At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet onze plannen veranderen en ik wilde het je rechtstreeks vertellen.

   Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

   Ik moet

   jeg skal / må

   onze

   vores

   plannen

   planer

   veranderen

   ændre

   wilde

   ville gerne

   het

   det

   je

   dig

   rechtstreeks

   direkte

   vertellen

   fortælle

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg er nødt til”; moet er nutidsformen af moeten med ik. moeten udtrykker nødvendighed eller pligt. Efter moet står normalt et infinitiv: Ik moet vertrekken betyder “Jeg er nødt til at gå”. onze betyder “vores” og viser, at noget hører til taleren og mindst én anden. Formen står her foran flertalsordet plannen; ons bruges i andre grammatiske omgivelser, for eksempel foran et intetkønsord i ental: ons plan — “vores plan”. plannen betyder “planer”. Det er flertal af plan; ental og flertal er henholdsvis plan og plannen. veranderen betyder “at ændre”. Det står i infinitiv efter moet: Ik moet mijn antwoord veranderen — “Jeg er nødt til at ændre mit svar.” Her er det planerne, der skal ændres. wilde betyder her “ville gerne” i oversættelsens betydning. Det er datidsformen af willen med ik: ik wil — “jeg vil”, ik wilde — “jeg ville”. Efter wilde kommer også et infinitiv, som i Ik wilde bellen — “Jeg ville gerne ringe”. het betyder her “det” og fungerer som genstandsled for vertellen. Det peger i denne sætning på det indhold, taleren ville fortælle; oversættelsen angiver dette som “det”. je betyder her “dig” og er modtageren for vertellen. I konstruktionen iemand iets vertellen fortæller man nogen noget: Ik vertel je het nieuws — “Jeg fortæller dig nyheden.” je kan også have andre roller i nederlandsk, men her er det et objektpronomen med betydningen “dig”. rechtstreeks betyder “direkte” og beskriver måden, fortællingen sker på. Det er et adverbium: Zeg het rechtstreeks — “Sig det direkte.” vertellen betyder “at fortælle” eller “at sige noget til nogen”. Det er infinitiven efter wilde. En nyttig konstruktion er iets aan iemand vertellen eller med pronomenet her het je vertellen: “at fortælle noget til dig”. Første del samles som Ik moet onze plannen veranderen: “Jeg er nødt til at ændre vores planer.” en forbinder den med anden del. ik wilde het je rechtstreeks vertellen betyder “jeg ville gerne fortælle dig det direkte”. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.”

2. Ik waardeer het dat je het me rechtstreeks vertelt in plaats van een vaag bericht te sturen.

   Jeg sætter pris på, at du siger det direkte i stedet for at sende en vag besked.

   Ik waardeer

   jeg sætter pris på

   vertelt

   fortæller

   rechtstreeks

   direkte

   in plaats van

   i stedet for

   vaag

   vag

   bericht

   besked

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Ik waardeer: waardeer er nutidsformen af verbet waarderen i 1. person ental sammen med ik. Her betyder hele udtrykket, at taleren sætter pris på noget. I konstruktionen Ik waardeer het dat ... fungerer het som et foreløbigt objekt, mens dat-ledsætningen forklarer, hvad taleren sætter pris på. vertelt: Dette er nutidsformen af vertellen med je: je vertelt. Verbet bruges ofte med både det, der fortælles, og den person, der får det at vide: iemand iets vertellen = fortælle nogen noget. Vertellen lægger typisk vægt på at give en person information; zeggen er en nært beslægtet mulighed, der mere direkte fokuserer på det sagte. I sætningen er het det, der fortælles, og me den person, der får det at vide. rechtstreeks: Dette adverbium beskriver måden: noget siges eller fortælles uden omveje eller mellemled, altså direkte. Et eksempel er: Zeg het rechtstreeks tegen mij. — “Sig det direkte til mig.” in plaats van: Dette er en fast konstruktion med betydningen “i stedet for”. Den opstiller et alternativ, hvor én handling sættes op mod en anden. Ved en verbal handling står der ofte in plaats van te + infinitiv, som i in plaats van te wachten — “i stedet for at vente”. I den faste sætning står en nominalgruppe mellem in plaats van og te sturen. vaag: Dette adjektiv betyder “vag” eller “uklar”. Her står det foran substantivet bericht og får formen vaag; i denne kombination er der ingen synlig endelse. Et eksempel er een vage uitleg — “en vag forklaring”; her får adjektivet endelsen -e foran et andet substantiv i denne konstruktion. bericht: Dette substantiv betyder en besked eller meddelelse. Det kan bruges om en skriftlig besked, som i Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” I den faste sætning er bericht det, som man alternativt kunne sende. sturen: Dette er infinitiven af sturen, “sende”. Efter te bliver den til te sturen, som her udgør handlingen efter in plaats van. Sturen kan også bruges uden te, når det bøjes som hovedverbum: Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” Samlet bygges meningen sådan op: Ik waardeer het betyder, at taleren sætter pris på det; dat je het me rechtstreeks vertelt angiver, at den anden person fortæller det direkte til taleren; og in plaats van een vaag bericht te sturen angiver det alternativ, som ikke vælges. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sætter pris på, at du siger det direkte i stedet for at sende en vag besked.”

3. Ik heb te veel toegezegd en ik wil niet uitgeput aankomen.

   Jeg har sagt ja til for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.

   Ik heb

   jeg har

   te veel

   for meget

   toegezegd

   sagt ja til / lovet

   ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   uitgeput

   udmattet

   aankomen

   ankomme / dukke op

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental i nutid af hebben og bruges her som hjælpeverb i perfektum. Sammen med toegezegd danner det heb toegezegd: en tidligere handling, som taleren fremstiller som relevant nu. Eksempel: Ik heb gebeld. — »Jeg har ringet.« te veel betyder »for meget« og markerer en mængde, der overstiger det passende eller ønskede niveau. te betyder her »for« i betydningen »for meget«, ikke blot »meget«. Eksempel: Ik drink te veel koffie. — »Jeg drikker for meget kaffe.« toegezegd er perfektum participium af verbet toezeggen, »at love« eller »at tilsige«. I den faste sætning betyder det, at taleren har sagt ja til eller lovet for meget; det er ikke den almindelige infinitiv. Eksempel: Zij heeft hulp toegezegd. — »Hun har lovet hjælp.« Med heb får vi perfektum: heb toegezegd. ik wil er første person ental i nutid af modalverbet willen, »ville« eller »ønske«. Infinitiven er willen; efter et modalverbum står et andet verbum normalt i infinitiv, som i Ik wil rusten. — »Jeg vil hvile.« Her udtrykker ik wil talerens aktuelle ønske eller hensigt. niet er nægtelsen »ikke«. Den nægter ikke alene ønsket ik wil, men indgår sammen med resten af verballeddet: taleren ønsker ikke at ankomme i den beskrevne tilstand. Eksempel: Ik wil niet wachten. — »Jeg vil ikke vente.« uitgeput er et adjektiv, »udmattet«. Det beskriver talerens tilstand ved ankomsten. Formen står her uden en særskilt køns- eller talendelse, fordi den bruges efter verbet som beskrivende led: Hij komt uitgeput aan. — »Han ankommer udmattet.« Formen er også kendt som perfektum participium af uitputten, »at udmatte«, men i denne sætning fungerer den beskrivende. aankomen er infinitiven »at ankomme« eller, i denne sammenhæng, »at dukke op«. Efter modalverbet wil står den til sidst i infinitiv: ik wil ... aankomen. Eksempel: We willen vroeg aankomen. — »Vi vil ankomme tidligt.« Samlet består sætningen af perfektum Ik heb toegezegd — »Jeg har sagt ja til/lovet« — efterfulgt af mængden te veel. Den anden del, ik wil niet ... aankomen, siger, at taleren ikke ønsker at ankomme, mens taleren er uitgeput, altså helt udmattet. Hele betydningen er derfor: »Jeg har sagt ja til for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.«

4. Ik ben teleurgesteld, maar als we het forceren, zou dat de dag waarschijnlijk moeilijker maken.

   Jeg er skuffet, men hvis vi tvinger det igennem, bliver dagen nok sværere.

   Ik ben

   Jeg er

   teleurgesteld

   skuffet

   als we

   hvis vi

   forceren

   tvinger igennem

   zou dat

   ville det

   de dag

   dagen

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   moeilijker

   sværere

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ik ben er en fast kombination: ben er nutidsformen af zijn for ik. Den bruges sammen med et beskrivende ord om talerens tilstand eller egenskab, som i Ik ben moe — “Jeg er træt”. teleurgesteld betyder her “skuffet”. Formen hænger sammen med verbet teleurstellen — “at skuffe” — men i denne sætning beskriver den talerens tilstand efter noget, der har skuffet personen. Som prædikativt beskrivende ord står den her efter ben; den er ikke et udsagn om, hvem der har skuffet personen. als we indleder en betingelse: als betyder her “hvis”, og we er subjektformen “vi”. Et genbrugeligt mønster er als we ... — “hvis vi ...”. Eksempel: Als we vertrekken, zijn we op tijd. — “Hvis vi tager af sted, er vi til tiden.” forceren er infinitiven “at tvinge igennem” eller “at forcere”. I als we het forceren er we den, der udfører handlingen, mens het er et entalpronomen med neutrumform. Den faste tekst identificerer ikke præcist, hvad het henviser til; her svarer det i betydningen til “det”. forceren kan også bruges om at presse noget frem i stedet for at lade det ske mere naturligt. zou dat udtrykker den mulige følge: zou er en form af zullen, som her giver betydningen “ville”, og dat betyder “det”. Sammen svarer de til “ville det”. dat peger her på situationen med at forcere det, ikke på en ny navngiven deltager. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” de dag betyder “dagen”. dag er substantivet “dag”, og de er den bestemte artikel, der hører til dette substantiv. Artiklen viser bestemthed, ikke i sig selv et antal. Eksempel: De dag begint vroeg. — “Dagen begynder tidligt.” waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” og markerer, at følgen vurderes som sandsynlig, ikke sikker. Det kan normalt placeres omkring verballeddet for at angive talerens vurdering, som i Hij komt waarschijnlijk. — “Han kommer sandsynligvis.” moeilijker betyder “sværere” eller “mere vanskeligt”. Det er komparativformen af moeilijk — “svær” eller “vanskelig”. Den sammenligner den mulige dag med en mindre vanskelig tilstand; den siger ikke nødvendigvis, at dagen bliver vanskelig i absolut forstand. Et enkelt mønster er moeilijk – moeilijker – het moeilijkst — “svær – sværere – sværest”. maken er infinitiven “at gøre” eller “at få til at blive”. I mønstret iets moeilijker maken betyder det “at gøre noget sværere”. Her er moeilijker beskrivelsen af resultatet, mens maken udtrykker, at noget får denne egenskab. Hele strukturen er: Ik ben teleurgesteld — “Jeg er skuffet”, efterfulgt af maar — “men” — og betingelsen als we het forceren — “hvis vi tvinger det igennem”. Hovedfølgen er zou dat de dag waarschijnlijk moeilijker maken: “ville det sandsynligvis gøre dagen sværere”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er skuffet, men hvis vi tvinger det igennem, bliver dagen nok sværere.” Konstruktionen als ... , zou ... er nyttig til at tale om en mulig betingelse og dens sandsynlige eller tænkte følge.

5. Ik had moeten nagaan hoeveel ik aankon voordat ik ermee instemde.

   Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.

   Ik had moeten

   jeg burde have

   nagaan

   undersøge; tjekke

   hoeveel

   hvor meget

   aankon

   kunne klare

   voordat

   før

   ermee

   med det

   instemde

   sagde ja; gik med til det

   Uddybende forklaring

   Ik had moeten består af had, datid af hebben, og moeten efterfulgt af et infinitiv. Mønstret ik had moeten + infinitiv betyder, at jeg burde have gjort noget tidligere: her “jeg burde have tjekket”. Det beskriver en tidligere nødvendighed eller forventning; selve formen siger ikke alene, hvorfor det ikke skete. nagaan er infinitiv og betyder her at undersøge eller tjekke noget grundigt. Det er et selvstændigt udsagnsord, ikke en del af moeten. Eksempel: Ik moet dat eerst nagaan. — “Jeg skal først undersøge det.” hoeveel spørger efter en mængde eller grad og kan stå foran en underordnet sætning. Her spørges der, hvor meget personen kunne klare, ikke efter et bestemt antal. Eksempel: We weten niet hoeveel het kost. — “Vi ved ikke, hvor meget det koster.” aankon er datidsformen i ental af aankunnen, som betyder at kunne klare eller holde til noget. I hoeveel ik aankon står den i den underordnede sætning og passer til subjektet ik; den betyder her “jeg kunne klare”. Sammenlign nutid og datid: ik kan het aan — “jeg kan klare det”; ik kon het aan — “jeg kunne klare det”. voordat indleder en underordnet tidsbestemmelse og betyder “før”. I sådan en sætning står verbet normalt senere i den underordnede del: voordat ik vertrek — “før jeg tager af sted”. Her markerer voordat, at undersøgelsen i hovedsætningen skal ligge før beslutningen i den underordnede sætning. ermee er et nederlandsk pronominaladverbium dannet af er + mee, med betydningen “med det”. Det bruges, når noget allerede er kendt eller forstås ud fra sammenhængen; den konkrete genstand eller sag bliver ikke navngivet i denne sætning. Det er ikke det samme som et almindeligt personligt pronomen. instemde er datidsformen i ental af instemmen, “at give sit samtykke” eller “at gå med til noget”. I den underordnede sætning voordat ik ermee instemde bliver det separable udsagnsord skrevet samlet, mens det i en hovedsætning kan ses opdelt: Ik stemde ermee in. — “Jeg gik med til det.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik had moeten nagaan angiver, at personen tidligere burde have undersøgt noget; hoeveel ik aankon angiver, hvad undersøgelsen skulle have fastslået; og voordat ik ermee instemde placerer undersøgelsen før beslutningen om at gå med til det. Hele betydningen er derfor: “Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.”

6. Dat gebeurt, vooral als alles dringend voelt.

   Det sker, især når alt føles presserende.

   Dat

   det

   gebeurt

   sker

   vooral

   især

   als

   når

   alles

   alt

   dringend

   presserende

   voelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen. Her betyder det “det” og peger på en allerede forstået situation eller hændelse uden at specificere en bestemt genstand. Formen dat bruges blandt andet som neutrumform; den danske oversættelse bekræfter her den upersonlige betydning “det”. gebeurt er nutidsformen i tredje person ental af gebeuren (“ske”). Den beskriver, at noget sker, uden at nævne en handlende. Eksempel: Wat gebeurt er? — “Hvad sker der?” Sammen danner Dat gebeurt et genbrugeligt mønster: “Det sker”. Dat er subjektet, og gebeurt er verbet. vooral betyder “især” eller “frem for alt”. Det fremhæver den situation, der beskrives bagefter, men ændrer ikke selve udsagnet Dat gebeurt. als indleder her en tids- eller situationsbetingelse og svarer i denne sætning til “når”. Det står foran ledsætningen alles dringend voelt. Eksempel: Ik bel je als ik thuiskom. — “Jeg ringer til dig, når jeg kommer hjem.” alles betyder “alt” eller “alt sammen”. Det fungerer her som et pronomen og er subjekt i ledsætningen. Selvom betydningen omfatter mange ting, behandles alles grammatisk som ental i denne konstruktion. dringend betyder “presserende” eller “hastende”. Her står adjektivet efter verbet og beskriver, hvordan situationen opleves; det er ikke bøjet efter et navneord i denne position. Eksempel: De kwestie voelt dringend. — “Sagen føles presserende.” voelt er nutidsformen i tredje person ental af voelen (“føle”, “føles”). I denne sætning bruges det om en oplevet egenskab: alles voelt dringend betyder, at alt opleves som presserende. Formen er ental, fordi subjektet alles styrer verbet. Hele strukturen er Dat gebeurt, vooral als ...: først konstateres det, at noget sker, og derefter fremhæves den situation, hvor det især sker. als alles dringend voelt betyder “når alt føles presserende”. Tilsammen bliver betydningen: “Det sker, især når alt føles presserende.” Sætningen er neutral og kan genbruges ved at udskifte ledsætningen, for eksempel Dat gebeurt, vooral als ik moe ben. — “Det sker, især når jeg er træt.”

7. Zouden we in plaats daarvan iets eenvoudigers kunnen doen als we elkaar ontmoeten?

   Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?

   Zouden we

   kunne vi

   in plaats daarvan

   i stedet for det

   iets

   noget

   eenvoudigers

   enklere

   kunnen

   kunne

   doen

   gøre

   als

   når

   elkaar

   hinanden

   ontmoeten

   mødes

   Uddybende forklaring

   Zouden we indleder spørgsmålet. we er subjektet “vi”, og zouden er datidsformen af zullen; sammen med et infinitiv kan den danne en betinget eller forsigtigt foreslået mulighed: “kunne vi …?”. Det er ikke selve handlingen, der står i zouden. in plaats daarvan er en fast konstruktion med betydningen “i stedet for det” eller kort “i stedet”. Den markerer, at den foreslåede handling skal vælges som alternativ til noget andet. iets er det ubestemte pronomen “noget”. Det angiver ikke et bestemt objekt. Eksempel: Ik wil iets drinken. – “Jeg vil drikke noget.” eenvoudigers betyder her “enklere”. Grundformen er eenvoudig, og sammenligningsformen er eenvoudiger. Efter iets får adjektivet i denne konstruktion endelsen -s: iets eenvoudigers = “noget enklere”. Det er adjektivet eenvoudigers, ikke iets, der bærer denne form. kunnen er infinitiven af kunnen, “kunne” eller “være i stand til”. Her står den efter zouden: zouden we … kunnen doen svarer til “kunne vi … gøre?”. Som modalverbum står kunnen sammen med et andet infinitiv. doen er infinitiven “gøre”. Konstruktionen iets … doen betyder at gøre noget; det er doen, der udtrykker selve handlingen. als indleder her ledsætningen med betydningen “når”, sådan som den faste oversættelse viser. I en anden sammenhæng kan als også betyde “hvis”, men her handler ledsætningen om tidspunktet for mødet. elkaar er det gensidige pronomen “hinanden”. Det beskriver en handling mellem deltagerne, uden at gentage dem som to separate objekter. ontmoeten betyder “mødes” eller “møde”. Her er det nutidsformen i ledsætningen we elkaar ontmoeten; ved we har den samme form som infinitiven ontmoeten. Den afslutter ledsætningen, som har nederlandsk verbumsstilling med verbet til sidst. Hele strukturen er Zouden we ... kunnen doen als we elkaar ontmoeten?: “Kunne vi i stedet gøre noget enklere, når vi mødes?” zouden ... kunnen doen gør det til et forslag eller spørgsmål om en mulighed, iets eenvoudigers er det foreslåede alternativ, og als we elkaar ontmoeten angiver, hvornår det skal ske.

8. Dat zou voor ons allebei makkelijker te regelen zijn.

   Det ville være nemmere for os begge at få til at fungere.

   Dat zou

   det ville

   voor ons allebei

   for os begge

   makkelijker

   nemmere

   te regelen

   at få til at fungere

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dat zou åbner en hypotetisk eller forsigtigt fremsat vurdering: “det ville”. Dat er et demonstrativt pronomen, som her henviser til den foreslåede situation eller løsning; den konkrete reference bliver ikke yderligere specificeret i sætningen. Zou er en form af zullen, men bruges her sammen med infinitiven zijn til en betinget eller hypotetisk betydning. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” voor ons allebei betyder “for os begge”. ons er pronomenet for “os”, og allebei angiver, at udsagnet gælder begge medlemmer af dette “os”. Det er ikke en ubestemt tælleangivelse, men en præcis markering af begge deltagere. Eksempel: Dit is beter voor ons allebei. — “Dette er bedre for os begge.” makkelijker er komparativ af adjektivet makkelijk — “nem” eller “let”: makkelijk → makkelijker → het makkelijkst. Komparativen viser en sammenligning med en anden mulighed, som ikke behøver at blive nævnt. Her betyder den, at den foreslåede løsning vil være nemmere at få gennemført. Eksempel: Deze manier is makkelijker. — “Denne måde er nemmere.” te regelen består af te plus infinitiven regelen. Regelen kan blandt andet betyde “arrangere”, “ordne” eller “få til at fungere”; i denne sætning er den relevante betydning at få noget ordnet eller til at fungere. Konstruktionen te + infinitiv kan bruges efter et adjektiv til at beskrive, hvad der er nemt eller svært at gøre. Eksempel: Dat is moeilijk te regelen. — “Det er svært at få ordnet.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Her står den til sidst i infinitivgruppen og forbindes med zou: zou ... zijn svarer til “ville ... være”. Sammen med makkelijker te regelen danner den prædikatet “ville være nemmere at få til at fungere”. Hele sætningen bygges således op: Dat zou (“det ville”) + voor ons allebei (“for os begge”) + makkelijker te regelen (“nemmere at få ordnet/få til at fungere”) + zijn (“være”). Den samlede betydning er: “Det ville være nemmere for os begge at få til at fungere.”