Medarbejderinddragelse ved ændringer i virksomhedens politikker | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Medarbejderinddragelse ved ændringer i virksomhedens politikker kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Beleid mislukt vaak wanneer werknemers het gevoel hebben dat veranderingen hun worden opgelegd.

be-læjt mis-lyk-t vaak va-neer værk-neemers ut ghe-vul heb-en dat ver-an-de-ring-en hyn vor-den op-ghe-leet. Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

Mensen passen zich eerder aan wanneer ze echt inspraak hebben in het proces.

men-sen pas-en sikh eer-der aan va-neer se ekht in-spraak heb-en in ut pro-sæs. Folk tilpasser sig lettere, når de reelt har indflydelse på processen.

We zouden om suggesties kunnen vragen voordat we het plan definitief maken.

ve sau-den om sygh-ghee-tsies kyn-en vraa-ghen voor-daat ve ut plaan dee-fi-nee-tief maa-ken. Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.

Dat zou praktische kwesties naar voren brengen die we vanaf hier misschien niet zien.

dat sau prak-ti-se kwes-tsies naar vo-ren breng-en die ve va-naf hiir me-skhien niet siin. Det ville bringe praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

Het geeft mensen ook meer reden om om de uitkomst te geven.

ut gheeft men-sen ook meer ree-den om om de øjt-komst te ghe-ven. Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

Een werkbaar plan vereist nog steeds dat mensen zich bij het plan betrokken voelen.

een værk-baar plaan ver-æjst nok steet dat men-sen sikh bæj ut plaan be-trok-en vul-en. Selv en plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.

Het lastige is om de discussie constructief en concreet te houden.

ut las-ti-ghe is om de dis-ky-si kon-stryk-tief en kon-kreet te hau-den. Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

Dan moeten we gerichte vragen stellen in plaats van om algemene feedback te vragen.

dan muut-en ve ghe-rikh-te vraa-ghen stel-en im plaats van om al-ghe-mee-ne fied-bek te vraa-ghen. Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for bare at bede om generel feedback.

Ord for ord

Beleid I “Beleid mislukt” betyder “Beleid” politik eller regelsæt, her en virksomheds eller organisations politik. Det bruges om det område, som en arbejdspolitik regulerer, og her handler det om en politik, der kan mislykkes.

mislukt I “Beleid mislukt” betyder “mislukt”, at politikken ikke lykkes. Formen bruges til at beskrive resultatet af en politik eller plan, som i denne arbejdssamtale.

vaak I “Beleid mislukt vaak” betyder “vaak” ofte og viser, at noget sker gentagne gange eller som en almindelig tendens. Det står her sammen med “mislukt” for at beskrive, hvor ofte politikker mislykkes.

wanneer I “wanneer werknemers het gevoel hebben” betyder “wanneer” når og indleder den situation, hvor noget sker. Det bruges foran en hel ledsætning, når man forklarer en betingelse eller et tidspunkt.

werknemers I “wanneer werknemers het gevoel hebben” betyder “werknemers” medarbejdere eller ansatte. Ordet bruges om de personer på arbejdspladsen, hvis reaktion på ændringer diskuteres her.

het I “het gevoel” er “het” det bestemte kendeord foran “gevoel”, så udtrykket betyder følelsen eller fornemmelsen. Det bruges her til at henvise til en bestemt oplevelse, som medarbejderne har.

gevoel I “het gevoel hebben dat” betyder “gevoel” følelse eller fornemmelse. Sammen med “het” og “hebben” bruges det til at udtrykke, hvordan nogen oplever en situation, og her efterfølges det af indholdet med “dat”.

hebben I “werknemers het gevoel hebben” betyder “hebben” har og beskriver, at medarbejderne har en bestemt oplevelse. Det bruges her med “het gevoel” og kan i samme konstruktion efterfølges af “dat”.

dat I “het gevoel hebben dat veranderingen hun worden opgelegd” indleder “dat” den ledsætning, der forklarer indholdet af følelsen. Konstruktionen bruges, når man fortæller, hvad nogen føler, mener eller oplever.

veranderingen I “veranderingen hun worden opgelegd” betyder “veranderingen” ændringer, her ændringer i virksomhedens politik. Ordet bruges som det, der bliver pålagt medarbejderne i den beskrevne arbejdssituation.

hun I “veranderingen hun worden opgelegd” betyder “hun” dem og henviser til medarbejderne. Det viser, hvem ændringerne bliver pålagt, og bruges her som modtager af handlingen.

worden I “veranderingen hun worden opgelegd” hjælper “worden” med at udtrykke, at ændringerne bliver pålagt medarbejderne. Det står sammen med “opgelegd” i en konstruktion, hvor fokus er på ændringerne og ikke på den, der pålægger dem.

opgelegd I “veranderingen hun worden opgelegd” betyder “opgelegd” pålagt eller gennemtvunget. Sammen med “worden” beskriver det, at medarbejderne oplever ændringerne som noget, der bliver påført dem udefra.

Mensen I “Mensen passen zich eerder aan” betyder “Mensen” mennesker eller folk. Her er ordet subjektet for den generelle påstand om, hvordan folk reagerer på ændringer.

passen I “Mensen passen zich eerder aan” indgår “passen” i udtrykket “passen zich eerder aan”, som betyder tilpasser sig. Det bruges her om menneskers reaktion på en ændret situation eller politik.

zich I “Mensen passen zich eerder aan” betyder “zich” sig og viser, at menneskerne selv tilpasser sig. Det hører sammen med “passen” og “aan” i udtrykket for at tilpasse sig.

eerder I “passen zich eerder aan” betyder “eerder” her snarere eller mere tilbøjelige til, ikke nødvendigvis på et tidligere tidspunkt. Det viser, at reel medbestemmelse gør tilpasning mere sandsynlig.

aan I “passen zich eerder aan” er “aan” den sidste del af udtrykket for at tilpasse sig. Det skal her læres sammen med “passen zich”, fordi hele udtrykket beskriver tilpasning til en ændring.

ze I “wanneer ze echt inspraak hebben” betyder “ze” de og henviser til menneskerne. Det fungerer som subjekt for ledsætningen om, hvad de har indflydelse på.

echt I “ze echt inspraak hebben” betyder “echt” virkelig eller reelt og understreger, at indflydelsen skal være ægte. Det står her foran “inspraak” for at fremhæve graden af medbestemmelse.

inspraak I “echt inspraak hebben in het proces” betyder “inspraak” medbestemmelse eller reel indflydelse. Udtrykket bruges om at have mulighed for at påvirke en beslutningsproces, her på arbejdspladsen.

in I “in het proces” betyder “in” i og angiver, hvilket område medbestemmelsen gælder inden for. Det bruges her foran “het proces” for at knytte indflydelsen til beslutningsprocessen.

proces I “in het proces” betyder “proces” proces, her den proces hvor en plan bliver udviklet og færdiggjort. Det bruges sammen med “inspraak” om deltagelse i en beslutning.

We I “We zouden om suggesties kunnen vragen” betyder “We” vi og er subjektet for forslaget. Det bruges her, når taleren foreslår en fælles handling for arbejdsgruppen.

zouden I “We zouden om suggesties kunnen vragen” udtrykker “zouden” ville og gør udsagnet til et forslag eller en mulig fremgangsmåde. Sammen med “kunnen vragen” præsenterer det en høflig idé om, hvad gruppen kan gøre.

om I “om suggesties kunnen vragen” viser “om”, hvad man beder om, nemlig forslag. Det bruges her i konstruktionen med “vragen”, når man anmoder om noget bestemt.

suggesties I “om suggesties kunnen vragen” betyder “suggesties” forslag eller idéer. Her er det det input, som medarbejderne kan give, før planen bliver gjort endelig.

kunnen I “zouden om suggesties kunnen vragen” betyder “kunnen” kunne og viser mulighed for at bede om forslag. Det står foran “vragen”, fordi det beskriver, hvad gruppen har mulighed for at gøre.

vragen I “om suggesties kunnen vragen” betyder “vragen” spørge efter eller bede om. Her handler det om at indhente forslag fra medarbejderne, før planen færdiggøres.

voordat I “voordat we het plan definitief maken” betyder “voordat” før og indleder handlingen, der skal ske forud for en anden handling. Det bruges her til at placere indsamlingen af forslag før den endelige plan.

plan I “het plan definitief maken” betyder “plan” plan, altså den løsning eller fremgangsmåde, som skal færdiggøres. Det bruges her som det konkrete resultat af arbejdsprocessen.

definitief I “het plan definitief maken” betyder “definitief” endeligt eller fastlagt. Sammen med “maken” beskriver det, at planen får sin endelige form.

maken I “het plan definitief maken” betyder “maken” gøre eller færdiggøre. Sammen med “definitief” betyder udtrykket at gøre planen endelig.

zou I “Dat zou praktische kwesties naar voren brengen” betyder “zou” ville og viser en mulig følge af forslaget. Det bruges her til at formulere, hvad forslaget sandsynligvis kunne føre til.

praktische I “praktische kwesties” betyder “praktische” praktiske og beskriver spørgsmål, der har betydning i den virkelige arbejdssituation. Det står foran “kwesties” og præciserer typen af spørgsmål.

kwesties I “praktische kwesties” betyder “kwesties” problemstillinger eller spørgsmål, der skal tages op. Her er det praktiske forhold, som gruppen måske ikke selv har opdaget endnu.

naar voren brengen I “naar voren brengen” betyder hele udtrykket bringe frem eller gøre opmærksom på. “Naar” angiver retning mod, “voren” betyder fremad eller til fronten, og “brengen” betyder bringe; sammen bruges de om at få en problemstilling frem i diskussionen. Det kan bruges, når medarbejderinput skal fremhæve skjulte praktiske spørgsmål.

die I “kwesties naar voren brengen die we vanaf hier misschien niet zien” betyder “die” som eller der og henviser tilbage til “kwesties”. Det indleder den del, der forklarer, hvilke problemstillinger talerne måske ikke selv kan se.

vanaf I “vanaf hier” betyder “vanaf” fra og angiver udgangspunktet for synsvinklen. Her bruges det til at vise, at talerne vurderer situationen fra deres nuværende position.

hier I “vanaf hier” betyder “hier” her og peger på talernes aktuelle sted eller perspektiv. Sammen med “vanaf” viser det, hvorfra de måske ikke kan se alle problemerne.

misschien I “misschien niet zien” betyder “misschien” måske og markerer usikkerhed. Det bruges her, fordi talerne ikke hævder sikkert, at de overser de praktiske spørgsmål.

niet I “misschien niet zien” betyder “niet” ikke og nægter handlingen “zien”. Det står her foran “zien” for at sige, at talerne muligvis ikke ser bestemte problemstillinger.

zien I “misschien niet zien” betyder “zien” se eller opdage. Her handler det om at opdage praktiske spørgsmål, som ikke er synlige fra talernes nuværende perspektiv.

geeft I “Het geeft mensen ook meer reden” betyder “geeft” giver og beskriver, hvad forslaget tilfører menneskerne. Det bruges her med “mensen” og “reden” til at forklare, hvorfor medarbejderne får større motivation.

ook I “Het geeft mensen ook meer reden” betyder “ook” også og tilføjer endnu en fordel ved at inddrage medarbejderne. Det bruges her til at føje motivation til den tidligere nævnte praktiske fordel.

meer I “meer reden” betyder “meer” mere og viser en større mængde motivation eller grund. Det står foran “reden” for at beskrive, at folk får en stærkere grund til at engagere sig.

reden I “meer reden om om de uitkomst te geven” betyder “reden” grund eller motivation. Her forklarer det, hvad der får folk til at gå op i resultatet.

de I “de uitkomst” er “de” det bestemte kendeord foran “uitkomst”. Det viser, at der henvises til et bestemt resultat, nemlig resultatet af planen eller processen.

uitkomst I “om de uitkomst te geven” betyder “uitkomst” resultat eller udfald. Her er det det resultat, som medarbejderne får større grund til at interessere sig for.

te I “te geven” står “te” foran infinitiven “geven” og markerer infinitivkonstruktionen. Her er det en del af udtrykket, der forklarer, hvad grunden vedrører.

geven I “om de uitkomst te geven” betyder “geven” ikke alene at give; sammen med “om” danner det udtrykket “om de uitkomst geven”, som betyder at gå op i eller bekymre sig om resultatet. Her beskriver det medarbejdernes interesse for planens udfald.

Een I “Een werkbaar plan” betyder “Een” en eller et og introducerer et plan, som ikke tidligere er identificeret som bestemt. Det står foran “werkbaar plan” for at præsentere planen generelt.

werkbaar I “Een werkbaar plan” betyder “werkbaar” gennemførlig eller praktisk anvendelig. Det beskriver en plan, der kan fungere i praksis, og bruges her som vurdering af planens kvalitet.

vereist I “Een werkbaar plan vereist nog steeds” betyder “vereist” kræver. Her siger ordet, at selv en gennemførlig plan har en nødvendig betingelse: at mennesker føler sig involverede.

nog I “nog steeds” bidrager “nog” med betydningen stadig eller fortsat. Sammen med “steeds” understreger det, at behovet fortsat gælder, selv om planen kan fungere.

steeds I “nog steeds” betyder “steeds” stadig og viser, at en situation fortsætter. Sammen med “nog” fremhæver det, at medarbejdernes engagement fortsat er nødvendigt.

bij I “zich bij het plan betrokken voelen” knytter “bij” følelsen af involvering til planen. Her betyder det i forbindelse med eller med hensyn til planen, ikke fysisk nærhed.

betrokken I “zich bij het plan betrokken voelen” betyder “betrokken” involveret eller engageret. Det beskriver, at folk føler en forbindelse til planen og oplever, at de er en del af den.

voelen I “zich bij het plan betrokken voelen” betyder “voelen” føle. Sammen med “zich” beskriver det, hvordan folk selv oplever deres forbindelse til planen.

lastige I “Het lastige is om de discussie constructief en concreet te houden” betyder “lastige” det svære eller vanskelige aspekt. Sammen med “Het” bruges det til at omtale den del af opgaven, der er vanskeligst.

is I “Het lastige is om de discussie constructief en concreet te houden” betyder “is” er og forbinder det svære aspekt med forklaringen på, hvad der skal gøres. Konstruktionen bruges her til at udpege den centrale udfordring.

discussie I “de discussie constructief en concreet te houden” betyder “discussie” diskussion. Her er det den samtale om medarbejderinput, som skal holdes konstruktiv og konkret.

constructief I “de discussie constructief en concreet te houden” betyder “constructief” konstruktiv og beskriver en diskussion, der bidrager til en løsning. Det bruges her som en egenskab, diskussionen skal bevare.

en I “constructief en concreet” betyder “en” og og forbinder de to ønskede egenskaber ved diskussionen. Det bruges her til at føje “concreet” til “constructief”.

concreet I “de discussie constructief en concreet te houden” betyder “concreet” konkret eller specifik. Det beskriver, at diskussionen skal handle om klare og afgrænsede punkter.

houden I “de discussie constructief en concreet te houden” betyder “houden” holde eller bevare. Sammen med “constructief en concreet” betyder det at sørge for, at diskussionen fortsat har disse egenskaber.

Dan I “Dan moeten we gerichte vragen stellen” betyder “Dan” så eller derefter og knytter forslaget til det, der netop blev sagt. Her introducerer det en konklusion om, hvordan gruppen bør gå videre.

moeten I “Dan moeten we gerichte vragen stellen” betyder “moeten” skal eller bør. Her udtrykker det en anbefaling om at stille fokuserede spørgsmål.

gerichte I “gerichte vragen” betyder “gerichte” målrettede eller fokuserede. Det beskriver spørgsmål, der koncentrerer sig om bestemte emner frem for at bede om helt generelle reaktioner.

stellen I “gerichte vragen stellen” betyder “stellen” stille, fordi udtrykket bruges om at stille spørgsmål. Her handler det om at formulere bestemte spørgsmål til medarbejderne.

in plaats van I “in plaats van om algemene feedback te vragen” betyder hele udtrykket i stedet for. “In” betyder i, “plaats” betyder sted eller plads, og “van” betyder af eller fra; sammen markerer de det alternativ, man vælger fra. Her bruges udtrykket til at vælge målrettede spørgsmål frem for en bred feedbackanmodning.

algemene I “algemene feedback” betyder “algemene” generel eller bred. Det beskriver feedback uden en lige så afgrænset retning som de målrettede spørgsmål.

feedback I “algemene feedback te vragen” betyder “feedback” tilbagemeldinger eller reaktioner på et forslag. Her er det den generelle respons, som talerne vil erstatte med mere fokuserede spørgsmål.

Grammatikpunkter

zich aanpassen: zich + werkwoord + aan

Werknemers passen zich aan.

værk-neemers pas-en sikh aan.

Medarbejdere tilpasser sig.

Det refleksive zich svarer til dansk sig. Ved det adskillelige verbum står aan sidst i sætningen.

in plaats van + zich te + infinitief

In plaats van zich aan te passen, brengen werknemers suggesties naar voren.

in plaats van sikh aan te pas-en, breng-en værk-neemers sygh-ghee-tsies naar vo-ren.

I stedet for at tilpasse sig bringer medarbejdere forslag frem.

Efter in plaats van bruges te + infinitiv. Ved een refleksiv konstruktion står zich voor infinitiven.

Nederlandsk Ordforråd

beleid Substantiv

be-læjt politik

line_001

definitief maken Frase

dee-fi-nee-tief maa-ken færdiggøre

line_003

gevoel Substantiv

ghe-vul følelse

line_001

inspraak Substantiv

in-spraak indflydelse

line_002

mislukken Verbum

mis-lyk-en mislykkes mislukt

line_001

opleggen Verbum

op-legh-en påtvinge opgelegd

line_001

proces Substantiv

pro-sæs proces

line_002

suggestie Substantiv

sygh-ghee-tsie forslag suggesties

line_003

verandering Substantiv

ver-an-der-ing ændring veranderingen

line_001

vragen Verbum

vraa-ghen spørge

line_003

werknemer Substantiv

værk-neem-er medarbejder werknemers

line_001

zich aanpassen Verbum

sikh aan-pas-en tilpasse sig passen zich aan

line_002

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

følelse

Vis Svar

gevoel

mislykkes

Vis Svar

mislukt

politik

Vis Svar

beleid

indflydelse

Vis Svar

inspraak