Holdbare grænser i fjernarbejde | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Holdbare grænser i fjernarbejde kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik ben productief geweest, maar het tempo wordt onhoudbaar.

ik bæn pro-dy-tif khuh-vest, maar ut tæm-po wort on-hout-baar. Jeg har været produktiv, men tempoet er ved at blive uholdbart.

Ik waardeer het dat je dit aankaart voordat je prestaties achteruitgaan.

ik vaar-deer ut dat juh dit aang-kart voor-dat juh præ-staa-ts akh-ter-øj-khaan. Jeg sætter pris på, at du tager det op, før din præstation falder.

Ik kan resultaten blijven leveren, als we het aantal prioriteiten verminderen.

ik kan ruh-zyul-taa-tun blai-vun lee-vuh-run, als vuh ut aan-tal pri-jo-ri-tai-tun vur-min-duh-run. Jeg kan fortsætte med at levere, hvis vi skærer ned på prioriteterne.

We moeten onderscheid maken tussen urgent werk en werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan.

vuh moo-tun on-der-skhait maa-kun tus-sun yr-khent verk en verk dat voor-aal voor duh zikh-tbaar-hait wort khuh-daan. Vi er nødt til at skelne mellem hastende arbejde og arbejde, der primært udføres for synlighedens skyld.

Sommige zichtbare taken kosten energie zonder de resultaten te veranderen.

som-muh-khuh zikh-tbaa-ruh taa-kun kos-tun en-ur-khie zon-dur duh ruh-zyul-taa-tun tuh vur-an-duh-run. Nogle synlige opgaver kræver energi uden at ændre resultaterne.

Dan moeten we ze bewust schrappen of delegeren.

dan moo-tun vuh zuh buh-vyst skhrap-un of dee-luh-kheh-run. Så bør vi bevidst skære dem væk eller uddelegere dem.

Ik zou ook baat hebben bij duidelijkere momenten om te stoppen.

ik zau ook baat heb-un bai døj-duh-lih-kuh-ruh mo-men-tun om tuh stop-un. Jeg ville også have gavn af tydeligere stopunkter.

Ik kan criteria vastleggen voor wanneer elke actieve taak klaar is.

ik kan krii-tee-ria vast-le-khun voor va-neer el-kuh ak-ti-vuh taak klaar is. Jeg kan fastsætte kriterier for, hvornår hver aktiv opgave er færdig.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der taler i “Ik ben productief geweest”. Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel i et nyt eksempel: “Ik werk vandaag thuis.”

ben “Ben” betyder “er” og fungerer her som hjælpeverbum i “Ik ben productief geweest”. Formen bruges sammen med “geweest” til at beskrive, at taleren har været produktiv; i et nyt eksempel kan man sige “Ik ben klaar” om sin aktuelle tilstand.

productief “Productief” betyder “produktiv” i “Ik ben productief geweest”: arbejdet har givet gode resultater. Det står efter “ben” og kan bruges om en person eller en arbejdsperiode, for eksempel i et nyt eksempel: “Zij is productief.”

geweest “Geweest” betyder “været” i “Ik ben productief geweest”. Det viser sammen med “ben”, at taleren har haft denne egenskab i en tidligere periode; et nyt eksempel er “We zijn daar geweest.”

maar “Maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem produktivitet og et uholdbart tempo i “Ik ben productief geweest, maar het tempo wordt onhoudbaar”. Det forbinder to udsagn, hvor det andet begrænser eller nuancerer det første.

het “Het” er det bestemte kendeord i “het tempo” og svarer her til “det” i betydningen “tempoet”. Det står foran dette navneord, ligesom i et nyt eksempel: “het werk”.

tempo “Tempo” betyder her arbejdshastigheden eller arbejdsrytmen i “het tempo wordt onhoudbaar”. Det bruges med “het” i denne sammenhæng og kan beskrive, hvor hurtigt arbejdet foregår.

wordt “Wordt” angiver, at noget udvikler sig til en ny tilstand i “het tempo wordt onhoudbaar”: tempoet bliver uholdbart. Det bruges her sammen med en beskrivelse efter verbet, for eksempel i et nyt eksempel: “Het wordt moeilijk.”

onhoudbaar “Onhoudbaar” betyder “uholdbar” i “het tempo wordt onhoudbaar”. Det beskriver en situation, som ikke kan fortsætte på en forsvarlig måde; det kan også bruges om andre arbejdsforhold i et nyt eksempel.

waardeer “Waardeer” betyder “værdsætter” i “Ik waardeer het”. Taleren udtrykker anerkendelse, og formen bruges med “het” eller en efterfølgende forklaring, som i “Ik waardeer het dat je dit aankaart.”

dat “Dat” betyder her “at” og indleder forklaringen på, hvad taleren værdsætter i “Ik waardeer het dat je dit aankaart”. Det forbinder “het” med en hel ledsætning og kan bruges på samme måde i et nyt eksempel.

je “Je” betyder “du” i “dat je dit aankaart” og er subjektet for “aankaart”. I “je prestaties” betyder “je” derimod “din” og viser ejerskab; betydningen afhænger derfor af den konstruktion, ordet står i.

dit “Dit” betyder “dette” eller “det her” i “je dit aankaart”. Det peger på det problem, som taleren tager op, og står foran verbet i denne ledsætning.

aankaart “Aankaart” betyder “tager op” eller “bringer op” i “je dit aankaart”. Det bruges, når man gør et emne tydeligt i en samtale, for eksempel et problem, der skal diskuteres.

voordat “Voordat” betyder “før” i “voordat je prestaties achteruitgaan”. Det indleder en tidsmæssig ledsætning, som angiver, hvad der helst skal ske tidligere; et nyt eksempel er “Bel me voordat je vertrekt.”

prestaties “Prestaties” betyder “præstationer” eller arbejdsresultater i “je prestaties achteruitgaan”. Ordet bruges her som det, der kan blive dårligere, og kan også beskrive en persons eller et teams resultater.

achteruitgaan “Achteruitgaan” betyder “forringes” eller “gå tilbage” i “je prestaties achteruitgaan”. Det beskriver en negativ udvikling i resultater eller kvalitet; et nyt eksempel kan handle om, at noget langsomt bliver dårligere.

kan “Kan” betyder “kan” i “Ik kan resultaten blijven leveren” og udtrykker mulighed eller evne. Det står foran de efterfølgende verbformer, for eksempel i et nyt eksempel: “Ik kan helpen.”

resultaten “Resultaten” betyder “resultaterne” i “resultaten blijven leveren”. Det er de konkrete arbejdsresultater, som taleren fortsat kan levere; ordet kan bruges efter verber som “leveren” i en arbejdssammenhæng.

blijven “Blijven” betyder “fortsætte med” i “resultaten blijven leveren”. Konstruktionen viser, at leveringen fortsætter over tid, og “blijven” står foran den handling, der fortsætter.

leveren “Leveren” betyder “levere” i “resultaten blijven leveren”. Her handler det om at skabe eller aflevere arbejdsresultater; ordet kan bruges med et direkte objekt som “resultaten”.

als “Als” betyder “hvis” i “als we het aantal prioriteiten verminderen”. Det indleder den betingelse, som skal opfyldes, for at taleren kan fortsætte med at levere resultater.

we “We” betyder “vi” i “als we het aantal prioriteiten verminderen”. Det er subjektet for den fælles handling og bruges som subjekt foran verbet i en ledsætning.

aantal “Aantal” betyder “antal” i “het aantal prioriteiten”. Det angiver, hvor mange prioriteter der er, og bruges her sammen med “het” og et navneord i flertal.

prioriteiten “Prioriteiten” betyder “prioriteter” i “het aantal prioriteiten”. Det er de arbejdsområder, der skal begrænses i antal; ordet kan bruges efter “aantal” for at angive, hvad der tælles.

verminderen “Verminderen” betyder “reducere” eller “mindske” i “we het aantal prioriteiten verminderen”. Her er det antallet af prioriteter, der skal gøres mindre, og ordet bruges med dette objekt.

moeten “Moeten” udtrykker nødvendighed i “We moeten onderscheid maken”. Det betyder her, at teamet er nødt til at foretage en bestemt handling; det står foran hovedverbet i konstruktionen.

onderscheid “Onderscheid” betyder “skelnen” eller “forskel” i “onderscheid maken tussen urgent werk en werk”. Det indgår i den faste konstruktion “onderscheid maken tussen”, hvor man adskiller to kategorier.

maken “Maken” betyder “lave” eller “skabe” i “onderscheid maken”. Sammen med “onderscheid” betyder det at foretage en skelnen, og konstruktionen efterfølges her af “tussen” og de to ting, der sammenlignes.

tussen “Tussen” betyder “mellem” i “tussen urgent werk en werk”. Det markerer de to sider, som skelnes fra hinanden, og bruges her sammen med “en” før den anden side.

urgent “Urgent” betyder “akut” eller “presserende” i “urgent werk”. Det beskriver arbejde, der kræver hurtig opmærksomhed, og står foran navneordet “werk”.

werk “Werk” betyder “arbejde” både i “urgent werk” og i “werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan”. Første gang betegner det presserende arbejde; anden gang betegner det arbejde, der primært udføres for synlighed.

en “En” betyder “og” og forbinder “urgent werk” med “werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan”. Det kobler to dele af den skelnen, som samtalen handler om.

vooral “Vooral” betyder “især” eller “hovedsageligt” i “werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan”. Det viser, at synlighed er den vigtigste grund til, at arbejdet udføres, uden nødvendigvis at være den eneste grund.

voor “Voor” betyder “for” i “voor de zichtbaarheid”. Det angiver formålet med arbejdet, nemlig synlighed, og står her foran den bestemte navneordsgruppe.

de “De” er det bestemte kendeord i “de zichtbaarheid”. Det svarer her til “den” i “synligheden” og står foran navneordet “zichtbaarheid”.

zichtbaarheid “Zichtbaarheid” betyder “synlighed” i “voor de zichtbaarheid”. Her handler det om, at arbejdet skal være synligt for andre, snarere end om direkte ændringer i resultaterne.

gedaan “Gedaan” betyder “gjort” eller “udført” i “werk dat vooral voor de zichtbaarheid wordt gedaan”. Sammen med “wordt” beskriver det arbejde, som udføres; det kan bruges om en handling, der gennemføres.

Sommige “Sommige” betyder “nogle” eller “visse” i “Sommige zichtbare taken”. Det udpeger en del af opgaverne uden at sige, at det gælder dem alle, og står foran den navneordsgruppe, det bestemmer.

zichtbare “Zichtbare” betyder “synlige” i “zichtbare taken”. Det beskriver opgaver, som andre kan lægge mærke til, og står foran “taken”.

taken “Taken” betyder “opgaver” i “Sommige zichtbare taken”. Det er de konkrete arbejdsopgaver, som i denne sætning koster energi uden at ændre resultaterne.

kosten “Kosten” betyder “koster” i “taken kosten energie”. Det viser, hvilken mængde energi opgaverne kræver, og bruges her med “energie” som det, der bruges.

energie “Energie” betyder “energi” i “kosten energie”. Det betegner den mentale eller arbejdsmæssige indsats, som opgaverne kræver; ordet kan bruges efter “kosten” i samme betydning.

zonder “Zonder” betyder “uden” i “zonder de resultaten te veranderen”. Det indleder en handling, som ikke sker samtidig med hovedhandlingen, og bruges her sammen med “te veranderen”.

te “Te” markerer infinitiven i “te veranderen”. Sammen med “zonder” danner det konstruktionen “zonder de resultaten te veranderen”, som betyder “uden at ændre resultaterne”.

veranderen “Veranderen” betyder “ændre” i “de resultaten te veranderen”. Det beskriver den ændring, som ikke finder sted; her er “de resultaten” objektet for handlingen.

Dan “Dan” betyder “så” i “Dan moeten we ze bewust schrappen of delegeren”. Det viser, at forslaget følger logisk af den foregående vurdering af opgaverne.

ze “Ze” betyder “dem” i “we ze bewust schrappen of delegeren”. Det henviser tilbage til de synlige opgaver og fungerer som objekt for begge handlinger.

bewust “Bewust” betyder “bevidst” eller “med vilje” i “ze bewust schrappen”. Det viser, at beslutningen om at fjerne eller delegere opgaverne træffes med omtanke, ikke tilfældigt.

schrappen “Schrappen” betyder “skære væk” eller “fjerne” i “ze bewust schrappen”. Det bruges her om at tage opgaver ud af arbejdet, og står som den ene mulighed efter “moeten”.

of “Of” betyder “eller” i “schrappen of delegeren”. Det forbinder to mulige handlinger: at fjerne opgaverne eller at give dem videre.

delegeren “Delegeren” betyder “delegere” i “ze bewust ... delegeren”. Det handler om at overdrage opgaverne til en anden, og står her som den anden mulighed efter “of”.

zou “Zou” betyder her “ville” i “Ik zou ook baat hebben bij”. Det udtrykker et tænkt eller høfligt formuleret behov, nemlig at taleren ville have fordel af noget.

ook “Ook” betyder “også” i “Ik zou ook baat hebben”. Det føjer talerens behov til de løsninger, der allerede er nævnt, og står her foran udtrykket “baat hebben bij”.

baat “Baat” betyder “gavn” eller “fordel” i “baat hebben bij duidelijkere momenten om te stoppen”. Sammen med “hebben bij” udtrykker det, at tydeligere stopmomenter vil være nyttige for taleren.

hebben “Hebben” betyder “have” i “baat hebben bij”. I denne faste konstruktion betyder det ikke blot at eje noget, men at få gavn af noget, som står efter “bij”.

bij “Bij” betyder “ved” eller “af” i “baat hebben bij duidelijkere momenten om te stoppen”. Det indleder det, som taleren vil have gavn af, og hører sammen med “baat hebben”.

duidelijkere “Duidelijkere” betyder “tydeligere” i “duidelijkere momenten om te stoppen”. Det beskriver stopmomenter, der er lettere at identificere, og står foran “momenten”.

momenten “Momenten” betyder “tidspunkter” eller “øjeblikke” i “momenten om te stoppen”. Her er det de tidspunkter, hvor man bør afslutte arbejdet, der skal gøres tydeligere.

om “Om” indleder formålet i “momenten om te stoppen”. Sammen med “te stoppen” betyder konstruktionen “tidspunkter at stoppe på” eller “tidspunkter, hvor man skal stoppe”.

stoppen “Stoppen” betyder “stoppe” i “om te stoppen”. Det angiver den handling, som stopmomenterne gælder, og bruges her efter “om te”.

criteria “Criteria” betyder “kriterier” i “criteria vastleggen”. Det er de betingelser eller mål, der bruges til at afgøre, hvornår en opgave er færdig.

vastleggen “Vastleggen” betyder “fastlægge” eller “definere” i “criteria vastleggen”. Her handler det om at formulere kriterierne klart, så de kan bruges til at afgøre, om en opgave er afsluttet.

wanneer “Wanneer” betyder “hvornår” i “voor wanneer elke actieve taak klaar is”. Det indleder den del, der angiver tidspunktet eller betingelsen for, at en opgave regnes som færdig.

elke “Elke” betyder “hver” i “elke actieve taak”. Det viser, at kriterierne skal gælde individuelt for alle aktive opgaver, ikke kun for én bestemt opgave.

actieve “Actieve” betyder “aktiv” i “elke actieve taak”. Det beskriver opgaver, som stadig er i gang eller aktuelle, og står foran “taak”.

taak “Taak” betyder “opgave” i “elke actieve taak”. Her er det den enkelte arbejdsopgave, som skal have sine egne kriterier for afslutning.

klaar “Klaar” betyder “færdig” i “elke actieve taak klaar is”. Det beskriver den tilstand, som opgaven skal nå, før den regnes som afsluttet.

is “Is” betyder “er” i “elke actieve taak klaar is”. Det forbinder opgaven med beskrivelsen “klaar” og viser, hvornår opgaven er færdig.

Grammatikpunkter

duidelijker + -e + zelfstandig naamwoord

duidelijkere criteria

døj-duh-lih-kuh-ruh krii-tee-ria

tydeligere kriterier

Komparative adjektiver får -e foran et substantiv: duidelijker bliver duidelijkere.

te + infinitief

te stoppen

tuh stop-un

at stoppe

Efter visse konstruktioner står te foran infinitiven, ligesom "at" på dansk.

Nederlandsk Ordforråd

aankaarten Verbum

aang-kart-un tage op aankaart

je dit aankaart

achteruitgaan Verbum

akh-ter-øj-khaan gå tilbage

je prestaties achteruitgaan

onderscheid maken Frase

on-der-skhait maa-kun skelne

We moeten onderscheid maken

onhoudbaar Adjektiv

on-hout-baar uholdbar

het tempo wordt onhoudbaar

prestatie Substantiv

præ-staa-tsie præstation prestaties

je prestaties achteruitgaan

prioriteit Substantiv

pri-jo-ri-tait prioritet prioriteiten

het aantal prioriteiten verminderen

productief Adjektiv

pro-dy-tif produktiv

Ik ben productief geweest

resultaat leveren Frase

ruh-zyul-taat lee-vuh-run levere resultater resultaten blijven leveren

Ik kan resultaten blijven leveren

tempo Substantiv

tæm-po tempo het tempo

het tempo wordt onhoudbaar

urgent Adjektiv

yr-khent hastende

urgent werk

verminderen Verbum

vur-min-duh-run reducere

prioriteiten verminderen

waarderen Verbum

vaar-deer-un sætte pris på waardeer

Ik waardeer het

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

produktiv

Vis Svar

productief

sætte pris på

Vis Svar

waardeer

prioritet

Vis Svar

prioriteiten

tage op

Vis Svar

aankaart