At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At ændre planer ærligt og respektfuldt kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik moet onze plannen veranderen en ik wilde het je rechtstreeks vertellen.

ik mut ON-se PLAN-ne fer-AN-der-un un ik VIL-de ut je REKHT-streeks fer-TEL-un. Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

Ik waardeer het dat je het me rechtstreeks vertelt in plaats van een vaag bericht te sturen.

ik var-DEER ut dat je ut me REKHT-streeks fer-TELT in plaats fan un VAAKH be-RIKHT te STYUR-un. Jeg sætter pris på, at du siger det direkte i stedet for at sende en vag besked.

Ik heb te veel toegezegd en ik wil niet uitgeput aankomen.

ik hep te feel TOO-ghe-SEKHT un ik vil nit ØJT-khe-PYT AN-koo-mun. Jeg har sagt ja til for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.

Ik ben teleurgesteld, maar als we het forceren, zou dat de dag waarschijnlijk moeilijker maken.

ik ben te-lur-GHES-telt, maar als ve ut for-SEER-un, zau dat de dakh vaar-SKHEIN-luk-er MAA-kun. Jeg er skuffet, men hvis vi tvinger det igennem, bliver dagen nok sværere.

Ik had moeten nagaan hoeveel ik aankon voordat ik ermee instemde.

ik hat MUT-un na-GHAAN HOO-feel ik AAN-kon FOOR-dat ik er-MEE in-STEM-de. Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.

Dat gebeurt, vooral als alles dringend voelt.

dat ghe-BØRT, foor-AAL als AL-les DRING-ent fult. Det sker, især når alt føles presserende.

Zouden we in plaats daarvan iets eenvoudigers kunnen doen als we elkaar ontmoeten?

ZAU-den ve im plaats daar-van iets EEN-vau-di-ghers KYN-un dun als ve el-KAAR ont-MUT-un? Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?

Dat zou voor ons allebei makkelijker te regelen zijn.

dat zau foor ons AL-le-BAI MAA-kuh-luk-er te REE-ghe-lun sain. Det ville være nemmere for os begge at få til at fungere.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der udfører handlingen i dialogens sætning. Formen bruges som subjekt foran verbet, som i “Ik moet”. Den bruges, når man taler om sig selv.

moet “moet” betyder her “er nødt til” og viser, at taleren har behov for at ændre planerne. Det er en form af “moeten” og står foran infinitiven “veranderen”. Mønstret “Ik moet + infinitiv” bruges til at udtrykke nødvendighed.

onze “onze” betyder “vores” og viser, at planerne tilhører eller vedrører begge personer. Det står foran substantivet “plannen”. Det kan bruges foran noget, man deler med andre.

plannen “plannen” betyder “planer” i “onze plannen”. Det er flertalsformen af “plan”. Formen bruges om flere aftaler eller aktiviteter, som man har planlagt.

veranderen “veranderen” betyder “ændre” og står efter “moet” i “moet ... veranderen”. Infinitiven beskriver den handling, som taleren er nødt til at udføre. Mønstret “plannen veranderen” bruges, når man ændrer en aftale eller plan.

en “en” betyder “og” og forbinder to dele af samme udsagn: behovet for at ændre planerne og ønsket om at fortælle det direkte. Det bruges til at føje information til en allerede nævnt handling.

wilde “wilde” betyder her “ville gerne” i “ik wilde het je ... vertellen”. Det er en form af “willen” og viser talerens hensigt eller ønske om at fortælle noget. Mønstret “wilde ... vertellen” bruges, når man forklarer, hvad man havde til hensigt at sige.

het I “het je rechtstreeks vertellen” betyder “het” “det” og henviser til informationen om ændringen af planerne. Det er det, som taleren vil fortælle. Formen bruges her som objekt foran “vertellen”.

je “je” betyder her “dig” og angiver den person, som informationen bliver fortalt til i “het je ... vertellen”. Det står mellem objektet “het” og verbet “vertellen”. Det bruges, når man henvender sig uformelt til den anden person.

rechtstreeks “rechtstreeks” betyder “direkte” og beskriver, at informationen bliver givet uden en vag eller indirekte besked. I “rechtstreeks vertellen” beskriver det måden at fortælle på. Det bruges, når man vil fremhæve en åben og direkte kommunikation.

vertellen “vertellen” betyder “fortælle” og står som infinitiv efter “wilde”. I “het je rechtstreeks vertellen” er det handlingen at fortælle informationen til den anden person. Mønstret “iemand iets vertellen” bruges, når man fortæller en person noget.

waardeer “waardeer” betyder “sætter pris på” i “Ik waardeer het dat ...”. Det er en form af “waarderen” og udtrykker anerkendelse af den andens direkte måde at kommunikere på. Mønstret “Ik waardeer het dat ...” bruges til at anerkende en handling eller indsats.

dat Det lille ord “dat” har to funktioner i dialogen. I “het dat je het me rechtstreeks vertelt” forbinder det udsagnet med den handling, man sætter pris på, mens “Dat gebeurt” bruger “Dat” om noget, der allerede er nævnt. Det bruges altså både til at indlede en ledsætning og til at henvise til en tidligere nævnt situation.

me “me” betyder “mig” og er modtageren i “het me rechtstreeks vertelt”. Det henviser til den person, som noget bliver fortalt eller værdsat over for. Formen bruges her som et kort objektpronomen sammen med “vertellen” og “waardeer”.

in plaats van “in plaats van” betyder “i stedet for” og viser, at direkte fortælling foretrækkes frem for at sende en vag besked. “in” og “plaats” danner idéen om en plads eller mulighed, mens “van” introducerer det, der bliver erstattet. Mønstret kan efterfølges af en ting eller af en handling, som i “in plaats van een vaag bericht te sturen”.

een “een” betyder her “en” og står foran det entalige substantiv “vaag bericht”. Det præsenterer beskeden som én uspecificeret besked. Det bruges foran et enkelt, ikke nærmere bestemt substantiv.

vaag “vaag” betyder “vag” eller “uklar” i “een vaag bericht”. Det beskriver en besked, som ikke giver klare oplysninger om situationen. Formen står foran “bericht” og bruges til at karakterisere indholdet eller formen af en besked.

bericht “bericht” betyder “besked” i “een vaag bericht”. Det er det, som man kunne sende i stedet for at fortælle noget direkte. Ordet bruges om en skriftlig eller digital meddelelse.

te “te” bruges på to forskellige måder i dialogen. I “te sturen” markerer det infinitiven efter “in plaats van”, mens “te veel” betyder “for meget” og angiver en overdreven mængde i “te veel toegezegd”. Mønstret “te + infinitiv” og udtrykket “te veel” bruges derfor til forskellige formål.

sturen “sturen” betyder “sende” i “een vaag bericht te sturen”. Det er den handling, som taleren ikke valgte i stedet for at fortælle direkte. Mønstret “een bericht sturen” bruges om at sende en besked.

heb “heb” betyder “har” i “Ik heb te veel toegezegd”. Det er en form af “hebben” og fungerer sammen med “toegezegd” til at fortælle om en allerede gennemført forpligtelse. Mønstret “Ik heb + participium” bruges til at beskrive noget, man har gjort.

veel “veel” betyder “meget” i udtrykket “te veel toegezegd”. Sammen med “te” viser det, at taleren har lovet eller accepteret mere, end der var plads til. Mønstret “te veel” bruges, når en mængde eller grad overstiger det passende.

toegezegd “toegezegd” betyder her “sagt ja til” eller “lovet” i “te veel toegezegd”. Det er en form af “toezeggen” og står sammen med “heb” om noget, taleren allerede har forpligtet sig til. Mønstret “iets toezeggen” bruges, når man lover eller accepterer at gøre noget.

wil “wil” betyder “vil” i “ik wil niet ... aankomen” og udtrykker talerens ønske eller beslutning. Det er en form af “willen” og står foran infinitiven “aankomen”. Mønstret “Ik wil niet + infinitiv” bruges til at sige, hvad man ikke ønsker at gøre.

niet “niet” betyder “ikke” og nægter ønsket om at ankomme udmattet i “wil niet ... aankomen”. Det står foran den del af udsagnet, som bliver nægtet. Formen bruges til at afvise en handling eller tilstand.

uitgeput “uitgeput” betyder “udmattet” og beskriver den tilstand, taleren ikke ønsker at være i ved ankomsten. I “uitgeput aankomen” beskriver det, hvordan man ankommer. Udtrykket kan bruges, når man taler om at møde op uden energi.

aankomen “aankomen” betyder “ankomme” eller “møde op” i “uitgeput aankomen”. Det står efter “wil niet” og beskriver den handling, taleren vil undgå. Mønstret “aankomen + tilstandsbeskrivelse” bruges til at beskrive, hvordan man ankommer.

ben “ben” betyder “er” i “Ik ben teleurgesteld”. Det er en form af “zijn” og forbinder taleren med følelsen “teleurgesteld”. Mønstret “Ik ben + følelsesord” bruges til at udtrykke sin aktuelle følelsesmæssige tilstand.

teleurgesteld “teleurgesteld” betyder “skuffet” i “Ik ben teleurgesteld”. Det beskriver B's følelse over, at planen bliver ændret. Formen bruges til at fortælle den anden person, hvordan man har det.

maar “maar” betyder “men” og markerer en kontrast mellem skuffelsen og vurderingen af, at det ville være sværere at tvinge planen igennem. Det forbinder to udsagn, som ikke peger i helt samme retning. Det bruges ofte til at anerkende noget negativt og derefter tilføje en anden overvejelse.

als “als” bruges her på to måder i dialogen. I “als we het forceren” betyder det “hvis” og indleder en betingelse, mens “als alles dringend voelt” betyder “når” eller “hvis” og indleder en situation. Det bruges til at forbinde en situation med dens mulige følge eller sammenhæng.

we “we” betyder “vi” og henviser til begge personer i “als we het forceren”. Det er subjektet for handlingen i ledsætningen. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv og den anden person.

forceren “forceren” betyder her “tvinge det igennem” i “we het forceren”. Det bruges om at fortsætte med planen på trods af, at den ikke længere føles passende. Mønstret “iets forceren” bruges, når man presser en plan eller situation igennem.

zou “zou” udtrykker her “ville” i den hypotetiske vurdering “zou dat ... maken”. Det viser den mulige følge af at tvinge planen igennem. Mønstret “zou ... maken” bruges til at beskrive, hvad en bestemt handling sandsynligvis ville føre til.

de “de” betyder her “den” og står foran substantivet “dag” i “de dag”. Det henviser til den konkrete dag, som samtalen handler om. Formen bruges foran substantivet i denne faste nominalgruppe.

dag “dag” betyder “dag” i “de dag ... moeilijker maken”. Det er den situation eller tidsramme, som ifølge B ville blive sværere. Ordet bruges, når man taler om en bestemt dag og dens forløb.

waarschijnlijk “waarschijnlijk” betyder “sandsynligvis” og gør vurderingen mindre absolut i “zou dat de dag waarschijnlijk moeilijker maken”. Det viser, at B taler om en forventet følge og ikke en sikker kendsgerning. Det bruges til at markere en sandsynlig, men ikke helt sikker vurdering.

moeilijker “moeilijker” betyder “sværere” og beskriver, at dagen ville blive mere vanskelig. Det er sammenligningsformen af “moeilijk”. Mønstret “iets moeilijker maken” bruges, når en handling gør en situation mere besværlig.

maken “maken” betyder her “gøre” i “de dag ... moeilijker maken”. Det beskriver, at det at tvinge planen igennem ville føre til en sværere dag. Mønstret “iets + beskrivelse + maken” bruges til at sige, at noget ændrer en situation på en bestemt måde.

had “had” betyder “havde” i “Ik had moeten nagaan”. Sammen med “moeten” og “nagaan” udtrykker det, at taleren burde have udført kontrollen tidligere, men ikke gjorde det. Mønstret “had moeten + infinitiv” bruges til at tale om en tidligere, uopfyldt forpligtelse.

moeten “moeten” betyder her “burde” i “had moeten nagaan”. Det udtrykker, hvilken handling taleren tidligere havde ansvar for at udføre. Mønstret “had moeten + infinitiv” bruges til selvkritik eller til at beskrive noget, der burde være sket.

nagaan “nagaan” betyder “undersøge” eller “tjekke” i “nagaan hoeveel ik aankon”. Det beskriver, at taleren burde have vurderet sin egen kapacitet før aftalen. Mønstret “nagaan hoeveel ...” bruges til at undersøge en mængde eller grænse.

hoeveel “hoeveel” betyder “hvor meget” i “hoeveel ik aankon”. Det spørger til mængden eller omfanget af det, taleren kunne klare. Mønstret “hoeveel + person + verb” bruges til at tale om, hvor stor en mængde nogen kan håndtere.

aankon “aankon” betyder “kunne klare” i “hoeveel ik aankon”. Det er en form af “aankunnen” og beskriver talerens tidligere kapacitet. Mønstret “hoeveel ik aankon” bruges, når man vurderer sin grænse eller hvor meget ansvar man kunne håndtere.

voordat “voordat” betyder “før” og indleder den handling, der skulle være sket tidligere i “voordat ik ermee instemde”. Det placerer samtykket efter den kontrol, taleren burde have foretaget. Det bruges til at forbinde to handlinger i tidsmæssig rækkefølge.

ermee “ermee” betyder “med det” i “ermee instemde” og henviser til det, som taleren sagde ja til. Sammen med “instemmen” danner det betydningen “sige ja til det” eller “acceptere det”. Mønstret “ermee instemmen” bruges, når man accepterer et forslag eller en aftale.

instemde “instemde” betyder “sagde ja til” eller “accepterede” i “voordat ik ermee instemde”. Det er en form af “instemmen” og beskriver talerens tidligere accept af planen. Mønstret “ermee instemmen” bruges, når man giver sit samtykke til noget.

gebeurt “gebeurt” betyder “sker” i “Dat gebeurt”. Det bruges til at normalisere situationen og sige, at den slags hændelser forekommer. Det er en form af “gebeuren” og bruges ofte til at kommentere på noget, der er sket.

vooral “vooral” betyder “især” og fremhæver den situation, hvor alt føles presserende. Det begrænser ikke udsagnet til kun denne situation, men peger på den som særlig relevant. Det bruges til at fremhæve en bestemt omstændighed.

alles “alles” betyder “alt” i “alles dringend voelt”. Det samler alle de ting eller krav, der i situationen føles presserende. Ordet bruges som en samlet betegnelse, når man ikke vil nævne hver enkelt ting.

dringend “dringend” betyder “presserende” eller “hastende” i “alles dringend voelt”. Det beskriver en oplevelse af, at alt kræver hurtig opmærksomhed. Det bruges, når en situation føles tidskritisk eller vanskelig at udskyde.

voelt “voelt” betyder “føles” i “alles voelt dringend”. Det beskriver, hvordan situationen opleves, ikke nødvendigvis hvordan den objektivt er. Det er en form af “voelen” og bruges her sammen med en beskrivelse af situationen.

Zouden “Zouden” betyder her “kunne vi” og gør forslaget høfligt i “Zouden we ... kunnen doen?”. Det indleder et forslag om en alternativ og enklere aktivitet. Mønstret “Zouden we ... kunnen ...?” bruges, når man vil foreslå noget på en forsigtig og samarbejdende måde.

in plaats daarvan “in plaats daarvan” betyder “i stedet” eller “i stedet for det” og henviser til de oprindelige planer, som skal erstattes. “in” og “plaats” danner idéen om en anden plads eller mulighed, mens “daarvan” henviser tilbage til det, der blev nævnt før. Mønstret “in plaats daarvan iets ... doen” bruges til at foreslå en alternativ handling.

iets “iets” betyder “noget” i “iets eenvoudigers ... doen”. Det henviser til en aktivitet, som endnu ikke er specificeret. Mønstret “iets ... doen” bruges, når man foreslår eller beskriver en ikke nærmere bestemt aktivitet.

eenvoudigers “eenvoudigers” betyder “noget enklere” i “iets eenvoudigers”. Formen af “eenvoudig” står efter “iets” og beskriver den foreslåede aktivitet som mindre krævende end den oprindelige plan. Mønstret “iets + adjektivform” bruges til at tale om noget med en bestemt egenskab.

kunnen “kunnen” betyder “kunne” i “zouden ... kunnen doen” og udtrykker mulighed inden for det høflige forslag. Det står foran infinitiven “doen”. Mønstret “kunnen + infinitiv” bruges til at spørge, om en handling er mulig.

doen “doen” betyder “gøre” i “iets eenvoudigers kunnen doen”. Det beskriver den alternative aktivitet, som de to personer kan vælge. Mønstret “iets doen” bruges til at tale generelt om at udføre en aktivitet.

elkaar “elkaar” betyder “hinanden” i “als we elkaar ontmoeten”. Det viser, at mødet går begge veje mellem de to personer. Mønstret “elkaar ontmoeten” bruges, når to eller flere personer mødes.

ontmoeten “ontmoeten” betyder “mødes” i “als we elkaar ontmoeten”. Det beskriver den planlagte kontakt mellem de to personer. Mønstret “elkaar ontmoeten” bruges om et gensidigt møde.

voor “voor” betyder “for” i “voor ons allebei”. Det viser, hvem den enklere plan ville være lettere for. Det bruges her foran personer, der bliver påvirket af eller får fordel af situationen.

ons “ons” betyder “os” i “voor ons allebei” og henviser til begge personer i samtalen. Det står efter præpositionen “voor”. Formen bruges, når man omtaler taleren og andre som modtagere eller berørte personer.

allebei “allebei” betyder “begge” og præciserer, at udsagnet gælder både taleren og den anden person i “ons allebei”. Det står efter “ons” og fremhæver, at ingen af dem undtages. Mønstret “ons allebei” bruges, når noget gælder to personer.

makkelijker “makkelijker” betyder “nemmere” i “makkelijker te regelen”. Det sammenligner den foreslåede plan med den oprindelige og viser, at den vil kræve mindre af dem. Mønstret “makkelijker te + infinitiv” bruges til at beskrive, at en handling bliver lettere at udføre.

regelen “regelen” betyder her “ordne” eller “få til at fungere” i “makkelijker te regelen”. Det beskriver, hvor håndterbar den enklere plan ville være. Mønstret “iets regelen” bruges om at organisere eller få en aftale til at fungere.

zijn “zijn” betyder “være” i “zou ... makkelijker te regelen zijn”. Det forbinder den foreslåede plan med vurderingen af, at den ville være lettere at håndtere. Mønstret “zou ... zijn” bruges til at beskrive en hypotetisk egenskab eller vurdering.

Grammatikpunkter

moeilijk → moeilijker

moeilijker

MØJ-luk-er

sværere

Nederlandsk danner ofte komparativ med endelsen -er, ligesom i moeilijker.

waarschijnlijk

waarschijnlijk

vaar-SKHEIN-luk

sandsynligvis

waarschijnlijk er et adverbium og beskriver sandsynligheden for en handling eller situation.

Nederlandsk Ordforråd

aankomen Verbum

AAN-koo-mun at ankomme

bericht Substantiv

be-RIKHT besked

in plaats van Præposition

im plaats fan i stedet for

plan Substantiv

plan plan plannen

rechtstreeks Adverbium

REKHT-streeks direkte

sturen Verbum

STYUR-un at sende

toezeggen Verbum

TOO-ZEG-un at love eller tilsige toegezegd

uitgeput Adjektiv

ØJT-khe-PYT udmattet

vaag Adjektiv

VAAKH vag

veranderen Verbum

fer-AN-der-un at ændre

vertellen Verbum

fer-TEL-un at fortælle

waarderen Verbum

var-DEER-un at sætte pris på waardeer

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

at fortælle

Vis Svar

vertellen

direkte

Vis Svar

rechtstreeks

at ændre

Vis Svar

veranderen

at sætte pris på

Vis Svar

waardeer