultaterne

   veranderen

   ændre

   Uddybende forklaring

   Sommige betyder her “nogle” og står sammen med et substantiv i flertal. Det angiver en ubestemt delmængde, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Sammenlign alle (“alle”) og geen (“ingen”) i relevante sammenhænge. zichtbare betyder “synlige”. Grundformen er zichtbaar. Som attributivt adjektiv foran et substantiv i flertal får det her endelsen -e: zichtbare taken. Den samme flertalsform ses også i en ubestemt gruppe, for eksempel sommige zichtbare taken; endelsen skyldes altså ikke alene bestemthed eller artiklen de. taken betyder “opgaver”. Grundformen i ental er taak, og flertalsformen er taken: een taak – twee taken. Det er et substantiv med de i ental: de taak; i flertal bruges også de. kosten betyder her “kræver” eller mere bogstaveligt “koster”. Infinitiven er kosten. Formen passer til subjektet sommige ... taken, som er flertal; i nutid er entalsformen kost, som i De taak kost energie (“Opgaven kræver energi”). Her handler verbet om det energiforbrug, opgaverne medfører. energie betyder “energi”. Det er et stof- eller masseord, så det står normalt uden ubestemt artikel, når man taler om energi generelt: De taak kost energie (“Opgaven kræver energi”). zonder te indleder mønstret “uden at gøre noget”: zonder te + infinitiv. Her står objektet mellem zonder og te, så hele mønstret er zonder de resultaten te veranderen. Et eksempel er Hij vertrekt zonder te groeten (“Han går uden at hilse”). de resultaten betyder “resultaterne”. Grundformen i ental er het resultaat, og flertalsformen er resultaten: de resultaten. De markerer her den bestemte nominalgruppe og bruges samtidig med flertalsformen; der er derfor tale om bestemte resultater. veranderen betyder “ændre” i infinitiv. Grundformen er veranderen; i te veranderen markerer te infinitiven efter zonder. Verbet kan bruges transitivt med et objekt, som i De taak verandert de resultaten (“Opgaven ændrer resultaterne”). I kildesætningen er de resultaten objekt til veranderen, mens den underforståede handling udføres af de nævnte opgaver. Samlet er Sommige zichtbare taken subjektet, kosten energie angiver, hvad disse opgaver kræver, og zonder de resultaten te veranderen tilføjer, at handlingen sker uden at ændre resultaterne. Hele betydningen er derfor: “Nogle synlige opgaver kræver energi uden at ændre resultaterne.”

6. Dan moeten we ze bewust schrappen of delegeren.

   Så bør vi bevidst skære dem væk eller uddelegere dem.

   Dan

   så

   moeten we

   bør vi

   ze

   dem

   bewust

   bevidst

   schrappen

   skære væk

   of

   eller

   delegeren

   uddelegere

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer en følge af det foregående. I andre sammenhænge kan dan også betyde “dengang”, men den betydning passer ikke her. moeten we består af hjælpeverbet moeten og subjektet we. Her gengives moeten som “bør” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Det er nutidsformen af moeten sammen med we; sammenlign ik moet — “jeg må/skal” og wij moeten — “vi må/skal”. Efter moeten står det næste verbum i infinitiv. Fordi Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan moeten we …. Eksempel: We moeten kiezen. — “Vi bør vælge.” ze er her et flertalsobjekt med betydningen “dem”, som den danske oversættelse angiver. Formen ze kan i andre sætninger også være et subjektpronomen med betydningen “de”, men her er dens rolle objekt. Den konkrete reference er ikke navngivet i selve hovedsætningen. bewust betyder her “bevidst” eller “med vilje”. Det beskriver, hvordan handlingen udføres. Eksempel: Ze kiest bewust. — “Hun vælger bevidst.” schrappen er infinitiven “at fjerne” eller “at strege/skære væk”. Den bruges blandt andet om opgaver, planer eller tekst. Her står den efter moeten: ze bewust schrappen betyder “bevidst at skære dem væk”. Eksempel: We schrappen die taak. — “Vi fjerner den opgave.” of betyder “eller” og forbinder de to mulige handlinger. Det er infinitiverne schrappen og delegeren, der forbindes, mens moeten gælder for dem begge: we moeten X of Y. delegeren er infinitiven “at uddelegere”, altså at give ansvaret for en opgave videre. Her er det den anden mulighed ved siden af at fjerne dem. Eksempel: We delegeren de taak. — “Vi uddelegerer opgaven.” Samlet betyder Dan moeten we ze bewust schrappen of delegeren: “Så bør vi bevidst skære dem væk eller uddelegere dem.” Et genbrugeligt mønster er Dan moeten we [objekt] [adverbium] [handling] of [handling]. I denne sætning udfyldes det af ze, bewust, schrappen og delegeren; på dansk bliver det naturligt til “Så bør vi [handling] [objektet] [adverbium] eller [handling] [objektet].”

7. Ik zou ook baat hebben bij duidelijkere momenten om te stoppen.

   Jeg ville også have gavn af tydeligere stopunkter.

   Ik zou

   jeg ville

   baat hebben bij

   have gavn af

   duidelijkere

   tydeligere

   momenten

   tidspunkter

   stoppen

   stoppe

   Uddybende forklaring

   Ik zou betyder her “jeg ville”. zou er en form af hjælpeverbet zullen, som blandt andet bruges til en hypotetisk eller ønsket situation. Mønstret Ik zou ... kan genbruges som “jeg ville ...”. Eksempel: Ik zou dat doen. — “Jeg ville gøre det.” baat hebben bij er en fast konstruktion, der betyder at have fordel eller nytte af noget. baat er et navneord, og hebben er infinitiven af hebben (“at have”). Konstruktionen kan genbruges med et andet element efter bij: Zij heeft baat bij rust. — “Hun har gavn af ro.” duidelijkere betyder her “tydeligere”. Det er komparativformen af tillægsordet duidelijk (“tydelig”): duidelijk → duidelijker → duidelijkst. I den observerede form står komparativen foran flertalsnavneordet momenten og får her endelsen -e: duidelijkere. Det er selve tillægsordet, der bøjes; momenten er ikke dets grundform. momenten betyder her “tidspunkter” eller “øjeblikke” i flertal. Grundformen er moment, og momenten er flertalsformen. Eksempel: We kiezen twee momenten. — “Vi vælger to tidspunkter.” stoppen betyder “at stoppe”. Det er infinitiven af verbet stoppen. I om te stoppen står te foran infinitiven og danner en infinitivkonstruktion, der angiver den handling, som tidspunkterne er beregnet til eller knyttet til: “at stoppe” eller naturligt i denne sammenhæng “til at stoppe”. Eksempel: Het is tijd om te stoppen. — “Det er tid til at stoppe.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik zou (“jeg ville”) + ook (“også”) + baat hebben bij (“have gavn af”) + duidelijkere momenten (“tydeligere tidspunkter”) + om te stoppen (“til at stoppe”). Hele betydningen er: “Jeg ville også have gavn af tydeligere stopunkter.” Her udtrykker zou talerens ønskede eller hypotetiske vurdering. om te stoppen beskriver, hvad tidspunkterne vedrører; det siger ikke i sig selv, at det allerede er tydeligt, at man skal stoppe.

8. Ik kan criteria vastleggen voor wanneer elke actieve taak klaar is.

   Jeg kan fastsætte kriterier for, hvornår hver aktiv opgave er færdig.

   Ik kan

   jeg kan

   criteria

   kriterier

   vastleggen

   fastsætte

   voor wanneer

   for hvornår

   elke

   hver

   actieve

   aktiv

   taak

   opgave

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. ik er pronomenet “jeg”, og kan er nutidsformen, 1. person ental, af kunnen (“at kunne”). Med et modalverbum som kan står det følgende verbum som infinitiv: Ik kan ... er et genbrugeligt mønster for “jeg kan ...”. criteria betyder her “kriterier” og er flertal. Entalsformen er criterium. Ordet betegner her de mål eller betingelser, man bruger til at vurdere noget. vastleggen betyder her “at fastsætte”. Det er et separabelt verbum med vast og leggen; som helhed betyder det blandt andet at fastlægge eller nedskrive noget på en fast måde. Efter kan står det som infinitiv: Ik kan criteria vastleggen (“Jeg kan fastsætte kriterier”). I en hovedsætning uden modal kan det skilles: Ik leg criteria vast (“Jeg fastsætter kriterier”). voor wanneer betyder her “for hvornår” og indleder den del, der angiver, hvornår noget skal regnes som færdigt. wanneer betyder “hvornår” i denne indirekte spørgende konstruktion. Mønsteret criteria voor wanneer ... kan bruges om kriterier for tidspunktet eller den situation, hvor noget er færdigt. elke betyder “hver” og står her sammen med et substantiv i ental: elke taak (“hver opgave”). Det er ikke det samme som alle, som bruges om en flerhed, for eksempel alle taken (“alle opgaver”). actieve betyder her “aktiv”. Grundformen er actief. I elke actieve taak får adjektivet endelsen -e foran substantivet taak; det er adjektivet actieve, ikke substantivet, der bærer denne form. taak betyder “opgave”. Det er et de-ord: de taak; flertalsformen er taken. Her står det i ental, fordi elke bruges med én opgave ad gangen. klaar betyder her “færdig”. Det står prædikativt efter is, som i de taak is klaar (“opgaven er færdig”), og får derfor ikke -e. I et nyt eksempel: De opdracht is klaar. — “Opgaven er færdig.” Den prædikative placering efter is er det vigtige mønster her. Samlet er wanneer elke actieve taak klaar is en underordnet del, der betyder “hvornår hver aktiv opgave er færdig”. Hele sætningen Ik kan criteria vastleggen voor wanneer elke actieve taak klaar is. betyder derfor: “Jeg kan fastsætte kriterier for, hvornår hver aktiv opgave er færdig.”