Medarbejderinddragelse ved ændringer i virksomhedens politikker | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Beleid mislukt vaak wanneer werknemers het gevoel hebben dat veranderingen hun worden opgelegd.

   Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

   Beleid

   politik

   mislukt

   mislykkes

   vaak

   ofte

   wanneer

   når

   werknemers

   medarbejdere

   het gevoel hebben

   have følelsen

   veranderingen

   ændringer

   hun

   dem

   worden opgelegd

   bliver påtvunget

   Uddybende forklaring

   Beleid betyder her «politik» eller «politiske tiltag» som et samlet område. Det er et intetkønsord på nederlandsk: het beleid. I andre sammenhænge kan det betegne en organisations eller myndigheds måde at føre politik på. mislukt er nutidsformen i tredje person ental af mislukken («mislykkes»). Formen passer her til det entallige subjekt beleid: het beleid mislukt. Et nyttigt eksempel er Het plan mislukt. — «Planen mislykkes.» vaak betyder «ofte» og angiver, at noget sker hyppigt, ikke hver gang. Det står her som et adverbium og knytter sig til mislukt. wanneer betyder «når» og indleder her en tids- eller betinget sammenhængende ledsætning. Eksempel: Ik bel wanneer ik thuis ben. — «Jeg ringer, når jeg er hjemme.» I denne sætning kommer hovedsætningen først, og ledsætningen begynder med wanneer bagefter. werknemers betyder «medarbejdere» eller «arbejdstagere». Det er flertalsformen af werknemer («medarbejder»). Endelsen -s markerer her flertal; den er ikke en del af en verbumsform. het gevoel hebben er en fast og meget brugbar konstruktion, bogstaveligt «have følelsen». hebben er infinitiven af verbet «have», mens den konkrete form i denne sætning er hebben, fordi subjektet werknemers er flertal: werknemers hebben. Eksempel: Zij hebben het gevoel dat het moeilijk is. — «De har følelsen af, at det er svært.» veranderingen betyder «ændringer». Det er flertalsformen af verandering («ændring»). Her er det veranderingen, der er det grammatiske subjekt i den senere ledsætning: ændringerne er det, der bliver påtvunget. hun betyder her «dem» som indirekte objekt: noget bliver påtvunget dem. Det er ikke subjektet i ledsætningen. I nederlandsk kan hun også være et possessivt ord med betydningen «deres», men den funktion passer ikke i denne konstruktion. worden opgelegd er en passiv konstruktion af opleggen («pålægge» eller «påtv inge»). worden er nutidsformen af hjælpeverbet «blive» i flertal, og opgelegd er perfektum participium af opleggen. Fordi veranderingen er flertal, hedder det veranderingen worden opgelegd; i ental ville man for eksempel sige De regel wordt opgelegd. — «Reglen bliver pålagt.» Samlet består udsagnet af hovedsætningen Beleid mislukt vaak («Politik mislykkes ofte») og ledsætningen wanneer werknemers het gevoel hebben dat veranderingen hun worden opgelegd («når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem»). dat indleder den indlejrede ledsætning, hvor veranderingen er subjektet, hun er modtageren, og worden opgelegd viser, at ændringerne bliver pålagt dem. Hele meningen er derfor: «Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.»

2. Mensen passen zich eerder aan wanneer ze echt inspraak hebben in het proces.

   Folk tilpasser sig lettere, når de reelt har indflydelse på processen.

   Mensen

   mennesker

   passen zich … aan

   tilpasser sig

   eerder

   lettere

   wanneer

   når

   ze

   de

   echt

   virkelig

   inspraak

   indflydelse

   hebben

   har

   proces

   proces

   Uddybende forklaring

   Mensen er flertal af mens og betyder “mennesker” her. Formen bruges om flere personer; ental er mens. Eksempel: Veel mensen werken thuis. — “Mange mennesker arbejder hjemme.” passen zich og aan hører sammen som den adskillelige konstruktion zich aanpassen aan: “at tilpasse sig noget”. I den faste sætning står delene adskilt, fordi verbet står i en hovedsætning: Mensen passen zich ... aan. zich er den refleksive del, som viser, at personerne tilpasser sig selv, mens aan afslutter verbet. Eksempel: Ik pas me aan de situatie aan. — “Jeg tilpasser mig situationen.” eerder betyder her “lettere” eller “mere villigt” i betydningen “med større tilbøjelighed”, ikke nødvendigvis “på et tidligere tidspunkt”. Ordet kan også betyde “tidligere” i en tidsmæssig sammenhæng. I denne sætning beskriver det, hvor tilbøjelige mennesker er til at tilpasse sig. wanneer indleder en betingelse eller situation, der svarer til “når”. Det efterfølgende udsagn forklarer, hvornår tilpasningen sker: wanneer ... inspraak hebben. Eksempel: Wanneer het regent, blijf ik thuis. — “Når det regner, bliver jeg hjemme.” ze er et ubetonet personligt pronomen i flertal og betyder her “de”. Det fungerer som subjekt for hebben og henviser i denne sætning til Mensen, hvilket også fremgår af oversættelsen “de”. Den samme form kan i andre sammenhænge have en anden grammatisk funktion, men her er den subjekt. echt betyder “virkelig” og forstærker inspraak hebben: personerne har faktisk eller reelt indflydelse, ikke blot en formel mulighed. Eksempel: Zij luistert echt. — “Hun lytter virkelig.” inspraak er et navneord, der betyder medindflydelse, mulighed for at få sin stemme hørt eller deltagelse i beslutninger. Den nyttige konstruktion er inspraak hebben in iets: “at have indflydelse på noget”. Det er ikke blot almindelig indflydelse i enhver sammenhæng, men især indflydelse på en beslutning eller proces. Eksempel: Werknemers hebben inspraak in het plan. — “Medarbejderne har indflydelse på planen.” hebben er grundformen “at have”. Her er ze hebben, nutid, 3. person flertal: “de har”. Formen hebben bruges også med andre flertals-subjekter, mens ental ofte har formen heeft: Zij hebben tijd. — “De har tid.” proces betyder “proces”. I den fulde tekst står det som het proces, hvor het er den bestemte artikel; den valgte tekstbid proces er selve navneordet. Her er det den proces, som personerne har indflydelse på. Eksempel: Het proces duurt lang. — “Processen tager lang tid.” Samlet er strukturen Mensen passen zich eerder aan wanneer ze echt inspraak hebben in het proces. Først angives, hvem der handler: “mennesker”. passen zich ... aan betyder “tilpasser sig”, og eerder angiver, at de gør det lettere eller er mere tilbøjelige til det. wanneer indleder betingelsen, hvor ze echt inspraak hebben in het proces betyder, at de reelt har indflydelse på processen. Hele betydningen er: “Folk tilpasser sig lettere, når de reelt har indflydelse på processen.”

3. We zouden om suggesties kunnen vragen voordat we het plan definitief maken.

   Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.

   zouden

   ville

   suggesties

   forslag

   kunnen

   kunne

   vragen

   spørge eller bede

   voordat

   før

   plan

   plan

   definitief

   endeligt

   maken

   lave

   Uddybende forklaring

   zouden står her sammen med infinitiven kunnen og markerer en tænkt eller foreslået mulighed: “ville”. Det er en form af zullen; i denne konstruktion bruges det ikke om en sikker fremtid. Eksempel: We zouden vertrekken. — “Vi ville tage af sted.” suggesties betyder “forslag”. Formen er flertal; entalsformen er suggestie — “forslag”. Her er forslagene det, der bliver bedt om, men sætningen angiver ikke, hvor mange forslag der er. kunnen betyder her “kunne” og udtrykker mulighed eller evne. Sammen med zouden får vi mønstret zouden kunnen + infinitiv, altså “ville kunne …”. kunnen er allerede infinitivformen; en nutidsform er for eksempel we kunnen — “vi kan”. vragen er infinitiven “spørge” eller “bede”; med om betyder vragen om at bede om noget. I den faste sætning står den efter hjælpeverberne zouden kunnen, så den beholder infinitivformen. Eksempel: We kunnen om hulp vragen. — “Vi kan bede om hjælp.” voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Det forbinder handlingen med det tidspunkt, der beskrives i den følgende ledsætning. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” plan betyder “plan”. Her er det et bestemt eksemplar, fordi det står som het plan; het er den bestemte artikel, men selve substantivet plan ændrer ikke form her. Eksempel: Het plan is duidelijk. — “Planen er tydelig.” definitief betyder her “endeligt” og beskriver, at planen bliver gjort færdig på en endelig måde. I forbindelsen het plan definitief maken står det som en beskrivelse af det resultat, planen får. Det kan også stå som adjektiv, for eksempel een definitief plan — “en endelig plan”. maken betyder grundlæggende “lave”. I forbindelsen een plan definitief maken får det betydningen “færdiggøre”, fordi planen gøres endelig. Det er infinitiven efter kunnen; den konkrete betydning bestemmes derfor af forbindelsen med plan og definitief. Eksempel: We maken het document definitief. — “Vi færdiggør dokumentet.” Hele strukturen er We zouden om suggesties kunnen vragen + voordat we het plan definitief maken: “Vi ville kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.” we er subjektet i begge dele, mens het plan er det, der bliver gjort endeligt. Kombinationen zouden kunnen vragen gør udsagnet til en mulig eller foreslået handling, ikke en konstatering af, at den allerede udføres.

4. Dat zou praktische kwesties naar voren brengen die we vanaf hier misschien niet zien.

   Det ville bringe praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

   Dat zou

   Det ville

   praktische

   praktiske

   kwesties

   problemer

   naar voren brengen

   bringe frem

   vanaf hier

   herfra

   misschien

   måske

   niet zien

   ikke se

   Uddybende forklaring

   Dat zou betyder her “det ville”. Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum; den konkrete henvisning fremgår ikke entydigt af den faste sætning, så det er nyttigt at lære det som “det/det dér”, bestemt af sammenhængen. Zou er en bøjet form af zullen, som her står sammen med infinitiven brengen og giver en hypotetisk eller betinget betydning: “ville bringe”. Praktische betyder “praktiske” og står foran flertalsordet kwesties, så adjektivet får -e-formen i denne position. Sammenlign praktisch i een praktisch plan med praktische plannen. Kwesties betyder her “problemer”. Det er flertal af kwestie; ental er een kwestie, flertal kwesties. Eksempel: We bespreken deze kwestie. — “Vi drøfter denne sag.” Her viser eksemplet en anden almindelig betydning af samme substantiv; i den faste sætning er den relevante betydning “problemer”. Naar voren brengen er et fast, genanvendeligt udtryk, der betyder “at bringe frem”, “at fremhæve” eller “at rejse” noget. Her er det praktische kwesties, der bliver bragt frem. Eksempel: Zij bracht een belangrijk punt naar voren. — “Hun fremhævede et vigtigt punkt.” Vanaf hier betyder “herfra” eller mere bogstaveligt “fra her”. Vanaf angiver et startpunkt, og hier betyder “her”. Eksempel: Vanaf hier lopen we naar het station. — “Herfra går vi til stationen.” Misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at taleren ikke fremstiller den som sikker. Niet zien betyder “ikke se”. Zien er infinitiven “at se”, men i den faktiske sætning er formen zien efter subjektet we en finit nutidsform i flertal; den ser blot ud som infinitiven. Niet nægter handlingen. I we misschien niet zien betyder helheden, i overensstemmelse med den faste oversættelse, “vi måske ikke kan se”. Die henviser grammatisk til det forudgående flertalsord kwesties og indleder relativsætningen “som”. We er subjektet i denne del, og vanaf hier angiver udgangspunktet for det at se. Den første del siger altså, hvad der ville ske, og relativsætningen beskriver de problemer, som måske ikke kan ses herfra. Hele sætningen samles som: Dat zou praktische kwesties naar voren brengen — “Det ville bringe praktiske problemer frem” — efterfulgt af die we vanaf hier misschien niet zien — “som vi måske ikke kan se herfra”. Den samlede betydning er: “Det ville bringe praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.”

5. Het geeft mensen ook meer reden om om de uitkomst te geven.

   Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

   geeft

   giver

   mensen

   folk; mennesker

   meer

   mere

   reden

   grund

   om de uitkomst te geven

   at gå op i resultatet

   Uddybende forklaring

   geeft er nutidsformen af geven og betyder her “giver”. Sammen med subjektet Het bliver det “det giver”. Formen geeft bruges med ental i nutid; geven er grundformen. Eksempel: Het geeft een duidelijk antwoord. — “Det giver et klart svar.” mensen betyder “mennesker” eller “folk” og er flertalsformen af mens (“menneske”). Her er mensen den gruppe, der modtager den nævnte grund. Eksempel: Mensen hebben tijd nodig. — “Folk har brug for tid.” meer betyder “mere” og angiver en større mængde eller grad end før eller end et sammenligningspunkt. Det er den komparative form, der svarer til veel (“meget”): veel → meer → meest (“mest”). Her beskriver meer mængden af reden. reden betyder “grund” eller “årsag”. Flertalsformen er redenen. I denne sætning er det en grund til at gøre noget, hvilket ses i mønstret reden om ... te — “grund til at ...”. Eksempel: Er is een goede reden om te wachten. — “Der er en god grund til at vente.” om de uitkomst te geven er en samlet, genbrugelig konstruktion i denne sætning. På nederlandsk betyder geven om “gå op i” eller “bekymre sig om”; i infinitiven bliver det om ... te geven. Her står infinitivmarkøren om før infinitivgruppen, mens præpositionen om, som hører til geven om, står lige efter den: om om de uitkomst te geven. de uitkomst betyder “resultatet” eller “udfaldet”, og te geven er infinitiven af geven med te. Eksempel: Zij geeft om haar werk. — “Hun går op i sit arbejde.” I infinitiv: Het is belangrijk om om je werk te geven. — “Det er vigtigt at gå op i sit arbejde.” Samlet består sætningen af Het geeft (“det giver”), mensen (“folk”), meer reden (“mere grund”) og om om de uitkomst te geven (“til at gå op i resultatet”). Hele betydningen er derfor: “Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.” ook betyder “også” og føjer denne virkning til noget, der allerede er nævnt.

6. Een werkbaar plan vereist nog steeds dat mensen zich bij het plan betrokken voelen.

   Selv en plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.

   werkbaar

   brugbar; funktionsdygtig

   plan

   plan

   vereist

   kræver

   nog steeds

   stadig

   mensen

   folk; mennesker

   zich

   sig

   bij het plan

   i planen

   betrokken

   engagerede; involverede

   voelen

   føle

   Uddybende forklaring

   werkbaar beskriver her et plan, der kan fungere i praksis. Det er et adjektiv; i een werkbaar plan står det uden -e, fordi plan er et intetkønsord i ental efter det ubestemte een. Et nyttigt mønster er een werkbaar + substantiv. plan betyder en plan. Formen er den samme i ental og flertal i denne skrivemåde; flertallet er plannen. Her er plan subjektet, altså det, der kræver noget. vereist er nutidsformen af vereisen og betyder “kræver”. Endelsen -t viser her tredje person ental, fordi subjektet er plan: het plan vereist .... Det er ikke mensen, der styrer denne form. nog steeds er et tidsudtryk, der betyder “stadig”. Det viser, at kravet fortsat gælder. Det kan bruges i mønsteret nog steeds + verbum, for eksempel: Zij werkt nog steeds hier. — “Hun arbejder stadig her.” mensen betyder “folk” eller “mennesker” og er flertal af mens. Flertallet forklarer, hvorfor verbet senere har formen voelen. zich er et refleksivt pronomen, der hører sammen med subjektet i konstruktionen zich ... voelen. Med mensen bruges zich; formen identificerer ikke en bestemt person ud over de mennesker, som sætningen allerede omtaler. bij het plan betyder her “i forbindelse med planen” eller “med i planen”. bij bruges sammen med het plan i konstruktionen zich betrokken voelen bij iets: man føler sig engageret i eller knyttet til noget. het er den bestemte artikel foran plan. betrokken betyder her “engageret” eller “involveret”. Det bruges som et adjektiv i udtrykket betrokken bij. Det kan også beskrive en persons engagement i en sag, men i denne sætning er det forholdet til planen, der angives. voelen betyder “føle”. I dat mensen ... voelen er det nutidsformen til flertal; i nederlandsk er denne flertalsform identisk med verbets grundform voelen. Hele mønsteret zich betrokken voelen betyder “føle sig engageret”. Samlet er een werkbaar plan “en plan, der kan fungere”, og vereist nog steeds siger, at det stadig kræver noget. dat mensen zich bij het plan betrokken voelen er det, der kræves: at folk føler sig engagerede i planen. Hele udsagnet svarer derfor til: “Selv en plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.”

7. Het lastige is om de discussie constructief en concreet te houden.

   Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

   lastige

   svære

   discussie

   diskussion

   constructief

   konstruktiv

   concreet

   konkret

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   lastige hænger sammen med het: het lastige betyder her “det svære” eller “det vanskelige”. Grundformen er lastig; endelsen -e står her i den bestemte nominaliserede form. Sammenlign: een lastig probleem = “et vanskeligt problem”, men het lastige = “det vanskelige”. discussie betyder “diskussion”. Det er et tælleligt substantiv med de: de discussie. I denne sætning er det det, der skal holdes konstruktivt og konkret. Et nyttigt eksempel er We voeren een discussie. — “Vi har en diskussion.” constructief betyder “konstruktiv”. Her beskriver det diskussionens måde eller karakter i konstruktionen iets constructief houden — “at holde noget konstruktivt”. Grundformen bruges efter verbet i denne prædikative funktion; den får ikke -e i de discussie constructief houden. concreet betyder “konkret”. Det står parallelt med constructief og beskriver også diskussionen i iets concreet houden — “at holde noget konkret”. Her er concreet ikke en sammenligning; det er den almindelige grundform. Et eksempel er Houd je antwoord concreet. — “Hold dit svar konkret.” houden er infinitiven af houden, “holde”. I mønstret om ... te houden betyder te houden “at holde”; om ... te indleder her det, som det svære består i. Verbet houden får i andre tider andre former, for eksempel ik houd = “jeg holder” og hij houdt = “han holder”. Hele strukturen er Het lastige is om de discussie constructief en concreet te houden: Het lastige er det, der beskrives som svært, og om ... te houden angiver handlingen. de discussie er objektet for houden, mens constructief en concreet angiver, hvordan diskussionen skal bevares. Derfor betyder hele sætningen: “Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.”

8. Dan moeten we gerichte vragen stellen in plaats van om algemene feedback te vragen.

   Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for bare at bede om generel feedback.

   Dan

   så

   moeten we

   bør vi

   gerichte

   målrettede

   vragen

   spørgsmål

   stellen

   stille

   in plaats van

   i stedet for

   algemene

   generel

   feedback

   feedback

   te vragen

   at bede om

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her "så" og knytter udsagnet til det foregående. Det kan også bruges om et tidspunkt i andre sammenhænge, men her er det en følge eller konklusion. moeten we består af hjælpeverbet moeten og pronomenet we. moeten er infinitiven; moeten er også den form, der bruges med we i nutid: we moeten. Konstruktionen udtrykker her, hvad vi bør eller skal gøre. Eksempel: We moeten wachten. — "Vi skal vente." gerichte betyder her "målrettede". Det er en bøjet form af adjektivet gericht; endelsen -e står blandt andet foran et flertalsord som vragen. Eksempel: gerichte hulp — "målrettet hjælp". Formen og endelsen afhænger dog af den nederlandske nominalgruppe, ikke af det danske ord alene. vragen betyder her "spørgsmål" og er et flertalsord af vraag, "spørgsmål". I denne sætning er det et substantiv, fordi det indgår i konstruktionen vragen stellen, "stille spørgsmål". Den samme form vragen kan også være et verbum, "at spørge", men det er ikke funktionen her. stellen betyder her "stille" i betydningen at stille spørgsmål. Sammen med vragen danner det den almindelige nederlandske konstruktion vragen stellen. Eksempel: Ik stel een vraag. — "Jeg stiller et spørgsmål." Her er stel nutidsformen af stellen med ik. in plaats van er en fast konstruktion med betydningen "i stedet for". Den markerer, at én handling foretrækkes frem for en anden. Her kommer den alternative handling efter konstruktionen. algemene betyder "generel" og er den bøjede form af adjektivet algemeen. I algemene feedback beskriver det substantivet feedback; -e er den form, der bruges i denne nominalgruppe. feedback betyder "feedback" eller "tilbagemelding". Det er et låneord, som i denne sætning betegner respons eller vurdering, man beder om. Eksempel: We geven feedback. — "Vi giver feedback." te vragen betyder "at bede om" eller "at spørge efter". Her er vragen et verbum, ikke substantivet i vragen stellen; te markerer infinitiven i konstruktionen om ... te vragen. I den fulde del om algemene feedback te vragen er betydningen "at bede om generel feedback". Eksempel: Ik probeer hulp te vragen. — "Jeg prøver at bede om hjælp." Samlet bliver strukturen Dan moeten we [gerichte vragen stellen] in plaats van [om algemene feedback te vragen]: "Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback." Den første infinitivgruppe angiver den anbefalede handling, mens in plaats van indleder den handling, der sættes i kontrast til den.